Baggrund
Læsetid: 8 min.

Kopenhagen Fur tjente milliarder på at sælge minkskind til Kina. Så slog Xi Jinping ned på smuglerne

Skind fra Kopenhagen Fur spiller en central rolle i en af de største smuglersager i Folkerepublikken Kinas historie. Kinesiske retsakter afslører nye detaljer om den spektakulære milliardsvindel og det kuldsejlede danske eksporteventyr
I 2013 eksporterede Kopenhagen Fur skind til Hongkong til en værdi af 7,5 mia. kroner. Sidste år blev der eksporteret for 279.000 kroner.

I 2013 eksporterede Kopenhagen Fur skind til Hongkong til en værdi af 7,5 mia. kroner. Sidste år blev der eksporteret for 279.000 kroner.

Asger Ladefoged

Udland
26. juni 2020

Det er en ydmyg Lin Jinzhao, der i juli 2014 bliver stillet for en dommer i den sydkinesiske by Shantou tæt ved Hongkong. Forud er gået et års efterforskning, hvor den kinesiske forretningsmand har samarbejdet med politiet. Han er godt klar over, at den er gal.

Havner man først på anklagebænken i en strafferetssag i Kina, er sandsynligheden for at blive dømt på 99 procent. Bliver man tilmed fremvist til skræk og advarsel i de statslige medier, som Lin Jinzhaos synder er blevet det, kan man glemme alt om den sidste ene procent. I retten forklarer han, at han er vokset op i udlandet og derfor ikke har tilstrækkelig kendskab til kinesisk lovgivning. Han undskylder.

»Jeg håber, at regeringen vil give mig en chance og behandle mig mildt,« udtaler Lin Jinzhao, før han idømmes 13 års fængsel.

To af de virksomheder, hans familie ejer, får bøder på henholdsvis 350 og 750 mio. kr.

Lin Jinzhao er hovedperson i en af de største smuglersager i nyere kinesisk historie. Hans forretningsdomæne var luksuspelse opkøbt i udlandet. Han er – eller rettere var – storaftager af danske minskskind.

Ved hjælp af retsakter og vidneudsagn fra pelssvindleren, hans familiemedlemmer, ansatte og kunder fortæller Information den usædvanlige historie om driftige danske landmænd på eksporteventyr, pelssmuglere og et milliardforetagende drevet af den nordkinesiske mode og en gavetradition i korruptionens gråzone.

En stille vej i Glostrup

Krydspunktet mellem de danske minkavlere og Kina ligger på en stille villavej i Glostrup. Her har andelsforeningen Kopenhagen Fur hjemme. Ud over at repræsentere omkring 1.000 danske minkgårde afholder Kopenhagen Fur hvert år fire pelsauktioner.

Auktionshuset er med sine 100.000 kvadratmeters sorteringshal et globalt pelscentrum, og her kommer flere købere og indgås større handler end noget andet sted i verden. Mange millioner skind er årligt under hammeren – langt størstedelen sælges til Kina.

For avlerne – og den danske statskasse – har det været en guldgrube. I årevis virkede den kinesiske efterspørgsel uden ende. Skulle man pege på én enkelt vare, der udgjorde den største danske eksportsucces til det voksende kinesiske marked, var det hverken medicin fra Novo Nordisk eller vindmøller fra Vestas, men »pelsskind, rå, af mink, hele, også uden hoved, hale eller ben«, som Danmarks Statistik betegner varekategorien.

Under overskriften »Vi er det nye sort« kunne Kopenhagen Furs bestyrelsesformand, Tage Pedersen, i årsberetning for 2012 bryste sig af, at minkskind nu udgjorde 40 procent af al dansk vareeksport til Kina. Hovedparten af sæsonens omsætning på 10,6 mia. kr. gik til Kina, for som det også fremgik af årsrapporten: »Den økonomiske udvikling i Kina betyder, at stadig flere mennesker får råd til en pels, og den kinesiske pelsbranche oplever derfor en kæmpe vækst i disse år. Mange nye aktører søger ind i branchen, og de eksisterende pelsvirksomheder udvider konstant forretningen.«

Lin Jinzhao hørte til i den sidste kategori. På auktionerne i Glostrup købte han årligt minkskind for et trecifret millionbeløb og var dermed blandt Kopenhagen Furs største kunder. Hjemme i Sydkina blev skindene bearbejdet og solgt videre til kinesiske aftagere.

Fabrikker og andre selskaber i både Shantou og Hongkong udgjorde et forretningsdynasti stiftet af Lin Jinzhaos far i 1987. Familien Lin var kendt som en af branchens helt store spillere. Lige indtil den 28. juli 2013 om morgenen.

Politiaktionen, der fandt sted den sommermorgen, tvang familieimperiet i knæ – og kan også ses som starten på nedturen for det danske pelseventyr. Kinesisk politis indsatsstyrke slog til mod en smuglerring med afdelinger i Beijing, Hangzhou og Shantou. Politiet ransagede lagre, beordrede containere åbnet og fandt enorme mængder af eksklusive minkskind og andre pelstyper fra de store auktioner i Danmark, Finland og Nordamerika. Størstedelen af politiets indsats var centreret omkring Shantou, hvor Lin Jinzhao var blandt de anholdte.

I begyndelsen havde efterforskerne fra Shantous politienhed for antismugling svært ved at finde ud af, hvad der foregik. Blandt andet fordi Lin Jinzhaos regnskabsansvarlige havde brændt de fleste opgørelser. Men lidt efter lidt fik politiet stykket beviser nok sammen til at danne sig et overblik. På tre år havde familien Lin været involveret i opkøb og svindel med 11,25 millioner skind til en værdi af 8,5 mia. kr. Alt sammen for at undgå høje kinesiske skatter og afgifter.

Metoden tog udgangspunkt i en differentiering i den kinesiske lovgivning, hvor udenlandske skind tiltænkt det kinesiske marked blev pålagt importmoms og luksusskatter på op til 32 procent. Var formålet derimod blot at bearbejde skindene i Kina for derefter at sælge dem til udlandet, bortfaldt skatterne.

Eftersom Hongkong er en særlig administrativ region, er reglerne for import her forskellige fra reglerne på det kinesiske fastland. Det udnyttede Lin Jinzhao ved først at sende skindene via Hongkong til sine fabrikker inde i Kina med bearbejdning og efterfølgende eksport som det anførte formål. Men i stedet for at eksportere de udenlandske højkvalitetspelse videre solgte han dem i smug til kunder i Kina. Tilbage over grænsen sendte han containere fyldt med pelsrester og andre skind af laveste, kinesiske kvalitet. På den måde gik den kinesiske statskasse glip af omkring to mia. kr.

En minkfarm i Hvidesande

Det retslige efterspil stod på i flere år. Ud over de 13 års fængsel til Lin Jinzhao modtog yderligere ti personer lange fængselsstraffe på mellem tre og ni år. I Danmark vakte sagen hurtigt opsigt blandt avlerne i Kopenhagen Fur.

»Man skal tænke på, at på det tidspunkt havde vi utroligt høje minkpriser globalt. Pelsdyrbranchen var i en slags guldalder. Kina var på det tidspunkt og er stadig vores største marked,« fortæller Svend-Ove Hamburger, der driver en minkfarm i Hvidesande.

»Det kom os for øre, at man undgik reglerne for at slippe for importtold, og at folk blev taget og fik hårde straffe. Det gik enormt hårdt ud over nogle af de etablerede kinesiske købere, der aftog rigtig mange skind, så det var meget uheldigt. Mange af dem tog chancen, selv om de godt vidste, at straffen ville blive hård, og at det nærmest var med livet som indsats. Det har undret os meget herhjemme, at de turde det, for med det høje prisleje, der var på det tidspunkt, burde det være muligt at overleve uden at snyde,« siger han.

Vidneudsagn fra de kinesiske domstole giver et bud på det kinesiske rationale. Flere af de anklagede kommer med den samme forklaring.

»På daværende tidspunkt var det noget, alle i branchen gjorde,« argumenterer en af Lin Jinzhaos kinesiske kunder.

»Det ville være for dyrt at bruge de normale importkanaler,« lyder det fra en anden kunde tiltalt for svindel for 50 mio. kr.

»Hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg ikke kunne overleve i den her industri.«

En tredje kunde ved navn Cai Tongxi startede med at købe 7.710 minkskind fra en af Kopenhagen Furs auktioner i 2011 og endte med at erhverve flere end 350.000 udenlandske skind igennem Lin Jinzhaos firma. Af retsakterne fremgår det, at Cai Tongxi ejede en pelsforretning i Beijing, hvor politiet konfiskerede bevismaterialer i form af auktionsmateriale, vareprotokoller til toldpapirer og flere end 10.000 fotografier. Butikken lå ved Yabaolu i et område i hovedstaden kaldet den russiske bydel.

Bydelen er kendt for at have mange handlende med interesser i den russiske grænseregion og i Centralasien. Samme destinationer er vigtige for den kinesiske pelshandel, mens de fleste minkfrakker ender på kinesiske skuldre i de nordøstlige provinser Jilin, Heilongjiang og Liaoning. På de egne dykker temperaturen ned til minus 20 grader i vintermånederne. I januar 2014 besøgte undertegnede journalist provinshovedstaden Harbin i Heilongjiang.

»Ligegyldigt om man er rig eller fattig, er det en drøm for folk i Nordkina at få en pels. For mange er det den første ting, de køber, når de kommer til penge,« forklarede Sun Lixin, direktør for pelsindustriens brancheorganisation i provinsen, ved den lejlighed i en artikel bragt i Berlingske.

Pelsboblen brast

I byer som Harbin er pelsbeklædning både et statussymbol og et modefænomen. Hos specialbutikken Gui Fu Ren fortalte stedets salgschef, at man året forinden havde solgt 25.000 minkfrakker til en gennemsnitspris på omkring 20.000 kr. Den dyreste variant kostede to mio. kr.

Men den vinter var salget langt fra lige så godt som året før. Især for de dyreste pelse. En varmere vinter var en del af forklaringen. Det samme var en gennemgribende politisk kampagne sat i gang af partichef og præsident Xi Jinping. Ved at slå hårdt ned på korruption og ekstravagante vaner i embedsværket ønskede partitoppen at rydde ud i egne rækker og genvinde befolkningens tillid.

Med et slag blev det risikabelt at vise sin rigdom frem og at give dyre gaver til forretningsforbindelser eller lokale embedsmænd. En gavekultur, som ellers er udbredt, men som altid har befundet sig i grænselandet mellem korruption og netværkspleje. Resultatet kunne mærkes hele vejen til Glostrup. På et tidspunkt, hvor et voksende udbud af pels på verdensplan i forvejen var begyndt at presse priserne ned, ramte antikorruptionstiltagene i Kina hårdt. De danske avleres salg til Kina dykkede i perioden fra oktober 2013 til september 2014 med 5,3 mia. kr. Et fald på 44 procent.

Pelsboblen brast, og det samme gjorde et af de største danske eksporteventyr i nyere tid. Prisniveauet og Kopenhagen Furs indtjening er aldrig blevet det samme. Hvor stor en del af den gyldne æra der kan tilskrives profitten fra salg til storsvindlere som Lin Jinzhao, er svært at estimere.

Kopenhagen Fur ønsker ikke at udtale sig om sagen. Men noget tyder på, at de kinesiske myndigheder fik sat en stopper for metoden. Tal fra toldmyndigheden i Hongkong viser, at eksporten af danske minkskind til Hongkong toppede i 2013, hvor den havde en værdi af 7,5 mia. kr. Sidste år var den på 279.000 kr. Prisen på dansk minkskind er raslet ned, og Kopenhagen Furs regnskabsbøger for 2019 viser den laveste omsætning i et årti. Ved den seneste auktion i Glostrup fortsatte nedturen. Coronakrisen gør også ondt på pelspriserne, og auktionen måtte for første gang nogensinde holdes online. Minkavler Svend-Ove Hamburger fra Hvidesande lægger ikke skjul på situationens alvor.

»Vi er en hårdt presset branche,« siger han.

Serie

For retten i Kina

Kinesiske pelssmuglere, der forsyner kinesere med et eftertragtet statussymbol og river Kopenhagen Fur med i faldet. Kriminelle bander, der overtager magten i en hel landsby, og en ingeniør hos Novozymes, der stjæler knowhow. I en ny serie træder Information inden for i de kinesiske retssale, hvor små og store sager giver indblik i danske virksomheders udfordringer og konflikter i Kina – og ikke mindst de miljøer de udspiller sig i. Artiklerne i serien er baseret på læsning af kinesiske retsakter, lokal mediedækning samt interview med parter og eksperter.

Seneste artikler

  • Kinas kopister er rykket online

    7. juli 2020
    Internethandel har nedbrudt den fysiske barriere, der betød, at falske varer hørte hjemme på kinesiske markeder og originalerne i flotte butikker. Piratkopierne er en del af den kinesisk-amerikanske handelskrig og en hovedpine for danske brands som Ecco
  • I Kina indgår kommunistpartiet og lokale bander i ’rød-sorte’ alliancer

    4. juli 2020
    Med afsæt i retsakter fra en domstol i Beijing dykker Information ned i den kinesiske underverden, hvor en kriminel bande med vold, bestikkelse og politibeskyttelse overtager den politiske ledelse af en landsby – og hvor danske Legoland dukker op i en sag om millionsvindel
  • Kinesisk chefingeniør stjal danske forretningshemmeligheder: »Fra et kinesisk perspektiv er det ikke moralsk forkert«

    30. juni 2020
    Tyveri af forretningshemmeligheder er et udbredt problem i Kina og bunder i alt fra grådighed til kommunistpartiets teknologiske stormagtsdrømme. Retsakter viser, hvordan en kinesisk chefingeniør hos Novozymes blev afsløret i at downloade 398 fortrolige dokumenter af stor kommerciel værdi. Men kinesere anser det ikke nødvendigvis for moralsk forkert, siger sikkerhedsekspert
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvornår indser den oplyste del af befolkningen herhjemme, at det er yderst uhensigtsmæssigt og ikke bæredygtigt at vedblive med at ha´en animalsk produktion; herunder af pelsdyr, som frembringer og udleder aggressive drivhusgasser til miljøet ?

ingemaje lange, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Birte Pedersen, Jacob Johansen, Holger Nielsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Tak for spændende gravearbejde. Godt at høre om en erhvervslivs-vinkel på udenrigspolitikken.

ingemaje lange, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Jan August, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Alle - især kinesere der er medlem af det kommunistiske parti har fået en konto (den eneste konto) i den kinesiske nationalbank så der er gennemsigtighed for alle transaktioner for at kunne slå ned på alle former for korruption som led i Xi´s kampagne. Det går endda så vidt at man kan få en bonus hvis man opfører sig ansvarligt i sin økonomi. I sidste ende for at komme den sorte økonomi til livs.

Henrik Leffers, Trond Meiring, Birte Pedersen, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

TKLJ: - mon en konto per kineser i nationalbanken er tilstrækkelig til at dæmme op for korruption, når kineserne har kontanter og sikkert også adgang til udenlandske konti, ex. i forbindelse med ejerskab af firmaer i udlandet! Næppe, - penge flyder som vand og finder de nemmeste huller, for at undgå beskatning.

Eva Schwanenflügel, Bent Nørgaard, Claus Nielsen, Alvin Jensen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo en interessant vinkel, der gør en indsats for afskaffelse af minkavl mere fremkommelig økonomisk.

Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Alvin Jensen, Birte Pedersen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Argumenter om dyremishandling er nok ikke gangbart i Kina. Men der er tale om dyremishandling og nu er der også konstateret corona hos mink så lad os få aflivet den branche. Det er allerede forbudt eller under afvikling i flere andre lande bl.a. i Tyskland, UK, Norge og Belgen.

ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Klaus Lundahl Engelholt, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Michael Waterstradt, Claus Nielsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Og det er den industri vi nu skal holde hånden over?

"Tal fra toldmyndigheden i Hongkong viser, at eksporten af danske minkskind til Hongkong toppede i 2013, hvor den havde en værdi af 7,5 mia. kr. Sidste år var den på 279.000 kr. Prisen på dansk minkskind er raslet ned, og Kopenhagen Furs regnskabsbøger for 2019 viser den laveste omsætning i et årti. "

Jens Christian Jensen

Her er fakta:
https://www.kopenhagenfur.com/da/om-kopenhagen-fur/presse/fakta-og-noegl...

Fint nok at I ikke bryder sig om branchen, men hold jer venligst til fakta. Overdrivelse fremmer ikke forståelsen (og respekten). Så går der bare Trump i den.