Analytikere: Kongreshøring om techgiganters monopolstatus kan føre til skærpet lovgivning

Analytikere har især hæftet sig ved ét billede fra onsdagens kongreshøring, hvor topcheferne for verdens fire dominerende teknologigiganter blev krydsforhørt af 15 amerikanske medlemmer af Kongressens underudvalg for konkurrencelovgivning. Nemlig dét billede, det demokratiske kongresmedlem David Cicilline brugte i åbningstalen:

»Her bøjer vi os ikke for onlineøkonomiens kejsere.«

Fire »kejsere« var indstævnet: Tim Cook fra Apple, Mark Zuckerberg fra Facebook, Sundar Pichai fra Google og Jeff Bezos fra Amazon. Men kejserligt blev de ikke behandlet.

Det ville være mere korrekt at sige, at de måtte stå skoleret over for statsmagten, hvis repræsentanter ifølge teknologimagasinet The Wired beviste, at de er i gang med »en seriøs, dybdeborende og tværpolitisk undersøgelse«, der kan få omfattende konsekvenser for techgiganterne. 

Omvendt virkede topbosserne uforberedte. The Guardian beskriver, hvordan Amazon-chefen Jeff Bezos – verdens rigeste mand – kun kunne sidde og måbe, da der blev afspillet et interview med lederen af en salgsvirksomhed. Heri fortalte lederen med grædefærdig stemme, hvordan Amazon har smadret hendes levebrød, fordi onlinetjenesten af grunde, som forblev uigennemskuelige, pludselig skar ned på at markedsføre hendes virksomheds produkter på deres platform.

Belastende for Bezos var også fremlæggelsen af e-mails, der dokumenterede, hvordan hans selskab i 2009 med overlæg havde solgt bleer med tab for at presse konkurrenten diapers.com ud af markedet og dermed tvinge det til at lade sig opkøbe af Amazon. Derpå hævede Amazon atter blepriserne. 

»Under høringen fik vi hele tiden præsenteret nye vanvittige eksempler på kæmpekoncerners ondartede adfærd.« Og hver gang forekom deres ledere at være »ude af balance og ubekendte med deres egne selskabers praksis«, skriver forskningsdirektør ved American Economic Liberties Project og techanalytiker i The Guardian, Matt Stoller.

’Markedspositioner’

Bezos, der medvirkede i sin første kongreshøring, blev bedt om at kommentere en e-mail, han selv havde skrevet om en påtænkt virksomhedsovertagelse. Heri bemærker han: »Vi opkøber markedspositioner, ikke teknologi.«

Over for kongresmedlemmerne måtte han indrømme, at den formulering gav en dækkende beskrivelse. Jo, Amazon havde vitterligt overtaget hundredvis af andre teknologiselskaber – alene på grund af deres »markedsposition«.

Bezos ’tilståelse’ har øget risikoen for alvorlige retlige følger for Amazon, vurderer Matt Stoller.

»Den demonstrerer, at mange af disse overtagelser efter alt at dømme strider imod USA’s antitrustlove«. Det vil sige lovgivning, der skal modvirke monopol- og storforetagenders skadelige indflydelse på den frie konkurrence.

Matt Stoller fryder sig over, at Kongressens udspørgere var hurtige til at slå ned på udenomssnak.

»Da Zuckerberg blev bedt om at forholde sig til eksempler på, at Facebook har promoveret hadefulde  virale udsagn for at sælge reklamer i de samme opslag – og straks søgte tilflugt i ytringsfrihedsprincipper, skar Cicilline ham af: ’Det drejer sig ikke om ytringer, men om din forretningsmodel’.«

I sin gennemgang fremdrager Matt Stoller, at Mark Zuckerberg under høringen havnede i samme klemme som Bezos, da han blev konfronteret med egne e-mails, hvor han gav udtryk for, at motivet bag Facebooks overtagelse af Instagram var »at købe en konkurrent ud«. Zuckerberg var dog ikke rede til åbenhjertige indrømmelser som Bezos. Han svarede, at han ikke huskede at have skrevet mailen og »nok bare havde ment den i spøg«.

Også The Wired hæfter sig ved, at tommelskruerne især kom på Facebook, da det blev udrullet, hvordan selskabet systematisk har opkøbt rivaler for at sikre egen markedsdominans. »Der blev fremlagt nogle i sandhed forbløffende dokumenter, herunder e-mails, hvor Zuckerberg åbent diskuterer et køb af Instagram og WhatsApp med henblik på at afskære dem fra at vinde markedsandele fra Facebook.«

Med eksponeringen af de pågældende vidnesbyrd er Facebook ifølge en analyse i The Wired havnet i alvorlige problemer. Konkurrencelovgivningen fra 1914, der kendes som The Clayton Act, forbyder udtrykkeligt virksomhedsovertagelser, hvis »effekten af disse er en substantiel formindskelse af konkurrencen eller tenderer imod monopolskabelse«.

