Nyhed
Læsetid: 9 min.

Marokkansk journalist overvåget med israelsk teknologi og tre andre historier fra verden

Amnesty International hævder, at den marokkanske journalist Omar Radi er blevet aflyttet med israelske NSO Groups program Pegasus. Det kommer frem i en tid, hvor det marokkanske styre slår hårdt ned på regeringskritikere
Demonstrationer i Marokkos hovedstad, da journalist Omar Radi blev anholdt efter et kritisk tweet sidste år.

Demonstrationer i Marokkos hovedstad, da journalist Omar Radi blev anholdt efter et kritisk tweet sidste år.

AFP Photo

Udland
27. juni 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Marokkansk journalist overvåget med israelsk teknologi

Nina Trige Andersen

Som Information tidligere har beskrevet, har den marokkanske regering slået hårdt ned på politiske dissidenter og kritiske røster – heriblandt journalister – og op mod 1.500 er anholdt og sigtet for blandt andet majestætsfornærmelse.

Nu viser oplysninger fra Amnesty International, at den israelske teknologivirksomhed NSO Groups spywareprogram Pegasus bliver brugt til at overvåge kritikere i Marokko. Det skriver The Guardian i en artikel om journalisten Omar Radi, som er blevet til i samarbejde med journalistkollektivet Forbidden Stories, der afdækker historier om journalister, der bliver truet, fængslet og slået ihjel.

Allerede sidste år blev NSO Group udsat for hård kritik, da det kom frem, at virksomhedens hacking-software blev brugt ulovligt til at overvåge journalister, politiske dissidenter og demonstranter verden over. Siden offentliggjorde den israelske teknologivirksomhed en ny politik, som understreger deres støtte til menneskerettigheder.

Men en ny undersøgelse af ulovlig overvågning af den marokkanske journalist Omar Radi viser, at NSO Groups pegasus-program er blevet brugt til at angribe journalistens telefon blot få dage efter, at NSO Group havde meldt sin støtte til menneskerettigheder ud.

Ifølge Amnesty International har Omar Radi tre gange været udsat for spyware fra NSO Group på sin telefon. Pegasus-programmet kan sættes i gang, uden at offeret klikker på noget, og ifølge undersøgelsen er Radi ikke den eneste marokkanske journalist, som har været udsat for dette.

NSO Group offentliggør ikke, hvilke regeringer der er på deres kundeliste, men en tidligere undersøgelse udført af forskere ved Citizen Lab har identificeret Marokko som et af 45 lande, hvor techvirksomhedens spyware bliver brugt.

Ikke første gang

Freelancejournalisten Omar Radi skriver primært for det uafhængige digitale medie Le Desk og er medlem af International Consortium of Investigative Journalists. Hans stofområder er menneskerettigheder, sociale bevægelser og jordrettigheder – områder, som ifølge Omar Radi er præget af omfattende korruption i Marokko.

Freelancejournalisten har siden 2011 haft mistanke om, at han var under systematisk overvågning. Han har blandt andet oplevet, at kilder fra en landsby til en historie om jordrettigheder efterfølgende ringede til ham og bad om at få slettet deres interview. Efter at Radi havde været på besøg, var politiet ankommet og havde chikaneret landsbyboerne.

Ligesom mange andre regeringskritikere har Radi været anholdt, afhørt og sat i isolation. Han fik i april 2019 en betinget dom på fire måneder for et kritisk tweet om en retssag mod en gruppe aktivister.

Som The Guardian beskrev sidste år, er det ikke første gang, at marokkanske myndigheder har brugt NSO Groups teknologi til ulovlig overvågning. Derfor er de nyeste angreb mod blandt andre Omar Radi også foregået, efter at NSO Group i en anden Amnesty-rapport blev gjort opmærksom på, at deres teknologi bliver brugt til ulovlig hacking i Marokko.

I NSO Groups egen menneskeretspolitik forpligter de sig på at undersøge enhver dokumenteret påstand om misbrug af virksomhedens teknologi, og at kunder kan blive afskåret fra at bruge teknologien, hvis NSO Group vurderer, at der har fundet misbrug sted.

I en officiel udtalelse melder NSO Group ifølge The Guardian, at de er »dybt foruroligede«, og at de vil igangsætte en undersøgelse, hvis de – efter at have gennemgået Amnestys rapport – finder tilstrækkeligt grundlag for at gå videre med sagen. NSO Group vil imidlertid hverken be- eller afkræfte om den marokkanske regering er på deres kundeliste.

De marokkanske myndigheder har ikke ønsket at kommentere Amnestys oplysninger over for The Guardian.

Ud over Amnesty-rapporten om den ulovlige brug af Pegasus-programmet i Marokko, er NSO aktuelt anklaget i en retssag anlagt af kommunikationsappen WhatsApp. WhatsApp hævder, at Pegasus sidste år blev brugt til ulovlig overvågning af 1.400 brugere. NSO Group afviser skyld i sagen og sender i stedet ansvaret videre til de regeringer, der angiveligt har misbrugt virksomhedens teknologi.

  • Pilgrimsfærden til Mekka er aflyst

Waleed Safi

Saudi-Arabiens aflysning af den islamiske pilgrimsfærd, hajj, der årligt samler mere end 2,5 millioner muslimer omkring den sorte kubiske bygning i byen Mekka, har sendt chokbølger gennem den muslimske verden.

Pilgrimsfærden – den femte og mest ultimative religiøse grundpille i islam – er en spirituel rejse som muslimer er pålagt at gennemføre mindst én gang i livet, hvis helbredet og økonomien tillader det.

Det er en begivenhed, som mange muslimer sparer op til gennem hele livet. Den markerer en milepæl i mange menneskers liv, og formår at samle muslimer fra samtlige klasser, sekter, stammer og nationaliteter.

Derfor er nyheden om aflysningen blevet modtaget med tristhed mange steder.

»Hajj er mere end bare et religiøst ritual,« siger Omid Safi, professor i Islamiske Studier ved Duke University til National Geographic.

»Det er et symbol på islamiske idealers radikale egalitarisme. Ideer og varer udveksles, og det samme gør mystiske ideer.«

Massive økonomiske tab

Historikere siger, at aflysningen af pilgrimsfærden er den første i islams historie.

Siden år 632 har der været krige, sultkatastrofer og plager, som har besværliggjort rejsen, men ingen central autoritet har nogensinde kunnet aflyse pilgrimsfærden.

For eksempel vanskeliggjorde de mongolske invasioner af Levanten i 1200-tallet bevægelsesfriheden i regionen, men ingen har kunne forbyde pilgrimsrejsende adgang til Mekka.

»For 500 år siden kunne du jo ikke forbyde det. Der var intet pas eller visumregler,« siger Yasir Qadhi, dekan ved Islamic Seminary of America til The New York Times.

Aflysningen af pilgrimsfærden bliver efter alt at dømme en økonomisk katastrofe. Det er en milliardforretning for rejsebureauer, flyselskaber, hoteller, restauranter, teleselskaber, byggevirksomheder og transportsektoren.

Den årlige pilgrimsfærd skaber job i og uden for Saudi-Arabien og genererer op til 12 milliarder dollar årligt for kongedømmet. Aflysningen kommer på et tidspunkt hvor Saudi-Arabien i forvejen kæmper med faldende oliepriser.

Hvordan dette vil påvirke den saudiske økonomi er svært at vurdere på nuværende tidspunkt, men specialister spår, at de økonomiske tab vil blive massive.

»Denne hajj-beslutning er en ekstraordinær nyhed,« siger Simon Henderson, ekspert ved Washington Institute for Near East Policy til National Geographic.

»Den vil knuse den lokale økonomi.«

  • Der skal slås ny verdensrekord, hvis briterne denne sommer skal sikre sig vigtig handelsaftale med Japan

Jakob Illeborg

»You’ve got to know when to hold ’em, know when to fold ’em, know when to walk away and know when to run,« synger Kenny Rogers i filmen The Gambler.

De britiske forhandlere vil i de kommende uger og måneder blive testet i netop pokerfjæsets ædle kunst. Sideløbende med de fastlåste frihandelsaftaler med EU forsøger de at sikre vigtige aftaler med andre handelspartnere, som skal træde i kraft post Brexit. Og allerede nu lægger deltagerne omkring forhandlingsbordene massivt pres på Storbritannien.

Japan har mulighed for at blive det første land, der indgår en sådan handelsaftale. Forhandlingerne parterne imellem indledtes den 9. juni. Japan er Storbritanniens fjerdestørste handelspartner uden for EU, og et af de lande, som Boris Johnson mener har potentiale til at blive en endnu større.

En aftale med japanerne vil være en fjer i hatten for den britiske regering i forhold til EU-forhandlingerne, fordi den vil kunne bekræfte påstanden om, at fremtiden uden for EU måske slet ikke er så tosset.

Men detaljerede forhandlinger tager normalt tid. Det tog mere end seks måneder, at få en miniaftale mellem Japan og USA på plads, og tid har briterne ikke meget af. Aftalen skal helst være i hus inden udgangen af året, hvor Storbritannien forlader EU, og det har fået japanerne til at insistere på en generisk handelsaftale.

»For at undgå et hul til januar må det japanske parlament godkende en aftale I efteråret, og for at det skal kunne lade sig gøre skal vi have indgået en aftale med briterne inden udgangen af juli,« udtaler Tokyos chefforhandler, Hiroshi Matsuura, til Financial Times.

Det britiske bluff

Risikoen for London ved dette scenarie er, at tidspresset nødvendigvis må medføre udeladelse af vigtige detaljer, og at djævlen for briterne ligger i detaljen. En af dem drejer sig om britisk landbrugs adgang til det japanske marked, herunder den lukrative kødeksport.

Briterne nærer også store forhåbninger om at sikre japanske virksomheders adgang til det britiske servicemarked. Den britiske handelsminister, Liz Truss, understreger, at man vil kæmpe både for en vidtgående handelsaftale og for de britiske landmænds rettigheder.

Men selvsamme Liz Truss udtalte torsdag til BBC, at man i de også ligeledes igangværende forhandlinger med USA ikke vil kunne acceptere at sænke britiske fødevarestandarder for at imødekomme amerikanske krav og derigennem sikre en aftale – og at man er parat til at forlade forhandlingsbordet, hvis ikke USA vil lytte.

Problemet for Liz Truss og co. er, at briterne pinedød bliver nødt til at spille spillet, så man ikke i det nye år står helt uden handelsaftaler. Derfor er det britiske bluff relativt let at læse.

Der skal slås en ny verdensrekord, hvis det skal lykkes at få en aftale med japanerne i hus inden august, og det tegner ikke nødvendigvis godt for de britiske kortspillere. De har nemlig ikke råd til at forlade bordet, hvilket gør det svært for dem at lytte til Kenny Rogers’ vise ord.

  • Libyen-konflikt eskalerer

Lasse Ellegaard

Det har forarget Tyrkiets regeringsvenlige medier – og det er så godt som alle medier – at Donald Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver, John Bolton, i sin erindringsbog fra sine 17 måneder i det Hvide Hus, kalder præsident Recep Tayyip Erdogan for »diktator«.

»Når han talte i telefon med Donald Trump var det i form af lange belæringer, der lød, som da den italienske fascistleder, Benito Mussolini, holdt sine taler fra en balkon i Rom,« skriver Bolton.

At Boltons karakteristik er relevant, skal ses i sammenhæng med, at det angiveligt er lykkedes for Erdogan at få Donald Trumps opbakning i den eskalerende krise i Libyen, der nu er landet på NATO’s bord.

Tyrkiets militære støtte til Libyens FN-godkendte regering med sæde i Tripoli har medført, at den rivaliserende regering med sæde i Tobruk, der støttes af Egypten, Forenede Arabiske Emirater, Rusland og Frankrig, er trængt i defensiven.

Tobruk-regeringens oprørsgeneral Khalifa Haftars styrker, der truede Tripoli, er i løbet af foråret og sommeren med tyrkisk bistand presset tilbage til en linje ved kystbyen Sirt, der markerer indgangen til den olie- og gasrige ’trekant’ med tre fjerdedele af Libyens fossile energi.

Den militære situation fik Egypten til at foreslå en våbenhvile, som Tripoli-regeringen – og Tyrkiet – afviste. Dernæst erklærede den egyptiske diktator, Abdel Fattah al-Sisi, at det kunne »blive nødvendigt« med egyptisk militær intervention, hvis Tripoli-regeringens (tyrkisk udrustede og finansierede) styrke overskred ’den røde linje’ ved Sirt.

Hvor svært kan det være?

Eskaleringen på landjorden skete parallelt med et sammenstød i rum sø, da en fransk fregat, der søgte at inspicere et tyrkisk fragtskib på vej til Tripoli brød den FN-vedtagne våbenembargo, blev afvist af tre tyrkiske flådefartøjer, der angiveligt rettede radarstyrede missiler mod den franske NATO-kollega.

Den sag er nu landet hos generalsekretær Jens Stoltenberg, der i vanligt intetsigende diplomatisk ordvalg har forsikret offentligheden om, at »denne sag har bedst af at blive fuldt opklaret, så vi ved, hvad der er foregået«.

Her kan man med rette spørge: Hvor svært kan det være? Tyrkiet beskytter sine interesser i det østlige Middelhav ved at bistå Libyens Tripoli-regering med tilknytning til Det Muslimske Broderskab, i borgerkrigen mod Tobruk-regeringen, der regerer på en formel sekulær platform.

Bundlinjen er kontrollen med energiressourcerne på land – og Tyrkiets nyligt indgåede traktat med Tripoli-regeringen om regulering af de maritime grænser i det østlige Middelhav med deraf følgende borerettigheder efter olie og – især – naturgas. For Mussolini eller ej – Erdogan går efter pengene.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Samme overvågnings-teknologi er på vej ind i en række EU-lande. En svensk myndighed er ved at købe, og nogle mener, at Danmark allerede har det.

https://www.amnesty.org/en/latest/news/2020/06/nso-spyware-used-against-...

Måske kan det tilføjes, at denne form for overvågning omfatter den overvågedes mobiltelefon. Og det hjælper ikke, at slukke telefonen, for den afgiver fortsat er passivt signal, der kan kobles til et elektronisk kort. På denne måde kan man overvåge en person med en præcision på 1 meters nøjagtighed.

Metoden består af en meget lille fil, der kan placeres på mobiltelefonen, uden at den overvågene ved det, og selv har medvirket ved at ringe nummeret op,. Det sker simpelt hen ved at overvågningsudstyret selv tager kontakt med mobiltelefonen. Og denne fil kan ikke opdages eller slettes af de forskellige anti-virus programmer, der er på markedet.

Og det elektroniske spor, som denne type af filer altid efterlader, slettes efterfølgende af filstumpen, når filen er på plads i telefonen. Således at der ikke er noget, der senere indikerer, at overvågning finder sted.

jens peter hansen

Jamen hvorfor køber de ikke bare kinesisk ?