Læsetid: 10 min.

Sådan blev Arktis stormagternes nye kampplads

Danmark og Grønland må forberede sig på øget rivalisering mellem USA, Rusland og Kina i Arktis, konkluderer ny rapport bestilt af Udenrigsministeriet. Her fortæller Information historien om, hvordan stormagternes interessekamp kom til at true den arktiske stabilitet
Fokus rettes med tiltagende styrke mod Nordpolen og den arktiske region. Det handler om potentielt store forretningsområder, og det handler især om sikkerhedspolitik. Øst kommer tættere på vest, og i kulissen står kineserne, der ikke helt ved, hvordan de skal komme ind i kampen om at dominere Arktis.

Fokus rettes med tiltagende styrke mod Nordpolen og den arktiske region. Det handler om potentielt store forretningsområder, og det handler især om sikkerhedspolitik. Øst kommer tættere på vest, og i kulissen står kineserne, der ikke helt ved, hvordan de skal komme ind i kampen om at dominere Arktis.

Martin Lehmann

9. juni 2020

Det er sommeren 2007, og klimaforskere kloden over taler stadigt mere intenst om, at den globale opvarmning snart vil få havisen omkring Nordpolen til at smelte, så der bliver isfrit i sommermånederne.

Der vil endda på et tidspunkt inden for en overskuelig fremtid blive isfrit hele året rundt, og nye sejlruter kan åbne. Verdensdele vil komme tættere på hinanden, og det vil måske snart blive muligt at hente de allerede kendte forekomster af olie og gas op af undergrunden omkring Nordpolen.

Fokus rettes med tiltagende styrke mod Nordpolen og den arktiske region. Det handler om potentielt store forretningsområder, og det handler især om sikkerhedspolitik. Øst kommer tættere på vest, og i kulissen står kineserne, der ikke helt ved, hvordan de skal komme ind i kampen om at dominere Arktis.

Der opstår derfor øjeblikkelig panik i Washington, Ottawa, Beijing og København, da russiske medier en dag i begyndelsen af september pludselig viser livebilleder af dykkere i miniubåde, der planter et russisk flag på 4.300 meters dybde på havbunden ved Nordpolen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Toke Kåre Wagener
Johnny Christiansen og Toke Kåre Wagener anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Har lige set Deadline om emnet og opdaget vi har en nullert som udenrigsminister der slikkede Mike Pompeo helt nede fra hælen,forbi røven og op i nakken - i ét træk. Det er en skandale at han ikke nævner EU som den naturlige økonomiske partner for Danmark og rigsfællesskabet når Arktis skal udvikles forsvarligt - altså noget der ikke gør vores lande til strategiske mål i en mulig storkonflikt der bliver mere og mere sandsynligt når man på den skingre retorik fra Trump og han bande af "warmongers".

John Andersen, Peter Beck-Lauritzen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Marcussen

Faktuelle fejl i artiklen under tidslinje:

2007: En kyststat kan ikke gøre krav på et havområde (udvidet kontinentalsokkel i henhold til bestemmelserne i artikel 76 i FN's Havretskonvention) ved at plante et flag på havbunden. Ekspeditionen havde intet at gøre med det russiske krav i Polhavet, som allerede blev fremsendt i 2001. Dette krav fik dog ikke Sokkelkommissionens anbefaling. Derfor fremsendte Rusland i 2015 et nyt og revideret krav med tilhørende dokumentation.

2013-2015: Canada fremsender ikke et krav i Polhavet i 2013. Der forelå en færdigudarbejdet dokumentation, som dog i sidste øjeblik blev stoppet af den daværende canadiske premierminister Stephen Harper angiveligt fordi kravet ikke omfattede Nordpolen. I 2013 fremsendte Canada derfor kun et krav i Atlanterhavet. Det canadiske krav i Polhavet blev først fremsendt i maj 2019.

Rigsfælleskabets krav i Polhavet har en størrelse på cirka 895.000 kvadratkilometer og ikke 400.000 kvadratkilometer, som nævnt i artiklen. Det er ikke korrekt at betegne kravet som dansk.

Med venlig hilsen

Christian Marcussen

Willy Lehmann Weng, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

Det vi får at vide igen og igen , det er, at vi skal betragte kineserne som hovedfjenden. Og hvorfor skal vi det.? Jo fordi det siger Donald Trump .Han svinger taktstokken og vi følger lydigt efter. Den i artiklen omtalte sikkerhedsrapport fra DIIS er et godt eksempel herpå. Det er en uskik, at vi hele tiden i medierne skal have fortalt hvem der er 'de onde' og hvem der er 'de gode'. Vi kan godt tænke og vurdere selv. Iøvrigt er billedet af USA som 'den gode stormagt' da vist også blevet noget krakeleret her i den nuværende præsidents periode.

Flemming Berger, Torben K L Jensen, Frank Olieu og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kina er et diktatur der ikke kan undværes i Klimakrisen - de sælger infrastruktur-projekter til u-landene ,deres 5G-teknologi ser ud til at blive verdenstandard (USA forhandler med Huawei om netop det fordi de ejer alle patenterne) og deres Nye Silkevej er nået til Europa (Et godstog med containere fra Wuhan nåede i sidste måned til Duisburg containerhavn på rekordtid) Og vigtigt i fremtiden : Den globale infrastruktur Kina skaber er i stand til at flytte store befolkningsgrupper til sikre områder der ikke er ramt af klimaændringer. Kina tænker i 100-årigt perspektiv med rettidig omhu i planlægningen og tager vestens kritik med en hovedrysten - så jeg spørger bare : Hvorfor ind i helvede er vi ikke kommet på den ide før kineserene ?

Johnny Christiansen

Interessant. Det ville være interessant at se emnet belyst af nogle fredsforskere, og høre om de har nogle bud på, hvordan man kan deeskalere konflikten