Nyhed
Læsetid: 4 min.

G20-lande har bevilget 150 mia. dollar til fossil energi siden coronakrisens start

Mens borgmestre verden over appellerer om grøn genopretning af økonomien, påviser miljøorganisationer og forskere, at både de rige landes G20-klub og EU er meget langt fra at sikre de nødvendige investeringer til at gøre genopretningen grøn og klimavenlig
Arbejdere losser kul fra en skib i udkanten af Dhaka i Bangladesh. Ifølge klimabevægelsen Fridays for Future er der planer om at opføre 29 kulkraftværker i Bangladesh med især kinesiske, britiske og japanske selskaber bag.

Arbejdere losser kul fra en skib i udkanten af Dhaka i Bangladesh. Ifølge klimabevægelsen Fridays for Future er der planer om at opføre 29 kulkraftværker i Bangladesh med især kinesiske, britiske og japanske selskaber bag.

Munir uz Zaman

Udland
15. juli 2020

Onsdag eftermiddag vil borgmestre repræsenterende 40 af verdens storbyer og med støtte fra unge klimaaktivister, erhvervsledere, økonomer og fagforbund præsentere en plan og appel til verdens ledere om at sikre, at den økonomiske genopretning i kølvandet på coronakrisen bliver en grøn og socialt retfærdig genopretning.

Initiativet, der er taget af den grønne borgmesterkoalition C40 og blandt andet tæller Københavns overborgmester Frank Jensen (S), har som afsæt, at »genopretningen må ikke blive en tilbagevenden til ’business as usual’, eftersom verden er på kurs mod en overophedning på tre grader eller mere«.

»Klimahandling kan bidrage til at accelerere den økonomiske genopretning og øge den sociale lighed,« hedder det i borgmesterkoalitionens principerklæring om COVID-19-genopretningen.

Borgmestrenes initiativ kommer op til EU-topmødet fredag-lørdag om den europæiske genopretningspakke og op til G20-gruppens møde for finansministre og centralbankchefer lørdag-søndag. Samtidig spiller en lang række internationale miljøorganisationer i samarbejde med forskere ud med en dokumentation af, hvordan verdens 20 rigeste lande i G20-gruppen bliver ved med at sende enorme støttebeløb i retning af den klimaødelæggende fossile energisektor.

G20-landene, »der tilsammen er ansvarlige for 80 pct. af de globale drivhusgasudledninger, har siden COVID-19-krisens start i år forpligtet sig til at yde mere end 150 milliarder dollar af offentlige midler i støtte til fossile brændsler«, skriver ngo’erne, der blandt andet tæller Oil Change International, klimabevægelsen 350.org og Climate Action Network med 1.300 grupper tilknyttet.

En livline til det fossile

Dataindsamlingen er foretaget globalt i samarbejde med en række forskerhold, heriblandt Stockholm Environment Institute. Den baserer sig på gennemgang af over 200 aktuelle programmer og politikker i G20-landene, og det samlede datamateriale offentliggøres onsdag på en ny hjemmeside, Energy Policy Tracker, der løbende vil blive opdateret og afspejle udviklingen.

»COVID-19 krisen og regeringernes reaktion på den er en intensivering af de tendenser, der eksisterede, før pandemien ramte,« siger Ivetta Gerasimchuk, energipolitisk ekspert ved The International Institute for Sustainable Development og leder af Energy Policy Tracker-projektet.

»Nationale og lokale myndigheder, som i tidligere år har givet massive subsidier til produktion og forbrug af fossile brændsler, har endnu engang kastet en livline til olie, gas og kul og til fossilt baseret elproduktion.«

Granskningen viser, at der siden årets start i G20-kredsen er afsat 120 mia. dollar til produktion eller forbrug af fossile brændsler, uden at det ledsages af klimamål eller særlige krav om begrænsning af miljøbelastningen.

Dertil er der givet 30 mia. dollar i fossil støtte, hvortil der er knyttet klimamål eller særlige miljøkrav.

Appel fra Bangladesh

Udvalgte lande i G20 roses samtidig for grønne genopretningsinitiativer, der sikrer nye grønne job. Der er således taget beslutninger om at give 16 mia. dollar i støtte til klima- og miljøvenlige projekter, der lever op til specifikke standarder, samt 72 mia. dollar til ’potentielt miljøvenlige’ politikker, der angiver at støtte omstillingen væk fra fossil energi, men ikke definerer specifikke betingelser eller mål.

»Trods det store antal tiltag om grøn politik, der er blevet godkendt af regeringer de seneste måneder, viser Energy Policy Tracker-systemet, hvordan den fossile industrilobby er fortsat med aggressiv lobbyvirksomhed over for beslutningstagere. Det har resulteret i et antal såkaldt ’betingede’ støttetiltag for fossile brændsler, som ikke desto mindre fastlåser til farlige udledninger i årtier fremover,« påpeger Angela Picciariello, seniorforsker ved Overseas Development Institute.

Sammenlagt gives der næsten dobbelt så meget i sort som i grøn genopretningsstøtte. Ifølge organisationerne bag granskningen bør man helt stoppe den sorte støtte i betragtning af klimatruslen.

Sohanur Rahman, medlem af klimabevægelsen Fridays for Future i Bangladesh, fortæller, hvordan der i hans land er planer om at opføre 29 kulkraftværker med især kinesiske, britiske og japanske selskaber bag.

»Vi appellerer til de rige G20-lande om at standse støtten til kul og i stedet investere i vedvarende energi, der vil gøre det muligt for Bangladesh at etablere sig som lavudledningsland, der beskytter befolkningen og vores fremtid mod klimakrisens konsekvenser,« siger Sohanur Rahman.

For få grønne EU-penge

Når EU’s stats- og regeringschefer fredag træder sammen til ekstraordinært topmøde om EU’s økonomiske genopretning, så vil de tilsvarende blive konfronteret med en analyse, der påpeger, at den grønne genopretning svigtes.

Det er fagfolk fra tænketanken Agora Energiwende og konsulentfirmaet Climate & Company, der har analyseret EU-Kommissionens forslag til langtidsbudget for EU og forslaget til genopretningspakke på tilsammen på 1.850 milliarder euro.

»Den ubekvemme sandhed er, at det foreslåede budget er langt fra, hvad der skal til for at muliggøre accelereret klimahandling i perioden 2020-30,« siger Agora-tænketanken i en pressemeddelelse.

Kun 80 mia. euro ud af den samlede sum er med sikkerhed reserveret til klimahandling. I Kommissionens udspil er det således stort set op til medlemslandene at afgøre, om de vil bruge budgetmidlerne til klimaindsatser.

Fagfolkene bag analysen mener, der er brug for 2.400 mia. euro til grønne investeringer i budgettet for 2020-27, hvis man skal leve op til det gældende klimamål for 2030. Skærpes målet, som en række lande – heriblandt Danmark – arbejder for, bliver der brug for endnu større grønne investeringer.

»Hvis ikke der sker markante udvidelser, kommer EU til at stå over for en massiv mangel på grønne investeringer,« siger Agora Energiwende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

"Ifølge klimabevægelsen Fridays for Future er der planer om at opføre 29 kulkraftværker i Bangladesh"

Ja det kræver energi at sy alt det tøj vesten forbruger og får fremstillet i Bangladesh til bogstaveligtalt ingen penge. Og det der med at sende svineriet ud af landet (Danmark) ser jo godt ud på alle hjemlige bæredygtige regnskaber. Vi skal nok nå CO2 målet i Danmark til tiden i 2030. Når bare ALLE midler bliver taget i brug. Også Bangladesh. Ik.

Henrik Clausen, Søren Fosberg, Sonja Marie Tandrup Jensen, Jens Lysdal, Holger Nielsen, Carsten Svendsen, Bent Gregersen, Gitte Loeyche, Bjarne Jensen, Lars Christoffersen, Ejvind Larsen, Anker Heegaard, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist, jesper jacobsen, Jane Doe og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Når vi i en lind strøm erfarer støtten til fossile brændsler, der udover at tærer på offentlige midler (skatter) , osse er ødelæggende for biosfæren og dermed homo sapiens, er der tale om en kriminel adfærd som pt. ikke kan straffes.
Opgaven er da at kunne anvende strafferetslige midler overfor de instanser, offentlige, virksomheder, finansielle kilder, selskaber og private, der udviser denne kriminelle adfærd.
Det må være slut med de hændervridende beklagelser i medierne og få indført, globalt, en kriminallovgivning og passende straffe. Start med EU og støt denne udvikling globalt fx med handelsblokader og import told.

Jørn Pedersen

Storkapitalen vinder indtil videre over miljøet hver gang, men vi kommer alle til at betale på sigt. Naturen overlever også på sin måde, der har før overlevet katastrofer. Den bliver lidt anderledes og uden os.

Maia Aarskov

Hvordan er vi dog endt i kløerne på de griske svinemikler? Jeg er ved at opgive alt håb.

Holger Skjerning

Den ene nyhed efter den anden viser, at hverken vi eller andre lande er på vej til at løse klimaproblemerne. Selv om hele verden sætter fuld drøn på atomkraften, der nu leverer 5% af energien, kan den inden 2050 højst levere 20% af energiforbruget. Vandkraften kan højst øges fra 6% til 10%. Biomasse kan skønsmæssigt levere 15% på verdensplan. Sol og vind kan nok komme op på 10-15%. Det er tilsammen 55 - 60%. Og da energiforbruget næppe falder (masser af lande øger levestandarden og energiforbruget)... - så er min nedslående konklusion, at vi ikke kan holde temperaturtilvæksten under 2 eller 2,5 %. og desværre 4-5 grader i de arktiske områder.
Så eneste trøst er, at hvis vi ikke gør noget, så bliver det endnu varmere.
Spørg seriøse klimaforskere om deres ærlige meninger, - og jeg er næsten sikker på, at de er enige i denne forudsigelse!
Konklusion: Det er MEGET alvorligt!

Søren Fosberg

Vi lever i en global markedsøkonomi som, ifølge dens beundrere, er i stand til at løse alle problemer blot man (fællesskabet, samfundene, borgerne) ikke blander sig i markedet med reguleringer, regler og afgifter. Det skal nok regulere sig selv, siger man, og ganske automatisk føre os frem til den bedst mulige verden. Den frie konkurrence ikke sandt? Men fossilindustrien har en gigantisk konkurrencefordel i og med dens forurening, plyndring og ødelæggelse af naturgrundlaget (markedets eksterne omkostninger) ikke spiller nogen rolle for markedssystem og profitskabelse. De eksterne omkostninger bæres i stedet af folket, fællesskabet, samfundene, borgerne og betyder at forurening, plyndring og ødelæggelse af naturgrundlaget er vejen til profit for driftige erhvervsfolk selvom fremtiden ser sort ud på længere sigt for folket, fællesskabet, samfundene, borgerne, ja selv for de driftige erhvervsfolk, hvis man tænker nærmere over det. Men det tænker man ikke på. Vi skal jo vækste siger de.

Det besynderlige er at fossilindustrien på trods af sine privilegier til frit at kunne destruere naturgrundlaget og ganske gratis dumpe sin forurening i atmosfæren, jorden og havet har brug for økonomisk hjælp fra folket, fællesskabet, samfundene, borgerne. Ikke blot ødelægger man i profittens navn menneskehedens fremtidige eksistens, man skal have - og får - økonomisk hjælp fra de dødsdømte til at gennemføre projektet. Som manden der skulle skydes men selv måtte grave sin grav og betale for kuglen.

Stop subsidierne til fossilindustrien og læg afgift på forurening. Det bør vi forlange og forvente af vores grønne regering og vores grønne EU. Præcist det modsatte af hvad de faktisk gør. Hvor længe endnu?

Henning-Buerup Jørgensen

Maia Aarskov, til dit Spørgsmaal ; ved at have stemt paa en hel Masse Politikere, som efterhaanden vil deres EGET Bedste. Maia Aarskov : Skab HAAB; stem paa dig selv, og du lader nu dig selv styre dit eget Liv !. Sammen med en hel Masse andre POLITISK FRIE MENNESKER, og hvor det lige nu er Politikerne, som skaber Frygt og Angst i Befolkningen, skal Politikerne nu pludselig til at smage deres EGEN MEDICIN.