Læsetid: 11 min.

Marokko fængsler youtubere, rappere, journalister og aktivister, der kritiserer styret

Mens protestbevægelser før coronakrisen vandt frem i blandt andet Algeriet, Tunesien, Libanon og Irak, har styret i Marokko en benhård strategi. Siden en oprørsbevægelse for tre år siden spirede frem, er op mod 1.500 blevet anholdt, og der er givet fængselsstraffe på op til 20 år for alt fra disrespekt for kongen, støtte fra udlandet og utroskab. Dommene møder skarp kritik
Omar Radi (tv) diskuterer med sine forsvarsadvokater, umiddelbart efter han 12. marts blev idømt fire måneders fængsel for et tweet, hvor han kaldte den dommer, der havde afsagt hårde straffe til en række aktivister for ’vore brødres bøddel’ og kom med opfordringen: ’Hverken glem eller tilgiv disse embedsmænd uden værdighed!’ Radi afventer nu, at hans sag skal prøves ved anden instans.

Omar Radi (tv) diskuterer med sine forsvarsadvokater, umiddelbart efter han 12. marts blev idømt fire måneders fængsel for et tweet, hvor han kaldte den dommer, der havde afsagt hårde straffe til en række aktivister for ’vore brødres bøddel’ og kom med opfordringen: ’Hverken glem eller tilgiv disse embedsmænd uden værdighed!’ Radi afventer nu, at hans sag skal prøves ved anden instans.

Anders Fjordbak-Trier

16. juni 2020

CASABLANCA – Der bliver slået brutalt ned på kritikere af styret i kongedømmet Marokko. Med straffe på fem, ti og 20 års fængsel, over 1.500 anholdelser og domme for utroskab, udenlandsk støtte, abort, kritik af kongen eller de nationale symboler har styret i Marokko de seneste år lukket ned for kritikere ved at sende dem i fængsel.

Det viser en opgørelse over perioden oktober 2016 til februar 2020, som den marokkanske organisation for menneskerettigheder, AMDH, har indsamlet for Information. AMDH har flere gange kritiseret, at styret i stor stil fængsler dem, der er kritiske over for styret.

»Alle dommene er uretfærdige, fordi retssagerne, der har ledt op til dem, er uretfærdige. De baserer sig alene på politiets udsagn, og forsvarerne bliver systematisk afvist,« siger Khadija Ryadi. Hun er tidligere formand for AMDH, hvor hun fortsat er tilknyttet, og hun har fulgt sagerne løbende, siden protesterne begyndte i 2017. Kritikpunkterne mod sagerne er mange:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anders Olesen
  • Gert Romme
  • Tommy Clausen
Viggo Okholm, Peter Beck-Lauritzen, Anders Olesen, Gert Romme og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv om Marokko ikke er lige ved hoveddøren for mange af os, Men Marokko udgør Afrikas 5. største økonomi, og har frihandelsaftale med mere end 55 lande, herunder EU og USA. Omkring 40% af borgerne arbejder indenfor landbrug, og Europa er Marokkos absolut vigtigste eksportmarked, hvor Frankrig og Spanien aftager over halvdelen af den samlede marokkanske eksport. Og gennem EU-landet Spanien modtager Danmark en del frugt og bær. Derfor burde der være god mulighed for Danmark og EU til at bringen kongen til fornuft.

Desværre er EU også en del af Marokkos store problem med menneskerettighederne, For Marokko har besat den suveræne stat, Vestsahara, og lejet dette lands fiskerettigheder ud til EU, hvilket massivt anvendes af Spanske og Portugisiske fiskere. Befolkningen i Vestsahara bor langs kysten og er egentlig en fiskebefolkning. Men Marokko holder dette lands befolkning i et jerngreb, og tillader absolut ingen protester.

Man må heller ikke glemme det, der sker i EU og Europa i ly af corona-krisen.

F.eks, vil Belgiens regering og især landets indenrigsminister, Pieter Frans Norbert Jozef Raymond De Crem, fra det flamsk-kristne parti begrænse retten til at demonstrere. Men retten til at give udtryk for sine holdninger er faktisk en basal rettighed, der ikke kan fjernes eller begrænses.

F.eks. har kroatisk grænsepolitik mishandlet flygtninge på en ualmindelig grov og brutal måde, og i en sådan grad, at den ene faktisk er havnet i rullestol. Derefter har man bogstavelig talt "kastet" dem over grænsen til Bosnien. Og den fine formand for EU, Kroatiens premierminister, Andrej Plenković, har åbenbart ikke lyst til at kommentere myndighedens kriminalitet.

F.eks, har myndighederne i Hviderusland op til valget anholdt, tilbageholdt journalister og mennesker fra oppositionen. Heraf er nogle sporløst forsvundet.

F.eks. har EU-landet Ungarn sat en del af det basale demokrati ud af kraft. Samtidig provokerer EU-landet, Ungarn, også nabolande - herunder et andet EU-land, Kroatien, med udtalelser om at Stor-Ungarns grænse går ud til Adriaterhavet.

Og man kan fortsætte, for EU-land efter EU-land - dog ikke alle, har brugt corona-krisen til at give sig selv magtbeføjelser omkring borgernes basale rettigheder, medens borgerne har fået begrænset de samme rettighed. Undtagelser er dog visse EU-lande, hvor forfatningen ikke giver politikere denne mulighed.

Peter Beck-Lauritzen

Marocco er et turistland, kunne en boykot hjælpe de fængslede?
Hvordan har "boghandleren fra Brønshøj" det i Marocco? Hvilken handel lavede DK her?
Situationen i West-Sahara betyder, at EU ikke vil løfte en finger overfor Marocco. EU borgerne må selv stå for at kritisere den enevældige konge/diktator. Derfor tager jeg pt. ikke på ferie i Marocco!

Gert Romme, det er jo helt uhørt at EU lejer besat territorium af Marokko - endnu et eklatant eksempel på den mafiøse tilstand, som råder i unionen.

@ Hanne Utoft,

Jeg tror, man skal præcisere sin kritik.

Dette er afgjort et EU-problem, men ikke for parlamentet, der har søgt at stoppe dette inddirekte koloniale leasing-cirkus, hvor andre mennesker og deres rettigheder ikke betyder en pind, blot den vildt overdimensionere fiskeflåde har et sted at rov- og tyvfiske.

Hvordan skiftende kommisærer ser på det, ved jeg ikke. Men det er absolut et problem, der er skabt af EU-ministerrådet, som også fastholder problemet.

Og netop ministerrådet er igen og igen problemet for stort set alt i EU.
- Det gælder holdningerne omkring flygtninge, flygtninge-aftaler med korrupte og udemokratiske lande som Tyrkiet, - ja selv med Libyen der end ikke er et sammenhængende land men nærmere en række uforsonlige krimineller men stærkt bevæbnede bander.
- Det gælder "kampen" mod skattely-lande. De findes jo også helt åbenlyst i unionen.
- Det gælder kampen mod korruption ved fordeling af EU-midler - også indenfor unionen.
- Det gælder også demokratiet i EU, som faktisk har et folkevalgt demokrati uden reel magt. Medens ministerrådet nok er folkevalgt, men det er inddirekte-inddirekte.

Og der er mange flere problemer med dette ministerråd - også med Danmarks engagement..

Gert Romme, der er store problemer med kommissionen og med ministerrådet - og så er der parlamentet, som bestemt heller ikke viger tilbage fra at foretage koldkrigspropaganda og støtte at EU foretager ganske vanvittige og destruktive sanktioner mod lande og regeringer, man ikke kan lide, hvormed man rammer civilbefolkningerne og destabiliserer landene.