Analyse
Læsetid: 5 min.

En kaotisk kampagne mod spredning af corona i USA kan give økonomisk tilbageslag i efteråret

Udbredt modstand mod maskepåbud i nogle amerikanske regioner og de lange svartider på coronatest gør det praktisk talt umuligt for myndighederne at bringe virussen under kontrol. En ny økonomisk nedtur til efteråret kan betyde politisk tæsk til Trump og republikanerne
Amerikanere, der er blevet påvirket af den skrumpende økonomi som følge af coronaudbruddet, modtager varer doneret af Houston Food Bank.

Amerikanere, der er blevet påvirket af den skrumpende økonomi som følge af coronaudbruddet, modtager varer doneret af Houston Food Bank.

Adrees Latif

Udland
20. juli 2020

Der er en ting, man ikke kan bebrejde Oklahomas republikanske guvernør Kevin Stitt. Det er at være inkonsekvent i sin håndtering af et nyt coronaudbrud i den konservative sydstat.

Guvernøren har konstant ytret sin modstand mod at påbyde Oklahomas indbyggere at bruge mundbind i det offentlige rum. Og da han i sidste uge blev testet positiv for COVID-19, vaklede han ikke i sin overbevisning.

»Det er ikke min opgave at vælge individuelle frihedsrettigheder til eller fra,« lød det fra den republikanske guvernør, da han på et virtuelt møde med pressen blev spurgt, om han nu ville pålægge Oklahomas indbyggere at dække deres underansigt.

Det er dog sandsynligt, at guvernøren og andre republikanske delstatspolitikere snart vil opgive deres opfattelse af, at der eksisterer en modsætning mellem individuelle friheder og hensynet til det almene vel.

Flere og flere guvernører – også republikanske – har gjort det obligatorisk for indbyggere at bruge bind om mund og næse. Varehuskæder som Walmart og Target samt Matas’ pendant i USA, CVS, har også indført et påbud.

Ikke desto mindre antyder meningsmålinger, at en fjerdedel af amerikanerne stadig modsætter sig benyttelse af masker. I hårdt ramte Texas har politikere i konservative kommuner og amter protesteret højlydt over den republikanske guvernør Greg Abbotts påbud.

I Alabama gør lokale myndigheder indsigelser mod den republikanske guvernørs nylige dekret om »maskering«.

I nabostaten Georgia er den republikanske guvernør Brian Kemp derimod rasende over, at borgmester Keisha Lance Bottom har indført påbud om mundbind i Georgias hovedstad, Atlanta. Det er i strid med et dekret, guvernøren har udstedt, som gør det frivilligt i delstaten.

I Oklahoma har striden taget en anden drejning. Her vedtog kommunalrådene i delstatens to største byer – Oklahoma City og Tulsa – forleden at indføre et påbud om mundbind, selv om den coronasyge guvernør har befalet, det skal være frivilligt.

Og på topniveau i Washington D.C. har præsident Donald Trump indtil for en uge siden afvist at opfordre befolkningen til at følge en anbefaling fra Center for Disease Control, CDC, om at dække underansigtet i det offentlige rum. Siden er han kommet på andre tanker og siger, det nok ville være en god idé.

Mest effektive værn

Både Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og CDC mener, at bind for mund og næse er det mest effektive værn mod at blive smittet af COVID-19 og sprede smitten til andre.

Repræsentative stikprøver, The New York Times har fået taget af titusinder af amerikanere i alle 50 delstater, påviser en geografisk sammenhæng mellem nye coronaudbrud og vægring mod at bruge mundbind. Det er præcis i Florida, Texas og sydstaterne, at folk er mindst tilbøjelige til at værne sig mod smitte med bind for mund og næse.

Situationen ville være en ganske anden, hvis WHO’s og CDC’s råd blev fulgt. I et interview med Journal of the American Medical Association i sidste uge sagde direktør for CDC‚ Robert Redfield, at USA ville være i stand til at bringe virussen under kontrol i løbet af en måned eller to, hvis alle amerikanere dækkede deres underansigt.

I de seneste fire uger har den smitsomme coronavirus spredt sig så hastigt som en skovbrand i Arizona, Californien, Florida, Texas, sydstaterne og de to nordvestlige delstater, Oregon og Washington. Den 17. juni blev 23.000 konstateret smittet i USA. Præcis en måned senere var tallet steget til 76.000 om dagen. En eksplosiv udvikling.

