Baggrund
Læsetid: 6 min.

Ugelang folkeafstemning i Rusland: Et ja til højere minimumløn holder Putin ved magten

Opbakningen til præsident Putin er på et historisk lavpunkt. Landet står over for en økonomisk krise, og nu bruger regimet en ugelang fejring af 75-årsdagen for Anden Verdenskrig og en forfatningsafstemning om forlængelse af Putins magt til at mobilisere befolkningen til fordel for præsidenten
Russiske soldater i Sankt Petersborg øver sig forud for onsdagens storstilede markering af 75-året for sejren under Anden Verdenskrig. »Med sejrsdagen håber man på at kunne løfte humøret hos befolkningen og igen rette opmærksomheden hen på styrets forfatningsprojekt,« siger Maria Lipman, der er forsker ved institut for europæiske, eurasiske og russiske studier under George Washington University i Moskva.

Russiske soldater i Sankt Petersborg øver sig forud for onsdagens storstilede markering af 75-året for sejren under Anden Verdenskrig. »Med sejrsdagen håber man på at kunne løfte humøret hos befolkningen og igen rette opmærksomheden hen på styrets forfatningsprojekt,« siger Maria Lipman, der er forsker ved institut for europæiske, eurasiske og russiske studier under George Washington University i Moskva.

Olga Maltseva

Udland
24. juni 2020

Sejrsslogans fra gadehøjttalere, tanks på tv og fly på himlen og måske aftengrill udenfor. Sådan forløber onsdag for mange russere, når en storstilet markering af 75-året for sejren under Anden Verdenskrig løber af stablen. På Den Røde Plads i Moskva ruller forsvaret sig ud i en større militærparade, mens der i andre russiske storbyer afholdes taler og koncerter til minde om de faldne soldater og fortidens kampe.

Normalt afholdes mindedagen den 9. maj, men på grund af coronapandemien er den store fejring blevet udskudt til onsdag. Men for det russiske regime er jubilæet ikke kun en historisk markering. Det er også startskuddet til en uge lang afstemning, hvor befolkningen fra torsdag og frem til den 1. juli skal stemme om en række ændringer i den russiske forfatning.

Den mest kontroversielle ændring er forslaget om at nulstille præsident Vladimir Putins regeringsperiode, hvilket betyder, at han kan stille op til præsidentvalget og potentielt regere indtil 2036.

»Valget er absolut førsteprioritet hos det russiske styre nu. Med sejrsdagen håber man på at kunne løfte humøret hos befolkningen og igen rette opmærksomheden hen på styrets forfatningsprojekt,« siger Maria Lipman, senior associate på PONARS Eurasia – et institut for europæiske, eurasiske og russiske studier under George Washington University i Moskva.

Popularitetsafstemning

Præsident Putin annoncerede oprindeligt ideen til forfatningsændringerne i januar. Og med et færdigt udkast i marts og en planlagt folkeafstemning den 22. april virkede det for mange til, at Kreml havde fat i en solid PR-strategi i forhold til at få befolkningens opbakning.

Men med coronakrisen ændrede virkeligheden sig: Putins popularitet ligger nu på et historisk lavpunkt, landet står over for en økonomisk krise, og både sejrsdagen og folkeafstemningen måtte udskydes på grund af smittefare.

»De fleste russere bekymrer sig lige nu om andre ting end forfatningsændringer, og mange har det, som om beslutningen allerede er taget, hvilket den jo lovmæssigt også er. Det eneste, den krævede, var, at dumaen og de regionale parlamenter godkendte, og det har de gjort. Så dette er ikke en egentlig folkeafstemning, det er en bizar popularitetsafstemning, hvis lovlige status er vag, mildest talt,« siger Maria Lipman.

Usikkerheden omkring valget bunder især i, at ændringerne ifølge loven allerede er vedtaget, men at selve forfatningsudkastet kræver, at de godkendes med en folkeafstemning med 50 procent af stemmerne.

Dermed står det ikke klart, om et nejresultat overhovedet vil gøre en forskel. Højst sandsynligt bliver det heller ikke aktuelt: Ifølge en meningsmåling fra det uafhængige analyseinstitut Levada bakker 44 procent af den russiske befolkning op om forslaget, og jasigerne vil i højere grad deltage i afstemningen end nejsigerne.

Ifølge Jana Gorokhovskaja, forsker ved den New York-baserede tænketank Institute of Modern Russia, handler afstemningen om legitimitet. Det er derfor, at russerne skal til en afstemning, der har været omkostningsfyldt at arrangere under coronakrisen.

»Både Kreml og Vladimir Putin baserer sin legitimitet på popularitet i befolkningen, ikke som sådan på institutioner eller formaliserede regler. Så for at holde på magten er det nødvendigt at kunne fremvise en befolkningsopbakning, om ikke andet så på papiret,« siger hun.

Ideologisk oprustning

Indholdsmæssigt kan man dele forfatningsændringerne op i tre kategorier. Den første består af politiske ændringer, som nulstillingen af Putins regeringsperioder hører ind under. Præsidentrollen bliver desuden styrket, mens parlamentet får lidt større spillerum over for premierministeren. Også forholdet til udlandet markeres: Fremover vil det ikke være muligt at stille op til de større valg, hvis man har boet uden for landet i de foregående 25 år, og Ruslands egen lovgivning skal nu prioriteres over international lov.

Andre ændringer er mere ideologiske: I den nye forfatning defineres ægteskab udelukkende som en relation mellem en mand og en kvinde, landets sprog klassificeres som russisk, og ordet »Gud« er for første gang skrevet ind i forfatningen.

Jana Gorokhovskaja ser to tendenser i disse ændringer:

»Dels opstiller de en moralsk og konservativ ramme for Rusland som land, dels signalerer de en klar vægtning af det nationale over det internationale,« siger Jana Gorokhovskaja.

Den tredje kategori af forfatningsændringer har en mere social karakter. Fremover må minimumlønnen ikke ligge under eksistensminimummet, og pensioner skal indekseres regelmæssigt efter inflationen. Og ved at medtage sociale forbedringer har Kreml kastet en vigtig krog ud til befolkningen, mener Jana Gorokhovskaja:

»Til valget skal folk jo stemme om hele pakken af forfatningsændringer, så hvis du vælger en højere minimumløn, vælger du også at nulstille Putins regeringsperioder. Det er smart og højst sandsynligt bevidst fra styrets side.«

Behov for opbakning

Selv om de færreste betvivler, at det bliver et ’ja’ den 1. juli, når afstemningen slutter, er adskillige kritikere skeptiske over for metoderne i den kommende valgproces. For det første har man aldrig afholdt en hel uges afstemning i Rusland, og ifølge iagttagere skaber de mange dage en udvidet risiko for stemmesnyd. For det andet er alle valgsteder underlagt særlige regler i forbindelse med smittefare.

Timingen af afstemningen kan også vise sig at være i Kremls favør. Således har flere sat spørgsmålstegn ved, hvorfor man ikke kunne vente til efteråret, hvor regionalvalgene ligger, og hvor smittespredningen sandsynligvis ville være lavere. Men styret har efter Jana Gorokhovskajas vurdering fundet et tidspunkt, inden en potentiel økonomisk nedtur sætter rigtigt ind. Desuden vil oppositionen være aktiv omkring regionsvalget.

»Lige nu sidder de jo derhjemme uden mulighed for at arrangere protester på grund af forsamlingsforbuddet,« siger Jana Gorokhovskaja.

Myndighederne har dertil forbudt alle kampagner, der går imod forfatningsændringerne. Omvendt har gader og statsstøttede medier i de seneste uger været fyldt med billboards, annoncer og reklamer med kendte russere, der opfordrer folk til at stemme. I Moskva udloves sågar præmier til dem, der registrerer sig som vælgere.

»Langs vejene her i Moskva ser jeg hundredvis af plakater med slogans som ’Vores land’ eller ’Respekt for forfædrene’. Valgkampagnen har været både bizar og tom på samme tid: Man har mærket styrets behov for at mobilisere støtte, men uden at skabe en reel politisk diskussion,« fortæller Maria Lipman.

Ro på eliten

Én ting, Maria Lipman for eksempel ikke er stødt på i de mange valgkampagner, er den mest omtalte forfatningsændring iblandt styrets kritikere: Nulstillingen af Putins regeringsperiode. Forslaget blev annonceret i marts i en tale af Putin som en måde at fastholde stabilitet på i Rusland – i forhold til økonomi, coronavirus og truslen fra landets fjender i udlandet.

De fleste eksperter påpeger dog, at det snarere er inden for Putins egne rækker, at behovet for stabilitet er vokset – især op til 2024, hvor hans sidste præsidentperiode ville slutte.

»Udsigten til, at Putin skulle træde af i 2024, har skabt uro i den russiske politiske elite. Overalt i de små magtpyramider har man tænkt over, hvordan man nu skulle placere sig fremover. Ved at sige ’jeg bliver’ har Putin sat en stopper for det,« siger Maria Lipman.

Således er forfatningsændringerne efter hendes mening med til at gøre dét officielt, der altid har været uofficielt kendt: at Putin næppe forlader russisk politik, og at systemet er afhængigt af ham.

Den analyse er Putin tilsyneladende selv enig i. Som han sagde på tv-kanalen Rossija 1 i forbindelse med vedtagelsen af forfatningsændringerne:

»Hvis dette ikke sker, så ved jeg af erfaring, at man om to år vil begynde at lede efter mulige efterfølgere på mange myndighedsniveauer i stedet for at opretholde en normal arbejdsrytme. Vi skal arbejde, ikke søge efterfølgere.«

Der er dog undtagelser. I de seneste uger har over 20 russiske byer meldt ud, at man ikke vil være med til at afholde sejrsdagen i dag på grund af faren for smitteudbrud. Beskeden fra Putins talsmand, Dmitrij Peskov, er, at man har »fuld forståelse« for de regionale lederes beslutning. Alligevel er det værd at bemærke, mener Maria Lipman:

»Det har krævet mod at være en af de første til at melde ud til Kreml, at man ikke ville afholde sejrsdagen, som er en af Putins mærkesager. Det viser, at Rusland er et autoritært system, men at der også findes et politisk manøvrerum.«

Serie

Den evige Putin

Ruslands Vladimir Putin overraskede de fleste, da han tidligere på året annoncerede en folkeafstemning, der kan forlænge hans regeringsperiode til 2036. Men det er ikke de eneste forfatningsændringer, russerne skal stemme om den 1. juli. Ændringerne vil gøre Rusland mere nationalt konservativt, og landet vil lukke sig mere om sig selv, lyder vurderinger. Op til valget kigger Information nærmere på Putins Rusland.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Karsten Nielsen

Undskyld! Men det er svært at udholde Informations ensidige dækning af forholdene i Rusland (og for den sags skyld også Kina). Begge kilder i denne artikel om Rusland er amerikanske. George Washington University er et kæmpestort privat amerikansk universitet, hvis motto er: "God is Our Trust" - og den New York-baserede tænketank Institute of Modern Russia - er ikke mindre præget af ideologisk amerikansk tænkning. Udsagnende i artiklen er da også fuldstændigt forudsigelige og stærkt ensidige med snæver optik. Information går jo heller ikke til russiske universiteter (som der findes mange af) for at få indsigt i amerikanske forhold. Personlig kender jeg en del til russiske forhold, og jeg kan oplyse om, at der findes titusinder af russiske intellektuelle, der kan give andre og langt mere nuancerede bidrag til forståelse af russiske forhold. Jeg må virkelig anbefale Information at søge bredere dækning i artikler om dette store og betydningsfulde land. Som abonnent vil jeg meget nødig få indtryk af en avis med en forhåndsforståelse, der handler om tilsværtning i stedet for sober oplysning.

t. helleskov, Lars Løfgren, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Der findes meget få troværdige kilder i Rusland (Og da slet ingen i Kina). Jeg er helt med på at man skal forsøge at skaffe andre kilder. Men det er svært. De fleste er enten nogenlunde enige med Amerikanerne eller hader Russerne intenst (Jeg tænker her på østeuropæerne). Og de amerikanske kilder har generelt et ret højt niveau. Tænk lige på at næsten alle de artikler vi læser der er imod Trump eller på anden måde kritiserer USA, faktisk er amerikanske. Og at vores generelle modvilje mod Trump etc. er efterligninger af amerikanske politiske bevægelser og skabt af amerikanske medier.
Det er ironisk at det at lyve så tydeligt og så uhæmmet som Rusland, Kina, Iran etc (Nord Korea går nok for langt), faktisk har en effekt. Naive mennesker tror faktisk på det.

Daniel Joelsen

@Poul Kristiansen Jeg nægter at tro at der ikke findes troværdige kilder i de nævnte lande, med befolkninger i hundreder af millioner af indbyggere. De har kunstnere, intellektuelle, forfattere, skuespillere som alle vi andre.

Er der så ikke noget for befolkningen at klage over? Jo, men den side bliver også overset fra de samme medier. Medierne fører kun de store penselstrøg.

Jørn Pedersen

Så det ussiske folk kan købes med et par Rubler. Jow, jow ...

Poul Kristensen

@David Joelsen: Desværre jo. Det er faktisk ret let at undertrykke den fri presse og tale. Se fx i Kina hvor de har lavet den store firewall, og hvor alle negative kommentarer mod CCP bliver slettet i løbet af få timer, hvor alle aviser styres direkte af CCP osv.
Selvfølgelig er tanken jo stadig fri, men hvordan vil du finde disse intelligentsia hvis de aldrig må have givet udtryk for noget? For så snart de gør det, ryger de ind. Men de findes da, mange siger og beretter om det, et par gange inden de forsvinder. Men hvad nytter det når mennesker som dig siger at alt det grimme ikke findes, fordi i ikke forstår mundkurvens omfang, størrelse og effektivitet? Det kan ikke passe fordi der er kun få der nævner det! Det er sgudda da fordi de ryger i fængsel når de prøver!
Tænk på de ulovlige transplantationer, som FN har udgivet to uafhængige rapporter om, som ingen interesserer sig for eller tror på for det er simpelthen for forfærdeligt, ligesom nazisternes dødslejre blev afvist. Hvor mange døde i Gulag?
Tænk på tsianamen Square, hvordan det er undertrykt så effektivt at kun meget få kinesere overhovedet er klar over det.

Maia Aarskov

Vidskræmte pattebørn på de fleste topposter. Det er ikke mærkeligt, at det går som det går.