Baggrund
Læsetid: 8 min.

Rigsfællesskabet er den bedste garanti for både grønlandsk, færøsk og dansk sikkerhed

USA’s tilnærmelser i Nordatlanten og stormagternes øgede rivalisering betyder, at rigsfællesskabet er vigtigere end nogensinde, mener både historiker Bo Lidegaard og Aaja Chemnitz Larsen, folketingsvalgt i Grønland. Mens hun frygter, at Danmark sover i timen, vil udenrigsministeren ikke løfte sløret for karakteren af et styrket fremtidigt samarbejde
»Det er bestemt ikke kun Grønland og Færøerne, der har glæde af Rigsfællesskabet. Det har Danmark også,« siger historiker Bo Lidegaard.

»Det er bestemt ikke kun Grønland og Færøerne, der har glæde af Rigsfællesskabet. Det har Danmark også,« siger historiker Bo Lidegaard.

Joachim Adrian

Udland
18. juni 2020

»Egentlig er der bare tale om en stor ejendomshandel,« lød det afværgende fra USA’s præsident, Donald Trump, da han i august 2019 tilbød at købe Grønland af Danmark.

Forslaget faldt ikke i god jord i hverken Nuuk eller i København, og den efterfølgende debat endte med at koste Danmark et stort anlagt præsidentielt besøg fra Donald Trump.

Men selv om forslaget måske bare var præsident Trumps egen pludselige idé, er den amerikanske interesse for Grønland og Arktis oprigtig.

Denne sommer åbner en ny amerikansk repræsentation i Nuuk, og tilbage i april meddelte den amerikanske ambassade i København, at USA for at markere et nyt og tættere samarbejde vil donere bistand og uddannelsesstøtte for 83 millioner kroner til Grønland – en donation, landstyreformand Kim Kielsen takkede ja til.

»I Grønland har de fra Landsstyrets side givet udtryk for, at de gerne vil brede vores samarbejde ud. Til eksempelvis USA, men også til andre,« siger Aaja Chemnitz Larsen, der siden 2015 har repræsenteret partiet Inuit Ataqatigiit, IA, som det ene af to grønlandske mandater i Folketinget.

»Fra dansk side skal man være opmærksom på ikke at blive overhalet indenom af amerikanerne.«

– Frygter du, at det kan ske?

»Ja, det frygter jeg helt bestemt – hvis det bliver mere synligt, at amerikanerne er til stede, mens den danske indsats blegner. Men man kan blive bekymret for, hvad der er af skjulte dagsordener fra amerikansk side,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Hun peger på, at det danske bloktilskud, der holder hånden under den grønlandske velfærd, måske bliver taget lidt for givet, mens de amerikanske tilbud er mere konkrete og nemme at få øje på for grønlænderne – også på grund af den store medieomtale.

Aaja Chemnitz Larsen advarer derfor om, at der kan være nationale kræfter i Grønland, der kan få en fordel ud af den øgede amerikanske tilstedeværelse:

»Der er mange forskellige vælgere og politikere i Grønland. Også nogle, der ser forholdet til Danmark som meget problematisk.«

Geopolitiske spændinger

Historiker, forfatter og tidligere topembedsmand i stats- og udenrigsministeriet Bo Lidegaard er enig i, at der er grund til at se med en vis bekymring på USA og andre stormagters tilnærmelser til både Grønland og Færøerne. Og også på den reaktion, det kan afføde i den grønlandske debat.

»Alle steder vil der altid være stemmer, der siger, at hvis bare vi er os selv, så vil vi stå stærkere – også i samarbejdet med dem, vi før var i fællesskab med.«

»Vi ser det med Storbritannien og EU. Vi ser det i Catalonien. Vi ser det mellem land og by: Argumentet om, at vi ville stå stærkere og i en bedre position til at samarbejde med alle, hvis bare vi opnår selvstændighed. Det er det klassiske argument.«

Men sådan er virkeligheden ikke, advarer Bo Lidegaard:

»Erfaringerne og den globale udvikling viser med al tydelighed, at vi ikke står stærkere alene, og at vi ikke samarbejder bedre hver for sig. Danmark ville ikke være stærkere uden for EU, og Danmark ville heller ikke være bedre stillet uden et rigsfællesskab med Grønland og Færøerne.«

Det samme gælder i høj grad for Grønland, siger han:

»Et selvstændigt Grønland ville være mindre selvstændigt uden for rigsfællesskabet. Det paradoks må vi kunne rumme. Rigsfællesskabet gør alle dets dele stærkere – netop fordi vi står sammen.«

Bo Lidegaard frygter dog ikke, at rigsfællesskabet er ved at smuldre.

»Jeg har ingen fornemmelse af, at Grønland skulle stå på tærsklen til løsrivelse. Men det er en debat, der foregår, og som i mine øjne også skal foregå. Der er bestemt ting inden for rigsfællesskabet, der kunne være bedre,« siger han og fortsætter:

»Som verden ser ud, hvor den verdensorden, vi har kendt, og som vi i høj grad har trives med, er i opbrud – er betydningen af rigsfællesskabet vokset, mens faren ved at svække det er blevet større.«

Naivt at tro på amerikanerne

Bo Lidegaard understreger derfor, at det danske rigsfællesskab er en meget lille størrelse i en stor verden, hvor alle lande plejer egne interesser:

»Der er meget stærke aktører med interesser i Grønland og den arktiske region. Og de aktører, de bekymrer sig ikke om vores interesser eller vores rigsfællesskab. Der kan være interessesammenfald, men det er der ikke nødvendigvis,« siger han.

Aaja Chemnitz Larsen mener heller ikke, at Grønland er bedre stillet uden for rigsfællesskabet – eller at det ville være bedre, hvis Grønland kom under amerikansk administration.

»Uligheden i Grønland er i dag allerede på højde med den amerikanske ulighed, og bliver vi en del af USA, så vil den blot stige, da det er et helt anderledes velfærdssystem end det nordiske, som vi selv har besluttet os for at kopiere i Grønland,« siger hun og fortsætter:

»Det, vi ønsker, er at brede samarbejdet ud, så det ikke kun er Danmark, grønlænderne har en handelsrelation til, men også USA og andre EU-lande. Man kan håbe på, at det ville give os nogle flere handelsmuligheder.«

Aaja Chemnitz Larsen mener, at fokus er at finde en økonomisk bæredygtig model for Grønland uden at sætte velfærdssystemet over styr:

»Grønland har været meget præget af Danmark, og vores velfærdssystem ligner den nordiske model. Det er der fordele i, men der er også brug for at styrke velfærden i Grønland og finde vores egen model. Her ville USA blive for dominerende og styre udviklingen uden om os,« siger hun.

Fokus på den fælles historie

At verden er i forandring geopolitisk understreges i en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, lavet i samarbejde med Grønlands Universitet og Forsvarsakademiet.

I rapporten, der er bestilt af Udenrigsministeriet, understreger forfatterne, at den lavspænding, man tidligere tog for givet i den arktiske region, er under pres. Og at især det øgede amerikanske fokus på regionen udfordrer rigsfællesskabet.

Netop derfor er det vigtigt, at vi står sammen, siger Bo Lidegaard, der mener, at »vores begrænsede muligheder for at hævde vores fælles suverænitet står og falder med vores rigsfællesskab.«

»Derfor må det ikke lykkes andre magter at slå en kile ind imellem os.«

En vigtig forudsætning, for at det lykkes at bevare et stærkt fællesskab, er desuden, at befolkningerne i Grønland, Færøerne og Danmark forstår, at det er til gavn og glæde for alle. At rigsfællesskabet baserer sig på »både kærlighed, dybe følelser og interesser – plus en fælles historie,« siger Bo Lidegaard.

Han mener derfor, at man i Danmark bør fokusere meget mere på den del af fortællingen: »At det også er noget, Danmark har gavn af.«

»Rigsfællesskabet består, hvis alle vil det. Det er bestemt ikke kun Grønland og Færøerne, der har glæde af Rigsfællesskabet. Det har Danmark også.«

Samtidig skal vi erkende, at ingen andre gør arbejdet for os: »Der er ingen til at beskytte os og vores interesser,« siger Bo Lidegaard.

»Jeg tror, at det gælder for alle lande, at man hele tiden skal overveje, hvad gør man bedst alene, og hvad gør man bedst i et fællesskab,« siger han.

Mere indflydelse, tak

I en netop publiceret biografi Uden mandat om Henrik Kauffmann – der var den danske diplomat, som i 1941 bandt de første diplomatiske bånd mellem USA, Danmark og Grønland – argumenterer Bo Lidegaard for, hvorfor Donald Trumps tilbud om at købe Grønland sidste år illustrerer en verdensorden i opbrud.

Ifølge Bo Lidegaard viser Trumps forslag nemlig, at den amerikanske interesse for Grønland »er inde i en dynamisk fase, der hænger sammen med det globale opbrud og perspektivet om, at klimaforandringerne gør stadig større områder i Grønland og videre i Arktis farbare.« Grønland er blevet mere interessant militærstrategisk, og regionens mineraler og råstoffer er blevet mere tilgængelige.

»Trumps melding er dermed udtryk for, at rigsfællesskabets manøvrerum ikke bliver større med den aktuelle globale udvikling, men mindre.«

Og det understreger kun nødvendigheden af rigsfællesskabet, siger Bo Lidegaard.

»Vores sikkerhed er én til én afhængig af, om vi står sammen eller ej.«

I ekspertrapporten fra DIIS understreger forskerne samme tendens: At USA rører på sig, og at det gør rigsfællesskabets handlemuligheder over for andre magter som Rusland og Kina mere begrænsede.

Rapporten anbefaler derfor også, at Danmark, Grønland og Færøerne styrker den indre dialog i rigsfællesskabet – især når det gælder »røde linjer« for investeringer og den fælles udenrigspolitik.

Det er anbefalinger, både de grønlandske og de færøske politikere længe har efterspurgt. De vil gerne have mere dialog, og de kræver mere indflydelse.

»Vi mangler et nyt forum til at diskutere rigsfællesskabets fælles udenrigspolitik,« siger Aaja Chemitz Larsen, der forestiller sig et forum bestående af de danske grønlandsordførere, de grønlandske medlemmer af Folketinget samt repræsentanter for uddannelse og erhverv.

»Også så vi sikrer, at danskerne ikke løbes over ende af amerikanerne eller kineserne eller andre med interesser i Grønland. Mere end nogensinde før har vi brug for at finde hinanden og, med respekt for forskelligheden, tale med én stemme.«

Samme toner har lydt fra Sjudur Skaale, der er færøsk medlem af Folketinget siden 2011.

Da der sidste år gik storpolitik i sagen om en aftale mellem Færøerne og kinesiske Huawei om udrulning af et lokalt 5G-netværk, var Sjudur Skaale stærkt utilfreds med at sidde uden for i sager, der handler om færøsk udenrigspolitik.

»Internationalt, geopolitisk og strategisk har Grønland og Færøerne i dag fået større betydning end Danmark, så det er helt uholdbart, at beslutningerne skal træffes i Danmark, når det handler om Færøerne og Grønland,« sagde han.

Minister: Vi skal sikre fælles fodslag

De kommende måneder er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) travlt optaget af netop forholdet til Grønland og Færøerne.

Det skyldes ikke mindst, at den nuværende strategi for kongeriget Danmark i den arktiske region skal opdateres for den kommende tiårsperiode.

»Verden er i markant forandring, og der er en ny stormagtsrivalisering i gang. Den foregår ikke kun i Arktis,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod: »Men Arktis er en del af vores interessesfære.«

Selv om Jeppe Kofod lover, at det er hans »klare ambition at styrke samarbejdet internt i rigsfællesskabet,« vil han ikke løfte meget af sløret for, hvordan et fremtidigt styrket samarbejde mellem rigsfællesskabets tre dele kommer til at se ud.

»Helt konkret handler det om at sikre et fælles syn på verden, men meget mere kan jeg ikke sige. Nu skal vi have en dialog om, hvordan arbejdet med at styrke rigsfællesskabet internt kan foregå.«

Jeppe Kofod kan heller ikke tage konkret stilling til, om han i lyset af den øgede stormagtsrivalisering i Arktis ser nye udfordringer og nye røde linjer, i forhold til hvem Grønland og Færøerne kan samarbejde med økonomisk.

»Grønland og Færøerne kan og skal søge internationale samarbejdspartnere – det har jeg fuld respekt for. Og det skal de naturligvis inden for de områder, de har hjemtaget.«

»Men alt der har med udenrigspolitik at gøre, drøfter vi i fællesskab inden for rigsfællesskabet,« siger udenrigsminister Jeppe Kofod og gør det klart, hvor den endelige kompetence ligger:

»Det er fra København, at udenrigspolitikken bestemmes.«

Serie

Det nye Grønland

Siden Grønland i 2009 overgik til selvstyre og valgte selv at tage ansvar for en stor del af økonomien, har landet forsøgt at gøre sig attraktiv over for udenlandske investorer. Samtidig bejler stormagterne USA, Rusland og Kina til det grønlandske selvstyre i et forsøg på at positionere sig i et stadigt mere åbent og fremkommeligt Arktis. Denne serie handler om Grønlands økonomi, forholdet til Rigsfællesskabet og stormagternes tiltagende interesse for Grønland og Arktis.

Seneste artikler

  • Grønlandsk løsrivelse ville være en katastrofe for alle

    19. juni 2020
    Verden styres af ledere og regimer, der både er konfrontatoriske og meget direkte i deres higen efter dominans. I den verden er rigsfællesskabet vores bedste sikkerhed for ikke at blive kørt over af stormagternes egeninteresser
  • Turisme, fisk, råstoffer: Grønlands økonomi afhænger udelukkende af landets naturressourcer

    11. juni 2020
    Stormagter bejler til Grønland for at få en fod indenfor i den arktiske region, mens grønlænderne selv drømmer om at blive økonomisk uafhængige. Der er dog ganske få veje at gå for at udvikle den grønlandske økonomi, siger formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen, som alligevel er optimistisk
  • Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads

    9. juni 2020
    Danmark og Grønland må forberede sig på øget rivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, konkluderer ny rapport bestilt af Udenrigsministeriet. Her fortæller Information historien om, hvordan stormagternes interessekamp kom til at true den arktiske stabilitet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

17/jun/2020

Kære Grønland,
Det Grønlandsk-Danske Rigsfællesskab

1 At Grønland er en selvstændig del af
det Grønlandsk-Danske Rigsfællesskab
beskytter Grønland mod at blive domi-
neret af USA, Canada, Rusland og Kina.
2 Danmark vil - til alle tider - være den
mindst besværlige samarbejdspartner.

Kærlig hilsen
Claus Bødtcher-Hansen
Claus@Privatmand.dk

Ole jakob Dueholm Bech, John Poulsen, Peter Beck-Lauritzen, Steen Uffe Hansen, Peter Hansen og Morten Madsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Claus Bødtcher-Hansen 17. juni, 2020 - 23:14

Du har sikkert ret; men vi er vel enige om, at hvis Grønland på demokratisk vis melder sig ud af Rigsfællesskabet, så skal vi respektere dette - om så Grønland herefter søger samarbejde med Canada, USA, Island, Rusland, Kina eller hvem Helvede ....

Claus Bødtcher-Hansen

18/jun/2020

Jeg har besøgt og overnattet i samtlige,
jeg gentager: samtlige, bygder og byer
på hele den grønlandske vestkyst fra syd
til nord, og halvdelen af den grønlandske
østkyst, og jeg vil aldrig acceptere, at
grønlænderne lader sig forføre af de
grimme stormagter!

Venlig hilsen
Claus

Peter Beck-Lauritzen, Ole jakob Dueholm Bech og Peter Hansen anbefalede denne kommentar