Stigningen i det dagligt rapporterede dødstal har derimod fulgt en siksakkurs. Den 17. juni døde 742 amerikanere med COVID-19. Den 5. juli døde 212. Fredag i sidste uge var tallet steget til 936. Rekorden er fra 6. maj med 2.701 døde.

Epidemiologer har to forklaringer på diskrepansen mellem det høje dødstal i april-maj og det relativt lave dødstal pr. dag i midten af juli: Flere unge amerikanere bliver smittede, og hospitalerne er blevet bedre til at behandle og redde syge patienter.

Men dødstallet vil ikke fortsætte med at ligge på et relativt lavt niveau, hvis den eksplosive spredning af virussen fortsætter uantastet. Ældre amerikanere vil blive smittet af de unge og forventes snart at ville dø i et højere antal. Det vil vække en udbredt frygt i store dele af befolkningen, der vil være bange for at forlade deres hjem, sende børn i skole og gå på arbejde.

Økonomisk efterspil

Til efteråret forventes de økonomiske konsekvenser derfor at blive yderst alvorlige for USA, hvilket kan skade præsident Donald Trumps chance for at blive genvalgt. Meningsmålinger viser, at Trumps bedste kort på hånden er hans styring af økonomien, inden pandemien slog ned i USA i marts.

Efter genåbningen i alle 50 delstater i maj og juni virkede det i første omgang, som om Trump havde heldet med sig. Hjulene kom godt i gang i Californien, Florida, Texas og sydstaterne. Men nu har disse delstater slået bremserne i, og alt afhængigt af hvilken delstat det handler om, er der enten lukket delvist ned, eller også holdes der pause.

I det nordøstlige hjørne af USA og i nogle få delstater i Midtvesten ventede man derimod med at starte første fase af genåbningen, indtil antallet af smittetilfælde var faldet konstant over to uger. I alle disse stater er det indtil videre lykkedes at nå til fase tre og fire uden at blive udsat for nye kritiske coronaudbrud.

I disse regioner er faren dog langtfra drevet over. Myndighederne i det nordøstlige USA frygter, at beboere fra delstater uden påbud om mundbind vil bringe virussen med sig som besøgende turister.

Ud over manglen på et national maskepåbud er der opstået et andet presserende problem, der kan føre til et alvorligt tilbageslag i bekæmpelsen af COVID-19. De to private selskaber, der står for at analysere test, har ikke længere nok kapacitet til at svare inden for et tidsrum på tre-fire dage, hvor en COVID-patient er mest smittefarlig. Ventetiden er løbet op i en uge eller længere.

I denne weekend afviste Det Hvide Hus endda at godkende demokraters og republikaneres ønske om at bevilge penge til at udvide USA’s kapacitet til at analysere test. Epidemiologer understreger, at de lange svartider gør det omsonst at opspore de personer, den smittede har været i kontakt med. De vil allerede være blevet syge og have smittet andre.

Udsigten til en hurtig tilbagevenden til økonomisk vækst ser derfor sort ud. Økonomer på Wall Street forudsagde i maj en vækstrate på 15-20 procent i USA i andet halvår – en prognose, der nu anses for usandsynlig. Nye tal fra juli peger på en faldende stigningstakt i udbuddet af nye stillinger i næsten alle erhverv og flere nye ansøgere om arbejdsløshedsunderstøttelse.

Coronavirussens fortsatte hærgen i USA har ydermere bragt genåbningen af folkeskoler og gymnasier i fare. Hvis skolerne må fortsætte undervisningen online i efteråret, vil mange forældre ikke kunne tage på arbejde. Det kan især skade de livsnødvendige sektorer i økonomien, der er afhængige af manuel arbejdskraft.

Udsigten til en økonomisk nedtur i efteråret har vakt alarm i Washington, hvor demokrater, republikanere og Det Hvide Hus nu endelig er begyndt at diskutere en fjerde redningspakke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Økonomer på Wall Street forudsagde i maj en vækstrate på 15-20 procent i USA i andet halvår". Det må da vist være en trykfejl. Ellers skulle USAs vækstrate være mange gange større end Kinas.
Med til historien hører også, at Trump ikke ønsker, at der testes. Han betragter nemlig ethvert positiv testresultat som en kritik af hans egen politik. En vej til succes er derfor at reducere antallet af positive testresultater ved at undlade at teste. Det er da osse helt logisk, ikke?

