Nyhed
Læsetid: 3 min.

Stormagternes øgede rivalisering presser Danmark og Grønland i Arktis

USA’s forstærkede interesse for Grønland og Arktis udfordrer den dansk-grønlandske position, selv om USA er Danmarks allierede. Derfor er regeringen nødt til at forholde sig til den stigende stormagtsrivalisering i den arktiske region, lyder en ny ekspertanbefaling
»Ideen om Arktis som et særligt fredeligt sted, hvor interessekonflikter bliver løst i mindelighed og dialog mellem stater, har været fremherskende i mange år. Fra 2014 og frem er denne opfattelse imidlertid kommet under pres,« siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS og projektleder på analysen 'Stormagtskonflikternes indtog i Arktis'.

»Ideen om Arktis som et særligt fredeligt sted, hvor interessekonflikter bliver løst i mindelighed og dialog mellem stater, har været fremherskende i mange år. Fra 2014 og frem er denne opfattelse imidlertid kommet under pres,« siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS og projektleder på analysen 'Stormagtskonflikternes indtog i Arktis'.

Tine Sletting

Udland
9. juni 2020

Den arktiske region omkring Nordpolen er under øget pres fra verdens stormagter. Det udfordrer det danske rigsfællesskab, der med Grønland placeret midt i Arktis har stærke interesser i, at den arktiske region forbliver et lavspændingsområde.

Det konkluderer forskerne bag en ny sikkerhedspolitisk analyse lavet i samarbejde mellem Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Forsvarsakademiet og Grønlands Universitet.

»Det er stadig i dansk interesse at arbejde for fred og lavspænding, men man er samtidig nødt til fra dansk side at forholde sig til, at der er en stigende stormagtsrivalisering i den arktiske region,« siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS og projektleder på analysen Stormagtskonflikternes indtog i Arktis.

»Ideen om Arktis som et særligt fredeligt sted, hvor interessekonflikter bliver løst i mindelighed og dialog mellem stater, har været fremherskende i mange år. Fra 2014 og frem er denne opfattelse imidlertid kommet under pres.«

I analysen, der er bestilt af Udenrigsministeriet, konkluderer forskerne, at både Ukraine-krisen og Rusland og Kinas øgede interesse i Arktis truer stabiliteten – men det gør den øgede amerikanske interesse for Arktis og Grønland også.

»Inden for de seneste to år er der sket det, at USA er begyndt at se med stigende interesse på den arktiske region. Som allieret med USA er vi nødt til at forholde os til udviklingen i den amerikanske interesse for Grønland og for Færøerne samt for Arktis generelt,« siger han.

»Så selv om det kan være bekymrende, at Rusland og Kina har øget deres aktiviteter i regionen, vil den største udfordring for Kongeriget komme på baggrund af anmodninger fra egne allierede,« siger Mikkel Runge Olesen, der nævner bedre overvågning og militær oprustning i Arktis som mulige krav fra amerikansk side.

Konflikter kan brede sig

Spændingen i Arktis kan blive forstærket af konflikter andre steder i verden, påpeger analysen. Eksempelvis kan et forværret forhold mellem Kina og USA eller mellem Rusland og Vesten medføre en mere aggressiv militær oprustning i Arktis.

»Det er ikke kun det, der sker i selve Arktis, der påvirker situationen – det er faktisk i endnu højere grad alt det, der sker uden for Arktis, der påvirker stormagternes interesse for og ageren i Arktis. Arktis bliver inddraget i et større globalt stormagtsspil.«

For det danske rigsfællesskab er der foruden fred mange interesser på spil. Dels ligger Danmark og Grønland i territorial strid med Rusland – og Canada – om retten til store dele af Arktis. Dels består rigsfællesskabet af tre dele, der hver især har sine behov og relationer med omverdenen.

Grønland ønsker eksempelvis at tiltrække udenlandske investeringer – også fra Kina. Og fiskeriindustrien på Færøerne afhænger i høj grad af det russiske marked. De interesser udfordres, hvis spændingen mellem stormagterne øges i den arktiske region.

Derfor lyder analysens anbefalinger til en ny dansk strategi for rigsfællesskabet i Arktis, at Danmark og resten af rigsfællesskabet fortsat bør støtte op om et fredeligt samarbejde med Rusland om Arktis, blandt andet ved at arbejde for at der skabes en ny sikkerhedspolitisk institution for Arktis.

Men analysen anbefaler også, at der kigges indad i rigsfællesskabet:

»Vi anbefaler, at Kongeriget Danmark forbereder sig på stormagternes tiltagende rivalisering i Arktis, og at vi blandt andet gør det ved at forstærke den interne dialog mellem Grønland, Færøerne og Danmark for at sikre en fælles og sammenhængende strategi i den arktiske region, som alle i rigsfællesskabet kan være tilfredse med,« siger Mikkel Runge Olesen fra DIIS.

»Derfor anbefaler vi også, at der findes fælles fodslag mellem Grønland, Færøerne og Danmark med hensyn til udenlandske investeringer inden for rigsfællesskabet.«

Serie

Det nye Grønland

Siden Grønland i 2009 overgik til selvstyre og valgte selv at tage ansvar for en stor del af økonomien, har landet forsøgt at gøre sig attraktiv over for udenlandske investorer. Samtidig bejler stormagterne USA, Rusland og Kina til det grønlandske selvstyre i et forsøg på at positionere sig i et stadigt mere åbent og fremkommeligt Arktis. Denne serie handler om Grønlands økonomi, forholdet til Rigsfællesskabet og stormagternes tiltagende interesse for Grønland og Arktis.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis de europæiske nationer, som mange gange stærkt anbefalet, havde investeret energi, ressourcer og politisk handling i Europarådet og FN - i stedet for det mafiøse og monetært fikserede EU - så havde Europa med fuld kraft kunnet blande sig freds-, ressource-, miljø- og klimaorienteret i denne komplet bizarre og de facto perverse ressourcestrategiske krig mellem løbske stormagter. Istedet er størsteparten af de europæiske nationer, herunder Danmark, en del af arrangementet. Fedtet ind i afpresning, alliancer, frygt og grådighed; fuldstændigt som for mange årringe siden forudset. Jeg siger/skriver det bare.

Jacob Nielsen, Alvin Jensen, Trond Meiring og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Danmark bør selv fylde tomrummene ud, i stedet for at overlade det til andre, det ville være det mest neutrale og stabiliserende.

Lad det danske militær overvåge og have baser på Grønland, det skal ikke være USA eller andre.

Hvis Danmark ikke gør noget og efterlader tomrum, så vil andre, både interne og eksterne, før eller siden gøre det, og destabillisere rigsfællesskabet og det vil ikke være til gavn for nogen.