USA: Hvad vil det sige at ’tage pengene fra politiet’?

LOS ANGELES – Et krav om at ’tage pengene fra politiet’ – defund the police – er blevet et populært slagord ved den bølge af protester, der nu på anden uge skyller ind over USA. Og nu ser det ud til, at flere folkevalgte politikere for en gangs skyld er lydhøre.

Aktivister, som i årevis har kæmpet for mindskede budgetter for retshåndhævelse, fortæller, at de i de seneste dage har oplevet uventet stærk opbakning til deres ideer, herunder fra folkevalgte politikere, som for første gang er på vej med konkrete forslag om reduktioner og omlægninger af de amerikanske politistyrkers budgetter.

Hvad vil det sige at ’tage pengene fra politiet’?

I flere år har lokale aktivistgrupper talt for at ’definansiere’ lovhåndhævelsen i USA – det vil sige overføre bevillinger fra politienheder og fængselsvæsen til andre offentlige tjenester. Grundtanken er, at de offentlige budgetter – og vel at mærke også ud fra et hensyn til ’den offentlige sikkerhed’ – bør prioritere ordentlige boligforhold, beskæftigelse, lokale sundhedsfaciliteter, uddannelse og andre velfærdsfremmende politikområder højere end investeringer i politi og politiudstyr.

Fortalere for synspunktet hævder, at ’definansiering’ vil være en bedre strategi end de seneste fem års forsøg på at reformere politiets praksisser, som de ser som fejlslagne – slående illustreret af det brutale politidrab på George Floyd. Aktivistgrupperne er indbyrdes uenige om, hvor meget politibevillingerne skal beskæres: Nogle vil nøjes med mindre budgetreduktioner for sig, mens andre tilstræber en egentlig afvikling af amerikansk politi i dets nuværende form.

Hvor mange penge bruger USA i dag på sit politi?

Over det seneste fire årtier er omkostningerne ved at finansiere de amerikanske politikorps blevet tredoblet, og i dag koster politiets drift ikke mindre end 115 milliarder dollar om året, viser en ny analyse fra Urban Institute.

Bemærkelsesværdigt er det, at bevillingerne bestandig er blevet forøget, uanset at kriminaliteten i en årrække kun har været aftagende. I de fleste amerikanske byer er udgifterne til politidrift langt den største post på budgettet. For eksempel koster driften af politiet i Los Angeles 1,8 milliarder dollar om året, hvilket er over halvdelen af bystyrets budget. Samtidig har den økonomiske krise, som følger i kølvandet på pandemien, gjort det nødvendigt for byer og stater at spare drastisk på uddannelse, ungdomsprogrammer, kunst og kultur, parker, biblioteker, boligtilskud og så videre. Politibudgetterne er derimod vokset eller har holdt sig på det samme niveau – i al fald indtil de seneste ugers protester.

Hvad vil politikerne konkret gøre for at sænke politibevillingerne?

Næsten fra den ene dag til den anden og som et direkte svar på de folkelige protester har nogle borgmestre og andre folkevalgte ledere foretaget en kovending i deres holdning til politiets finansiering.

Borgmesteren i Los Angeles siger nu, at han er klar til at skære så meget som 150 millioner dollar fra politibudgettet. Det sker, kun to dage efter at han selv fremlagde et budgetforslag, hvor politiet skulle have tilført syv procent flere midler.

En rådmand i New York har opfordret til sænke budgettet for NYPD (New Yorks politi, red.) med en milliard dollar. I Philadelphia, Baltimore, Washington, DC, San Francisco og andre byer har lokale politikere også tilkendegivet støtte for en eller anden form for beskæring af politibudgetterne eller er i fald gået imod budgetforhøjelser. Mest radikalt har byrådsmedlemmer i Minneapolis drøftet en potentiel opløsning af byens trængte politikorps.

Hvordan harmonerer de foreslåede nedskæringer med aktivisternes krav?

Nok er det politiske kursskifte skelsættende, men det er størrelsen på de foreslåede nedskæringer ikke, siger nogle aktivister.

I Los Angeles har Black Lives Matter presset på for at få vedtaget et ’folkets budget’, der vil afsætte blot 5,7 procent af de generelle budgetmidler til retshåndhævelse i stedet for de 51 procent i borgmesterens plan.

Nogle af ældste og mest vidtgående aktivistgrupper såsom Critical Resistance og MOD 150 slår til lyd for, at amerikanske byer ikke skal nøjes med små besparelser og nedskæringer, men i stedet skal gå efter at omlægge hele det traditionelle retshåndhævelsessystem. Det handler for dem at se om at udvikle en helt anden tilgang, hvor man forsøger at »finde ikkepolitimæssige løsninger på de problemer, som fattige mennesker står over for«, ved for eksempel at give det psykiatriske behandlingssystem midler til at tage sig af mentalt syge og lade eksperter i afvænning hjælpe mennesker, der lider af narkotikamisbrug.

Vil vold og kriminalitet stige, hvis politistyrken mindskes?

De såkaldte abolitionistiske aktivistgrupper, som vil afvikle politiet i dets nuværende form, hævder, at politiovervågningen og fængselsindustrien i dagens USA i deres kerne er racistiske, skadelige og kun skaber et mindre sikkert samfund. De påpeger, at langt det meste politiarbejde ikke går ud på at forebygge vold, og at politiet har dårlige resultater i deres indsats for at opklare mord eller sætte ind mod voldtægt og vold i hjemmet.

Selv om der ikke er nyere eksempler på beskæring af politibudgetter i USA, findes der flere undersøgelser, som tyder på, at mindre politiovervågning kan medføre mindre kriminalitet. I 2014 og 2015 iværksatte betjente i New York en ’slowdown’-aktion i protest imod ikke at få de ønskede bevillinger fra bystyret og advarede om, at hvis de gennemførte mindre politiarbejde, ville byen blive mindre sikker.

Det modsatte viste sig at være tilfældet. Da betjentene tog en pause fra patruljeringer med fokus på småkriminalitet som rudeknusninger, skete der et fald i kriminaliteten. Forskere hævder, at aggressiv politiovervågning på gaderne i sidste ende skaber sociale spændinger, der fører til mere kriminalitet.

Et politi, der straffer fattigdom, for eksempel i form af store bøder til personer, der kører uden billet i offentligt transport eller ikke betaler deres gæld, kan også skabe forhold, der gør kriminalitet mere sandsynlig. Da New Yorks politi holdt op med at visitere folk på gaden under sit såkaldte stop and frisk-program, steg kriminaliteten ikke.

Hvad siger politiets fagforeninger til kravene om budgetreduktioner?

Amerikas magtfulde politifagforeninger har længe modarbejdet selv mindre reformer, herunder foreslåede tiltag til at sikre den interne selvjustits, og påstår forudsigeligt nok, men uden at føre bevis for det, at budgetnedskæringer af en hvilken som helst størrelsesorden uvægerligt vil gøre byerne mindre sikre. De henviser til plyndringerne og de materielle skader under de seneste ugers protester som beviset på, at politistyrkerne ikke har mandskab nok.

’Definansiering’-fortalere har imidlertid påpeget, at den stærkt militariserede reaktion på fredelige demonstrationer og politiets til tider aggressive og voldelige fremfærd over for demonstranterne kun yderligere har underbygget, at politiet kan gøre mere skade end gavn (i al fald i situationer, hvor der ikke foreligger nogen decideret trussel imod den offentlige sikkerhed).

Findes der eksempler på reduktioner af politibudgetter, som amerikanske byer kan tage ved lære af?

Amerikas lange traditioner for racistiske overgreb og epidemisk skydevåbenvold gør det svært at sammenligne med andre lande. Flere forskere har dog påpeget, at USA bruger betydeligt færre midler på social velfærd end andre vestlige lande og betydelig flere på offentlige sikkerhedsprogrammer og derudover fængsler mange gange flere. Men disse investeringer i politi og fængselsvæsen har ikke resulteret i et mere sikkert land. Faktisk dræber politiet i Amerika flere mennesker på få dage, end politiet i mange andre lande gør på flere år.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen