Nyhed
Læsetid: 6 min.

Trumps håndtering af racedemonstrationer har fået selv hans kernevælgere til at falde fra

Den amerikanske præsident har i hele sin embedsperiode kunnet regne med loyal opbakning fra kernevælgergrupper, men hans beslutning om at indsætte militærstyrker mod demonstranter gør ond i det ’trumpublikanske’ bagland
Den amerikanske præsident har i hele sin embedsperiode kunnet regne med loyal opbakning fra kernevælgergrupper, men hans beslutning om at indsætte militærstyrker mod demonstranter gør ond i det ’trumpublikanske’ bagland

Nicholas Kamm

Udland
13. juni 2020

FAIRHOPE, Alabama – Donald Trump pralede engang i en berygtet og meget citeret udtalelse med, at han kunne skyde en mand på Fifth Avenue uden at miste en eneste tilhænger. I nogle år så det ud til, at han skulle få ret.

Men i sine seneste aktioner – herunder indsættelsen af paramilitære styrker mod demonstranter på gader i byen over det meste af USA – kan han dog for en gangs skyld være gået for langt.

I al fald viser de nyeste meningsmålinger, at Trumps tilslutning nu også daler i afgørende vælgergrupper, og at hans demokratiske rival, Joe Biden, omvendt kan glæde sig over forspring på tocifrede procentpoints.

Mandag i sidste uge brugte politi og soldater vold og magt for at rydde en fredelig protestaktion, så Trump kunne spadsere fra Det Hvide Hus til den nærliggende kirke St. John’s for her at lade sig fotografere.

Og lige dér fik Nolan Fuzzell nok af Trump.

Fuzzell arbejder som tjener på en restaurant i Lawrence, Kansas, og har hidtil været trofast Trump-støtte. Men efter sidstnævntes fotostunt skrev han på Twitter: »Jeg begynder at fortryde, at jeg havde alt det Trump-gear på under valgdagen i 2016. Det her er bare forkert på alle niveauer.«

Men hvordan har Trump båret sig ad med at miste fans som Fuzzell? Og vil hans tab af deres støtte være uigenkaldeligt?

Loyalitetsopbygning

Det er i første omgang værd at huske på, hvad præsidenten har krævet af republikanerne. Han har behandlet partiet som Theseus’ gamle skib i den græske mytologi og erstattet en planke ad gangen, indtil det blev uigenkendeligt i forhold til, hvad det var. Fra at være et parti, hvis traditionelle eliter forsøgte at afvise Trump i 2016, er det nu blevet noget nær ubrydeligt loyalt over for ham – og er dermed gennemgribende forandret.

Under Trumps ledelse er republikanerne gået i krig mod FBI, deres traditionelle allierede, og har fraterniseret med deres gamle modstandere i Rusland. Republikanske ledere har godkendt underskud på de forbundsstatslige budgetter så gigantiske – alene i år på 1.000 milliarder dollar – at det ville få selv Franklin D. Roosevelt til at rødme.

Trumps tilhængere er blevet ansporet til at boykotte den mest ærkerepublikanske af alle sportsgrene, professionel football, efter at flere spillere fra ligaen ikke ville stå oprejst under nationalsangen som en protest imod politivold og racisme.

Nogle af de mest lysende republikanske helte – en politisk helt som Mitt Romney, en militær helt som John Kelly, og John McCain, der var både militær og politisk helt – er blevet udsat for Trumps svidende angreb.

Trumps tidligere forsvarsminister, James Mattis, følte sig nødsaget til at sige fra over for ordensmagtens brutale behandling af amerikanske medborgere, der demonstrerede i forbindelse med politidrabet på George Floyd. Mattis sammenlignede præsidenten med nazistiske propagandister og skrev: »Vi må afvise embedsmænd, som vil gøre vores forfatning til skamme, og drage dem til ansvar.«

Trump har blandt andet krævet af evangeliske kristne, hans stærkeste allierede, at de så bort fra sensationsmediernes beskrivelser af hans seksuelle eskapader, ’ti stille’-pengene, der blev betalt til en pornoskuespiller, og hans svigt af sårbare kristne samfund i det nordlige Syrien.

Men de vanskeligste krav, som Trump har budt sine tilhængere, er det, vi ser nu.

Feberfantasier

I årevis har højrefløjsaktivister raset over udsigten til indsættelse af amerikansk militær inden for landets grænser. En konspirationsteori om en sådan plan – kaldet ’Jade Helm 15’ – fik så stor udbredelse, at Texas-senator Ted Cruz i 2015 bad om at få en forklaring fra Pentagon. Det hele var dog blot et produkt af højreekstremisters feberhede fantasier.

Men nu, under Trump, går den amerikanske selvinvasions skræmmebillede i opfyldelse: Tropper fra sikkerhedsstyrker, der normalt fører tilsyn med fængsler og grænser og håndhæver antinarkolove, er nu gået på gaderne, ofte uden identificerende kendetegn, for at nedkæmpe protester og optøjer. Også aktivt tjenestegørende soldater er blevet mobiliseret ude for Washington og afventer her Trump’s kommando.

Troppeopbygningen har skræmt Mattis, der også er pensioneret marinegeneral.

»En militarisering af vores svar som det, vi var vidne til i Washington, D.C., skaber en konflikt – en falsk konflikt – mellem det militære og civile samfund,« skrev han. »Den udhuler det moralske grundlag, der sikrer et betroet bånd mellem mænd og kvinder i uniform og det samfund, de har svoret at beskytte og selv er del af.«

Alle disse faktorer er nu i forening begyndt at tære på Trumps tidligere så granithårde vælgerbase.

Fuzzell, den fortrydelige tjener i Kansas, står ikke alene.

»Hvis jeg var republikansk kampagnefører, ville jeg være bekymret over disse seneste tal,« siger Natalie Jackson, forskningsdirektør ved Public Religion Research Institute (PRRI).

PRRI’s seneste meningsmåling viser, at Trump nu halter 11 procentpoint efter Biden. Og bag denne margen, siger Jackson, gemmer der sig nogle tidligere usete tendenser. For eksempel er det nu kun 47 procent af de hvide vælgere uden universitetsgrad, der har et positivt syn på Trump.

»Det er rekordlavt,« siger Jackson. I 2019 var den gennemsnitlige tilslutning fra denne vælgerkategori på 52 procent. »Det er en statistisk signifikant tilbagegang.«

Meget af tilbagegangen kan også skyldes, at de kortuddannede hvide vælgere – Trumps hårde kerne – har lidt hårdere end de fleste andre under coronavirusudbruddet.

»Disse vælgere vil ofte arbejde i servicebranchen, og de mister i højere grad end andre deres job eller må gå på arbejde med betydelig risiko for deres helbred,« siger Jackson.

Kulminationspunkt

Det er vanskeligt at afgøre, hvordan de aktuelle civile uroligheder har spillet ind på støtten til Trump. Men de første tegn ser ikke ud til at være i hans favør. PRRI-forskere indsamlede oplysninger rundt omkring i USA i perioden fra 26. og 31. maj. Midt i denne periode nåede protesterne et kulminationspunkt, da uromagere nedbrændte politistationen i Minneapolis’ tredje politidistrikt.

Så forskerne, der var nysgerrige efter at registrerede protestenes virkning, opdelte deres indsamlede svar i en gruppe før og en gruppe efter nedbrændingen. Blandt alle republikanere, siger Jackson, faldt Trumps popularitet med hele ni procentpoint efter branden – 88 til 79 procent.

Ledende republikanere har ikke i noget videre omfang vendt sig mod Trump, de forholder sig hellere tavse. Efter Trumps foto med en bibel foran St. John’s Kirken, udtalte senatorerne Mike Enzi fra Wyoming og Rob Portman fra Ohio til NBC, og uafhængigt af hinanden, at de ikke kunne kommentere spørgsmålet, fordi de så »ville komme for sent til frokost«.

Senatets flertalsleder Mitch McConnell fra Kentucky sagde, at han ikke ønskede at »kritisere andre menneskers måde at optræde på«.

Fortrydelser

Men andre republikanske ledere – især blandt dem, der har mindre at frygte fra Trumps side – er begyndt at tage afstand fra ham. Den forrige republikanske præsident, George W. Bush, tog demonstranternes parti. Med en klar adresse til Trump erklærede han: »Den eneste måde, hvorpå vi kan se os selv i et sandt lys, er ved at lytte til stemmerne fra de mange, der føler smerte og sørger. Den, som har tænkt sig at bringe disse stemmer til tavshed, forstår ikke betydningen af Amerika – eller hvordan det kan blive et bedre sted.«

Senator Mitt Romney fra Utah sagde i en erklæring: »Ud fra de nyhedsklip, jeg har set, var demonstranterne ved Det Hvide Hus ordentlige og ikkevoldelige. De skulle ikke være blevet fjernet med magt og uden advarsel, især når det tilsyneladende formål var at iscenesætte et foto.«

En vælger, der beder om anonymitet på grund af frygt for trusler, skriver i en tekstbesked til The Guardian: »I betragtning af hvor langt til højre det trumpublikanske parti har bevæget sig, bliver jeg nu opfattet som venstreorienteret.«

Vælgeren startede en facebookgruppe, der bærer navnet »I Regret Voting for Donald Trump in 2016«.

»Mange er bange for at tage offentligt til orde mod Trump af frygt for at blive angrebet af venstrefløjspersoner, der ikke kan tilgive dem,« siger vælgeren.

Hans side har indtil videre 8.600 følgere.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Matthew Teague

Et udsagn om at sætte et lands militær ind imod landet egen befolkning er under alle omstændigheder helt forrykt.

I en forbundsstat - og da især USA - vil tanken om føderale tropper indsat i delstaten imod delstatens befolkning være helt uantageligt for hvem som helst.

Trump rammer slet ikke sin tidlige musikalitet i demagogigen overfor kernevælgerne.