Giganternes forretningsmodel har fået omfattende dystre konsekvenser for blandt andet fri konkurrence og mediepluralisme, pointerer Matt Stoller. USA har mistet tusindvis af medier som følge af koncentrationen af annonceindtægter hos Google og Facebook. To tredjedele af de amerikanske counties (subregionale provinser, red.) har ikke længere en daglig lokalavis.

Og fra 2000-2015 mistede landet 100.000 uafhængige virksomheder – et fald på 40 procent. Det skete i vidt omfang, fordi Amazon har undgået at betale salgsmoms (der i USA opkræves lokalt af de enkelte stater, red.), har omgået konkurrencelovene og har dumpet deres priser til lavere niveauer end konkurrenternes.

Frygt og repressalier

Teknologigiganternes massive dominans virker også gennem frygt, fremhæver Matt Stoller.

»Små og mellemstore virksomheder tør ikke stå frem og fortælle, hvordan de udsættes for unfair konkurrence i form af billigere kopiprodukter og ublu gebyrer fra gigantiske techvirksomheder.«

Ifølge Matt Stoller var det skelsættende ved onsdagens høring, at så mange mindre virksomhedsledere trodsede frygt for repressalier fra giganterne og fremlagde deres vidnesbyrd via videolink på høringen:

»Kongresmedlem Ken Buck fremdrog et eksempel om en af de få modige virksomhedsledere, grundlæggeren af PopSockets, som blev tvunget til at betale to millioner dollar for at få Amazon til at stoppe sit salg af egne kopiprodukter af hans varer fra deres platform,« skriver Matt Stoller.

Svarene fra de fire topchefer, sammenfatter han, var typisk: »Det ved jeg ikke … det må jeg lige vende tilbage til senere … det var jeg ikke klar over,« hvis de da ikke indlod sig på »rablende forsøg på udflugter«, som kongresmedlemmerne dog hurtigt fik lukket ned med klare krav om klare svar.

De vævende svar lægger op til to konklusioner, mener Matt Stoller:

»For det første var det tydeligt, at de fire magtfulde mænd i årevis ikke har været vant til at skulle besvare reelle spørgsmål om deres forretningsadfærd og faldt igennem, da det virkelig gjaldt. For det andet bærer håndhæverne af den amerikanske konkurrencelovgivning gennem de sidste 15 år og helt tilbage til Bush-regeringerne et kæmpe ansvar for, at der har kunnet ske en så enorm koncentration af velstand og magt i hænderne på disse selskaber.«

Kongresmedlemmerne kan være stolte af deres bestræbelser på at kaste lys over teknologigiganternes metoder, pointerer Matt Stoller.

»Selv om nogle få republikanere hellere ville tale om påstået forfølgelse af konservative på de sociale medier, formåede de fleste underudvalgsmedlemmer at fastholde fokus på de virkelige monopolproblemer. Selv de republikanere, som var mest optaget af beskyldningerne om antikonservativ bias, forstod tydeligvis også, at hvis den konservative opinion kan indskrænkes, så er også dette en funktion af giganternes markedsmagt,« udtaler han.

Høringen var sidste skridt, før underudvalget skal færdiggøre sin endelige rapport, som ventes at komme sidst i august eller først i september. Udvalget begyndte sit arbejde i juni 2019, og høringen, som The Wireds Gilad Edelman kalder for »den mest spektakulære« siden 1970’erne, kan ifølge techanalytikeren føre til skærpet lovgivning, om end det endnu er uvist i hvilken form.

Som kongresmedlem David Ciciline sagde i sin afsluttende bemærkning:

»Disse selskaber har, som de eksisterer i deres nuværende form, fået monopolmagt. Noget af den magt må brydes op, det hele må reguleres bedre (...) Som Louis Brandeis (amerikansk højesteretsdommer fra 1916-1939, red.) sagde: ’Vi kan have demokrati i dette land, eller vi kan have enorm velstand koncentreret i hænderne på ganske få, men vi kan ikke have begge dele samtidig’.«

Gilad Edelman glæder sig over, at Kongressen klart har vist, at den »ikke er til at bide skeer med«.

Men han er skeptisk over for, om den bredere offentlighed forstår det større perspektiv eller problemerne med monopoltjenester, som de kan benytte gratis eller til ganske små omkostninger.

»Underudvalget fik sat fokus på oplagte tilfælde af, at de fire selskaber opkøber konkurrenter for at styrke sig selv og diskriminere imod rivaler på deres egne platforme, men havde svært ved at dokumentere, hvordan etableringen af monopoler og tabet af ægte konkurrence generelt skulle være til skade for samfundet (...) Gennemsnitsamerikaneren er formentlig ligeglad med, om Instagram er en del af Facebook eller dets rival,« udtalte han.