Læsetid: 4 min.

Madeleine McCanns sag har kostet 110 millioner offentlige kroner – derfor gik det så vidt

Tragedien om den forsvundne treårige engelske pige, Madeleine McCann, blev sin tids mest potente identifikationshistorie. Hele verden levede sig i årevis ind i den febrilske kamp for at finde lille Maddie – og hendes bortfører. Men hvorfor blev sagen så stor?
Sympatien og hadet i sagen er bølget frem og tilbage og koncentrerede sig snart omkring forældrene, Kate og Gerry McCann, der her ses efter retsmøde i Lissabon i 2009. På ulykkeligste vis havde forældrene en del af medansvaret for det fortsatte mediehysteri. De var fast besluttet på, at opklaringen ikke skulle indstilles og stillede igen og igen op til interviews med den sultne presse. Formålet var at lægge maksimalt pres på myndighederne for at fortsætte eftersøgningen. Det bar frugt, og til dato er der brugt mere end 12 millioner pund (ca. 110 millioner kroner) på politiarbejdet.

Sympatien og hadet i sagen er bølget frem og tilbage og koncentrerede sig snart omkring forældrene, Kate og Gerry McCann, der her ses efter retsmøde i Lissabon i 2009. På ulykkeligste vis havde forældrene en del af medansvaret for det fortsatte mediehysteri. De var fast besluttet på, at opklaringen ikke skulle indstilles og stillede igen og igen op til interviews med den sultne presse. Formålet var at lægge maksimalt pres på myndighederne for at fortsætte eftersøgningen. Det bar frugt, og til dato er der brugt mere end 12 millioner pund (ca. 110 millioner kroner) på politiarbejdet.

Francisco Leong

6. juni 2020

Sagen om den forsvundne Madeleine McCann kom til at indvarsle en tid med stigende frygt for børns sikkerhed. Statistisk er der ikke belæg for denne frygt. I hvert fald ikke i vores del af verden, hvor børn er sundere og sikrere end nogensinde før.

Men som en moderne version af Grimms eventyr gav Maddie-sagen næring til forestillingen om den fare, der venter i det ukendte, og en bevæggrund til at pakke børnene og os selv ind i yderligere sikkerhed.

Fra den dag, historien ramte de britiske forsider, stod det klart, at den ville blive fulgt tæt i mediemøllen. Madeleines forsvinden indeholdt alle de elementer, der gør, at sådan en historie føles ekstra vedkommende. Hun var en køn lille pige med store klare øjne. Hendes forældre, Kate og Gerry McCann, var pæne og velformulerede læger. Det burde naturligvis ikke være sådan, men det er svært at forestille sig samme medieopmærksomhed, hvis det havde forholdt sig anderledes.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Olaf Tehrani
Oluf Husted og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Christensen

Hvis sagen nu med den tyske mistænkte ender med en afslutning, er der ikke givet en krone for meget ud.

- Ja...., hvad skal man sige til de mange hvis børn også er blevet bortført - før og efter, som der ikke er brugt over 100 mio. på i efterforskning.

Sagen er nærmest blevet selvbærende, på den ene side skal dem der undersøger sagen - politifolk hele tiden skaffe nye mistænkte, når pengekassen er tom, hvilken den har været ved flere lejligheder, men så rejses der en lille mediestorm fra Mccann familien og den fortalere, hvorefter statens atter stiller kapital til rådighed.

Endnu er der ingen af disse mistænkte der er blevet fældet på noget klart bevis, i stedet er mistanken og mistankerne flyttet til nye mistænkte, - uden der reelt er sket afgørende fremskridt, og så ruller pengemaskinen igen lige som snebolden og vokser sig større og større.

- Der er bare ingenklare fremskridt sket igennem alle årene, selv med de dygtigste efterforskere og med udvidede beføjelser, - det er blevet en trist cirkusforestilling der ingen ende eller endelig afklaring syntes at ville tageellerkunne finde.

Ole Svendsen

@ Jakob Illeborg
I artiklen nævner du:
"Mediehysteriet blev for alvor vakt til live, da forældrene officielt blev gjort til mistænkte i sagen af det – i tilbageblik – forbløffende inkompetente portugisiske politi. "

Spørgsmålet er jo stadig, om det portugisiske politi virkelig var så inkompetent, eller om de havde ret. Dette er endnu uafklaret. Men lederen af den portugisiske efterforskning, Goncalo Amaral, blev frikendt for beskyldningerne mod Maddies forældre.

Beskyldningerne blev fremsat i bogen ”The truth of the lie” og i første omgang blev Goncalo Amaral dømt til at betale erstatning til Maddies forældre for injurier. Dommen blev dog anket til den portugisiske højesteret og her blev Goncalo Amaral frikendt.

Årsagen til frifindelsen var, at han i Højesteret argumenterede for, at han baserede sin bog på faktiske oplysninger. Dette er et vægtigt argument, for at den tidligere leder af den portugisiske efterforskning kan have ret.

Ifølge første kapitel i Goncalo Amarals bog, ”The truth of the lie” påstår han, at efterforskningen blev lukket ned på suspekt vis. Desuden argumenterer han for, at Maddie er død og at forældrene dækker over dette. Du kan læse kapitlet her, og så dømme selv.
http://truthofthelie.com/the-book/chapter-1/

Du kan læse om betjentens frifindelse her:
https://www.express.co.uk/news/uk/763253/Detective-writing-new-Maddie-Mc...

Ole Svendsen

Her er forordet fra den franske version af bogen "The truth of the lie".
Forordet er oversat til engelsk:

This is the Foreword from the French version.
“Certainly, this book responds to the need I felt to defend myself, having been discredited by the institution for which I worked for more than twenty-six years, without being given any chance to explain myself, publicly or within the institution itself. I made the request several times, but it was never heard. I, therefore, scrupulously respected the rules of the police judiciaire and I refrained from making any comment. But this goes without saying: I experienced that silence to which I was constrained as an attack on my dignity. Later, I was removed from the investigation. It was then that I understood that it was time to speak. To do that, I requested early retirement in order to be able to express myself freely.
However, the purpose of this work is more important: to contribute to finding the truth so that justice can finally be done in the investigation known as the “Maddie case.” Truth and justice are two values strongly anchored within me, which reflect my profound beliefs: they always guided the work I did for the institution to which I am proud to have belonged. Even in retirement, they continue to inspire me and to be present in my life.
In no way does this text seek to challenge the work of my colleagues in the police judiciaire or to compromise the ongoing investigation. I am convinced that the disclosure of all the facts may, in the present case, result in harming the investigation. However, the reader will have access to unpublished information, to new interpretations of events – always with respect for the law – and, of course, to relevant enquiries.
The only objective of a criminal investigation is the search for truth. There is no place for the “politically correct.”

Har lige læst, at den portugisiske efterforsker Amarel allerede for 1 år siden forudsagde, at den næste der ville blive udråbt som syndebuk i Maddie sagen var nævnte tysker, som allerede dengang blev undersøgt uden man fandt noget der forbandt manden med Maddiesagen.

Han går dog ikke så langt, som at sige at pengene til efterforskningen er ved at slippe op!?

Det r blevet en evighedsfarce