Feature
Læsetid: 7 min.

I Holland kan de dyrke 90 kilo tomater om året på én kvadratmeter. Det er verdensrekord. Er det også fremtiden?

Snart er vi ti milliarder mennesker på kloden, og så skal der virkelig produceres noget mad. Holland mener selv, at de har en løsning: Højteknologiske drivhusbyer, hvor planter vokser i rockwool. På én kvadratmeter kan de dyrke 90 kilo tomater om året. Der er bare ét problem. De smager ikke af noget
I Holland bliver der produceret massevis af tomater i kæmpestore effektiviserede drivhuse.

I Holland bliver der produceret massevis af tomater i kæmpestore effektiviserede drivhuse.

Anders Rye Skjoldjensen

Udland
14. juli 2020

Jeg står i mit køkken og ser på en tomat.

Og jeg behøver næsten ikke beskrive den, for det billede, man får i hovedet, når nogen siger ordet ’tomat’ … det er præcis sådan, den ser ud: glat og skinnende. Helt rund, helt rød, helt fast. Og helt hollandsk. Det sidste er vigtigt.

Selv om Holland kun er på størrelse med Jylland, er landet en af verdens største eksportører af grøntsager. De kan dyrke 90 kilo tomater om året på én kvadratmeter. Det er suveræn verdensrekord.

De er også førende inden for løg og agurker. Næsten det hele bliver eksporteret til Tyskland og Storbritannien – og til Danmark.

»Holland er blevet en landbrugsgigant ved at vise, hvordan fremtidens landbrug kan se ud,« erklærede National Geographic sidste år i en celebratorisk artikel. Måske har de ret.

Lige om lidt er vi ti milliarder mennesker på jorden, og så skal der virkelig produceres nogle tomater. Faktisk skal verden dyrke »mere mad de næste fire årtier, end samtlige landmænd i verdenshistorien har produceret de seneste 8.000 år«. Sådan siger Ernst van den Ende, direktør hos det hollandske Wageniken universitet, som virkelig er the place to go i Europa, hvis man forsker i grøntsagsproduktion.

Historien om kapitalistisk landbrugsdrift er allerede en historie om effektivitet. Om traktorer og pesticider, om gødning og forædling af frø. Om vækst og om at lave mere med mindre.

Anders Rye Skjoldjensen

I 1803 kunne én landmand brødføde fire mennesker, ifølge bogen Modernist Bread. I 1940 var det ti mennesker, og nu er det 200.

Flere mennesker dør i dag af at spise for meget end for lidt, og et kilo hvedemel i Rema er billigere end et kilo pottemuld i Silvan.

Men alt det landbrug og al den effektivitet har haft en pris. Skovrydning, gødning, vanding og transport har gjort landbruget til en af de største co2-udledere og til den største trussel mod biodiversitet og miljø. Det fylder simpelthen for meget.

Men også her mener hollænderne at have fundet en løsning: endnu større effektivitet. De kalder det »præcisionslandbrug«. Og det foregår i drivhuse.

Holland har genopfundet tomaten

Når jeg af og til tager toget fra Bruxelles til Amsterdam, passerer jeg dem: Hele byer af glas, der glimter i solen, ti meter høje drivhusvægge, der fortsætter i flere kilometer. Prøv at åbne Google Maps, og zoom ind på området syd for Haag, så kan du se, hvad jeg mener.

Der er så mange drivhuse i Holland, at de i alt fylder det samme som hele Københavns Kommune. Og det er her, tomaten i mit køkken er groet.

Bag glasvæggene ligner de hollandske drivhuse mere bilfabrikker end urtehaver. Planterne gror ikke i jord, men i rockwool, og tomatrankerne kan slynge sig seks meter op i luften langs tynde tråde. Mange steder beskæres de af små robotter på metalskinner, og de oplyses nedefra af LED-lamper, der kun udsender lys i en helt særlig bølgelængde.

Gødningen bliver ikke sprøjtet ud over bladene, men drypper stille ned i vandingssystemerne, som flyder under rockwoolen – lidt som en underskål på en potteplante.

Man behøver kun ganske få pesticider, for skadedyr slipper sjældent ind i drivhuse (og dem, der gør, kan fanges af en særlig slags dræberbiller, som de ansatte sætter ud).

Og planterne er avlet ned i mindste detalje, så de er runde, glatte, hurtigtvoksende og langtidsholdbare. Som mediet Quartz skrev i en overskrift i 2017: »Holland har dybest set genopfundet tomaten«.

»Det er måden at producere mere med mindre,« siger hollandske Ernst van den Ende.

Han tror på, at metoden på sigt kan bruges til at dyrke auberginer og tomater i Mellemøstens ørkner.

Der er bare ét problem …

Smag er planter, der taler

»De smager ikke rigtig af noget, deres tomater,« siger Gabriella Morini til mig i telefonen fra Norditalien.

Hun forsker i smag og madvidenskab på universitetet for gastronomisk videnskab i Piemonte, og hun er ikke den store fan af den hollandske tomat i mit køkken.

»Det er let at spotte en hollandsk tomat. De er meget røde, meget hårde og ikke særlig smagfulde.«

For at forstå, hvorfor det er tilfældet – og hvorfor de hollandske tomater muligvis heller ikke er lige så sunde som andre tomater – er man nødt til først at forstå, hvad smag er.

»Smag er planter, der taler,« forklarer Gabriella Morini. »Det, vi mennesker oplever som smag, er planters kommunikation.«

Planter taler med kemi. De producerer proteiner, stivelse og sukker, de laver farvestoffer og alkohol. Alt sammen for at sende signaler til verden om, at de vil noget. Bestøves, spises, beskyttes, være i fred.

»Når du ser en smuk mark med en masse forskellige blomster, så ved blomsterne, at de andre blomster er der. De oplever det kemisk, og de reagerer kemisk,« siger Gabriella Morini.

Chiliplanten er et godt eksempel. Det stærke i chili kommer fra et stof, der hedder capsaicin. Det er chiliplantens måde at sige til egern og rotter, at de skal skride. Fugle derimod, de kan ikke mærke capsaicin, det brænder ikke i næbet på dem, når de spiser chili, så de kan æde løs og sprede chilifrø vidt og bredt.

Pointen er, at der er meget mere brug for at kommunikere, hvis man vokser i en skov, end hvis man vokser i et drivhus. Et mangfoldigt miljø, hvor der er konkurrence mellem arter, mikrober i jorden og skadedyr i luften, tvinger planter til at udvikle smag. Når regnen falder, når vinden rusker, når temperaturerne forandrer sig … det får alt sammen planter til at lave kemiske stoffer.

Men det behøver de ikke i et hollandsk drivhus, hvor alt er sterilt og forudsigeligt.

Desuden er det faktisk svært at få tomater til at smage af tomat. Tomatsmag er mere kompliceret end for eksempel banansmag. Det har en gruppe forskere ved universitetet i Florida kortlagt. Smagen af banan afhænger især af ét særligt aromastof, som er ret let at lave kunstigt. Smagen af tomat afhænger til gengæld af lang række af aromastoffer med navne som hexanal, hexyl alcohol, methylsalicylat og guaiacol.

Vi kan ikke alle sammen spise økologisk hele tiden

Jeg løfter den røde, runde tomat op til næsen. Den dufter næsten ikke af noget. Jeg finder en kniv og skærer den i skiver. Jeg smager på den, og den smager sådan ret … vandet.

Men trods den vage smag har de hollandske tomater en plads i fremtidens fødevaresystem, mener Hanne Lakkenborg Kristensen, der er lektor på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet. Hun er selv forsker i økologi og beskæftiger sig »rigtig meget med kål og rodfrugter«. Men hun anerkender, »at vi måske ikke alle sammen kan spise økologiske grønsager hele tiden«.

»Der er brug for fødevarer, som ikke er gastronomisk fantastiske, men som kan gøre folk mætte,« siger hun.

Vi må bare ikke tro, at hollandske drivhuse kan løse alle problemerne.

For det første ved vi stadig ikke helt, hvad det gør ved kroppen at spise grønsager, der er groet på en så kontrolleret og steril måde, siger Hanne Lakkenborg Kristensen. Får vi al den næring, vi skal have?

For det andet er den hollandske metode kun rigtig bæredygtig om sommeren, hvor der er varme og lys. Når hollænderne også dyrker tomater i december, kræver det en masse energi for at varme drivhusene op og give planterne nok lys.

Det bedste ville være, at vi slet ikke spiste blege, hollandske tomater i december, mener Hanne Lakkenborg Kristensen. At vi i stedet spiste det, der er i sæson. Kål og rodfrugter for eksempel.

»Vi kan sådan set fint brødføde verdens befolkning, selv om den vokser. Vi skal bare ændre, hvilke fødevarer vi spiser,« siger hun. »Vi skal spise færre animalske produkter og spise de ting, der er i sæson.«

Det meste i naturen er giftigt

Jeg ringer til den hollandske universitetsdirektør Ernst van den Ende for at høre, hvad han tænker om kritikken: At drivhussystemet ikke er helt bæredygtigt. Og at smagen er helt ved siden af.

Jeg kan næsten høre ham ryste på hovedet i telefonen.

Smag er »subjektivt«, siger Ernst van den Ende. Hvis forbrugerne gerne vil købe Hollands tomater, er det vel, fordi de kan lide dem (han er selv særligt glad for et tomatbrand, der hedder Tasty Tom).

Og jaja, det er da energikrævende at dyrke hollandske drivhustomater i december måned, »men det er jo den verden, vi lever i«, siger han.

»Så længe folk gerne vil spise tomater om vinteren, er det bedre at få dem fra drivhuse hos os end at importere dem fra Afrika.«

Og så er der en anden ting, der går ham på, nu vi er i gang: Den evindelige modsætning mellem ’det naturlige’ og ’det menneskeskabte’. Det er han træt af.

»Folk taler, som om grøntsager altid er bedre under ’naturlige’ forhold end under kontrollerede omstændigheder. Øh nej. Det meste i naturen er giftigt. Planter er generelt ekstremt usunde og indeholder en masse giftstoffer. De første kartofler var giftige for mennesker. Vi mennesker kan kun spise dem, fordi de er fremavlet. Hvis du går en tur i skoven en søndag eftermiddag, falder du ikke over en dejlig økologisk broccoli, for de kan ikke gro i naturen. De er skabt af mennesker og er helt afhængige af menneskers styring,« siger Ernst van den Ende.

»Så økologiske eller ikke økologiske … tomater er sundere end chokolade og cigaretter. Det bedste, vi kan gøre, er at spise flere tomater. Vi må ikke blive dogmatiske. Vi skal overbevise folk om at spise grøntsager, og så er det mindre vigtigt, hvor de kommer fra.«

Serie

Kapitalismen bor i en tomat

De små ting, der omgiver os, rummer menneskehedens store konflikter. Man skal bare se efter. I en ny serie undersøger Information den globale kapitalisme via tre objekter: Et par briller, en tomat og en trøje.

Seneste artikler

  • Jeg har åbenbart 28 skjorter. Og det er et globalt problem

    18. juli 2020
    Den moderne kapitalisme blev skabt af tøjproduktion. Og i dag kommer svimlende ti procent af vores samlede CO2-udledning fra produktionen af tøj. Historien om skjorter og kjoler er historien om globaliseringen. Om kapitalismen. Og om klimakrisen
  • Hvorfor koster et par briller flere tusind kroner, når de bare er lavet af plastik?

    11. juli 2020
    Ét kæmpefirma dominerer brillemarkedet. De ejer optikere, fabrikker, designere og linser. Og nu er de ved at blive endnu større. Men fænomenet er større end briller. Vi har fået en ny gigantkapitalisme, der rækker meget længere end bare Google, Amazon og Microsoft – og det er et problem for os alle sammen
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

René Arestrup

Deprimerende, hvis det hele skal reduceres til et spørgsmål om ren overlevelse.

Et liv uden sanselige glæder, er vel dårligt et liv?

Søren Ferling, Benta Victoria Gunnlögsson, Jeppe Lindholm, David Zennaro, Lillian Larsen, Flemming Berger, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, David Breuer, Christian Mondrup, John Poulsen, lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Maia Aarskov, Steen Bahnsen, Steffen Gliese, Per Torbensen, Klaus Lundahl Engelholt, Holger Nielsen, Nike Forsander Lorentsen, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Sandberg

En tomat dyrket efter den hollandske metode er teknisk set en tomat, men i virkeligheden mest et kunstprodukt. Det er en "svag" frugt, som ikke har meget at bidrage med, og som derfor vil gøre det menneske, der spiser den svag og måske på sigt syg. Den biodynamiske metode og tankegang er helt modsat. Her arbejder man intensivt på at skabe og forædle en naturlig og næringsrig jordbund som grundlag for at dyrke en "stærk" og næringsrig grøntsag. Så de kan noget i Holland, men i virkeligheden ikke ret meget

Ole Svendsen, Mette Meldgaard, Benta Victoria Gunnlögsson, Jeppe Lindholm, David Zennaro, hannah bro, Lillian Larsen, Flemming Berger, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Nielsen, David Breuer, Gitte Loeyche, Kim Houmøller, John Poulsen, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, George Clarke, Steen Bahnsen, René Arestrup, Uffe Madsen, Per Torbensen, Holger Nielsen, Kirsten Nussbaumer, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Ole B. Lindqvist, Eva Bertram, Trond Meiring og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Ole B. Lindqvist

»Så økologiske eller ikke økologiske … tomater er sundere end chokolade og cigaretter. Det bedste, vi kan gøre, er at spise flere tomater. - mage til sludder. Hollandske tomater er karakterløse og har ingen smag. Hvis det skulle være vores store vision for fremtiden at spise flere af dem, så ser det da først sort ud..

Ole Svendsen, Søren Ferling, Benta Victoria Gunnlögsson, David Zennaro, Lillian Larsen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Nielsen, David Breuer, Christian Mondrup, John Poulsen, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Klaus Lundahl Engelholt, Holger Nielsen, Kirsten Nussbaumer, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Er fremtiden så kemisk mad eller sult og død?
Hvor mange vil hellere dø end leve af "kemisk" mad?
Jeg kan sagtens se problematikken, men så længe menneskeheden stadig bruger billioner i militær industrien for magtens skyld kan det hele vel være lige meget?
Absurditeten længe leve!

Benta Victoria Gunnlögsson, Michael Waterstradt, Lillian Larsen, Torben Bruhn Andersen, David Breuer, Carsten Munk, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, George Clarke, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Nike Forsander Lorentsen, Gert Romme, Kirsten Nussbaumer og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

For det første. så viser den seneste forskning, at vi næppe. bliver mere end mellem 8-9 milliarder på denne skønne jord. ja da indien ramte. en fertiltiet på 2.1 barn pr kvinde, forrige år blev det matematisk umuligt at verden vil toppe som FN mediums senarie, med 11.2 milliarder mendesker på jorden i år 2100, nej toppen kommer før og bliver noget lavere. nemlig omkring 2040-50 og med omkring 8-9 milliarder i verden,

jeg kan anbefale at man læser bogen, The Empty Planet: The Shock of Global Population Decline af Darrell Bricker og John Ibbitson den er desvære ikke oversat til dansk endnu, men kan findes hos flere danske forelæggere
https://www.youtube.com/watch?v=k5PzUzp-o10

ja Jørgen Randers, som der var medforfatter til romklubbens, skræmmende bog, i 1973 mener nu at verden ikke vil se 9 milliarder indbyggere. og at toppen er omkring 2040-50.
https://www.youtube.com/watch?v=73X8R9NrX3w&t=16s

Vi er fastlåst i denne 1970er fortælling, om den overbefolkede jordklode. så vi totalt har overset, at verden faktisk ikke ser sådan ud, forudsætningen for at FN´s median prognose, som man ofte har brugt som PROGNOSEN. er at indien rammer. 2.1 barn pr indisk kvinde i fertilitet, omkring 2040 og dette skete så i 2018 og at finde lande med + 100 millioner indbyggere og +2.1 barn pr kvinde i fertitet uden for afrika er ved og være nede på mindre end en håndfuld med indonesien som det næste land, der formodenligt alleede ER under 2,1 barn pr indonesisk kvinde. og så har vi så pakistan og filippinerne, som er over. så forudsætningen for den malthusnistiske dunkel snik snak, er ganske enkelt ved og forsvinde. ja vores eget kontinet europa. vil se en skrumpede befolkning, inden for ganske få årtier, ja vores eget befolkningstal´s vækst. har kun været i vækst fordi vi har haft massiv indvandring. ( ja faktisk er denne del af debatten og tænker her på de "overdrevne danskere", totalt blottet for denne form for kold og klar fakta i deres postfaktuelle, univers nænner næsten ikke og sige "dunningham kruger" ),

ja det er næsten belagt med tabu og omtale, dette her faktum. i debatten da de lige så postfaktuelle på venstrefløjen nærmest nægter at dette her faktum kan være sandt. men det ER sandt, verden er ikke ved og drukne i overbefolkning. ja faktisk er det afrika hvor vi forsat er over 2.1 barn i fertitet pr kvinde, ved og nærme sig. 2.1 barn pr kvinde i lynets hast. da fertiliteten styrtdykker som byerne vokser i afrika. precist som man har set det i asien. med omkring 10-20 års forsinkelse.

hvad er så fremtidens europa. ja glem alt om at se +6 milliarder danskere. dette vil ikke forekomme, selv om danmarks statistik er ret sikker på det da folkevandringerne i verden er ved og aftage kraftigt i sin hastighed. ja midt under corna krisen var der faktisk menneskesmuglere der tjente penge på at føre folk den anden vej over middelhavet fra europa mod afrika.

https://www.berlingske.dk/europa/pludselig-sejlede-gummibaade-den-anden-...

Mens man så mangler helikopter perspektivet i denne udvikling. ja fremtidens europa bliver det aldrende kontinent hvor vi vil se salget af voksen bleer overstige, antallet af baby bleer . ja vi har en verden der som forfatterne Darrell Bricker & John Ibbitson bag bogen the emty planet. er skruet totalt forkert sammen, ja vi bygger eksembelvis løs mens ingen spørger sig det indlysende spørgsmål. i storbyerne der nu ser at stadig flere unge familier flytter væk. end til byen. så hvem pokker skal dog bo i de mange luxus lejligheder man bygger i så gavmildt et antal i vores storbyere ? nej vi er fastsatte på at væksten forsætter EVIGT. men det gør den ikke, som Thor opdagede da han var til gilde hos udgårdsloke så kan ej heller den mægtige thor besejre alderdommen. Vores mægtige neoliberalisme kan ikke besejre alderdommen. og da gamle mendesker både producere og forbruger mindre er deflation the name of the game i en fremtid, så langt øjet rækker især når man så samtidig ser teknologien der også har samme. defensive udvikling,. vedvarende energi er ekstremt deflasivt da priserne kun vil falde falde og falde.
jo vores økonomer kunne fint. forudse at vi skal knokle til vi ikke længere kan tykke brød, og robotter og teknologi kan da fint hjælpe os med at se udviklingen gå den rette vej, igen men nej, hverken robotter eller forøget antal år i arbejde kan skabe en mere kunde, til at købe vores aktiver som huse mm. rusland vil eksembelvis se et befolkningstal der er nærmest halveret omkring 2060. hvorfor jo dette er koncekvensen af en homogen befolkning, med en lav fertilitet ja for prisen på en fly billet til japan kan man se fremtiden og dette er også årsagen til at vi kan lave nok så mange støtte udligningsordninger mellem det rige nordeuropa til det fattige syd og øst. men det vil ikke ændre en skid, da fertiliteten i de lande, er i et "japansk senarie", vi vil se en svagt faldende befolkning da vi har haft voldsom indvandring, og. relativ for vores kontinet og regne høj fertilitet. ( lad os endeligt opmuntre folk til at flytte fra byen, til landet for det er her man får børn...)

jeg har ikke nævnt de hollandske thomater med et ord endnu, hvorfor, jo mit indlæg fortæller hvorfor at hele debatten om at problemet med give, jordens befolkning mad nok på bordet er en lige så thomas malthus agtig løgn som den var det da dette århundredes største fjols gik på jorden i 1800 tallet. åbenbart så er denne historie, så ikke interessant for et postfaktuelt venstreorinteret medie som information, nej man sider totalt fast i sit klima maxistiske. verdens billed. som der bygger på en malhusnistisk løgn,

Som henry george beskrev i sit smukke opgør med thomas malthus, i fremskridt og fattigdom. så spiser både høge og mendesker kyllinger, flere høge færre kyllinger, flere mennesker flere kyllinger. og snart uden behov for at kyllinger skal dø. da kunstigt kød er det næste vi vil se, ved siden af de hollandske tomater. som der i fremtiden nok skal få smag nok da vi bliver konstant klogere.

jeg bliver vred når man snakker om overbefolkningen som et problem. for med de tanker er der automatisk en åbning til en dystopisk verden. hvor den klima maxistiske vision ender i cambodias pol pot. ender højrefløjens vison i auschwitz birkenau med arbed mach fri på porten. har vi virkelig lært så lidt af Aleksandr Solsjenitsyn og insistere på. og nægte og tage ved lære af fortiden i den "spanske forbandelse" George Santayana. "Those who cannot remember the past are condemned to repeat it. ".

"It Ain’t What You Don’t Know That Gets You Into Trouble. It’s What You Know for Sure That Just Ain’t So" citat mark twain

Ole Svendsen, hannah bro, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, George Clarke, jack munch, Steffen Gliese og Inge ambrosius anbefalede denne kommentar

I år har vi 2 slags tomater, agurker, squash, paprika og aubergine - ialt 4 planter af hver art, og de står selvfølgelig alle udenfor.

Alle har selvfølgelig rigtig god smag. Tomaterne er søde og krydrede, agurkerne er tørre, lidt seje og smager mest af nødder og så videre.

Disse ret få planter giver tilstrækkeligt til at forsyne os, og vi lever faktisk af blandet salat på denne årstid. F.eks. har tomaterne nok givet godt et kilo om dagen i de sidste par måneder.

Så jeg håber virkelig, at menneskeheden kan finde andet at spise, end hollandske, danske og spanske drivhustomater. Mange steder er man i øvrigt også godt på vej med at opdyrke dele af byernes parker.

Ole Svendsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Rolf Andersen, David Zennaro, Lillian Larsen, Flemming Berger, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen, David Breuer, Kim Houmøller, Karsten Aaen, lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, George Clarke, Christel Gruner-Olesen, Steen Bahnsen, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Trond Meiring og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Bogen 'The Secret Life of Plants' Forfattet af Peter Tompkins og Christopher Bird, burde være pensum I skolerne. Den bog er øjenåbner og giver noget at tænke over som f.eks...Tager det ont og skriger en gulerod når man trækker den op af jorden osv. Bogen er udgivet en gang på 1970 talet, vil mene at den er oversat til dansk.

Karsten Aaen, George Clarke og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

var det ikke tragisk var det næsten morsomt, jeg er enig i at overbefolkningen er en myte, som visse grupper bruger til at forklare klimaproblemet, men det er altså overhovedet ikke venstreorienterede som vælger den forklaring, vi forholder os til det virkelige problem som er overforbrug, og "markedets" og de grådiges trang til vækst.
men en del højreorienterede tåler ikke tanken om at de skal droppe deres overforbrug og helt overflødige prestige-produkter,
og derfor vælger de at gøre klima-problemet til et spørgsmål om overbefolkning,
så Martin Sørensen skyder helt og aldeles forbi, det er hans egne meningsfæller som er postfaktuelle,
venstrefløjen behøver ikke opdigte deres virkelighed men blot forholde os til den virkelighed som omgiver os, med grådighed, magtsyge, militær og en lille gruppe penge-mennesker med alt alt for meget magt,
som de bruger til at skabe endnu mere meningsløs og skadelig vækst, større ulighed og endnu mere ufred og oprustning og krig,
på højrefløjen opfinder man løgne som "trickle down" , som militærets evne til at skabe --- fred ? ikke krig ! og som vækstens absolutte nødvendighed ??? og som nævnt overbefolkning som forklaring på klimaproblemet,
og en masse andre myter som kan legitimere deres egen adfærd, og give de fattige skylden for deres fattigdom,
uagtet at fattigdom faktisk er en følge af en verdensorden som giver de rige alle muligheder for at tage det de fattige har brug for, som når et stort minefirma køber koncessioner af en lokal magthaver, og dermed kan sælge de værdier som den lokale befolkning kan få lov til at udgrave til den rige ejer, imens de knokler for en ussel løn og dermed forbliver fattige, og så kan den lokale magthaver (diktator) købe sig en hær så han kan sidde tungt på magten, men "hans" land forbliver dermed fattigt på trods af de værdier der er i landet.
jo markedet er skam nyttigt, bare ikke for andre end dem med pengemagt, vi andre betaler gildet når besidderne fester.

hannah bro, Lillian Larsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Mogens Holme, Gert Romme, Karsten Aaen, Salik Anders Rosing, Allan Stampe Kristiansen, Mikael Velschow-Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Permahaver og skovhaver giver stort udbytte med et lavt klimaaftryk ved at efterligne træer og grønne planters egen cyklus med et minimum af indgriben og arbejdsindsats. Håber fødevareministeren, miljøministeren og klimaministeren slår sig sammen om storskalaforsøg i DK. Men tomater og andre fødevarer smager altså ikke af ret meget, ret længe efter de er plukket og lagt på køl og transporteret fra Holland.

David Zennaro, Lillian Larsen, erik pedersen, Gert Romme, David Breuer, Karsten Aaen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, George Clarke og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Jeg kan da allerede nu igen konstatere at menneskeheden fortsat vil sikre at de ringen lette løsninger bliver på problematikken vækst og klima og ikke mindst forskellen på de rige og de fattige.
Vi kører der ud ad og vel lidt i blinde,men håber vel alle hver især at medmennesket rammes mere end os selv. Nå ja så har vi de problematikker omkring transport af varer p tværs af kloden, som forarger mange, men vi må så også se den side af medaljen: Hvad vil der ske med de mennesker som dyrker det vi ikke kan,hvis vi vælger "kun" at bruge vores egen afgrøder?
Min kæphest er nok stadig stop for militær industrien og forsøg ud i rummet og få de midler kanaliseret over i kampen for klima og alternative energiformer til gavn for alle.

Anders Graae, Carsten Munk, Gert Romme og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
John Poulsen

Jo, vi er for mange mennesker på denne jord, så længe der findes storbyer som London, Karachi, Cairo, Accra, Lima, Kabul, Mumbai og alle de andre, og så længe at dyr og natur presses længere og længere væk fra overlevelse, og så længe at den globale forurening af hav, jord og luft fortsætter og fortsætter.
Bare se Danmark, hvor vi kun har et par procent oprindelig natur tilbage og er blevet 20 % flere mennesker i løbet af få årti

Rolf Andersen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, erik pedersen, Torben Bruhn Andersen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Så en dokumentar på det udmærkede BBC (efter det borgerliges ødelæggelse af DR må man jo gå andre veje. Kan her også anbefale de tyske ARD og ZDF kanaler) fra Singapore, hvor de er godt i gang med at være selvforsynende med grøntsager ved at dyrke dem i plastrør uden jord overhovedet. I plast røret er den en lille revne hvor f.eks. salaten gror op fra. Rødderne fra planten inden i plastrøret bliver så "fodret" med vand og næring gennem plast røret. Det hele fuldautomatisk og med første klasses afgrøder. Jeg synes da bare det ville være helt fantastisk, hvis vi mennesker han forsørge os med al den mad vi ønsker ved at fremstille dem i en art lukket kredsløb helt uden at berøre naturen, som så kan passe sig selv og trives uden menneskelig ødelæggelser.

René Arestrup

Selvfølgelig er overbefolkning et problem - ligesom overforbrug også er et problem. Siden 1920 er jordens befolkning mere end tredoblet, hvilket selvsagt afstedkommer et ressourceforbrug, der er mangedoblet - uanset indbyrdes forskelle mellem rig og fattig.

Det er rigtigt, at vi i den rige del af verden forbruger en uforholdsmæssig stor del af de tilgængelige ressourcer, men deraf kan man ikke slutte, at det er et rent fordelingspolitisk spørgsmål og at overbefolkning, i sig selv, ikke er et problem. Selv ved en mere ligelig fordeling af ressourcerne, vil vores fælles livsgrundlag stadig være udfordret af det simple faktum, at vi er alt for mange, der alle stræber efter alt for meget.

René Arestrup

Ups, regnefejl. Faktisk er klodens befolkning mere end firdoblet inden for de sidste 100 år.

1920: Ca. 1,8 mia. 2020: Ca. 7,9 mia.

Jeppe Lindholm

Hvis hele klodens befolkning stiller sig tæt sammen, så kan de uden problemer stå på Lolland ;-) Og så er det faktisk rigtig. I 2050 skal Møn nok lige med.

Jeppe Lindholm

Da jeg var barn tilbage i 60'erne og ung i 70'erne havde stort set alle i parcelhuskvarteret køkkenhaver. Der var hjemmedyrkede kartofler, majroer, ærter, gulerødder, bønner, persille, purløg, jordbær, æbler, pærer, agurker, tomater og hvad ved jeg. Alt sammen dyrket økologisk uden kunst gødning. Et læs møg fra et lokalt husmandssted var alt der skulle tilsættes og lidt knofedt. Selvforsynende det halve år. Hele parcelhus vejen rundt. Og så fiskede vi i den lokale fjord med masser af fisk. Fladfisk, torsk og ål. Alle dem vi kunne æde. Husker vi til tider om sommeren havde direkte spandevis af tomater fra ganske få planter. Det hele på en samlet parcel på ca. 850 m2 med en husstand på 4 personer.

Men sådan er det ikke mere. Nu er parcelhus haverne grusbelagt med ukrudts folie. Væk er køkkenhaven. Og fiskene desvære også. Ironisk nok fordi vi delvis her erstattet køkkenhavene med overdreven intensiv industrilandbrug.

Mette Meldgaard, Rolf Andersen og René Arestrup anbefalede denne kommentar

Hvis du godt kan lide at dyrke dine egne tomater og har muligheden for det - så prøv at få fat i tomater af sorten "Selandia".

Det er en gammel sort, som har god modstandsdygtighed mod sygdomme. Den er ikke så symmetrisk og rund som mange forædlede tomater i dag, men den er meget smagfuld og er en rigtig lækker tomat.

Det kan dog godt være du skal lidt på jagt, for det er vist ikke alle gartnerier, der dyrker og sælger den.

Et stort og overset problem ved at dyrke tomater i rockwool og tilføre vand og næringssalte i en lind strøm er: at jorden hvor planten har sine rødder kan sammenlignes med plantens "fordøjelsessystem".

Tomater, som vokser i et drivhus med rigtig jord og sphagnum kan meget bedre komme af med affaldsstoffer og få en lang række næringsstoffer. De vokser desuden langsommere og får meget mere smag.

Tomater, der vokser i rockwool kan ikke komme af med affaldsstofferne, derfor har den slags tomater en metallisk bismag - desuden smager de nærmest ikke af noget.