Læsetid: 3 min.

1984: USA’s demokrater stiller frisk hold med kvinde mod træt Reagan. Demokraterne taber

Den republikanske præsident Ronald Reagan er tydeligvis svækket af alder, men en enkelt indstuderet replik redder ham
Geraldine Gerraro var den første kvindelige vicepræsidentkandidat. I 1984 forsøgte hun sammen med Walter Mondale at vippe Ronald Reagan af pinden.

Geraldine Gerraro var den første kvindelige vicepræsidentkandidat. I 1984 forsøgte hun sammen med Walter Mondale at vippe Ronald Reagan af pinden.

Associated Press

25. september 2020

Året er 1984, måneden er juli. Stedet er Market Street, hovedgaden i San Francisco. Min amerikanske kæreste, Jim, og jeg står og jubler. Vores bifald er rettet mod det kandidatteam, som demokraterne dagen inden har opstillet på deres nationale konvent, der foregår i byen. Jim og jeg er til det første vælgermøde, som de to holder i fællesskab: Præsidentkandidaten Walter Mondale og vicepræsidentkandidaten Geraldine Ferraro. De to fremstår friske og lovende, en tiltrængt afløsning af den siddende og genopstillende republikanske præsident, Ronald Reagan, der er gammel, 73 år, og virker endnu ældre, tæt på senil.

Walter Mondale er en intens, energisk mand, der udstråler ro og overblik. Han er 56 år og var vicepræsident i Jimmy Carters præsidentår 1977-81. Carter brød med en amerikansk tradition for præsidenters nedladende holdning over for deres vicepræsidenter. Carter behandlede Mondale med demonstrativ respekt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Lindegaard
  • John Scheibelein
Torben Lindegaard og John Scheibelein anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Det var dengang, man kunne glæde sig til valget af en amerikansk præsident.

I 1984 var jeg mest optaget af Gary Hart; men han bollede udenom med en fotomodel, så Walter Mondale vandt de demokratiske primaries.
Men Mondale var nu en træmand.

Jeg erindrer en debat imellem, Mondale, Hart og præsten Jesse Jackson.
Jackson følte sig dårligt behandlet af pressen og illustrerede dette med en vittighed:

Jesse Jackson og Jesus kom sammen spadserede hen over søens vande -
journalisterne observerede fænomenet, og rapporterede i aftennyhederne:
Jesse Jackson kan ikke svømme !!

Gary Hart grinede -
Walter Mondale satte en yderst surbenet og misbilligende mine op.

Torben Lindegaard

Det må nok præciseres, at Gary Harts affære med Donna Rice blev afsløret under demokraternes primærvalgkamp op til 1988 valget - helt præcist maj 1987.

Der blev indspillet i 2018 en film om hele historien - "The Front Runner".