Læsetid: 12 min.

Hvorfor koster et par briller flere tusind kroner, når de bare er lavet af plastik?

Ét kæmpefirma dominerer brillemarkedet. De ejer optikere, fabrikker, designere og linser. Og nu er de ved at blive endnu større. Men fænomenet er større end briller. Vi har fået en ny gigantkapitalisme, der rækker meget længere end bare Google, Amazon og Microsoft – og det er et problem for os alle sammen
Ét kæmpefirma dominerer brillemarkedet. De ejer optikere, fabrikker, designere og linser. Og nu er de ved at blive endnu større. Men fænomenet er større end briller. Vi har fået en ny gigantkapitalisme, der rækker meget længere end bare Google, Amazon og Microsoft – og det er et problem for os alle sammen

Anders Rye Skjoldjensen

11. juli 2020

Da Nicolas Musty trådte ind i det støvede kælderrum og så de gamle papæsker, der stod i stabler fra gulv til loft, vidste han, at det her var et øjeblik, han ville huske resten af sit liv.

Dagen før havde han hævet alle sine penge og kørt de godt 1.000 kilometer fra sin lejlighed i Bruxelles til Dolomitterne i Nordøstitalien. Han havde mødt sin kontakt på en busholdeplads ved hovedvejen og fulgt efter hans lille hvide bil op ad de kolde bjergveje med sneklædte tinder til alle sider.

De stoppede foran et lille hus i en bjerglandsby, hvor kontaktens mor boede. De hilste på den gamle dame og fulgtes ad ned ad kældertrappen, og der stod de. Æsker fulde af 6.000 originale par italienske brillestel fra slutningen af 1970'erne.

»Det var den bedste dag i mit liv,« siger 29-årige Nicolas Musty, da vi mødes til frokost i Bruxelles.

Han er uddannet optiker. Ligesom sin mor og sin mormor. Han er besat af briller. Eller rettere: Han er besat af jagten på glemte restlagre af franske og italienske brillestel fra 70’erne og 80’erne, som stadig findes på lofter og i kældre rundt omkring i de italienske alper.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Hannibal Knudsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Tom Andreæ
  • Erik Karlsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Andersen
  • Anders Reinholdt
  • Lillian Larsen
  • Christian Skoubye
  • Ib Christensen
  • Anne Søgaard
  • Olaf Tehrani
  • Anders Graae
  • Maiken Guttorm
  • Anker Heegaard
  • Malan Helge
  • Ole Frank
  • Alvin Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Michael Waterstradt
  • Svend Elming
  • Camilla Bank Andersen
  • Bjørn Pedersen
  • Mads Greve Haaning
  • Steen K Petersen
  • Gert Romme
  • Jane Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bent Gregersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Jens Flø
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Benno Hansen
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Niels Makholm
  • Peter Knap
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Katrine Damm, Hannibal Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Tom Andreæ, Erik Karlsen, Klaus Lundahl Engelholt, Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Ib Christensen, Anne Søgaard, Olaf Tehrani, Anders Graae, Maiken Guttorm, Anker Heegaard, Malan Helge, Ole Frank, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Michael Waterstradt, Svend Elming, Camilla Bank Andersen, Bjørn Pedersen, Mads Greve Haaning, Steen K Petersen, Gert Romme, Jane Jensen, Niels-Simon Larsen, Bent Gregersen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Jens Flø, Thomas Tanghus, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel, Benno Hansen, Christian Mondrup, David Zennaro, Niels Makholm, Peter Knap, Tommy Clausen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tommy Clausen

Tak for en god indsigt i superkapitalismen, det er en artikel som alle politiker bør læse.

Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Mette Overgaard, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, Christian Skoubye, Liselotte Paulsen, Bjarne Jensen, Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Dennis Tomsen, Achim K. Holzmüller, Alvin Jensen, John Andersen, Poul Reynolds, Susanne Kaspersen, Camilla Bank Andersen, Holger Nielsen, Ete Forchhammer , Søren Dahl, Jens Flø, Thomas Tanghus, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel, Mads Hansen, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Niels Makholm og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Karl-Axel Skjølstrup

En velskrevet øjenåbner.

Hannibal Knudsen, Carl Chr Søndergård, Peter Beck-Lauritzen, Klaus Lundahl Engelholt, Johnny Christiansen, Christian Skoubye, Achim K. Holzmüller, Alvin Jensen, Holger Nielsen, Ete Forchhammer , Søren Dahl, Lise Lotte Rahbek, Jens Flø, Hanne Ribens, Eva Schwanenflügel og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Lars Holte Nielsen

Tak for en interessant artikel - især for en som ved lidt om EU'S konkurrencepolitik, bor i Bruxelles - og bruger briller. Kan I afsløre navnene på de to øvrige billige brillebutik-koncepter i Bruxelles, som I omtaler udover Mustys Bidules?

Peter Beck-Lauritzen, Klaus Lundahl Engelholt, Alvin Jensen, Bjørn Pedersen, Holger Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kapitalismen er historiens største afsporede svindelnummer.

Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Jens Magnus, Dorte Haun Nielsen, Holger Nielsen, Niels Bent Johansen, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Åh, hvor er tidens journalister dog unge!
Denne gigantkapitalisme bekæmpede vi tilbage i 70erne og 80erne under navn af multinationale selskaber. Uden held, for de findes endnu.
Måske skal man bremse kapitalismen dér, hvor det ikke længere er produkter, men virksomheder, man sælger? Måske skulle man omvendt omlægge fra aktieselskaber til andele eller almennyttigt fondseje?
Måske skulle man bare stramme betingelserne for grænseoverskridende ejerformer og opkræve 90% i skat af den sidst tjente krone?
Og måske skulle man lave et skattesystem, der adskiller arbejder, der skaber varerne, fra kapitalen, der tjenes på dem, med en afgift på produktion, som begrænser adgangen til at lade den enkelte udkonkurrere, men samtidig pålægger virksomheden høje kvaitetskrav?
De liberale revolutioner var i høj grad opgør med den sidste form for privilegium; men har det reelt ført noget godt med sig? Og er der ikke en betydelig forskel på, hvorvidt et demokratisk samfund udsteder et sådant privilegium, eller om et diktatur gør det?

Rune Mariboe, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Estermarie Mandelquist, Søren Kristensen, Klaus Lundahl Engelholt, Anker Heegaard, jens christian jacobsen, Steen Obel, Alvin Jensen, Poul Reynolds, Jørgen Larsen, Susanne Kaspersen, Jeppe Lindholm, Karsten Aaen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er jo ikke konkurrence, når nogle få sidder på det hele. Hvordan faen kan liberalismen forsvare og medvirke til monopoludvikling??
Jeg fatter ikke verden.

Randi Christiansen, Peter Beck-Lauritzen, Mette Overgaard, Estermarie Mandelquist, Erik Karlsen, Klaus Lundahl Engelholt, Tommy Clausen, Ib Christensen, Anker Heegaard, Alvin Jensen, Søren Mortensen, Rolf Andersen, Sven Elming, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Jeppe Lindholm, Svend Elming, Liselotte Paulsen, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Man kan faktisk godt være "heldig" og finde meget billige briller, hvis man accepterer at de er produceret af en stakkel i et fattigt land, og let's face it: Vi er dybest set alle hyklere med hykleri på når vi køber ind.

For nogle år siden gik jeg til en optiker jeg havde fået anbefalet for at købe en såkaldt skærmbrille. Jeg forlod optikeren med et tilbud på over 10.000 kr, men ingen brille. Da jeg kom hjem googlede jeg "billige briller", og simsalabim, dér var en optikerkæde som hed Louis, som solgte briller med min styrke for 195,-!

Det lød for godt til at være sandt, men da butikken lå lige nede ad gaden gik jeg derned. Den var sgu god nok! Jeg kunne godt få et stel med glas i min styrke, og med korrektion for bygningsfejl for 195,- og prisen var ovenikøbet inkl. en systest. MEN, det var med "billige" glas og uden refleksbehandling. Den var dyr, og kostede flere tusinde kr. Fuck reflekser, tænkte jeg (og det gør jeg stadig) og så gik vi ind og lavede synstesten. Undervejs spurgte jeg optikeren, hvordan de kunne leve af at sælge briller til 195,- og jeg fornemmede at de fleste kunder hoppede på den med refleksbehandlingen.

Et par dage efter var min brille klar til afhentning, og da jeg kom hjem og sad med den på, opdagede jeg at der på regningen stod, at hvis jeg købte en ekstra brille indenfor et år så ville jeg få den til halv pris. Det undrer mig stadig at optikeren tog telefonen da jeg ringede og spurgte om jeg kunne få en ekstra brille, bare med normale afstandsglas til 97 en halv? Jo, den var god nok, så den bestilte jeg også. Man må jo holde børnearbejderne beskæftiget, så de kan forsørge deres familier.

Moralen er at de mere kloge snyder de mindre kloge. Det gælder for os alle sammen, men normalt er optikere åbenbart klogere end deres kunder.

Torben Bruhn Andersen, Claus Nielsen, Anker Heegaard, jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen og Jane Jensen anbefalede denne kommentar

Der er altså højkvalitets-alternativer til meget lav pris.

Efterhånden er vi mest i vore hus på Balkan. Men vi har også et lavenergihus oppe i Sverige. Og når vi er på det, efterhånden, årlige sverige-besøg, besøger vi også Glasögonfabrikken.

På Glasögonfabrikken bliver øjnene testet på hyper-moderne udstyr af øjenlægere (der er vist også stadig en optiker). Man vælger brillestel, beslutter coatning og glidende overgang, og kan gå ned for at få en kop kappe. En time senere er brillerne klar til afhentning, og flere konsument-test har vist, at kvaliteten hører til de bedste i Europa.

Hvis man ønsker alle coatninger og bedste glidende overgange, kan prisen løbe op i omkring 3.700 svenske kroner - omkring 2,600 danske kroner.

https://glasogonfabriken.se/priser-och-produkter/

Carl Chr Søndergård, Peter Beck-Lauritzen, Peter Mikkelsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Jensen, Flemming Berger, Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Steffen Gliese, Christel Nellemann, Alvin Jensen og Poul Reynolds anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

på internet kan du købe briller med "hele svineriet" til omkring 1000 kr ialt, uden "svineri" kan prisen komme ned under 500, men så er brillerne grimme og går let i stykker, man skal så selv skaffe en brillerecept eller bare kende de nødvendige data for at få den korrekte brille, jeg har aldrig besøgt en optiker da deres priser er helt vilde.

Jeppe Bundgaard

Da øjnene begynder at blive en smule nærsynet, var jeg i et af brille husene for at få taget mål til nye øjne. Et par med glidende overgang, et par skærmbriller og et par solbriller med styrke. Pris lidt over 13.000. men hør, du kan få et brille abonnement til 630 år måned. Ikke noget med at brillerne så er dine efter x antal måneder. Nej nej. Helt vildt.

Morten Balling

@Jan Weber Fritsbøger

Definer "grim"?

Briller ser du selv igennem, så hvis du undgår at se dit spejlbillede med brillerne på, så skal du blot leve med alle de andres illusion om at begrebet æstetik er ægte. Det kan du nemt, hvis du samtidig tænker på alle de penge du sparer. At penges værdi så er lige så meget en myte som æstetikken er en helt anden historie.

Sigrun Kjartansdottir Durhuus, jens christian jacobsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Når Christian Bennike skriver det her:

"I Europa har tilgangen de senere år været en anden. Hele grunden til, at Margrethe Vestager er blevet en kendt figur i Bruxelles, er netop, at hun har »genoplivet« de europæiske monopollovgivninger, som Financial Times har formuleret det. Som EU’s konkurrencekommissær har hun nedlagt forbud mod fusioner, der kunne skade konkurrencen. Senest blokerede hun til stor fortrydelse for Emannuel Macron for fusionen mellem togafdelingerne i tyske Siemens og franske Alstom. Hun har også udstedt bøder til firmaer, der udnytter deres dominerende markedsposition – mest berømt til Google, Apple og Microsoft."

overser han jo helt, at M. Vestager åbenbart kun giver bøder mm. til firmaer fra USA!, der er i Europa!

F.eks. har hun endnu ikke gjort noget ved det store tyske firma (Bertelsmann?) som har MONOPOL på at udgive forskningsartikler, og hvor forskerne på universiteterne skal købe deres egne artikler!

Og hun nægter at indse, at hvis ikke Alstom og Siemens går sammen, så kommer kineserne (eller amerikanerne!) og køber det ene firma, det andet firma, eller dem begge - fordi kineserne, og amerikanerne har mange, mange flere penge end Alstom, og Siemens, nogensinde vil få, eller have!

Og næsten alle M. Vestagers bøder til (amerikanske) firmaer blevet overruled- bogstaveligt- af EU-domstolen! den har nemlig annulleret dem....

Peter Beck-Lauritzen, Erik Winberg, Pia Nielsen, Bjarne Jensen, Flemming Berger og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ja, hvorfor mon de gør det? fordi de bare er lavet af 'billig? plastic' - et par solbriller fra Ray-Ban f.eks.

Måske fordi der er forskel på plastic og plastic?

Måske fordi du betaler for navnet, for mærket, så du kan gå og se cool ud i dine Ray-ban brlller?

Måske fordi vi betaler ikke for varens produktionspris, altså, hvad det koster reelt at lave varen, men for varens fetich-pris - altså det vi føler, når vi tager et par Ray-ban solbriller på....

Peter Beck-Lauritzen, Pia Nielsen, Claus Nielsen, jens christian jacobsen, Steffen Gliese, René Arestrup, Lise Lotte Rahbek og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

rigtig god artikel der forklare hvorfor monopolkapitalisme, er direkte farligt for vores alles velstand.

jeg kan kun sige det højt og tydeligt TVANGS OPDELING TAK....... lad os få tvangs opdelt monopolerne , så den frie konkurrence kan sikre os alle billigere og bedre produkter

Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Karsten Aaen

Det er dét jeg rabler om, når jeg prøver at anskueliggøre over for økonomer jeg møder på min vej, at "værdi" ikke er et veldefineret aksiom i økonomien, og at det i hvert fald ikke er marginalteorien som kan forklare os hvad værdi egentlig er. Marginalteori og "herlighedsværdi er myter vi alle tror på fordi vi alle bekræfter hinanden i vores illusion, og fordi nogle lever fedt af at smide ved på bålet (f.eks. mig selv da jeg levede af at lave reklame). Den dag vi løber tør for energi (exergi for at være mere nøjagtig), så skal Homo sapiens nok forstå hvad værdi er. Indtil da køber vi Ray-Ban et al ;)

Peter Beck-Lauritzen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, René Arestrup og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Louis sælger i øvrigt stadig briller med enkeltstyrkeglas til 195,-

https://www.louisnielsen.dk/briller/soeg-brille/herrebriller?esp_categor...

Bare husk at sige nej tak til refleksbehandling, letvægtsglas mm. og du er "good to go". De påstår ovenikøbet at brillerne er "smarte" og for at det ikke skal være løgn medfølger der et etui og en pudseklud. Det kunne være at jeg snart skulle prøve nogle nye briller. Til den pris kan alle være med, måske pånær barnet som laver brillerne i en indisk eller kinesisk sweatshop.

Peter Beck-Lauritzen, Henning Kjær og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jørn-Erik Rasmussen

Lise Lotte Rahbek : "Det er jo ikke konkurrence, når nogle få sidder på det hele. Hvordan faen kan liberalismen forsvare og medvirke til monopoludvikling?? Jeg fatter ikke verden."

Dit spørgsmål/undren er velanbragt. Jeg tror bare at "liberalismen" - hvis med dette forstås f.eks. Liberal Alliance, Venstre osv. - i dag egentlig hverken er liberale eller liberalister. De benytter sig blot af en ideologisk forestilling eller overbygning, som skal legitimere en fortsættelse af øget udbytning og udhuling af sociale velfærdsgoder, der blot ses som et "irriterende" fradrag i merværdien og begrænsning af spillerummet for den etablerede herskende klasse

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Nu kan se sammenhæng ...!
Da jeg for år tilbage, jeg havde fyldt 75 år, kom jeg sammen med min kones ind i en odenseanske optikerforretning. Hun skulle ordne noget med hendes kontaktlinser.
Jeg gik rundt og som tidsfordriv kikkede jeg på nogle brillemodeller. Så én, jeg kunne lide. Dog den kostede ca 4000 kr. Nærmere informationer ved skranken viste dog, at dette kunne gøres noget billigere: Ekspeditricen spurgte mig, hvor gammelt jeg var. 75. "Ja, så giver vi 75% rabat!". Smilende sprugte jeg: "Nå, og hvad, hvis jer er 105? Får jeg så 5% cash oveni købet?". Grin. "Nej".
Det endte med jeg købte billerne. Dog sååå billig var de nu ikke. Jeg fik kun 75% på stedet, glassene til fulde pris. Dog istedet noget i nærheden af 4000 kr fik jeg dem for omtrent 1600. - De vandt alligevel noget på gyngerne, hvad de tabte på karrusellen...
Nu kan jeg se, hvordan denne form for

Poul Kristensen

Man kan købe udmærkede, pæne briller for 100 kr, forfatterne for 3-400 hundrede, så billedet er ikke korrekt. Jeg besøgte så noget familie som ligesom jeg også går med briller og det blev nævnt at mine briller var pæne. Da jeg fortalte hvad jeg havde givet for dem blev der grint højt. De havde givet 7500,- og gode briller kunne man da ikke få for mindre end det. Jeg spurgte så hvori forskellen på når maskinerne var de samme og optikerne havde den samme uddannelse osv. Det kunne de ikke svare på.
Så ja, som med Apple, Saint Laurent og B&O, nogen firmaer tager røven på deres kunder.
MEN! Kunderne vil selv narres. Det er et (underligt, synes jeg) behov, men det er der og vil opfyldes, lige meget hvor ødelæggende det er for vores miljø og hvor langt bedre pengene kunne bruges på andre ting.

Carl Chr Søndergård og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er en systemisk fejl ved ureguleret kapitalisme - som Karsten Aaen beskriver så må de Europæiske selskaber fusionere og blive endnu større for ikke at blive opkøbt af amerikanske eller kinesiske selskaber.

Men hvordan skaber man sorte tal i en virksomhed når produktiviteten falder og " manglende konkurrence skaber mindre dynamik og innovation.«.?
Det er nu nået så vidt at selskaberne blot opkøber deres egne aktier. Velstand og profit bliver således samlet på endnu færre hænder.

De her beskrevne "brilleproducenter" producerer vel dybest set ikke noget, så det er vel egentlig misvisende at kalde dem producenter. Nej, "De ejer de kinesiske fabrikker, der producerer brillerne – både stel og linser. Og de ejer de forretninger, der sælger brillerne – i alt 9.100 optikerforretninger over hele verden." her eksemplifiseret ved selskabet EssilorLuxottica. De er egentlig blot manegers af kapital på brillemarkedet.

Hvad får forbrugerne ud af det. - De bliver snydt af smart markedsføring til at købe dårligere produkter - Det er billiger at snyde dem end at udvikle nye materialer der kan erstatte plast eller udvikle briller af andre materialer der gud forbyde det skulle vise sig mere holdbare. Nu er brillerne i stedet produceret med et finish som sikrer at de med jævne mellemrum må skiftes ud - Der opstår f.eks. mærkelige optiske fænomener og pletter i synsfeltet efter nogle år. Men der er stadig en brille for alle pengepunge.

Hvordan kan kapitalismen overleve. Når først det hele er koncentreret og ejet af ganske få kan forbrugerne måske tvinges/ ledes i retning af at leje produktet til en pris som selskaberne fastsætter. Indsæt venligst en fast udgift på x antal kr i budgettet til briller. Kun de mest velhavende køber og det skal nok vise sig dyrt at være fattig.

Det giver magt. Da det amerikanske brillefirma Oakley nægtede at lade sig opkøbe af EssilorLuxottica, nægtede EssilorLuxottica bare at sælge Oakley-briller i deres butikker. Og så blev Oakley alligevel solgt.

Randi Christiansen, Hanne Utoft, jens rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Søren Kristensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ved ikke om jeg skulle have gået til Louis Nielsen, da jeg fik brug for briller. Men de havde en kampagne: Briller med flydende overgang til under 500 kr. Indenfor i butikken lærte jeg at for 500 kr. får man et lille stort set ubrugeligt læsefelt i bunden af synsfeltet og jeg blev rådet til at ofre lidt mere på et ordentligt udsyn. Efter en glidende overgang op ad kvalitetsstigen stoppede jeg ved et sæt designerbriller til 3500 kr. med det største læsefelt. Men så var der lige et tilbud om også at få et sæt solbriller med i handelsen, ligeledes med flydende overgang og for kun yderligere 1500 kr. Og hvorfor ikke? Det skal jeg sige, fordi det var gråvejr de næste fjorten dage og snu som jeg er lykkedes det mig at få byttet solbrillerne til et par reservebriller med klart glas og det var godt gjort, for kun et par dage efter satte jeg mig på det første sæt og de blev helt skæve. Det lykkedes mig senere at rette stellet ud og fordi glassene i de tynde designerbriller har det med at falde ud, når den lille skrue der holder dem går løs, har ekstra-brillerne været guld værd. De kommer lejlighedsvis frem, efter jeg selv har overtaget opgaven med at fæstne den slappe skrue.
For ikke så længe siden var jeg inde og forhøre mig om muligheden for evt. at få opgraderet reservebrillerne, som nu har ligget stort set ubrugte i fem år. Men kun for at lære at man ikke genbruger brillestel, det kan simpelthen ikke betale sig. Det er glasset det handler om og dem der koster pengene. Så hvis jeg mente jeg trængte til nye briller, så var det bare forfra med ny synstest og nye briller. Det tænker jeg så stadig lige lidt over - og om jeg skal gå til Louis Nielsen. Desværre er jeg bange for at det er lige meget hvor jeg går hen og hvilke kampagner de kører, så skal de nok få mig lænset mig for de næste 5.000 kr.
Briller med flerstykeglas til kun 500 kr! Min bare…

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Jeg noterer mig at de personer der beskriver hvordan de har købt briller til 6-7 tusind, tilsyneladende ikke har prøvet de billige. De går ind i butikken, får at vide at de ikke skal købe de billige "for de duer ikke" - og så gør de det fandeme!
Åbenbart den slags mennesker der stoler på deres bankrådgiver.

Jørgen Wentzlau

Det er værdiskabelsen i USA der er roden til det meste!!

USA's økonomi efter Vietnam krigen, var årsag til, at de måtte op give, at indløse dollar for guld. En handling der var årsag til olie stigningerne i 70erne, i stedet fik vi en monetær union med digitale penge, der bygger på pengeskabelse via gæld-- ingen gæld ingen værdiskabelse. Penge skabes før værdierne, som gæld, USA trykker dollarne selv. Når gælden betales tilbage, har man forinden erhvervet værdier, overtaget andre firmaer, erobret markeder eller råstoffer. USA's budgetunderskud skal ses i det lys. Og hjælpe pakker ligeså.
Begrænsningen ligger i det energiforbrug serverparkerne på fører klodens opvarmning til overvågning og beregning af gæld i USA såvel som
Kina. Formoder kineserne allerrede har fået guldet. Det er den amerikanske national bank der står TECH firmaerne, og de skal spionere for staten ligesom de kinesiske skal. Al den overvågning belaster klimaet på kloden

Søren Kristensen

@Poul
Jeg har lige så lidt tiltro til brilleforretningerne som til bankerne. Men det gik hurtigt op for mig, at briller med flerstyrkeglas til under et par tusind er en illusion og til den pris vil jeg have noget ordentligt. At det så blev lidt dyrere skyldes både min forfængelighed og omtalte forsigtighed, der skulle vise sig at være fornuftig. Der er dog stadigvæk langt fra fra 500 til et par tusinde og til den første pris havde jeg nok kunne gå lidt på kompromis med æstetikken. Jeg mener, hvis jeg blev træt af brillen kunne jeg jo bare købe en ny.

Randi Christiansen

Jeg har været brillebærer, siden jeg var tre år. Husker stadig besøgene hos ’øjet får hvile i brillen fra thiele’ - og de første af slagsen til børn var de såkaldte sygekassebriller, ikke flatterende. Heldigvis kunne fiksere modeller fås, da jeg nåede skolealderen, og jeg var helt immun over for drillerier, som jeg derfor ikke engang husker at have været udsat for. Derimod blev jeg i frikvarteret omgivet af en hånende hob, da jeg havde verdens mest ufikse randsyede snøresko på.

Jeg havde høj plusstyrke, og de bedste briller, jeg har haft indtil jeg som 25 årig fik kontaktlinser, var en smal tresser model. Den savner jeg stadig.

Således kommenteret om æstetikkens betydning ...

Med hensyn til brillens pris er den jo bl.a. funderet i en højt specialiseret faglighed, som optikeren giver, når brille og glas vælges og tilpasses. Men i lighed med andre sundhedsmæssige nødvendigheder, tandlægebesøg f.eks., kan det være en stor belastning på et ydmygt budget. Hvorfor man derfor bør kunne søge indtægtsbestemt støtte til disse nødendige udgifter.

Niels Erlinger

Louis Nielsen’s briller bliver lavet på en stor fabrik i Ungarn.
Og så har de udsalg et par gange om året, hvor man kan få en enkeltstyrke brille for 100 kr.
Og her plejer jeg, at købe 4 par om året, 2 som læse brille og 2 lidt svagere til alment brug.