Analyse
Læsetid: 4 min.

Kampen om Hongkong er også kampen om det lukrative finansmarked

Briterne fører an i fordømmelsen af Kinas nye sikkerhedslov og stiller opholdstilladelse til millioner af hongkong-borgere i udsigt. Dermed forværres forholdet til Beijing yderligere. Spørgsmålet er hvor langt Boris Johnson tør gå
Myndighederne anholder borgere i Hongkong som protesterer mod den sikkerhedslov, som Kina for nyligt vedtog. Storbritannien har tilbud opholdstilladelse til millioner af hongkongborgere.

Myndighederne anholder borgere i Hongkong som protesterer mod den sikkerhedslov, som Kina for nyligt vedtog. Storbritannien har tilbud opholdstilladelse til millioner af hongkongborgere.

Anthony Wallace

Udland
4. juli 2020

Storbritannien har gentaget sit løfte om at udstede åbne invitationer til de cirka tre millioner hongkong-borgere, som er i besiddelse af et British National Overseas pas (BNO). De vil herefter frit kunne slå sig ned i Storbritannien. Invitationen er en reaktion på den nye vidtgående kinesiske sikkerhedslov indført den 1. juli i Hongkong, der gør det muligt for de kinesiske myndigheder at straffe handlinger, der vurderes som værende oprør, forsøg på løsrivelse eller terrorhandlinger mod Kina med fængsel på op til livstid.

Premierminister Boris Johnson sagde i Underhuset torsdag, at det var det eneste rigtige at gøre, og at Storbritannien naturligvis ville hjælpe sine venner i nødens stund. Udenrigsminister Dominic Raab tilføjede, at der for Hongkongs borgere bliver tale om en mulighed for at bo og arbejde i Storbritannien i fem år, hvorefter tilflytterne vil opnå såkaldt settled status og dermed vil kunne søge om en yderligere forlængelse på 12 år.

Det britiske parlament støtter bredt op om regeringens udspil, og en ny meningsmåling viser, at hele 66 procent af briterne er enige, mens kun 11 procent er uenige.

Storbritannien og Kina på koalitionskurs

Dermed fortsætter Storbritannien sin koalitionskurs med Beijing. Briterne beskylder Kina for at bryde den såkaldte joint declaration fra 1997, hvori Hongkong tildeles et andet juridisk system end resten af Kina indtil 2047 – en aftale kendt som »ét land, to systemer«.

Storbritannien skal desuden hen over sommeren tage stilling til, om man vil fratage kinesiske Huawei retten til at udrulle 5G-netværket i Storbritannien. Boris Johnson, der oprindeligt var positivt indstillet over for det kinesiske samarbejde, er nu presset fra både oppositionen og egne rækker for at tilbagekalde Huaweis tilladelse.

Beijing er mildt sagt ikke begejstret for det britiske udspil. Kinas ambassadør i London, Liu Xiaoming, svarede i en pressemeddelelse skarpt tilbage:

»Kina vil tage de nødvendige forholdsregler. Storbritannien har ingen suverænitet, ingen lovkrav og ingen ret til overvågning, når det gælder Hongkong,« udtalte ambassadøren, der beskylder Storbritannien for at bryde international lov.

Australien er med om bord

Hvad de »nødvendige forholdsregler« er, vides endnu ikke, men der er formodentlig tale om gengældelse på handelsfronten. Noget lignende har Australien oplevet ved flere lejligheder, når det har modsat sig Beijings ønsker. Blandt andet har de kinesiske myndigheder i år sat en stopper for import af australsk byg til en værdi af 600 millioner dollar, efter at forholdet de to lande imellem gradvis er blevet mere tilspidset.

Australierne overvejer nu at give Hongkongs borgere et lignende tilbud om opholds- og arbejdstilladelse. Australiens tidligere udenrigsminister, Alexander Downer, sagde torsdag til BBC, at der er et bydende behov for, at Vesten nu står sammen om at stille krav til Kina.

»Vi bliver nødt til at stå fast på disse afgørende menneskerettigheder, hvad er vores samfund ellers værd? Der har desværre været en tendens til, at vores principfasthed ikke gjaldt Kina. Det må nu stoppe. Jeg byder Storbritanniens udspil velkomment, og håber at mange andre lande også vil støtte op om de principper, der forsvarer hongkong-borgernes basale rettigheder,« sagde Alexander Downer.

Der er næppe nogen tvivl om, at ønsket om at bakke Hongkongs borgere op i deres tab af grundlæggende rettigheder er reelt. Storbritannien har stadig uhyre tætte bånd til den asiatiske bystat, men Hongkongs strategisk vigtige position som et globalt handelscentrum spiller utvivlsomt også ind. Lige siden Brexit-afstemningen i 2016 har mange i City of London (Londons finanscentrum) frygtet, at de store investeringsbanker og forsikringsselskaber ville flytte til Hongkong. Midt i en meget usikker fremtid uden for EU giver Boris Johnsons løfte til millioner af hongkong-borgere en mulighed for at lede både virksomheder og dygtige finansfolk den anden vej, og London er ikke alene om at forsøge at tiltrække viden og kapital fra Hongkong.

Kampen om Hongkongs aktiver

Singapore, den regionale finanscentrumskonkurrent, forsøger nu aktivt at tiltrække virksomheder og kapitalfonde i milliardklassen fra Hongkong. Usikkerheden om, hvad Kinas nye tiltag kommer til at betyde for finanssektoren, forventes at komme andre markeder til gode. Japan er også aktivt i forsøget på at sikre sig sin del af de mange lukrative firmaer.

Det er usikkert, hvor mange af Hongkongs borgere, der rent faktisk vil benytte sig af Storbritanniens tilbud. Adspurgt i parlamentet, hvor de skulle bo, hvis de kom – Storbritannien har en eklatant boligmangel – afslog Boris Johnson at forholde sig til det forventede antal tilrejsende. Men det står fast, at hongkongborgerne ikke skal leve op til det pointsystem, som alle andre immigranter bliver bedømt efter.

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om det alt sammen bliver til noget. Altså, hvor langt vil Kina gå for at forhindre et exodus og en mulig ødelæggelse af Hongkongs position som finanscentrum? Og hvor meget hardball Storbritannien tør spille over for verdens nye økonomiske supermagt her midt i en Brexit-tid, hvor man i den grad har brug for bilaterale aftaler rundt om i verden? Lige nu handler det mest om ord, trusler og løfter, men det kan hurtigt blive Boris Johnsons første udenrigspolitiske manddomsprøve uden for EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Tilsyneladende har alle de lande der brokker sig mest en fortid som engelske kolonier - med samme ulighedskabende valgsystem,retssystem,uddannelsessystem og selvfølgelig efterretningssystem som det gamle imperium hvor Solen aldrig gik ned. Klar at englænderne følger Boris Johnson i tykt og tyndt når Kina begynder at sætte spørgsmåltegn ved den magtfordeling. Hvornår opdager vesten at alle er i samme båd når det drejer sig om klimaet ?

Jens Østergård

Koalition og kollision er to meget forskellige ting!