Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kinas kopister er rykket online

Internethandel har nedbrudt den fysiske barriere, der betød, at falske varer hørte hjemme på kinesiske markeder og originalerne i flotte butikker. Piratkopierne er en del af den kinesisk-amerikanske handelskrig og en hovedpine for danske brands som Ecco
På verdensplan er salget af falske varer en gigantisk, illegal forretning. Ifølge udregninger lavet af OECD og EU’s kontor for intellektuelle rettigheder udgør kopiprodukter 3,3 procent af den globale import. Af samme rapport fra sidste år fremgår det, at omkring 80 procent af kopiproduktionen kommer fra Kina – og fodtøj står øverst på listen som den kopiprodukttype, toldere rundtom i verden konfiskerer mest af.

På verdensplan er salget af falske varer en gigantisk, illegal forretning. Ifølge udregninger lavet af OECD og EU’s kontor for intellektuelle rettigheder udgør kopiprodukter 3,3 procent af den globale import. Af samme rapport fra sidste år fremgår det, at omkring 80 procent af kopiproduktionen kommer fra Kina – og fodtøj står øverst på listen som den kopiprodukttype, toldere rundtom i verden konfiskerer mest af.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
7. juli 2020

Husker du den gang, hvor folketingspolitikerne Charlotte Dyremose, Eyvind Vesselbo, Lars Chr. Lilleholt og Martin Lidegaard blev taget med fingrene i den kinesiske kopikrukke? På turen til Beijing i 2006 fik de daværende medlemmer af Folketingets energiudvalg både nye tasker, tøj og ure – Gucci og Rolex. Alt sammen falsk, billigt og ulovligt. Men som Charlotte Dyremose forklarede til BT:

»Det gjorde alle jo.« Og ja, det gjorde de fleste faktisk. Det var i mange år stort set utænkeligt at besøge Beijing uden at lægge vejen forbi Silkemarkedet eller lignende steder med fake forbrugsgoder i overflod.

Men i dag er mange er kopimarkederne blevet lukket ned. Storbyer som Beijing og Shanghai stræber efter at være moderne og innovative, så myndighederne har ryddet op og smidt mange af kopisterne på porten. De er i stedet fortrængt til sidegader og provinsbyer – og til internettet. Kina er klodens centrum for internethandel både hvad angår udbud og efterspørgsel. Findes det, kan det findes på nettet i Kina.

En solstrålehistorie – men ...

Kombinationen af kinesiske vækstrater og teknologiske muligheder har gjort, at Kinas onlinehandelsplatforme for længst har overhalet deres amerikanske konkurrenter. Egentlig en solstrålehistorie og en stor mulighed for kommercielle interesser fra ind- og udland. Men for virksomheder med et godt brand skaber internethandel også en ny kopiproblemstilling, forklarer Peter Schøtt Knudsen, juridisk direktør i Ecco.

»Førhen var det nemmere at håndtere, fordi det var så tydeligt, at vores butikker solgte originalerne, og på markederne fandt man kopierne. Det var to fysisk helt forskellige kanaler, hvor alle vidste, hvad forskellen var, og hvor priserne var derefter,« siger han.

»Online er problemet, at kunderne kan have svært ved at skelne, så tingene smelter sammen. Derfor var vi nødt til at tage det meget mere alvorligt.«

Ecco startede op i Kina tilbage i 1997. I dag har virksomheden flere end 1.200 butikker spredt ud over hele landet. Og hvor Ecco i Danmark er kendt som et familiemærke, er det i Kina et eksklusivt brand. Efter Nike og Adidas er det blandt de mærker, der bliver kopieret mest. Mange af kopierne sendes ud af landet til købere andre steder.

På verdensplan er salget af falske varer en gigantisk, illegal forretning. Ifølge udregninger lavet af OECD og EU’s kontor for intellektuelle rettigheder udgør kopiprodukter 3,3 procent af den globale import. Af samme rapport fra sidste år fremgår det, at omkring 80 procent af kopiproduktionen kommer fra Kina.

Fodtøj står øverst på listen som den produkttype, toldere rundtom i verden konfiskerer mest af. De enorme pengesummer gør problemet til et internationalt anliggende. Men det er også storpolitik og indgår i handelskrigen mellem USA og Kina. Donald Trump og hans handelsrådgivere har udpeget brud på varemærkeregler og tyveri af intellektuelle rettigheder som et af handelsstridens omdrejningspunkter.

Af den delaftale, som de to lande indgik i januar, fremgår det, at Kina vil arbejde for at bekæmpe krænkelser af ophavsretten og salg af falske varer på e-handelssider. Samme måned underskrev Trump en præsidentiel ordre med henblik på at slå ned på kopiprodukter, før de når frem til amerikanske forbrugere.

»Handel med forfalskede og piratkopierede varer er en plage, der forårsager betydelig skade på vores arbejdstagere, forbrugere, ejere af intellektuel ejendom og økonomi,« udtalte præsidentens handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, ved den lejlighed i en erklæring.

I Kina har regeringen de seneste år flere gange skærpet varemærkeloven, der eksempelvis omhandler stridigheder om navnet på en vare, logoer, slogans, eller hvad der ellers kendetegner en virksomhed eller et produkt. Senest trådte en ny lov i kraft i november. Ofte er problemet, at kinesiske personer eller firmaer registrerer udenlandske virksomheders varemærker, og dermed ejer rettighederne på det kinesiske marked.

»Udviklingen går i den rigtige retning. De kinesiske myndigheder viser stor vilje til at gøre noget, fordi de rigtig gerne vil af med deres renommé som kopister,« siger Charlotte Rask Boddum, partner i advokatfirmaet Patrade.

Den nye lov gør det nemmere at retsforfølge kopister, men det er fortsat afgørende, at udenlandske virksomheder får styr på deres varemærker i Kina.

»En anden udfordring for danske virksomheder drejer sig om kinesiske onlineshoppingportaler som Alibaba. De kinesiske virksomheder er væsentligt bedre til at få solgt produkter på den måde, og så kan danske forbrugere sidde herhjemme og bestille kopivarer og få dem leveret til døren her i Danmark. For at dæmme op for det, kræver det, at man har registreret sit varemærke,« forklarer Charlotte Rask Boddum.

Ny strategi

For at komme internetkopisterne til livs har Ecco lanceret en strategi, hvor Kinas domstole indtager en nøglerolle. Hvordan det typisk går for sig, kan man eksempelvis læse om i retsakter fra byretten i Cangzhou i Hebei-provinsen.

Her stod 38-årige Dou Yunqiang for to år siden tiltalt for ulovligt at have brugt det danske skofirmas varemærke. Beviset blev lagt frem for dommeren i form af et par sorte lædersko købt for 190 kr. Ecco var i sagen repræsenteret af et kinesisk advokatfirma.

Retsakterne beskriver, hvordan advokaten i samarbejde med en notar havde købt skoene på Alibabas e-handelsplatform taobao.com, der er blandt Kinas største. Notarens opgave var at bekræfte, at skoene i retten var de samme, som Ecco’s advokat havde købt i Dou Yunqiangs internetbutik.

Først inde i retslokalet blev forsendelsen åbnet op og et par falske, men meget overbevisende kopi- Ecco-sko lagt frem for dommeren. Dou Yunqiang havde ikke meget at sige til sit forsvar – han var ikke engang mødt op. Alligevel slap han nådigt med at betale sagens omkostninger på omkring 15.000 kr.

»I den konkrete sag havde vi vanskeligt ved at dokumentere, hvor stort salget havde været, men vi får lukket siden ned, og det er det væsentlige. Det er et typisk eksempel og ét af mange. Den slags sager fører vi i hele Kina,« fortæller Peter Schøtt Knudsen.

I de største sager, har dommen lydt på flere års fængsel, erstatninger i millionklassen og beslaglæggelse af tusindvis af sko. Retssagerne koster store ressourcer, men indsatsen betaler sig.

»For et par år siden førte vi en retssag cirka hver anden dag. Det er faldet til i snit at være hver tredje dag nu, så vi kan se, at vores indsats gør en forskel. Men selv om vi oplever, at det går i den rigtige retning, er det stadig et problem. Og jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi slækkede på vores aktiviteter, så ville vi se en stigning i antallet af kopier igen,« siger Peter Schøtt Knudsen.

Serie

For retten i Kina

Kinesiske pelssmuglere, der forsyner kinesere med et eftertragtet statussymbol og river Kopenhagen Fur med i faldet. Kriminelle bander, der overtager magten i en hel landsby, og en ingeniør hos Novozymes, der stjæler knowhow. I en ny serie træder Information inden for i de kinesiske retssale, hvor små og store sager giver indblik i danske virksomheders udfordringer og konflikter i Kina – og ikke mindst de miljøer de udspiller sig i. Artiklerne i serien er baseret på læsning af kinesiske retsakter, lokal mediedækning samt interview med parter og eksperter.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian de Thurah

De dyre mærkevareproducenter ligger, som de har redt. De har outsourcet deres produktion til lavtlønsområder, så de kan producere dem billigt og sælge dem dyrt i fx Europa. Når forbrugerne har svært ved at skelne mellem falsk og ægte, er det ikke kun internettets skyld; det skyldes også nogle gange, at forskellen faktisk ikke er ret stor. I nogle tilfælde er det endda de samme fabrikker, der laver begge slags varer.
Ironien er, at forbrugerne ofte bliver taget ved næsen, uanset om de køber falsk eller ægte.

Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, Per Torbensen, olivier goulin, Christian Skoubye, jesper jacobsen, Claus Nielsen, Michael Waterstradt, David Zennaro, Bent Nørgaard, Kim Houmøller, Carsten Svendsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvorfor skal jeg betale 1.500 kr. for et par Ray Ban solbriller, hvis jeg kan få den samme solbrille for 15 kr. som kopi vare? Hvorfor skal jeg betale 2.000 kr. for en medicin, som jeg kan få for 20 kr. som kopi vare?

Arne Albatros Olsen, Mogens Holme, olivier goulin, Birte Pedersen, Torben K L Jensen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Desuden. De dyre mærkevare producere efterhånden en kvalitet som grænser til affald. Et par wrangler jeans (og andre for den sags skyld) er ikke længere et par wrangler jeans som jeg købte dem i 80'erne og 90'erne. I dag er mærkevare jeans produceret af noget tyndt billigt polyester stretch stof. Det eneste originalt der er tilbage er Wrangler navnet. Ellers intet. Mærkevare løbesko til 1.600 kr. ligner i dag en sok med gummi belægning. Ikke andet end billigt bras til mærkevare priser.

Per Torbensen, olivier goulin, nils valla, Birte Pedersen, Torben K L Jensen, Michael Waterstradt, David Zennaro og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

@Jeppe Lindholm: Du skal betale 2000 for din medicin hvis du vil være sikker på at det er den rigtige.
Du kan selvfølgelig sagtens få et ægthedcertifikat fra den kinesiske producent. Han har lige lavet det selv.
Problemet at kæmpe stort. Der var en sag for nogle år siden med det blodfortyndende middel Heparin. Det kinesisk producerede var godt nok i starten, men senere sjuskede man med produktionen og det gav overfølsomhed hos patienterne.
Jeg kender nogen som skulle købe 99.99 % rent sølv til medicinsk udstyr. Det kunne man sagtens få i Kina til en meget lavere pris end i Danmark. Og der var fine certifikater med og første sample var fin. Problemet var bare at senere var det kun 95 % rent med det resultat at det medicinske udstyr målte forkert.
Sådan er det bare hele vejen i gennem.

Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, Henrik Günther, Claus Nielsen, Kim Houmøller, Michael Waterstradt og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har for nylig købt to nye bolte til bagakslen på min cykel, online hos en dansk forhandler, som efter prisen at dømme ( 6 kr. pr. stk.) importerer dem fra Langtbortistan. Men de nye gevind er som lavet af lige dele smør og stål og drejer alt for let af. Altså bruger jeg de gamle endnu engang.
Så altså, har du ting fra før årtusindskiftet så gem dem. for i fremtiden er det formentligikke kun kopivarer der ikke holder standarden, idet fjerntliggende lande har fået lov (af os selv) til at monopolisere markedet for ting (som er et ret stort marked), hvorefter de kan levere lige den standard de har lyst til.

Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, olivier goulin og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

NB : Det er nu Indien og feks. Israel der er førende på det medicinske kopi-marked og så får de selvfølgelig de kemiske grundsubstanser fra Kina. Er der ingen der har opdaget globaliseringens "just in time"-cirkus.

Jeppe Lindholm

Mit spisebord er lavet af massiv egetræ. Ingen lim, ingen skruer. De solide ben har et kraftigt gevind drejet som en del af benet. Det kan jeg så bare skrue på bordet. Det er ca. 150 år gammel og gået i arv igennem flere generationer i min familie. Det er et hverdagsbord fra et husmandshjem. Og det har ingen videre tegn på slid overhovedet efter 150 års brug. Det holder snildt 150 år mere.

I mellemtiden har jeg smidt flere Ikea møbler på lossepladsen efter bare få års brug. Det rene skrammel. Den er helt gal med den måde vi producere i dag.

Arne Albatros Olsen, Per Torbensen, olivier goulin, nils valla, Christian Skoubye, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og så er det smukt :-)

Per Torbensen, olivier goulin og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Jeppe og Søren

Kunne ikke være mere enig.

Derfor køber jeg selv ofte brugte møbler - fremfor nye - sætter dem i stand og shiner dem op.
Det er som regel billigere - de holder, som de allerede har gjort i årtier - og ikke mindst: Man får et stykke møbel man har en fornøjelse ved at se på og bruge.

Tilsvarende forsøger jeg altid at reparere gode ældre produkter, fremfor at smide ud og købe noget nyt juks.

Det gælder ikke alle typer produkter - jeg køber f.eks. aldrig brugt tøj (af andre grunde) - men især møbler har gennemgået et enormt fald i discount-økonomien. Ikea er vel selve symbolet på fænomenet.

Hvad angår det kinesiske lavprismarked - så er det, som andre har bemærket, i Kina at de fleste vestlige mærkevarer produceres alligevel - naturligvis med en vis kvalitetskontrol og typisk designet i hjemlandene - men kineserne har indhentet os i de seneste årtier - og er idag helt på højde med vestlige mærker, hvad angår design og præcision. Den tid, hvor Kina blot var et produktionsland er endegyldigt forbi. Selv lavprisproduktionener nu rykket videre til andre lande i fjernøsten, som f.eks. Vietnam, fordi kinesernes lønninger indenfor visse sektorer er blevet for høje.

/O

Steffen Gliese

Jeg savner at kunne købe skønne Dolce&Gabbana kopier, der var betydeligt mere farvestrålende end originalerne.

Jeppe Lindholm

Tilbage i 80'erne og 90'erne var der tonsvis af gode solide brugte kvalitets møbler i massivt træ at købe hos den lokale genbrugsbutik til nærmest ingen penge. Her kunne man så gå og råde rundt i bunkerne og finde den ene skat efter den anden. Der var også skræddersyet top kvalitetstøj i store mængder. Tingene kom ofte fra dødsbo. Og der var ikke mange, som var interesseret i at købe brugt den gang. Sådan noget gjorde kun de mindrebemidlede. Nærmest sådan en smule tabu belagt at købe brugt den gang.

Steffen Gliese

Blandt studerende og de mange unge arbejdsløse, Jeppe Lindholm, var det et hit - og man vidste, at man altid kunne finde et kjolesæt til ingen penge hos Røde Kors, hvis der var en fest under opsejling. :-D
Møbler kan man også stadig finde i høj kvalitet til ingen penge i mange venneforeninger. Selv har jeg fået nogle ret skønne reolvægge i palisander til mindre end prisen for Ikeas populære Billy.