Læsetid: 7 min.

Det går bedre med den globale økonomi. Men ’bedre’ er stadig helt enormt dårligt

Verden er fanget i »90-procentsøkonomien«. En verdensøkonomi, der ikke er lukket ned og derfor ikke længere befinder sig i den største krise i moderne historie. Men også en økonomi, som absolut ikke er tilbage på et normalt niveau
En mand venter på stranden i Avignon i det sydlige Frankrig. Euroområdet er et af de steder, der ser ud til at blive hårdt ramt på økonomien af pandemien.

En mand venter på stranden i Avignon i det sydlige Frankrig. Euroområdet er et af de steder, der ser ud til at blive hårdt ramt på økonomien af pandemien.

Clement Mahoudeau

30. juli 2020

Hvis man i januar måned havde tændt for sit tv og set en klog slips og jakkesæt-type tone frem på skærmen med en analyse om, at Kinas økonomi om et halvt år ville køre på 80 procents kapacitet. At den globale turistbranche ville falde med 40 procent, så der stort ikke er en turist tilbage i Tyrkiet. At den tyske bilindustris omsætning kunne falde op mod tyve procent. At tusindvis af biografer ville være lukket, at flytrafikken ville falde med 87 procent, og at 30 millioner amerikanere ville modtage arbejdsløshedsunderstøttelse. Ja, hvem have så troet på det?

Men det er virkeligheden for verdensøkonomien i dag – vel at mærke efter coronagenåbningen.

Både IMF, OECD og Verdensbanken har betegnet nedlukningen i marts og april som det største chok i den globale økonomi i knap 100 år – måske nogensinde. Krisen kom pludseligt, og var både dyb og global. Over 90 procent af verdens økonomier var i recession på en gang, det er aldrig sket før.

Så slemt ser det trods alt ikke ud længere, for jo tak, det går da bedre, som mange analytikere på det seneste har bemærket: Detailsalget er steget bemærkelsesværdig hurtigt i både Tyskland, Storbritannien og Skandinavien. Flere går på bar og café. Lidt flere rejser. Det går bedre. Men ’bedre’ er bare ikke specielt godt.

Vi står tværtimod midt i det, magasinet The Economist har døbt »90-procentsøkonomien«. Verdensøkonomien er ikke lukket ned og befinder sig derfor ikke i den største krise i moderne historie. Men vi er absolut heller ikke tilbage på det normale niveau.

»90-procentsøkonomien er vores nye virkelighed, i hvert fald resten af året og sandsynligvis længere,« siger Zsolt Darvas, der er økonom og senior fellow på den store Bruegel-tænketank i Bruxelles.

»Og en økonomi, der opererer på 90 procent, er en økonomi i voldsom recession.«

Den vurdering deler Frederik Engholm, der er chefstrateg i Nykredit i Danmark.

»Vi står stadig i en dyb recession. Før stod vi bare med en økonomi, der nærmest stod totalt stille,« siger han.

»Men efter den kraftigste recession nogensinde har vi fået det måske kraftigste opsving nogensinde. Der har været en ketchupeffekt. Restauranterne har været helt lukket, og pludselig kan man det igen, så fra starten af har der været et opsparet behov for at gå ud at spise.«

Verdensøkonomien vil i år opleve en nedgang, der er »halvanden til to gange så slem som finanskrisen«, vurderer Frederik Engholm.

Og som den amerikanske nobelprismodtager i økonomi Joseph Stiglitz i weekenden om verdens økonomi: »Alle er blevet ramt, det er derfor, de kalder det en pandemi

Vi vil gøre alt for at undgå nye nedlukninger

Alle er ramt, men der er enorme regionale forskelle: I Sydafrika har regeringen sagt, at arbejdsløsheden kan nå op på 50 procent. I Danmark er tallet cirka fem procent.

Ser man på Europa, viser den seneste prognose fra OECD, at eurozonens BNP i år vil falde med mellem ni og 12 procent – alt efter om der kommer nye nedlukninger i efteråret eller ej. Det er uden sammenligning det største fald siden Anden Verdenskrig.

Frankrig, Italien og Spanien står allerede i en historisk krise med fald på op til 14 procent af BNP i år. De allermest pessimistiske prognoser går helt op til 20 procent. Det er ikke blevet bedre af, at millioner af turister i år er blevet hjemme.

De tyske eksporttal ser lidt lysere ud end for to måneder siden, men rigtig godt er det ikke, og bilindustrien, som stadig er den vigtigste indikator for landets økonomi, vurderes at kunne tabe op mod tyve procent af sin omsætning i 2020 – ikke mindst på grund af toldstriden med USA og især på grund af nedturen i Kina, hvor den tyske bilindustri har en tredjedel af sin omsætning.

»I Europa er der desværre en konkret og rimelig frygt for, at der i efteråret kommer en stor bølge af konkurser, som kan sprede sig til bankerne og virkelig udfordre deres stabilitet,« vurderer Stefan Kooths, der er økonomiprofessor og konjunkturchef ved Kiel Institut for Verdensøkonomien.

»Hverken virksomheder eller stater kan planlægge langsigtet, så viljen til risiko og innovation svinder. Samtidig dækker vi med reguleringer og støtteordninger over, om vores virksomheder rent faktisk er konkurrencedygtige,« siger han.

Af samme grund er det svært at sige, hvor mange arbejdsløse der præcis er i Europa. Landene bruger jo milliarder på at subsidiere deres arbejdspladser, og spørgsmålet er, hvad der sker, når hjælpepakkerne på et tidspunkt bliver udfaset.

Er der job i morgen?

Et andet spørgsmål – det ubetinget største spørgsmål – er, om der kommer nye nedlukninger, »eller om Europa kan ’danse’ sig igennem de små smittestigninger«, som Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank, formulerer det.

Alle vil gå langt for at undgå egentlige nedlukninger.

»Jeg ser ikke nye nedlukninger af samme slags for mig,« siger Stefan Kooths.

»For det første har vi stresset vores økonomi til smertegrænsen, og både befolkningerne og politikerne vil stille det simple spørgsmål: Har vi råd? For det andet har vi udviklet midler til at undgå hårde nedlukninger.«

Test, smittesporing, smitteapps, fysisk distance og obligatoriske masker. Det skal erstatte den totale nedlukning. Den belgiske regering gør det allerede. I sidste uge steg smittetallet, og derfor har Belgien nu indført tiltag, der begrænser antallet af mennesker, borgerne kan mødes med, som påbyder masker på travle steder, og som gør det obligatorisk at efterlade sine kontaktoplysninger, når man går ud.

Men selv den slags tiltag kan påvirke økonomien, siger Zsolt Darvas.

»Det vil i sig selv skabe et produktivitetschok. Hvis der skal være mere hygiejne og social distance på fabrikkerne, så bliver folk mindre produktive. Stå i kø, hav to meters afstand, gå med maske. Produktiviteten falder,« siger han.

 

Desuden er store dele af økonomien i flere lande slet ikke genåbnet, eller kun genåbnet med begrænsninger: Museer, underholdningsindustrien, turismen. Og den økonomiske usikkerhed kan skabe sin egen negative dynamik. Som Zsolt Darvas siger: »Man køber ikke lige en ny bil eller et nyt tv, hvis man ikke ved, om ens job er der i morgen.«

Endelig skal det nævnes, at tingene ser endnu mere bekymrende ud på den anden side af Atlanten, hvor smitten stadig spreder sig voldsomt. Nye prognoser fra både den amerikanske centralbank og IMF konkluderer, at USA økonomi ikke vil være tilbage på niveauet fra 2019 før i 2022. Det kan dårligt undgå at ramme Europa – og resten af verden.

Og modsat finanskrisen fra 2008 har verden ikke Kina til at drive den globale økonomi fremad, for Kina er selv ramt – om end langt mindre end Europa og USA.

Åh nej, Italien igen

På lidt længere sigt melder et godt gammelt problem sig også på banen: den italienske gæld.

Italiens gæld ser ud til at vokse til over 160 procent af BNP i år. Det går an lige nu, fordi ECB opkøber en hel masse italienske statsobligationer, hvilket holder renten nede, så de ikke skal bruge en masse penge på at afbetale – og fordi EU er i gang med at vedtage en fælles genopretningsfond, der skal investere i Italien.

Men hvor længe kan det blive ved?

»ECB’s opkøb slutter måske næste sommer, og så kan vi ende i den samme situation som i 2011, en ny eurokrise,« siger Zsolt Darvas. »Af alle de globale risici er jeg mest bekymret for Italien.«

Og det hænger sammen med en anden ting:

De seneste måneder er den offentlige gæld i verden eksploderet, så den nu er højere end efter Anden Verdenskrig. Det er ikke i sig selv et problem, for både renten og inflationen er lav. Men al den gæld er indtil nu blevet optaget med argumenter om, at coronapandemien var en hel unik begivenhed – det var midlertidigt og umuligt at ignorere. Hvad sker der så, hvis krisen bider sig fast?

»Det bliver svære at argumentere på samme måde, hvis krisen bliver mere permanent,« siger Frederik Engholm.

Det bringer måske nedskæringspolitikken tilbage. Efter finanskrisen gik der også to år, før Europas regeringer begyndte at tale om at hæve skatten og beskære velfærdsstaten. Som den amerikanske økonom Paul Krugman har formuleret det: »Det hele gik galt i 2010.« Det kan måske ske igen, og det kan skade væksten.

Og så har vi ikke engang nævnt alle de andre ting, som potentielt kan skabe en omfattende global krise: Oliepriskrigen, som Saudi-Arabien startede i februar. Konflikten mellem Kina og USA. Den høje og voksende private gæld i Kina. Eller Brexit.

Omvendt skal man som bekendt ikke tage sorgerne på forskud. Derfor hjælper det at læse den opmuntrende liste over Hollywood-film, som coronasmitten har udskudt udgivelsen af på ubestemt tid. Mission: Impossible 7. En ny Avatar-film, en ny version af Top Gun og et stykke filmkunst, der kalder sig Godzilla vs Kong.

Dem slipper vi for lidt endnu. Men ud over det er der ikke så meget at råbe hurra for i coronakrisen.

Selv med en anden bølge i Danmark ville det formentlig ikke blive et lige så slemt slag, som vi oplevede i foråret, mener økonomer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Ervin Lazar
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
John Scheibelein, Ervin Lazar, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Jokeren i det hele er klimakrisen der lurer under horisonten - intet rigt land har råd til et spareregime i flere år og hele omstillingen vil blive betalt med statsobligationer,EU-obligationer for ingen har råd til at gøre fremtiden usikker - tværtimod skal befolkningerne sikres arbejde med den store omstilling kun velfungerende samfund kan præsentere - som lokomotiv for resten.

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

NB : Den store omstilling indbefatter også kommende pandemier der også som klimaet kun kan løses med globalt samarbejde.

John Andersen, Holger Nielsen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forresten kan det kun løses med socialisme som Bill Gates engang sagde.

John Andersen, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Var der ikke noget med grænser for vækst..?

Siden hele verden er i samme båd, bliver vi tvunget til at finde en løsning på den voksende gæld sammen.
Hvis ellers vi kan enes..

Det er bare ikke bæredygtigt at fortsætte på samme facon som hidtil.
Det viser coronavirus os.
Den skærer ud i pap, hvordan det går uden solidaritet og velfærd.

Liberalismen er udstillet som det, den er; et ræs mod udslettelse.

Kjeld Jensen, erik pedersen, Rolf Andersen, Michael Waterstradt, Torben K L Jensen, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Peter Knap og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Det går bedre med den globale økonomi, men det samme kan ikke siges om klimaet. Eller sagt på en anden måde, er menneskets bestræbelse på at ødelægge kloden ikke blevet bremset så meget op som vi havde håbet på.

John Scheibelein, erik pedersen, John Andersen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Corona-krisen udfordrer i den grad hele vores virkelighedsforståelse og det økonomiske system , som vi kender det. For det er reelt magtesløs på lidt længere sigt , og kan ikke løse krisen med de virkemidler, som er til rådighed, hvis krisen fortsætter 1-2 år fra nu, indtil envaccine dukker op.

I første omgang er det aboslut nødvendig at gøre op med den økonomiske ulighed som findes i verden. Det er den eneste måde få de nødvendige ressourser til at imødegå krisen, hvis man/ skal undgå massedød, sult og civile opstande rundt om på kloden.

Om det vil ske mere eller mindre fivilligt er et helt åbent spørgsmål, som måske nok er tvivlsomt.
Og efterhånden som vi når længere ind i tyverne vil effekterne af klimaforandringerne blive mere og mere tydelig , voldsomme og omkostningskrævende.

I det kommende efterår er det sandsynligt at fødevarepriserne vil stige globalt bla. pga. de mange store oversvømmelser, som hærger i Kina, og pga. græshoppe plagen i store dele af verden.

Det tegner altr andet end lyst i den kommende tid, desværre.

erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Jens Voldby Crumlin, Susanne Kaspersen, Holger Nielsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Forvent ikke en vaccine i år; men en ledighed på 300.000. Hvad E.U og de danske politikere kan og især ikke vil gøre, er en anden sag. Efterlønnen er jo lagt i graven og et krav om at arbejde til døden indtræffer sat i stedet. Fremtiden ser lys ud!

Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Vores økonomiske system kan ikke løse de kriser vi står midt i og som kun forværres. Systemet er bygget på stadig stigende omsætning i stedet for fokus på opbyggelse af reelle værdier og selvbærende økonomiske fællesskaber. Det mest absurde bevis er at aktiemarkedet er stort set tilbage på niveau med kurserne før corona krisen. Det kan kun lade sig gøre fordi centralbankerne har besluttet at give den oppustede finanssektor ubegrænset kontanthjælp. Vi får øget ulighed og en endnu mere absurd finanssektor der bygger på fiktiv kapital og pyramidespil samtidig med at realøkonomien og vores livsbetingelser undermineres. Denne politik kommer ikke til at blive ændret før hele systemet kollapser eller folk gør seriøst oprør mod den økonomiske og politiske elite og gennemtvinger et system der fokuserer på økonomien som et økosystem hvor det hele handler om at skabe en bæredygtig balance i respekt for naturen og den menneskelige værdighed som borger. I vores nuværende system er mennesket reduceret til forbruger og lønarbejder og naturen til dødt råstof.

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Jan Weber Fritsbøger, Søren Fosberg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Genbrug af råstoffer og doughnut-økonomi er ikke egentlig vækst og hvad den voksende gæld angår bliver verden nok tvunget til at gøre som de gamle faraoner gjorde når den gamle døde og en ny blev sat på tronen - man slettede al gæld pr. dekret.

Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Romerne havde et dækkende udtryk - "Tabula Rasa"

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Denne artikel og mere og mere af dette dagblads økonomistof bærer meget præg af en indiskutabel præmis om uhæmmet og forceret vækst.

Hvornår blev Informations grønne vinkel ofret på tunnelsynets alter?

Recession, ledighed er dystre fænomener, men vil alligevel indtræffe ifm omstillingen til grøn økonomi. Denne situation har vi bragt os selv i og strukturel arbejdsløshed og lavvækst vil være ting vi skal acceptere i overgangen fra fossil til grøn økonomi. Konventionelle erhverv indenfor fossil produktion forsvinder, men nye opstår. Dog kun hvis politikerne nu vælger at gå all-in på en bæredygtig genåbning - hvad intet desværre tyder på..

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Arne Albatros Olsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Det normale niveau er en kurs mod kollektivt selvmord. Det er ikke beroligende nok til at gå tilbage til sengen og trække dynen op over hovedet og vente på at normaliteten indtræffer. Det "normale niveau" er faktisk vildt skræmmende.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Eva penge har faktisk ikke reel værdi de er en slags værktøj, et redskab til at styre fordelingen af frugten af det udførte arbejde, og økonomi er ikke nogen form for videnskab, og gæld er sådan set en fiktiv størrelse, en aftale og ikke noget virkeligt, al værdi er et produkt af fysisk arbejde og penge kan jo ikke arbejde,
og hvem har egentlig noget til gode, altså hvem skal gælden betales til og for hvad, det som har betydning er ikke økonomi men resurser, først og fremmest menneskelig indsats,

Torben, det er jo ikke rigtigt at globalt samarbejde er nødvendigt for at krisen kan løses,
hvis alle gjorde deres bedste af egen fri vilje ville det løse problemet, det er ikke aftaler men de faktiske handlinger der løser problemerne,
men det er da rigtigt at hvis alle lover hinanden at gøre deres bedste kan det måske fremme sandsynligheden for at de faktisk gør det, men det er jo ikke umuligt at gøre noget man ikke har aftalt.
jeg synes det er nærmest barnligt hvis man kun vil gøre noget "hvis de andre også gør det" så jeg gør selv det jeg mener er det rigtige, og anbefaler gerne at også andre gør det, men den eneste man kan "forlange" noget af er jo en selv.

Philip B. Johnsen

Kære børn og unge.
Er en pandemi noget der opstår tilfældigt eller er der en årsag?

Pandemi opstår i kølvandet af bæredygtig økonomisk vækst, kortsigtede økonomiske gevinster til overvejende hvide mennesker, de globale hurtigt spredte pandemier, kommer med stigende frekvens og intensitet i takt med det stigende ikke bæredygtigt overforbrug globalt.

Det er ikke noget der bare sker, det er en folkevagt politisk prioritering.

Kære børn undertegnede håber der er nogen af jer der læser med, jeres egne forældre stjæler jeres fremtid, de vælger jagten på overforbrug, kortsigtede økonomiske gevinster og samlet set global økonomisk vækst uden bæredygtig energi til formålet.

Kære børn hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater?
Kortsigtede økonomiske gevinster.
Der skal hurtigst muligt fældes regnskove til afbrænding i Danmark igen og sælge mere soya dyrket, hvor der var regnskov tidligere, til folder til vores danske grise transporteret med olie afbrændende supertankere over Atlanterhavet.

I kære børn betaler prisen.

Nu aktuelt tydeliggjort med SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom i kølvandet på, de undertrykte fakta om olie afbrænding med Co2 udledning til følge, rovdrift på regnskove og tilstødende menneskeskabte klimaforandringer, biodiversitets nedgang og afledt migration af dyr, til et tættere liv sammen med mennesket, der skabte SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom, det er naturligvis ikke en udrydelse af fattidom, men skabelsen af ekstrem global fattigdom, det er alt der bliver tilbage til jer kære børn, ved systematisk fortsat rovdrift på jorden for de fortrinsvis hvide riges landes genetablering af kortsigtede ikke bæredygtige økonomiske gevinster.

Men husk hvem der vælger politikerne kære børn!

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

PS.
Lidt læsestof der uddyber fakta om de fortrinsvis rige hvide menneskers lande og konsekvenserne af overvejende deres overforbrug.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.

CNN.
Fra link:
“Bats are not to blame for coronavirus.
Humans are.“

"These days with motorized transport and planes you can be in a forest in central Africa one day, and in a city like central London the next."
Citat slut.

Citat slut.
Link: https://edition.cnn.com/2020/03/19/health/coronavirus-human-actions-intl...

The Verge.
Fra link:
“The study was funded through the USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.

Since 2009, that program has collected over 140,000 biological samples from animals to identify 1,200 viruses including more than 140 new coronaviruses that could one day pose another global threat.

As wildlife are hunted or as their habitats are destroyed and they have to move, it’s that movement that actually increases disease dynamics and increases the likelihood of epidemics in both populations of animals and humans.

Public health is really an environmental health issue.“
citat slut.
Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...

Fra link:
“The health of all life on the planet is connected.“
Citat slut.
Link: https://blogs.scientificamerican.com/observations/how-do-we-prevent-the-...

Fra link:
“ Think of the virus as a genetic safecracker, constantly evolving new combinations to extend its range and find new host species. Humans are on that menu. Each infection, deadly or not, is different from the last, which makes an effective vaccine or cure for the whole family of coronaviruses highly unlikely.“

William Haseltine.

Citat slut.
Link: https://blogs.scientificamerican.com/observations/want-to-prevent-anothe...

Fra link:
How can we avoid another
virus outbreak?

SOURCE(S): SWEDISH INTERNATIONAL AGRICULTURE NETWORK INITIATIVE, THE (SIANI)
Link: HTTPS://WWW.PREVENTIONWEB.NET/NEWS/VIEW/71082

Philip B. Johnsen

Kære Christian Bennike og Mathias Sonne tak for artiklen, den var morsom og spændende læsning.

Fra artikel:
“Men hvor længe kan det blive ved?“

Det et der givet kvalificeret bud på.

From Global Sustainable Development Report.
“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
(...)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Citat slut Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Eva Schwanenflügel

@ Jan Weber Fritsbøger
30. juli, 2020 - 11:52 :
"Eva penge har faktisk ikke reel værdi de er en slags værktøj, et redskab til at styre fordelingen af frugten af det udførte arbejde, og økonomi er ikke nogen form for videnskab, og gæld er sådan set en fiktiv størrelse.."

Jan Weber, det behøver du altså ikke forklare mig; jeg er ret bevidst om, at penge er 'noget vi leger', som også Steffen Gliese er kendt for at sige ;-)

Det er faktisk på baggrund af denne viden, jeg mener vi sagtens kan klare udfordringerne i økonomien - hvis vi da formår at samarbejde.

Det jeg burde have tilføjet er, at med de nuværende stormagtsledere og oligarkier, vil det være endog meget tvivlsomt, om vi formår at løse krisen ved fælles hjælp.
Det bliver snarere endnu en konkurrence om at rage til sig, og udnytte andre landes svagheder.

Vi kan kun håbe på, at de autoritære ledere og grådige plutokraters tid snarligt vil rinde ud, før de formår at ødelægge vores planet uopretteligt.

Jan Weber Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Eva, ok jeg har jo længe vidst at vi trækker på den samme hammel, og jeg burde ikke have skrevet Eva som indledning da formålet jo aldeles ikke var at belære dig,
men snarere dem som tror "at vi skal have råd til løsningen af klimakrisen"
årsagen til min fejl var at tankerne udsprang af din sætning "bliver vi tvunget til at finde en løsning på den voksende gæld sammen." beklager ;o)