Holger Nielsen, Alvin Jensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Jørgensen

Hej Søren, ja jeg studsede også lidt da jeg læste vækstrate på 15-20 %, men tror at det skal ses i sammenhæng med at U.S.A i kvartalet før mistede exceptionelt mange jobs , og at man havde forventet en hurtig genopretning, som nu lader til at trække ud.

Det jeg finder interessant, er det amerikanske folks modstand imod at bære disse masker, selv om det nu er slået fast gennem erfaringer, at du beskytter dig selv og andre, og derved mindsker spredning. Tit påråber disse individer sig retten til det frie valg, altså "land of the free...", ligesom NRA påråber sig retten til at bære våben i frihedens navn.

Men det begynder nu så småt, at gå op for mig, at for denne type mennesker, har det aldrig handlet om retten til det frie valg, men derimod om retten til at være egoistisk, og hvis mit valg påfører mine medmennesker økonomiske problemer, fysiske lidelser, så blæse være med dem. Hvilket må være en del af det amerikanske demokratis akilleshæl, forskellen er dog denne gang, at her vil dennne type menneskers valg medføre, at flere af deres egne venner og familie vil dø,

dybt suk.... Desværre tror jeg ikke, at dette vil medfører en metareflektion hos denne del af befolkningen.

Holger Nielsen, Lisbeth Glud, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Werner Gass, Rolf Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Det er lidt af en generalisering at sige "det amerikanske folk" mht. til maske modstand.
Hvis man vil forstå de mennesker der stemmer på Trump og som har ringe tillid til myndigheder, så må man først og fremmest forstå at det er mennesker som ikke lever den "amerikanske drøm". Det er derimod mennesker som har et meget lavt indkomst niveau og ofte har ingen eller ringe uddannelse og samtidigt ikke har meget håb om at ændre på dette.
Der er gigantiske forskelle på folk i det amerikanske samfund, derfor er det meget nemt at pege på mere privilegerede grupper og give dem skylden for deres "dårlige" liv. Eller som vi kender det herhjemme, at pege på indvandrere og give dem skylden. Kort sagt det er mennesker som har brug for en årsag til deres egen ringe situation. Derfor stemte mange på Trump fordi han pegede på de ovenfor nævnte grupper som årsag. "Drain the swamp" gik netop ud på et opgør med de "politiske kaster" som dominerer magtbilledet i USA. Der er faktisk ikke så langt fra Trumps oprindelige budskaber og Bernie Sanders. Forskellen på de to er dog at Trump bare kynisk "lader som om" og lader sig bruge af det ekstreme højre og finanskræfter som brødrene Koch m.m. Bernie Sanders virker mere oprigtigt og velovervejet og har også værget sig ved at pege på indvandrere. I DK bruger mange partier over det meste af det politiske spektrum også kynisk folks manglende viden om samfundsforhold til at opnå stemmer. Så vi er nok ikke så forskellige fra "dem derovre".

Holger Nielsen, Alvin Jensen, Rolf Andersen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Anders Jørgensen

Hej Jens, du har ret, der skulle have stået, "dele af det amerikanske folk", sorry. Tænkte entlig primært på Texas og Californien, hvor der er en vis forkærlighed for våben og manglende respekt for masker, hos visse dele af befolkningen.

Holger Nielsen, Lisbeth Glud og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

at pege på privilegerede grupper er jo ofte særdeles relevant, da det er dem som laver reglerne og sætter betingelserne, som de mindst privilegerede skal leve under,
det er virksomhedernes ejere som vælger at underbetale og dermed skaber working poor, og det er politikerne som ikke vil sikre de svageste grupper i tilfælde af ledighed, sygdom, og andre sociale begivenheder,
og så er jeg helt enig i at de højreorienteredes (borgerliges) snak om frihed i virkeligheden handler om frihed til at være total egoist, eller ligefrem frihed til at undertrykke når man kan.

Holger Nielsen, Lisbeth Glud og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar