Læsetid: 9 min.

Fremtiden for klimaet kan blive afgjort på Kinas silkevej

Selv om Kina fører globalt inden for grøn miljøteknologi, er det alligevel den gamle, forurenende udviklingsmodel, som landet eksporterer til lande på Silkevejen. Kina anklages for at fastlåse lande i klimaskadelig energiproduktion – og det i så alvorlig en grad, at det truer internationale klimamål
Kinas nye silkevejsprojekt er gigantisk. Kina har indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter. Som her i Colombo på Sri Lanka, hvor Kina bygger et helt nyt og enormt havneområde som led i en plan, hvor man med investeringer, infrastruktur og ’baser’ til lands og til vands hele vejen fra Kina til Europa sikrer sig kontrollen over trafikken.

Kinas nye silkevejsprojekt er gigantisk. Kina har indgået samarbejdsaftaler med omkring 130 lande og investeret mere end 600 milliarder kroner i tusindvis af projekter. Som her i Colombo på Sri Lanka, hvor Kina bygger et helt nyt og enormt havneområde som led i en plan, hvor man med investeringer, infrastruktur og ’baser’ til lands og til vands hele vejen fra Kina til Europa sikrer sig kontrollen over trafikken.

Xinhua/Scanpix

31. juli 2020

Kina er den største producent i verden af rene energiteknologier, bruger flere milliarder end noget andet land på vedvarende energi og sidder tungt på næsten alt, der har med solceller, vindmøller og elbiler at gøre.

Landet burde have alle muligheder for at føre an i en international grøn omstilling, »men i stedet forspilder Kina muligheden for at bruge sine enorme investeringer i udlandet til at sikre en klimavenlig udvikling«.

Det mener Jennifer Turner, leder af China Environment Forum hos tænketanken The Wilson Center.

På hjemmebanen er Kina en grøn supermagt, men på udebane er landets aftryk kulsort.

»Alt det gode, som Kina gør på miljø- og klimaområdet derhjemme, bliver fuldstændig ophævet og annulleret af landets opførsel rundt om i verden,« siger Jennifer Turner, der har studeret Kinas miljø- og klimapolitik i over to årtier.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Fødevarestyrelsen Mørkhøj
  • Henrik Leffers
  • Torben K L Jensen
  • Peter Knap
  • Kurt Nielsen
Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Henrik Leffers, Torben K L Jensen, Peter Knap og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Alle medaljer har en bagside - forsiden på silkevejens er at den skaber en helvedes masse sideveje med tilhørende infrastruktur,uddannelse og arbejdspladser. Kan Information ikke snart forstå at det bedste af det bedste er en stopklods for den helt nødvendige overlevelsesstrategi for verdens befolkning i den nuværende klimasitualtion ? Kina´s "Belt and Road Initiative" er et kæmpeskridt Vesten skulle have indledt for over 25 år siden. Men nej - man kan jo ikke tjene penge på nødvendige langsigtede investeringer og regeringer måtte jo ikke konkurrere med "markedet" hvilket er så himmelråbende sindssygt dumt man får lyst til at græde over demokratiernes svigt.

Dennis Tomsen, lars pedersen, Per Christensen, John Andersen, Carsten Munk, Kai Birk Nielsen, Anders Graae og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vi må heller ikke glemme denne og kommende pandemier i hele planlægningen om klodens fremtid som human habitat - nok det vigtigste for os som civilisation.

Aksel Gasbjerg

“Siden Kina ved klimatopmødet COP15 i København i 2009 blev stemplet som den store skurk, der blokerede for vedtagelsen af en ambitiøs international klimaaftale“.

Den store skurk ved COP15 i Kbh var ikke Kina, men USA.

Frem til 2009 havde landene forfulgt en top-down model, dvs man fastsatte et CO2-budget for hele planeten og dette begrænsede CO2-budget skulle så fordeles ud på de enkelte lande.

En besværlig øvelse i sig selv, men som USA blokerede endegyldigt ved i hemmelighed at aftale med de største vestlige lande, at Danmark skulle fremkomme med det, der senere blev døbt “Det danske papir” og som blokerede hele COP15-mødet. I realiteten var det Danske papir et forsøg på at vende top-down strategien til en bottom-up strategi, hvor de enkelte lande selv bestemte deres CO2-reduktion,

Det danske papirs bottom-up princip blev 6 år senere til princippet i Paris-aftalen. En håbløs aftale uden juridiske forpligtelser for det enkelte land.

Michael Hullevad, John Andersen, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Det er vel ikke nogen løgn at Kina producerede/solgte +6000 kulkraftværker i 2019! (kilde Japan Times). Japan finansierede 32% og Kina resten. Man bekymrer sig IKKE om klimaforandringer, men ønsker størst mulig indflydelse hos modtagerlandene. Levetiden anslås til 40-50 år. Kort og godt kan den danske klimapolitik sammenlignes med elefanten og musen der sammen går over en bro. Ih hvor vi gungrer siger musen!