Nyhed
Læsetid: 8 min.

Jurister advarer om folkemord i Kina og tre andre historier fra verden

I en ny rapport opfordrer sammenslutningen af britiske rettighedsadvokater det internationale samfund til at sanktionere og lægge pres på Kina for at sætte en stopper for overgreb på muslimske mindretal i landet
Siden 2017 er mange hundredetusinde – nogle estimater siger over halvanden million – uighurer blevet tvunget ind i interneringslejre for at gennemgå politisk indoktrinering på ubestemt tid.

Siden 2017 er mange hundredetusinde – nogle estimater siger over halvanden million – uighurer blevet tvunget ind i interneringslejre for at gennemgå politisk indoktrinering på ubestemt tid.

Greg Baker

Udland
25. juli 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Jurister advarer om folkemord i Kina

Kinas undertrykkelse af den muslimske minoritet uighurerne og af andre muslimske mindretal bør få udlandet til at handle.

Det konkluderer sammenslutningen af britiske rettighedsadvokater, the Bar Human Rights Committee of England and Wales, i en ny 54-siders rapport om situationen i Kinas nordvestlige Xinjiang-provins. Rapporten indeholder de hidtil mest detaljerede anbefalinger for, hvordan udenlandske stater bør forholde sig til den voksende bevisbyrde om statssanktionerede overgreb i regionen.

Uighurerne udgør en befolkningsgruppe på omkring 11 millioner, hvilket svarer til godt halvdelen af provinsens indbyggere. De er underlagt en omfattende kampagne med det officielle mål at udrydde separatisme og religiøs ekstremisme. Siden 2017 er mange hundredetusinde – nogle estimater siger over halvanden million – uighurer blevet tvunget ind i interneringslejre for at gennemgå politisk indoktrinering på ubestemt tid. Rapporten understreger, at Kina har underskrevet en række internationale konventioner mod racediskrimination, slaveri, tortur og folkemord. De britiske jurister vurderer, at mængden af dokumentation rejser alvorlig bekymring for, at der er begået brud på konventionen om folkemord.

»Disse handlinger inkluderer drab under indespærring, andre udenretlige drab, alvorlig kropslig eller psykisk skade inklusive seksuel vold og andre indgreb beregnet til at ødelægge de fængslede personer, foranstaltninger såsom tvungen sterilisering, tvangsabortering, tvangsforebyggelse og tvangsadskillelse af kønnene, der kan udgøre begrænsninger for fødsler i gruppen og adskillelse af børn fra den beskyttede gruppe og overførsel til ikkemedlemmer af gruppen,« fremgår det af rapporten. Den understreger yderligere, at alle lande, der har underskrevet FN’s konvention om folkemord, er forpligtet til at gribe til handling, når en alvorlig risiko for et folkemord foreligger.

»Forpligtelsen til at forhindre folkemord indgås fra det øjeblik, staten lærer eller burde vide, at der foreligger en alvorlig risiko for, at folkedrab vil blive begået«.

Derfor anbefaler de britiske rettighedseksperter, at det internationale samfund tager både diplomatiske, juridiske og økonomiske foranstaltninger i brug. Det gælder blandt andet indførelse af såkaldte Magnitsky-sanktioner rettet mod individer involveret i grove brud på menneskerettigheder i Xinjiang.

Rapporten kommer i forlængelse af en række nye afsløringer og lækkede dokumenter, der de seneste uger og måneder er kommet frem. De har blandt andet blotlagt den omfattende brug af tvangssterilisering af uighurer og givet indblik i den kinesiske ledelses politik for regionen.

Senest har en video af en fangetransport vakt debat og skabt fornyet frygt for et kinesisk folkemord. Videoen er optaget med drone ved en togstation i Kina, hvor hundredvis af kronragede fanger med bind for øjnene sidder på jorden med hænderne bundet bag ryggen. Optagelserne er lagt anonymt på YouTube, men stammer ifølge Nathan Ruser fra tænketanken Australian Strategic Policy Institute fra en kinesisk database og er lavet af kinesiske sikkerhedsstyrker.

Ruser er ekspert i analyser af satellitbilleder og er kommet frem til, at hændelsen fandt sted i april sidste år. Angiveligt er fangerne på vej fra byen Kashgar til en interneringslejr et andet sted i Xinjiang-provinsen, skriver han på Twitter. Den foruroligende video fik tidligere på ugen den største jødiske organisation i Storbritannien til at forfatte et åbent brev til den kinesiske ambassadør i London. I brevet fremhæver organisationens præsident, Marie van der Zyl, sammenfaldet mellem videooptagelserne, og hvad jøderne blev udsat for i Nazityskland.

»Kina risikerer at formøble sine resultater og sabotere sin egen arv, hvis landet ikke formår at tage ved lære af historien. Verden vil hverken tilgive eller glemme et folkedrab mod det uighurske folk,« skriver hun.

  • Frossen konflikt blusser op i Kaukasus

I sidste uge udbrød der militære kampe mellem de to kaukasiske lande Armenien og Aserbajdsjan. Sammenstødene begyndte den 12. juli med brug af artilleri og droner. Armenien melder om fire dødsfald, mens Aserbajdsjan rapporterer 13 døde.

Under Sovjetunionens sammenbrud for 30 år siden gik de to nye, selvstændige nationer i krig med hinanden over regionen Nagorno-Karabakh – et armensk-kontrolleret område i Aserbajdsjan. Omkring 30.000 mennesker blev dræbt i den seks år lange krig, som varede fra 1988 til 1994, og i dag er der endnu ingen egentlig fredsaftale.

Eskaleringen i sidste uge betragtes som den alvorligste siden 2016, og selv om begge lande ønsker at fortsætte de politiske forhandlinger i retning af en fredelig løsning, står de fast på rettigheden til at forsvare sig militært.

»Armenien er et land, der tilstræber stabilitet og afviser enhver militær løsning eller militær måde at føre politik på i vores region. Vi afviser dette diplomatisk og politisk. Men vi er bestemt også parate til at forsvare os selv,« udtalte den armenske udenrigsminister, Zohrab Mnatsakanyan, i et interview på Sky News Arabia.

Omvendt lød det fra Aserbajdsjans side:

»Armenien må ikke glemme, at vores styrker har avancerede missilsystemer, der er i stand til at ramme Metsamor-atomkraftværket, hvilket ville være en katastrofe for landet,« sagde talspersonen fra det aserbajdsjanske forsvarsministerium, Vagif Dargyakhly, ifølge nyhedsmediet TASS.

Der er umiddelbart ikke noget nyt i den hårde retorik eller de militære sammenstød. Men kampene foregår nu uden for Nagorno-Karabakh cirka 300 kilometer nord for regionen.

I dette område løber Baku-Tbilisi-Ceyhan-olierørledningen, der går fra Aserbajdsjan til den tyrkiske havn Ceyhan ved Middelhavet. Under de nuværende kampe har Tyrkiet støttet Aserbajdsjan og tilbudt landet både en finansiel og militær håndsrækning.

Rusland, som plejer at støtte Armenien, opfordrer begge lande til at gå i dialog og finde en fredelig løsning.

Også OSCE’s Minsk-gruppe, der leder fredsforhandlingerne mellem de to lande, har appelleret til en nedtrapning af konflikten. Derudover håber man, at det neutrale observatørhold, der har holdt øje med våbenhvilen i Nagorno-Karabakh, snart kan vende tilbage. Observatørerne forlod området i marts på grund af coronaepidemien.

  • Rapport: Åbent hus for russisk indblanding i britisk politik

Det er ikke i sig selv overraskende, at Rusland formodentlig gentagne gange har forsøgt at influere valg og folkeafstemninger i Storbritannien. Det er faktisk forventeligt og bliver i den længe ventede rapport fra parlamentets sikkerhedsudvalg kaldt »Den nye normal«.

Ruslands udbyggede cyberhær af bots og hackere i tusindvis var med stor sandsynlighed aktive under folkeafstemningen om skotsk uafhængighed i 2014. Om de også var det under Brexit-folkeafstemningen i 2016, ved vi ikke, for ingen har bekymret sig om at undersøge det.

Det er den overraskende konklusion på rapporten, der har været undervejs i hele 18 måneder og højst usædvanligt fik bremset sin planlagte offentliggørelse før parlamentsvalget i 2019 af premierministeren selv. Udskydelsen førte dengang til mistanke om, at der måske ikke var rent mel i Boris Johnson og Team Leaves pose i 2016 i forhold til Rusland.

Rapporten finder ikke nogen rygende pistol – men der er som nævnt heller ikke blevet brugt tid på at søge. Sikkerhedsudvalget anbefaler en sådan undersøgelse, men det vil Boris Johnson ikke høre tale om:

»Der er ingen beviser, som peger på indblanding, og en sådan tilbageskuende proces er der ikke brug for,« sagde premierministeren tirsdag.

Mange er uenige med ham, og man kan spørge sig selv, hvorfor russerne, der både var aktive ved det seneste amerikanske præsidentvalg og i Skotland, dog skulle have undladt at forsøge også at influere Brexit-afstemningen? Så længe sagen ikke undersøges, vil mistanken hænge i luften, og det fremmer hverken det britiske demokratis eller Johnsons omdømme.

Rapporten understreger også det problematiske i, at et anseeligt antal russiske rigmænd og oligarker med tætte forbindelser til Kreml opholder sig i London, hvilket konkret giver dem mulighed for at blande sig i britisk erhvervsliv og politik.

Alle navne i den udgivne rapport er streget over, men det er almindelig kendt, at den største kvindelige pengedonor til Boris Johnsons konservative parti er russer. I rapporten undrer man sig over, at man har »budt oligarkerne og deres penge velkomne med åbne arme og givet dem mulighed for at vaske deres beskidte penge og bruge London som ’møntvaskeri’«.

Alt i alt tegner der sig et billede af et britisk politisk system, der enten er naivt, dovent eller inkompetent – og måske en kombination af alle tre. Rusland benægter at have blandet sig i britisk politik og siger, at beskyldningerne er udtryk for fobi mod alt russisk.

  • Egypten og Tyrkiet tættere på konflikt i Libyen

Egypterne har i årtier haft et anstrengt forhold til tyrkiske magthavere, som man ofte forbinder med den osmanniske fortid og undertrykkelsen af araberne.

Og denne realitet har ikke ændret sig meget i dag, specielt når præsident Recep Tayyip Erdogans syriske krigere står ved Middelhavsbyen Sirte i naboandet Libyen og taler om stormagtsambitioner.

Som omtalt i torsdagsavisen har Tyrkiet siden januar eskaleret sine aktiviteter i Middelhavsregionen og Libyen, og nu har denne realitet for alvor fået de egyptiske generaler på mærkerne.

Midt på ugen stemte det egyptiske parlament med et overvældende flertal for en militærintervention i det østlige Libyen. Det sker som forberedelse til et eventuelt forsøg på at bremse de tyrkiskstøttede styrkers fremmarch ved byen Sirte.

Hvornår interventionen finder sted er uvist, og spørgsmålet om interventionens omfang er på ingen måde afgjort endnu. Alt afhænger af, om tyrkerne gør alvor af truslen og angriber Sirte. En by, som den egyptiske diktator Abdel Fatah al-Sisi flere gange har sagt, udgør en rød linje for Kairo.

»Al-Sisi vil ikke blive tvunget til at eskalere, medmindre de tyrkiskstøttede styrker krydser den linje. Men hvorvidt al-Sisi i sidste ende vil eller ikke vil handle, er selvfølgelig heller ikke 100 procent sikkert«, siger Yezid Sayigh, forsker ved Carnegie Middle East Center til Information.

Strategisk by

Havnebyen Sirte, Gaddafis hjemby og en afgørende olieby, er hurtigt ved at blive et hotspot for to rivaliserende akser i Mellemøsten.

På den ene side er der antityrkiske regimer som De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Saudi- Arabien, som støttes af Frankrig og Rusland. Alle står bag krigsherren Khalifa Haftar, der indtil videre har haft held med at håndtere de libyske stammer på landjorden.

På den anden side er der den FN-støttede regering, der får opbakning fra Tyrkiet og Qatar. Indtil for nylig var regeringen belejret i hovedstaden Tripoli. Men tyrkerne vendte slagets gang, da man øgede indsatsen ved blandt andet intens brug af tyrkiskbyggede droner.

Truslen om en væbnet konflikt mellem Tyrkiet og Egypten har fået internationale aktører til at fokusere på Libyen igen. Denne uge udsendte Tyskland, Frankrig og Italien en trussel om at håndhæve en mangeårig FN-våbenembargo mod Libyen. Om det sker, er uvist på nuværende tidspunkt.

Alt i alt tyder det på, at meget afhænger af, om Tyrkiet virkelig angriber byen Sirte. Nogle eksperter påpeger, at Egyptens trusler om en intervention måske blot skal ses som optakt til forhandlinger om Sirte.

»Ingen ønsker at se en eskalering i Libyen,« siger Mirette Mabrouk, forsker ved Middle East Institute i Washington, til The Independent.

»Truslen om en eskalering i vold og forvandling til en større stedfortræderkrig kan muligvis kickstarte en politisk løsning.«

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Kina var min ven, nu er de det igen, men indimellem var de det nu også buhh. Sådan er det, nu er der knap så meget Panda og H.C. Andersen over det. U.S.A. har talt, Fint nok, men hvorfor indrømmer de rø...... aldrig, at det er sådan det er! Hvor har vi set eller læst om noget lignende henne og hvorfor er Fru. Jensen travlt optaget med sin Coronamaske istedet for dette her? Man græmmes!