Læsetid: 3 min.

Ekspert om coronaprotester i Serbien: Det handler også om demokratiet

Siden tirsdag er der fløjet sten og tåregas igennem Serbiens hovedstad, Beograd, i voldelige sammenstød mellem politiet og demonstranter. Protesterne begyndte, efter landets præsident meldte om ny nedlukning på grund af et stigende antal coronasmittede. Ifølge ekspert handler det om mere end det
Der har været demonstrationer i Belgrade efter, at præsident Aleksandar Vucic har forlænget coronatiltagene i Serbien.

Der har været demonstrationer i Belgrade efter, at præsident Aleksandar Vucic har forlænget coronatiltagene i Serbien.

Marko Djurica

13. juli 2020

Tirsdag stormede demonstranter det serbiske parlament, og siden har voldelige sammenstød mellem demonstranter og politiet fundet sted i Serbiens hovedstad, Beograd.

Demonstrationerne begyndte efter præsident Aleksandar Vucics beslutning om at genindføre en nedlukning, som ville betyde udgangsforbud og forbud mod forsamlinger med flere end fem personer. Det meddelte han, efter landet oplevede en ny stigning i antallet af coronasmittede.

Ifølge Søren Riishøj, der er lektor i Statskundskab ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa, handler demonstrationerne om mere end bare nedlukningen.

»Corona er den udløsende faktor, men de dybereliggende årsager er frustrationer mod hele systemet,« fortæller han.

Aleksandar Vucic indførte i marts en af de hårdeste nedlukninger i Europa, men allerede i maj åbnede han igen, da virussen efter hans mening var tæt på besejret. Det gav blandt andet mulighed for at afholde parlamentsvalg den 21. juni, hvor hans parti, Det Progressive Parti, vandt overbevisende. 

Dagen efter valget meddelte myndighederne, at coronasituationen igen var blevet alvorlig i Beograd. 

Den udløsende faktor

Protesterne er med sikkerhed et udtryk for frustrationer efter flere måneders indespærring på grund af COVID-19, fortæller Søren Riishøj. Men ifølge ham er det også et afsæt for befolkningen til at demonstrere mod det netop afholdte valg.

»Valg på Balkan, og det gælder også i Serbien, er jo for eksempel ofte manipulerede, og nogle steder er der et illiberalt styre og et semiautoritært styre, hvor dem, der sidder på magten, misbruger magten til at genvinde den.«

Det er ikke, fordi valgene ikke afholdes, forklarer Søren Riishøj, og der er også en opposition, der har lov til at stille op. Men den siddende regering har nogle fordele, som den udnytter, når der skal afholdes valg.

»Regering og præsident sidder solidt på medierne, og så spiller det en stor rolle, at regeringen og præsidenten har kontakter til forretningslivet – dem, man vil kalde oligarker. Det betyder, at man simpelthen kan købe sig til indflydelse og opkøbe medier, som måtte være kritiske,« siger han og forklarer, at det er en »ond cirkel«, fordi oppositionen og befolkningen af den årsag heller ikke accepterer et valgnederlag.

Derfor ender det ofte i retssager mod politikere og demonstrationer.

»Det sker ofte med de lande, at der er det et helt konkret indgreb fra regeringen, der udløser demonstrationer,« siger han og fortsætter:

»Det kan være corona, det kan være økonomi, det kan være et valg, der ikke afholdes korrekt efter oppositionens mening, og det udløser de her protester og går ind i en dybere struktur i landet. Så det handler også om hele den demokratiske kultur og manglende accept af valgnederlaget hos oppositionen, og så at dem, der sidder på magten, ikke skal misbruge den.«

Et kendt fænomen

Selv om demonstrationerne i Beograd er et af de første eksempler i Europa på større folkelige optøjer relateret til corona, er den her form for masseprotest ikke noget nyt, fortæller Søren Riishøj. Især på Balkan er det et kendt fænomen.

»De her masseprotester i forbindelse med valg og efter valg er jo et fænomen, der kendetegner hele regionen. Bulgarien, Rumænien og Albanien oplevede det. Det er trenden, så man skal se det i en lidt bredere kulturel kontekst « siger han og påpeger, at det også finder sted i Frankrig med De Gule Veste og i Hongkong.

Af samme grund er Søren Riishøj overbevist om, at præsidenten ikke lader sig påvirke særligt meget af demonstrationerne, fordi han netop har prøvet at håndtere de situationer før. 

»Det vigtigste for ham er at inddæmme demonstrationerne, så oppositionen efterhånden taber pusten, og det her med demonstrationer har stået på de seneste to-tre år. De er før ebbet ud, fordi det er lykkedes at inddæmme dem med politiets vold. Og det, regner han også med, vil ske denne gang. Det er en del af hverdagen.«

Serbien har indtil videre registreret 370 coronadødsfald i alt og næsten 18.000 smittetilfælde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jens christian jacobsen
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
  • Thomas Tanghus
jens christian jacobsen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Ervin Lazar og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer