Baggrund
Læsetid: 6 min.

Kinesisk chefingeniør stjal danske forretningshemmeligheder: »Fra et kinesisk perspektiv er det ikke moralsk forkert«

Tyveri af forretningshemmeligheder er et udbredt problem i Kina og bunder i alt fra grådighed til kommunistpartiets teknologiske stormagtsdrømme. Retsakter viser, hvordan en kinesisk chefingeniør hos Novozymes blev afsløret i at downloade 398 fortrolige dokumenter af stor kommerciel værdi. Men kinesere anser det ikke nødvendigvis for moralsk forkert, siger sikkerhedsekspert
I Kina er det ikke nødvendigvis ildeset, at man stjæler informationer og data fra en virksomhed, når man siger sin stilling op. Tværtimod er det i højere grad virksomheden der ikke har beskyttet sin data i tilstrækkelig grad.

I Kina er det ikke nødvendigvis ildeset, at man stjæler informationer og data fra en virksomhed, når man siger sin stilling op. Tværtimod er det i højere grad virksomheden der ikke har beskyttet sin data i tilstrækkelig grad.

Niels Ahlmann Olesen

Udland
30. juni 2020

Få danske virksomheder poster lige så mange milliarder i at udvikle egne produkter som enzymgiganten Novozymes. 18 mia. kroner har selskabet til dato øremærket til forskning og udvikling. 1.300 ansatte i laboratorier verden over arbejder med at lave enzymer, der skal bruges i alt fra rengøringsprodukter og fødevarer til bioætanol.

Virksomheden fra Bagsværd er ubetinget en af Danmarks mest videnstunge – og verdensførende på sit felt. Milliarderne er en investering i fremtiden, og forskningsresultaterne er selskabets mest kostbare aktiv. Derfor fik det alarmklokkerne til at bimle, dét der skete en oktobermorgen i 2015 på den anden side af jordkloden.

På et Novozymes-kontor i Kina satte en ansat en ekstern harddisk til sin arbejdscomputer. Derefter overførte han store mængder data. 398 dokumenter af yderst fortrolig karakter bestående af tekniske oplysninger af omfattende markedsværdi udviklet af det danske selskab over flere år.

Den 36-årige kinesiske medarbejder havde som leder af en ingeniørafdeling adgang til de fortrolige informationer. Men ved at downloade dokumenterne til en harddisk forbrød han sig mod en række interne regler. Han blev opdaget og siden fyret.

Det viser opgørelser fra forløbet beskrevet i retsakter fra en kinesisk domstol, som Information har læst. Af dem fremgår det, at den danske biotech-virksomhed ikke var i tvivl om, at deres medarbejder handlede i ond tro. Virksomhedens interne sikkerhedssystem slog alarm, og efter en intern undersøgelse overdrog Novozymes en meddelelse om opsigelsen til chefingeniøren.

»Den 22. oktober 2015 kopierede du en stor mængde vigtige tekniske kerneoplysninger fra virksomhedens computer og bragte dem ud af virksomheden. Din opførsel var en alvorlig krænkelse af virksomhedens politik, fortrolighedsaftaler og adfærdskodeks, der er specificeret i medarbejderhåndbogen, og førte direkte til den øjeblikkelige opsigelse af arbejdskontrakten mellem virksomheden og dig,« står der i meddelelsen.

Ingeniøren forklarede sig med, at han kom til at kopiere dokumenterne ved en fejl, og at det var en kollega, der tog harddisken med ud af virksomheden. Hvorvidt Novozymes’ forretningshemmeligheder forblev hemmelige vides ikke. Selskabet ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Et udbredt problem

Men forløbet er ikke opsigtsvækkende i en kinesisk kontekst, lyder det fra Lars-Åke Severin, direktør for PSU Consulting, der med base i Beijing rådgiver virksomheder om sikkerhedsrelaterede spørgsmål.

»Vi havde et møde for nylig med en stor nordisk virksomhed med præcis samme problem, hvor en tidligere ansat var smuttet med produkttegninger. Han tog dem med over til en konkurrent. Det er et udbredt problem. Desværre sker det ofte, at ansatte downloader alt, hvad de har på computeren, inden de forlader en stilling. Om de gør brug af oplysningerne varierer,« siger Lars-Åke Severin.

Lars-Åke Severin har tidligere arbejdet for Sveriges militære efterretningstjeneste, inden han i 2006 åbnede konsulentfirmaet, der var det første af sin art i Kina. Et af specialerne er rådgivning om tyveri af forretningshemmeligheder. Den slags findes i mange afskygninger og kan være drevet af såvel privatpersoner, konkurrerende virksomheder eller af den kinesiske stat.

Når en ansat lister ud ad bagdøren med produktbeskrivelser, kundelister eller designpatenter, er det ofte, fordi vedkommende ikke er tilfreds med sin løn eller karrieremuligheder i virksomheden og vil gøre sig mere værd på markedet. Det ser mange kinesere intet forkert i, forklarer Lars-Åke Severin.

»Fra et kinesisk perspektiv er det som udgangspunkt ikke moralsk forkert. Folk, der gør de her ting, ser ikke sig selv som kriminelle, og fordi der sjældent er konsekvenser, tillægger de det ikke stor betydning.«

Men der er også et kulturelt aspekt, forklarer Lars-Åke Severin.

»Hvis en dansk ansat i for eksempel Lego løb med designet for næste års produkter og solgte dem til en kinesisk konkurrent, ville den person blive mere eller mindre bandlyst socialt i Danmark og ville være udelukket fra erhvervskredse. Han ville blive set på som et dårligt menneske. I Kina ville folk være ligeglade. Nogle ville endda se det som dygtigt gjort. Der er en opfattelse af, at hvis en virksomhed ikke gjorde nok for at sikre sig mod tyveri, så er den virksomhed ikke automatisk et offer, hvis den bliver bestjålet,« siger han. Den forskellige tilgang kommer også til udtryk i retspraksis.

»Dansk lovgivning på området er ganske streng. Det ville være svært for en medarbejder at forlade en virksomhed og tage en stor kunde med sig. I Kina ville det på ingen måde være et problem. Selv hvis en ansat har taget aktiver med sig, er det ekstremt svært at samle nok beviser til at føre en strafferetlig sag ved en kinesisk domstol«.

Statsfinansieret forspring

Retssagen mellem den kinesiske chefingeniør og Novozymes handler da heller ikke specifikt om de fortrolige dokumenter. Den er derimod anlagt af ingeniøren, fordi han følte sig snydt for sin bonus det år, hvor han blev fyret. I første omgang fik han medhold, men Novozymes ankede og endte med at vinde sagen. Blandt andet fremgår det af retsdokumenterne, at den tidligere kinesiske ansatte både havde underskrevet fortrolighedsaftaler og modtaget undervisning i, hvordan man omgås fortrolige informationer.

»Det er afgørende at have grundige kontrakter på plads med den enkelte ansatte. Det er fundamentalt at have de rette manualer, politikker og guidelines på plads, ellers er det håbløst. I Kina fungerer det sådan, at hvis en ansat ikke har sat sin underskrift, så kan vedkommende slippe af sted med selv helt åbenlyst forkerte handlinger ved at sige, at det vidste han ikke noget om,« siger Lars-Åke Severin.

I Kina hører tyveri af forretningshemmeligheder ind under lovgivningen om unfair konkurrencepraksis. Her defineres begrebet bredt som en kommerciel hemmelighed af betragtelig markedsværdi. Loven blev strammet sidste år og bødeloftet hævet til tre mio. kroner.

Det er også i Kinas interesse at regulere området. Landet har postet milliarder i forskning og udvikling, og mange kinesiske virksomheder har gjort store teknologiske fremskridt. Ny lovgivning er også blevet indført inden for patentering og varemærkeregistrering og andre emner relateret til beskyttelse af intellektuel ejendomsret.

Det kinesiske initiativ

Under præsident Xi Jinping har Kina hævet det teknologiske ambitionsniveau yderligere. Det er blandt andet sket med lanceringen af industripolitikken Made in China 2025, der med økonomisk støtte fra staten skal sikre, at Kina bliver dominerende inden for en række teknologitunge sektorer.

Det har vakt bekymring i Europa og USA og frygt for, at Kina bruger sin dybe statskasse til at sikre sig et teknologisk forspring – eller skaffer den nødvendige viden på anden vis. For Washington er beskyttelse af amerikansk teknologi en central del af handelskrigen mellem USA og Kina, indledt af Donald Trump.

Det gælder alt fra simple kopiprodukter til den form for tvungen teknologioverførsel, udenlandske virksomheder risikerer at blive udsat for som prisen for at komme ind på det kinesiske marked. I USA har Justitsministeriet de sidste to år ført en kampagne rettet imod økonomisk spionage fra Kina kaldet The China Initiative.

Sidste år arresterede FBI 24 personer i sager om kinesisk tyveri af amerikansk teknologi, mens 1.000 sager er under efterforskning. Nogle af dem vidner om systematisk og organiseret spionage i form af statssponsoreret kinesisk hacking, hvor de anklagede er efterretningsofficerer fra Folkets Befrielseshær.

Andre er på et mere individuelt niveau. Det gælder sagen om en 36-årig kinesisk mand, der tidligere i år blev idømt to års fængsel for at have stjålet forretningshemmeligheder fra sin arbejdsgiver. Han var ansat i en forskerstilling ved den Texas-baserede energivirksomhed Phillips 66, men sagde sin stilling op i slutningen af 2018.

Dagen inden sin opsigelse downloadede han hundredvis af dokumenter til en ekstern harddisk. Den stjålne research havde en værdi af omkring en mia. dollar. Under efterforskningen kom det frem, at den kinesiske forsker, der var ekspert i batteriteknologi, havde fået et jobtilbud fra en producent af litiumbatterier i Kina.

Serie

For retten i Kina

Kinesiske pelssmuglere, der forsyner kinesere med et eftertragtet statussymbol og river Kopenhagen Fur med i faldet. Kriminelle bander, der overtager magten i en hel landsby, og en ingeniør hos Novozymes, der stjæler knowhow. I en ny serie træder Information inden for i de kinesiske retssale, hvor små og store sager giver indblik i danske virksomheders udfordringer og konflikter i Kina – og ikke mindst de miljøer de udspiller sig i. Artiklerne i serien er baseret på læsning af kinesiske retsakter, lokal mediedækning samt interview med parter og eksperter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Tsk,tsk - Hvor de kan de kinesiske amatører. De når ikke Prism og NSA til sokkeholderne når det drejer sig om oplysninger på højt plan - feks. EU´s hemmelige strategi under forhandlingerne af TTIP.

Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Lars Bo Jensen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er mærkværdigt, hvordan overvågning fra vores egne allierede går totalt under radaren.

Har ingen hørt om Snowden eller Assange?

Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Lars Bo Jensen, Gert Romme, P.G. Olsen, Karsten Lundsby, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

De bliver tiet ihjel af den vestlige presse Eva.

Peter Beck-Lauritzen, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

I dansk ret findes et centralt begreb "fortsæt" det virker helt fraværdende i et kinesisk mindset - men det må vi jo så indrette (og bruge mange penge på) efter

Jørgen Wentzlau

Der er jo meget belejligt, at at danske mink er smittet med corona, så de bliver slået ihjel og dermed ude af markedet!! bare en tanke??

Jørgen Wentzlau

til Torben Jensen

ja er vores befriere --- befriere eller besætter?? ------------------ den måde de skaber værdi på (ved gæld) ved at trykke flere og flere dollars, kan de jo nemt overtage flere og flere, danske overskudsgivende danske virksomheder på!!

Peter Beck-Lauritzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Det bliver ikke helt tiet ihjel, vi ved det jo godt, men er ligeglade. Det får ingen konsekvenser for vores udenrigspolitiske position som USA's lakaj. Jeg tror det bunder i, at Danmarks største erhvervsvirksomhed har milliardkontrakter, med at sejle forsyninger til Pentagons baser over hele jorden.

Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Man kan kalde det hvad man vil, hvad kineserne har gang i. Men det virker. I de seneste årtier har de haft verdens hurtigst voksende økonomi med vækstrater på over 10% årligt. Snart vil Kina være verdens største økonomi. Og hvem sidder så tilbage med Sorte Per?

Søren Kristensen

Kineserne bedriver altså industrispionage, med henblik på selv at producere ting som vi har udviklet og derpå sælge dem tilbage til os. Der kan man bare se.

Arne Albatros Olsen

Det er en helt bevidst genvejs strategi fra kinernes side, og de bruger hensynsløst overalt uden nogen form for skrubler for at indhente og tilsidst overgå vesten.

Men en hel del tyder på, at det bal snart er forbi, fordi de har vist deres sande ansigt i mange andre sammenhænge, og synet er bestemt ikke kønt. Og med det image tab ,som fulgt i kølvandet her , har de eftertrykkeligt skudt sig selv i begge ben.

Senest skal jeg blot lige nævne de love for Hong Kong.

Peter Beck-Lauritzen

Boykot Kina. Varer fra Kina har stregkoderne 690-699, som de tre første cifre. Så lad os begynde der!