Analyse
Læsetid: 6 min.

Frankrigs klimaborgerting viser, at når borgerne gives ansvar, tager de det på sig

Det franske klimaborgerting har præsteret 149 forslag, der set under ét er en appel om en helt ny, grøn økonomi og dermed lidt af en sensation. Og præsidenten er med
Medlemmer af det franske borgerting mødtes d. 29. juni med præsident Macron for at præsentere de mange forslag.

Medlemmer af det franske borgerting mødtes d. 29. juni med præsident Macron for at præsentere de mange forslag.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Udland
3. juli 2020

Det ligner et paradoks: Det franske borgerting om klima, som netop har afleveret et katalog af opsigtsvækkende radikale klimaforslag til præsident Emmanuel Macron, er den direkte konsekvens af De Gule Vestes oprør i 2018 i protest mod præsidentens forsøg på netop et klimatiltag: indførelse af en klimabetinget afgiftsforhøjelse på diesel.

I virkeligheden er det såre logisk: De Gule Veste var ikke imod klimapolitik, de var imod politik, der øgede den sociale og økonomiske ulighed, sådan som dieselforslaget ville have gjort. Oprørerne forlangte direkte indflydelse på den førte politik, og den hårdt pressede præsident valgte at imødekomme dem – i første omgang med sin Grand Débat National søsat i januar 2019, som imidlertid ikke evnede at dæmpe protesterne. I stedet foreslog en koalition af Gule Veste, miljøaktivister og demokratiforkæmpere et klimaborgerting, og den idé greb præsidenten.

I april 2019 nedsatte han et borgerting med opgaven at besvare spørgsmålet: ’Hvordan kan de franske drivhusgasudledninger reduceres med mindst 40 procent i 2030 i forhold til 1990-niveauet i en ånd af social retfærdighed?’ Macron lovede samtidig at befordre borgertingets konklusioner til enten afstemning i nationalforsamlingen eller til folkeafstemning – »uden filter«, som han sagde.

Nu foreligger konklusionerne i form af 149 forslag, der for manges vedkommende er så vidtgående, at man må knibe sig i armen for at sikre sig, at man ikke drømmer. Og ved præsentationen mandag på Élyséepalæets plæne bakkede Macron forslagene op og gentog sit løfte om at bringe dem alle på nær tre igennem det franske parlament i denne sommer samt sende to af dem til folkeafstemning næste år. Præsidenten lovede 110 milliarder kroner ekstra til klimaindsatsen de næste to år.

Det franske klimaborgerting burde tjene som eksempel og forbillede for det danske borgerting, der nu på klimaminister Dan Jørgensens (S) foranledning er under etablering, men som ikke tegner til at få samme indflydelse som det franske.

Hvor det danske borgerting med 99 medlemmer skal samles over fem weekender på to år har de 150 medlemmer af det franske borgerting arbejdet via syv tredagessessioner gennem ni måneder. Medlemmerne er tilfældigt udvalgte under hensyntagen til repræsentativ fordeling på alder, køn, uddannelse, erhverv og geografi – der er for eksempel deltagere i alderen fra 16 til 80 år.

Og hvor det danske borgertings resultater blot skal »formidles« til ministeren og »drøftes« i Folketingets klimaudvalg samt »afspejles« i en beretning herfra, vil de franske forslag altså blive genstand for egentlige politiske beslutninger.

Præsidentiel opbakning

I deres helhed bringer forslagene »økologien i hjertet af vor økonomiske model«, som Macron udtrykte det i mandags.

For eksempel foreslår borgertinget, at den franske forfatnings præambel bliver udvidet med en passage om, at frihedsrettighederne »ikke må kompromittere beskyttelsen af miljøet, menneskehedens fælles arv«, samt at forfatningen fastslår, at »republikken skal garantere bevarelsen af biodiversiteten, miljøet og kampen mod klimaændringer«.

Man foreslår også en ny lov, der kriminaliserer ecocide, det vil sige overgreb på miljøet, defineret ud fra ni planetære tålegrænser.

Disse tre forslag vil borgertinget have til folkeafstemning. Macron har sagt, at han ikke kan støtte at ændre i selve præambelen til forfatningen, men til gengæld bakker op om, at den foreslåede økologiske garanti indskrives i forfatningen via en folkeafstemning. Om at kriminalisere økologisk ødelæggelse siger han, at forslaget må granskes grundigere, men med henblik på en folkeafstemning.

Bortset fra det med præambelen samt forslag om dæmpet hastighed på motorvejene og om en afgift på virksomheders udbyttebetaling bakker præsidenten op om samtlige andre forslag fra borgertinget, altså 146 af 149.

Og det er ikke så lidt.

På transportområdet vil borgertinget blandt andet fremme et grønnere transportmønster ved at mindske det gældende kørselsfradrag, lukke bycentre for de mest klimabelastende køretøjer, reservere kørebaner på motorveje til delebiler og busser, halvere momsen på togbilletter, udfase afgiftslettelser for diesel, gøre godstransport grønnere via regulering og afgifter, give øget bonus til miljøvenlige biler og større bøder til forurenende køretøjer, forbyde nye biler med høje udledninger fra 2025, gennemføre »massive investeringer« for at modernisere transportinfrastrukturen, firedoble de årlige investeringer i cykelstier, pålægge virksomheder at lave grønne mobilitetsplaner for medarbejderne i form af delebiler, cykler, busopsamling med mere foruden at fremme »nye måder at organisere arbejdet på«.

Når det gælder skibsfarten, vil man blandt andet forbyde brugen af skibes forurenende motorer i havne og i stedet levere dem elforsyning. Og i luften vil man fra 2025 stoppe indenrigsflyvning på ruter, hvor der findes mere klimavenlige alternativer, og hvor rejsetiden ikke overstiger fire timer. Dertil vil man indføre øget brændstofafgift på ferierejser med fly, og man vil – tag den, Københavns Lufthavn – forbyde lufthavnsudvidelser og anlæg af nye.

Ændring af adfærd og forbrug

I den danske regerings hidtidige klimaudspil har man haft hovedfokus på teknologiske løsninger – Power to X, Carbon Capture and Storage, energier m.m. – og i høj grad undgået tiltag, der udfordrer forbrugsmønstre og borgernes personlige adfærd. En sådan berøringsangst har det franske klimaborgerting ikke.

Man ønsker således målrettede tiltag for at få franskmændene til at dæmpe forbruget, herunder en mærkningsordning, der opfordrer til mindre forbrug, forbud mod reklamer for klimabelastende produkter, klimamærkning af alle dagligvarer og »regulering af reklamer for stærkt at begrænse den daglige, ikke selvvalgte eksponering for incitamenter til at forbruge«.

På fødevare- og landbrugsområdet vil borgertinget have et mål om 50 procent agroøkologi i fransk landbrug i 2040, 50 procent reduktion i anvendelsen af ukrudtsmidler i 2025, afgift på kvælstofgødning, forbud mod finansiering af nye kreaturbesætninger medmindre disse har lav drivhusgasudledning og er agroøkologiske. Man vil samtidig ændre landbrugsstøtten fra at yde bidrag pr. hektar til at give støtte til grønne projekter og skabelse af landbrugsmæssig værdi.

I modtagerenden af fødevaresystemet vil borgertinget have en afgift på stærkt forarbejdede fødevarer med stort klimaaftryk og lav ernæringsværdi. Man vil tilbyde økonomisk trængte borgere fødevarebilletter til økologiske varer og varer fra små landbrugsbedrifter. Man vil give tilskud pr. måltid serveret i små lokale og økologiske kantiner for at gøre omstillingen til økologi økonomisk overkommelig. Fra 2022 ønsker man, at alle selvbetjeningsrestauranter og -kantiner har vegetariske tilbud.

En række tiltag sigter på at forlænge produkters levetid og ved lov forbyde indbygget forældelse i produkter. Man vil forpligte producenter til at muliggøre reparation af varer, herunder sikre tilgængelighed af reservedele og etablere lokale reparationsværksteder. Fra 2023 skal genanvendelse af alle typer plastik være obligatorisk og brug af engangsplastik forbudt.

Når det gælder energi, vil man sikre »betydelige reduktioner i energiforbruget i offentlige, private og erhvervsmæssige områder« via »stærke tiltag«. Ét forslag lyder for eksempel på at spare på både opvarmning og aircondition ved at sætte en overgrænse for opvarmning ved 19 grader i offentlige lokaler og på arbejdspladser samt en undergrænse for brug af aircondition ved 25 grader.

Som alle andre forslag er dette vedtaget ved afstemning i borgertinget – i dette tilfælde med tilslutning fra 92 procent af de 150 borgere.

Med 99 procent af stemmerne har man vedtaget 13 forskellige tiltag, der skal dæmpe trængsel og overbefolkning i de store byer og gøre det mere tiltrækkende at leve i mindre byer og landsbyer.

Regeringer undervurderer borgere

Alt i alt løber det altså op i 149 forslag, vedtaget af en gruppe franske borgere fra alle egne af landet, fra alle samfundslag, af varierende alder og med lige mange mænd og kvinder. I en nation, der på én og samme gang har været hærget af rasende sociale opstande og har givet grønne kræfter en dundrende kommunalvalgssejr, kan samtale og fælles problemgranskning tydeligvis bane vej for enighed om radikale forandringer, der vil gribe dybt ind i samfundsøkonomien såvel som i den enkeltes livsform, vilkår og muligheder.

Samtidig har den ulmende sociale uro i befolkningen og mistilliden til det politiske establishment fået den pressede franske præsident til at love det omfattende handlingskatalog gennemført, stort set en bloc.

Sker det rent faktisk, er det noget af en sensation og en for mange overrumplende demonstration af den styrke, der kan ligge i såkaldt deliberative – det vil side baseret på fælles rådslagning – processer borgerne imellem.

Det franske borgerting dokumenterer, hvad Laurence Tubiana, tidligere fransk klimaforhandler under Paris-mødet og nu formand for den komité, der har vogtet borgertingets uafhængighed, siger: Regeringer undervurderer, i hvilken grad et samfund er villigt til forandring, og hvor overbevisende borgere, der får autoritet, ansvar og ressourcer, kan transformere konsensus om klimatruslen til konsensus om, hvad der bør gøres.

At noget lignende ikke skulle kunne præsteres i Grundtvigs fædreland, det demokratiske mønsterland Danmark, er vel næsten utænkeligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Vi krydser fingre, men fransk politik er ikke just kendt for at være bare moderat grønne. Og pessimismen fortsætter når vi ser hvor gråmeleret grønne Dan er blevet efter han blev minister. Så et borgertin mere eller mindre i DK påvirker nok ikke dansk politik i en retning der kommer i nærheden af de klimamål de selv har opstillet. SF og de Radikale har taburetdrømme og Enhedslisten..?

Niels-Simon Larsen

Sikke en artikel. Skøn læsning.
Hvad der får S og Dan til at være så gumpetunge er mystisk. Der kom jo 91 mandater til klimavalget, så hvad venter vi på?

Ole Svendsen

Meget livsbekræftende og opløftende :-)
Så inspirerende og handlekraftigt - samt et væld af gode løsninger.
Et eksempel til efterfølgelse.
S og Dan Jørgensen, kom nu ind i kampen og hav tillid til landets borgere.

Matawa Baiocchi, Niels-Simon Larsen og Niels Peter Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Peter Nielsen

Jørgen Steen Nielsen dækker klima og borgerting på en opløftende måde. Han forestiller sig også, at noget lignende kan gennemføres i Danmark. Nu er der da 149 gennemtænkte forslag, der kan skeles til.
Næsten alle af de 150 borgere har kunnet blive enige om forslagene. På en måde afslører det, at partipolitik er en ret uegnet struktur til løsning af klima- og miljøproblemer.