Læsetid: 4 min.

I USA er delstater og byer overladt til sig selv i en krise. De må nemlig ikke stifte gæld

Overalt i USA vil delstatsregeringer, kommuner og amter tage sparekniven i brug, når det næste finansår begynder 1. juli. De er lovmæssigt forpligtet til at balancere deres budgetter, og de må ikke optage lån på obligationsmarkedet til driftsudgifter. Nedskæringer vil især ramme skoler
COVID-19 får store konsekvenser for den amerikanske økonomi. »Den ideelle løsning vil være, at forbundsstaten bevilger et beløb på 1.200 milliarder dollar proportionalt mellem de 50 delstater, der så fordeler det mellem kommuner og amter efter behov,« siger lektor ved Harvard University, Linda Bilmes. Men det har republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, afvist. Han opfordrer de enkelte delstater til erklære sig konkurs, hvis de afviser at spænde livremmen ind.

COVID-19 får store konsekvenser for den amerikanske økonomi. »Den ideelle løsning vil være, at forbundsstaten bevilger et beløb på 1.200 milliarder dollar proportionalt mellem de 50 delstater, der så fordeler det mellem kommuner og amter efter behov,« siger lektor ved Harvard University, Linda Bilmes. Men det har republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, afvist. Han opfordrer de enkelte delstater til erklære sig konkurs, hvis de afviser at spænde livremmen ind.

Erin Scott

16. juni 2020

Borgmester Melissa Arrighi er godt nervøs. Om to uger begynder det nye finansår, og hun kan allerede nu se et kæmpe hul i Plymouths budget for 2020-21.

Fyringer er i udsigt.

»Coronapandemien betyder, at vores indtægt fra grundskyld og turismeafgifter vil falde drastisk fra 1. juli, så vi er ved at forberede afskedigelser på skoler og i hele den offentlige administration,« fortæller borgmesteren.

Lige nu tyder intet på, at delstaten Massachusetts, hvor Plymouth ligger, vil komme byen til undsætning med et tilskud. Massachusetts geråder nemlig selv i en dyb finansiel krise som følge af de stigende udgifter til bekæmpelse af coronapandemien og faldende indtægter fra skat og afgifter.

Og indtil videre har republikanerne i Kongressen i Washington, D.C. afvist et forslag fra demokraterne om at bevilge flere hundrede milliarder dollar i tilskud til delstater, kommuner og amter i USA.

De lokale regeringer befinder sig i en umulig finansiel knibe. De kan ikke hæve skat og moms, fordi det vil lægge en dæmper på forbruget og derved bide sig selv i halen. De kan afskedige personale og aflyse byggeprojekter, men det vil betyde lavere skatteindtægter.

Den eneste oplagte løsning er at følge forbundsstatens eksempel og gældsætte sig ved at optage lån på obligationsmarkedet. Men 49 af USA’s 50 delstater er forpligtet af deres forfatning eller ved lov til at balancere deres årlige budget.

De kan kun optage lån på obligationsmarkedet til byggeprojekter – ikke til at understøtte budgetudgifter som skoler, biblioteker, brandvæsen og politi.

’Værre end i 2008’

Tidligere borgmester i Indianapolis og viceborgmester i New York, Stephen Goldsmith, kalder delstaternes og kommunernes finansielle klemme under pandemien for »en situation, der kun sker én gang i 100 år.«

»Det enestående ved en pandemi og denne recession er, at myndighederne ikke kan forudsige næste finansårs indtægter. Efter krisen i 2008-09 var det lettere for os at beregne indtægter i forbindelse med den økonomiske genopretning,« siger Goldsmith i et interview.

Han peger på, at USA’s centralbank har oprettet en lånepulje med obligationer til en værdi af 500 milliarder dollar, som står til rådighed for de 170 største kommuner. Men der er 50.000 kommuner og amter i USA, og mange har brug for direkte tilskud til deres drift – ikke lån til byggeprojekter. Hertil kommer, at renten på obligationsmarkedet er steget under pandemien.

Situationen i USA er ikke enestående. De fleste lande i verden foretrækker at lade kommuner og amter om at finansiere forvaltningen af offentlig tjenester som skoler, biblioteker, brandvæsen, politi osv.

»I den forstand vil kommunale myndigheder blive hårdt ramt i de fleste andre lande under denne pandemi,« siger budgeteksperten Linda Bilmes, der er USA’s repræsentant på FN’s komité for eksperter i offentlig administration.

Men til forskel fra USA er der en tradition i andre OECD-lande for, at den nationale regering yder tilskud til kommuner, hvis indkomstgrundlag er fattigere end andre. Det er særligt vigtigt i en økonomisk krise, hvor centralregeringen er den eneste myndighed, der kan gældsætte sig ved at udvide pengemængden.

»I USA er vores samfundsstruktur fuldstændig fragmenteret. Der er titusinder af selvstændige skoledistrikter og sundhedsmyndigheder. Det gør vores finansiering af offentlige tjenester særlig følsom over for en pandemi,« påpeger Linda Bilmes.

Hun er lektor ved Harvard University Kennedy School of Government og medforfatter med økonomen Joseph Stiglitz til bogen The Three Trillion Dollar War: The True Cost of the Iraq Conflict (2008).

Rammes i flæng

Coronakrisen har således ramt budgetterne i amerikanske delstater og byer i flæng. Las Vegas i Nevada har på trods af et stigende antal borgere smittet af COVID-19 åbnet alle spillehuse, hoteller og restauranter. I Nevada er der ingen indkomstskat. Størsteparten af indtægten kommer fra afgifter på turistindustrien.

Samme skæbne er overgået Florida, der også har åbnet tidligt op. I den relativt fattige sydstat Louisiana lever den offentlige sektor af afgifter på olie og naturgas. Men prisen på olie og benzin er faldet brat under pandemien …

Oven i det skal lægges store økonomiske og sociale forskelle mellem den ene og anden kommune i de enkelte delstater. De rige kommuner kan leve højt på grundskyld og spare op til de smalle tider. Andre med lavere ejendomsværdier er afhængige af tilskud fra delstaten og forbundsstaten.

Kongressens budgetkontor har beregnet, at delstaterne vil have et finansieringsbehov på 600 milliarder dollar over de næste tre år. Linda Bilmes vurderer, at behovet i kommuner og amter vil være på samme størrelse.

»Den ideelle løsning vil være, at forbundsstaten bevilger et beløb på 1.200 milliarder dollar proportionalt mellem de 50 delstater, der så fordeler det mellem kommuner og amter efter behov,« siger lektor Bilmes.

Det har republikanernes flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, afvist. Han opfordrer de enkelte delstater til erklære sig konkurs, hvis de afviser at spænde livremmen ind.

I Plymouth, Massachusetts regner en pessimistisk borgmester Arrighi ikke med nogen hjælp.

»Ærligt talt. Jeg har bestridt denne stilling i over et årti, og jeg har lært én ting: Det er, at kommunerne må klare sig selv i en økonomisk krise,« siger hun.

Plymouths budget er delvist afhængig af turisme. Byen er stedet, hvortil puritanere flygtede fra religiøs forfølgelse i England og byggede den første koloni i det nordøstlige Amerika i 1620. Her kan man se en kopi af skibet Mayflower, pilgrimmene ankom i, og en kopi af nybyggernes bosættelse og Wampanoag-stammens hjemsted.

Men kun få turister forventes at besøge Plymouth denne sommer. Nedturen kan blive hård for byens befolkning. Ud over flere arbejdsløse og nedlagte forretninger vil biblioteket måske ikke genåbne.

Serie

Hvordan betaler vi coronagælden?

Lige nu optager verdens lande gæld i et tempo, vi ikke har set siden de store verdenskrige. Centralbanker trykker penge, regeringer låner. Gæld er blevet præmissen for moderne politik, men hvad betyder det for vores fremtid? Hvad er gæld egentlig? Skal vi overhovedet frygte den, og skal statsgæld altid betales tilbage? Det undersøger Information i denne serie.

Seneste artikler

  • Kritikere kalder det en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Fortalerne kalder det den eneste vej ud af krisen

    26. juni 2020
    Vi misforstår gældens natur og pengenes muligheder. For når vi selv sidder på pengeskabelsen, kan vi ikke gå fallit, mener fortalerne for Modern Monetary Theory (MMT). Økonomer er rasende uenige om, hvorvidt teorien tilbyder brugbare løsninger på den økonomiske krise eller blot bunder i en virkelighedsfornægtende »gældskult«. Dette er sidste artikel i Informations serie om, hvad der skal gøres med coronagælden
  • Gæld er ikke gratis. Det er naturen, der betaler

    24. juni 2020
    I dag skabes næsten alle penge som gæld via bankers tryk på en computertast. For anden gang på godt ti år er gælden med rekordfart på vej mod himlen. Det kan måske gå i det virtuelle pengeunivers, men i den fysiske virkelighed låser det os til et vækstpres, der undergraver miljøet, advarer grønne økonomer
  • AE: Danmark har rigeligt råd til højere gæld – alternativet er langt værre

    23. juni 2020
    Danmark har masser af plads i økonomien til at finansiere både coronakrisens hjælpepakker og genopretning med en øgning af gælden. Så længe gælden kun går til at finansiere midlertidige udgifter, er belastningen af de offentlige budgetter meget begrænset, lyder det fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Jane Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steen K Petersen
  • Tommy Clausen
  • Anker Heegaard
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
Alvin Jensen, Jane Jensen, Olaf Tehrani, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Tommy Clausen, Anker Heegaard, Torben K L Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Joe Biden påstår han vil være den nye Franklin D. Roosevelt med en "Green New Deal" måske finanseret med Modern Monetary Theory - en nedsmeltning af USA har potentiale til en 3. verdenskrig og det har kloden slet ikke hverken råd eller tid til.

Anker Heegaard

En udsultning af skolerne og den offentlige service i USA, er det sidste befolkningen har brug for nu.
I mit værksted ligger der i et hjørne, et dumt skilt fra 60'erne, hvorpå der står: "Enhver er sin egen lykkes smed". Bullshit - men det er den term, som er gældende for alle dem, der står nederst på stigen i USA.

Det er mig en gåde, at der ikke er større opgør mod den ulighed, som ser ud til at brede sig i det amerikanske samfund. Det er jo åbenlyst, at landet ledes under et politisk system, der ikke tager højde for forskelle i befolkningens økonomiske forhold, race, uddannelsesniveau, religion og sundhed. Min foragt for det system stiger dagligt.

Peter Jespersen, Alvin Jensen, Jane Jensen, Ruth Sørensen, michael andersen, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen, Niki Dan Berthelsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

De økonomiske principper der er codificeret i lov og forbundsstatens manglende vilje til at handle, må kaldes idioti for viderekomne.

Jens Christian Jensen

Måske trænger amerikanerne til deres egen udgave af "det arabiske forår". Det er et sygt land med en syg ideologi. Gør oprør !!

Anker Heegaard, Peter Jespersen, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Anker "Hver er sin egen lykkes smed" den tror de stadig på. Formår man at lobby sit firma til at være "too big to fail" eller overbevise masserne om at "might makes right" - så har man vel per definition smedet sig nogle nye regler i spillet.

Så hvis man spørger den gængse "land of the free" tilbeder - så er der ikke noget at komme efter :)