Analyse
Læsetid: 5 min.

Macron satser på socialt retfærdig omstilling: Frankrig skal til folkeafstemning om klimaet

Ved søndagens lokalvalg skyllede en grøn bølge ind over de franske byer, og mandag lovede præsident Macron folkeafstemninger om nye klimatiltag. På ét døgn er klimadebatten totalt forandret. Men nye sociale protester lurer. Valgdeltagelsen har aldrig været lavere end nu
Macron holdt tale for de 150 i det grønne borger-udvalg og lovede, at alle 149 forslag til grøn omstilling – på nær tre – nu gives videre til regeringen og Nationalforsamlingen. »I 2021« vil der så komme en eller anden form for folkeafstemning om et udvalg af ideerne. Måske endda flere afstemninger.

Macron holdt tale for de 150 i det grønne borger-udvalg og lovede, at alle 149 forslag til grøn omstilling – på nær tre – nu gives videre til regeringen og Nationalforsamlingen. »I 2021« vil der så komme en eller anden form for folkeafstemning om et udvalg af ideerne. Måske endda flere afstemninger.

Christian Hartmann

Udland
30. juni 2020

Mandag formiddag sad 150 franskmænd på 150 hvide havestole på den golfbaneagtige græsplæne foran Élyséepalæet og lyttede til præsidenten.

»Jeg takker jer uendeligt meget,« sagde Emannuel Macron, og han lovede, at nu – nu – ville Frankrig for alvor tage kampen op mod klimaforandringerne.

Timingen var utrolig.

Et halvt døgn tidligere var en grøn bølge skyllet ind over landet. Den store vinder af det coronaforsinkede franske lokalvalg blev højst overraskende det lille parti, De Grønne, som vandt borgmesterposter i store byer som Bordeaux, Marseille, Grenoble, Strasbourg og Frankrigs andenstørste metropol, Lyon.

I Lille tabte de med blot 227 stemmer. Og i Paris vandt socialistpartiets kandidat, Anne Hidalgo, på grund af grønne løfter om cyklisme og parker.

Det var et »skifte i det politiske landskab«, som De Grønnes leder Yannick Jadot sagde. Og allerede dagen efter reagerede Emannuel Macron altså.

Fransk borgerting

Mandag var nemlig tilfældigvis dagen, hvor de 150 deltagere fra Frankrigs ’grønne borgerting’ var inviteret til at sidde på plænen foran Élyséepalæet og officielt overdrage deres 660-sider lange rapport til regeringen.

I otte måneder har de 150 tilfældigt udvalgte borgere, som sad på plænen, diskuteret, hvordan Frankrig kan nedbringe CO2-udledningen på en socialt retfærdig måde. Og de er blevet enige om 149 konkrete forslag:

Momsen på togbilletter skal ned, og det samme skal fartgrænsen på motorvejene. Al offentlig støtte til virksomheder skal kun ske på betingelse af CO2-reduktioner. Energirenovering af boligerne skal være obligatorisk. Halvdelen af al landbrugsproduktion skal være økologisk. Og meget andet.

Macron holdt tale for de 150 borgere og lovede, at alle 149 forslag – på nær tre – nu gives videre til regeringen og Nationalforsamlingen. »I 2021« vil der så komme en eller anden form for folkeafstemning om et udvalg af ideerne. Måske endda flere afstemninger.

Blandt andet skal franskmændene sandsynligvis stemme om at tilføje en sætning til deres forfatning om »bevarelse af biodiversitet, miljø og kampen mod klimaforandringerne«.

Macron lovede også at oprette en fond på 15 milliarder euro, som over de næste to år skal arbejde for grøn omstilling.

149 klimaforslag

Det grønne borgerting i Frankrig har afsluttet otte måneders arbejde og har afleveret deres rapport med forslag til regeringen. Læs en engelsk version af deres 149 forslag her.

Demokrati i krise

I årevis har den franske klimadebat været gemt bag diskussioner om pensions- og arbejdsmarkedsreformer. På ét døgn er den nu for alvor kommet i gang.

Men det er også sigende, hvilke forslag Macron ikke ville gå videre med. Borgerrådets idé om at sænke hastigheden på motorvejene fra 130 til 110 km/t skal ud. Et lignende forslag var nemlig med til at starte De Gule Vestes protester i 2018. Bag den grønne optimisme lurer splittelsen nemlig.

Det var den anden lære fra søndagens valg: Fransk demokrati er i krise.

Stemmeprocenten endte på 41 procent – den laveste nogensinde. I byen Roubaix blev 77 procent af vælgerne væk. Det skyldes til dels corona, men pandemien kan ikke forklare det hele. Den franske valgdeltagelse har været faldende i årtier, så sent som i 1983 var valgdeltagelsen i anden runde af lokalvalget 80 procent.

Det illustrerer en splittelse: En del af det franske samfund stemmer begejstret på nye grønne kandidater, mens en anden del har så stor mistro til det politiske system, at de end ikke vil stemme.

Det er splittelsen mellem vækstcentrummerne i byerne og alle de andre. Mellem Fin du monde og Fin du mois – oversat mellem dem, der bekymrer sig om verdens undergang, og dem, der bekymrer sig om at betale regningerne sidst på måneden.

De Grønne fik stort set ingen stemmer uden for byerne. Her klarede det republikanske parti, som landspolitisk er i eksistentiel krise, sig til gengæld overraskende godt.

Macron svækket

De fleste havde spået, at Macrons parti, En Marche, ville klare sig dårligt til lokalvalget. Ligesom det i årtier har været tilfældet for Marine Le Pens parti, Front National, har Macrons bevægelse ingen lokal forankring. Partiet er stadig »et hoved uden krop«, som avisen Libération skrev mandag. Men nederlaget blev alligevel større end forventet.

Ingen betydningsfulde byer fik en En Marche-borgmester, De Grønne løb med det hele, og selv i Paris, som Macron havde fæstnet sin lid til, blev partiet ydmyget efter en farceagtig valgkamp komplet med skandaløse onanivideoer og interne stridigheder.

Det kommer, efter at præsidenten i maj mister sit parlamentariske flertal og derfor er blevet mere afhængig af støtte fra to småpartier.

For venstrefløjen kan søndagens valg læses som en ’Tysklandficering’ af fransk politik: Energien i centrumvenstre findes ikke længere hos Socialisterne, men hos De Grønne. Valget var således også et nederlag for ventrefløjspopulisten Jean Luc Melenchon, der ikke formåede at samle de røde. Flere steder gik De Grønne og Socialisterne faktisk sammen, og det giver nu mange håb for fremtiden.

Macron har hele tiden solgt sig selv som ’alternativ til Le Pen’. Som redningen fra populisternes vanvid. Det bliver sværere, hvis der skulle opstå et rødgrønt alternativ.

Det er dog tvivlsomt, om De Grønne kan blive en reel partipolitisk kraft frem mod det eneste valg, som for alvor betyder noget for franskmændene: Præsidentvalget, der skal afholdes til april 2022. Det kræver i hvert fald, at De Grønnes leder Yannick Jadot kan undgå de interne magtkampe, der alt for ofte har forfulgt den franske venstrefløj. Det er ikke umuligt, men det ser næsten umuligt ud: I den seneste nationale måling, som er lavet efter corona-genoplukningen, ligger både Le Pen og Macron med en opbakning på mellem 26 og 28 procent. Jadot er på otte.

Det er paradoksalt. Fransk lokalpolitisk går helt uden om Macron og Le Pen. Fransk landspolitik handler kun om Macron og Le Pen.

Søndagens valg viser, at klima og miljø er kommet på dagsordenen på en ny måde. Det er blevet forstærket af corona, som i Frankrig er blevet tolket økologisk – som en konsekvens af menneskets livsform. Men valget viser også, hvor svært – måske ligefrem umuligt – det er at lave en grøn omstilling, hvis man ikke sikrer social retfærdighed. Et problem, Macron ikke er den eneste statsleder, der står med.

Man kan ikke hæve benzinafgifterne og bruge pengene på skattelettelser til de rigeste, sådan som Macron gjorde for to år siden. Så kommer De Gule Veste og smadrer det hele. Så knækker nationen over. Og så kan man alligevel ikke gennemføre de grønne tiltag. Hele landet skal være med.

Det har netop været meningen med det grønne borgerting: Det skal slå bro mellem folkelig legitimitet og økologisk nødvendighed. Det er også meningen med en kommende folkeafstemning om nye klimatiltag. Det skal vise, at kampen ikke står mellem Fin du monde og Fin du mois.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skal man levere først, på at rulle tilbage på uligheden, hvis de grønne vil have folkets opbakning, Både i Frankrig og Danmark

Christian Skoubye, Holger Nielsen, Per Torbensen, Jan Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar