Nyhed
Læsetid: 2 min.

EU-aftale på plads: Her er de vigtigste punkter

EU’s budget for de kommende syv år, en genopretningsfond til de kriseramte økonomier og et helt nyt retligt princip ligger klar efter fire dages intense forhandlinger. Vi har samlet et overblik over den aftale, EU’s medlemslande tidligt tirsdag morgen nåede til enighed om
Landbrugsstøtte udgør en af de suverænt største poster på EU's budget. Se grafen længere nede i artiklen.

Landbrugsstøtte udgør en af de suverænt største poster på EU's budget. Se grafen længere nede i artiklen.

Sebastian Kahnert

Udland
22. juli 2020

EU’s medlemslande er nu landet på et budget, der skal gælde for perioden 2021-27 og fordele hele 1.074 milliarder euro. Man har samtidig oprettet en genopretningsfond, som skal få gang i de europæiske økonomier igen efter slagene fra coronakrisen. Og så har man aftalt to nye principper for udbetaling af pengene. 

Et af de store stridspunkter i aftalen var den genopretningsfond, der skal være med til redde særligt de sydeuropæiske landes økonomier, som har været hårdt ramt af coronakrisen. Der er nu afsat 390 milliarder euro i rent tilskud og yderligere 360 milliarder euro som lån. Af denne sum skal 672,5 milliarder euro – altså langt størstedelen – bruges i perioden 2021-2023.

Pengene skal komme fra et fælles EU-lån på de finansielle markeder, som så fordeles mellem de hårdest ramte økonomier.

Der er dog blevet indgået en aftale om, at et land kan kræve, at udbetalingen først bliver diskuteret i Det Europæiske Råd, hvis man ikke mener, at modtagerlandet gennemfører de aftalte og nødvendige reformer.

Med i syvårsbudgettet er for første gang en kobling mellem udbetalingen af EU-midler og retsprincipper. Nu kan et kvalificeret flertal af medlemslandene altså trække EU-støtten til et land, hvis flertallet ikke mener, at det pågældende land lever op til EU’s værdier for retssikkerhed.

Det er en del af aftalen, at 30 procent af det nye budget og af genopretningsfonden skal bruges på tiltag, der fremmer beskyttelsen af klimaet. Samtidig er der indgået en aftale om, at lånet til genropretningsplanen skal tilbagebetales af EU i perioden 2028-2058, hvilket blandt andet skal ske via nye EU-indtægter fra en EU-afgift på ikke-genanvendt plastik med virkning fra 2021, en CO2-told og en digital afgift fra 2023, som er en udvidelse af EU’s CO2-kvotesystem. Det skal nu også omfatte luft- og skibsfart og muligvis en afgift på finansielle transaktioner.

Som aftalen ser ud nu, fordeler de store udgifter sig derudover således:

 

En række underprogrammer i EU tildeles derudover støtte. Herunder forskningsprogrammet Horizon Europe, investeringsprogrammet InvestEU, infrastrukturprogrammet Connecting Europe Facility og det digitale program Digital Europe. Tilsammen modtager de 112,3 milliarder euro. 

Samtidig skæres der blandt andet i Just Transition Fund, som arbejder med grøn omstilling, fra 30 til 10 milliarder euro. Derudover skæres der i initiativer inden for sundhed, forskning og udviklingsbistand.

Før aftalen træder i kraft, skal den dog godkendes af Europa-Parlamentet, der stadig kan nå at bremse budgettet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

"Pengene skal komme fra et fælles EU-lån på de finansielle markeder, som så fordeles mellem de hårdest ramte økonomier."

Ok så, endnu en lænke om benet på borgerne, endnu mere magt til 'de finansielle markeder' - som dirigeres af hvem? Der således får endnu mere magt.

Over borgerne som piskes afsted og pines og plages i en miljø-og socioøkonomi, der reelt er uden for demokratisk kontrol.

F.eks. er 66.000 ha dansk landbrugsjord nu på udenlandske hænder. HVAD? Uden at spørge danskerne, kan man altså stykke for stykke pantsætte, forgælde og sælge Danmark !!!

Og vores skiftende regeringer lader det ske. Og befolkningerne er for stressede, omtågede og vildførte til overhovedet at lægge mærke til det og slet ikke til at agere. Jo vel, vi snakker og diskuterer og demonstrerer, og nogen danskere opkøber dansk jord - men konstant fjernes bidder af vores frihed og selvbestemmelse til den magt, der har købt os - for penge de har tjent ved at udnytte, misbruge, snyde og bedrage fællesskabet.

Man kan ikke sælge, hvad der tilhører alle - men det gør 'man' så alligevel. Følg pengene - find de ansvarlige. Find de nye herremænd, find vores nye 'ejere'.

Hanne Utoft, Per Torbensen, lars ulrik thomsen, Niels-Simon Larsen, Ole Arne Sejersen, Flemming Berger og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar

EU forliget koster ca en tusse per voksen dansker pr år..
Det beløb kommer jeg nok over...

Men hvorfor i hedehule helvede skal jeg betale det beløb..
Hvem er det lige disse penge tilflyder...

Hvis man tror, det går til pensionister eller arbejdsløse unge i syd Europa, tager man fejl

Pengene ender, hvor de altid ender, i håbløse projekter, motorveje uden biler, hoteller uden gæster osv..
Mao. I entreprenante entreprenørers lommer, godt hjulpet af banker og lokale myndigheder, mod betaling selvfølgelig!

Foden skal sættes benhårdt ned, oversat = nul tilskud, betal jeres egen manglende styr på budgettet, corona eller ej!

Solidaritet er nogle gange at sætte krav, ikke at betale andres selvforskyldte regninger.

Og ellers kan de jo bare trykke deres egne penge, hvis de mangler nogle!

Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
lars ulrik thomsen

Hvad er formålet med hjælpepakkerne? Se mere på :
https://www.facebook.com/photo.php?fbid=2727419450851957&set=a.138737040...