Kinas kopister er rykket online
Husker du den gang, hvor folketingspolitikerne Charlotte Dyremose, Eyvind Vesselbo, Lars Chr. Lilleholt og Martin Lidegaard blev taget med fingrene i den kinesiske kopikrukke? På turen til Beijing i 2006 fik de daværende medlemmer af Folketingets energiudvalg både nye tasker, tøj og ure – Gucci og Rolex. Alt sammen falsk, billigt og ulovligt. Men som Charlotte Dyremose forklarede til BT:
»Det gjorde alle jo.« Og ja, det gjorde de fleste faktisk. Det var i mange år stort set utænkeligt at besøge Beijing uden at lægge vejen forbi Silkemarkedet eller lignende steder med fake forbrugsgoder i overflod.
Men i dag er mange er kopimarkederne blevet lukket ned. Storbyer som Beijing og Shanghai stræber efter at være moderne og innovative, så myndighederne har ryddet op og smidt mange af kopisterne på porten. De er i stedet fortrængt til sidegader og provinsbyer – og til internettet. Kina er klodens centrum for internethandel både hvad angår udbud og efterspørgsel. Findes det, kan det findes på nettet i Kina.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
De dyre mærkevareproducenter ligger, som de har redt. De har outsourcet deres produktion til lavtlønsområder, så de kan producere dem billigt og sælge dem dyrt i fx Europa. Når forbrugerne har svært ved at skelne mellem falsk og ægte, er det ikke kun internettets skyld; det skyldes også nogle gange, at forskellen faktisk ikke er ret stor. I nogle tilfælde er det endda de samme fabrikker, der laver begge slags varer.
Ironien er, at forbrugerne ofte bliver taget ved næsen, uanset om de køber falsk eller ægte.
Hvorfor skal jeg betale 1.500 kr. for et par Ray Ban solbriller, hvis jeg kan få den samme solbrille for 15 kr. som kopi vare? Hvorfor skal jeg betale 2.000 kr. for en medicin, som jeg kan få for 20 kr. som kopi vare?
Desuden. De dyre mærkevare producere efterhånden en kvalitet som grænser til affald. Et par wrangler jeans (og andre for den sags skyld) er ikke længere et par wrangler jeans som jeg købte dem i 80'erne og 90'erne. I dag er mærkevare jeans produceret af noget tyndt billigt polyester stretch stof. Det eneste originalt der er tilbage er Wrangler navnet. Ellers intet. Mærkevare løbesko til 1.600 kr. ligner i dag en sok med gummi belægning. Ikke andet end billigt bras til mærkevare priser.
@Jeppe Lindholm: Du skal betale 2000 for din medicin hvis du vil være sikker på at det er den rigtige.
Du kan selvfølgelig sagtens få et ægthedcertifikat fra den kinesiske producent. Han har lige lavet det selv.
Problemet at kæmpe stort. Der var en sag for nogle år siden med det blodfortyndende middel Heparin. Det kinesisk producerede var godt nok i starten, men senere sjuskede man med produktionen og det gav overfølsomhed hos patienterne.
Jeg kender nogen som skulle købe 99.99 % rent sølv til medicinsk udstyr. Det kunne man sagtens få i Kina til en meget lavere pris end i Danmark. Og der var fine certifikater med og første sample var fin. Problemet var bare at senere var det kun 95 % rent med det resultat at det medicinske udstyr målte forkert.
Sådan er det bare hele vejen i gennem.
Jeg har for nylig købt to nye bolte til bagakslen på min cykel, online hos en dansk forhandler, som efter prisen at dømme ( 6 kr. pr. stk.) importerer dem fra Langtbortistan. Men de nye gevind er som lavet af lige dele smør og stål og drejer alt for let af. Altså bruger jeg de gamle endnu engang.
Så altså, har du ting fra før årtusindskiftet så gem dem. for i fremtiden er det formentligikke kun kopivarer der ikke holder standarden, idet fjerntliggende lande har fået lov (af os selv) til at monopolisere markedet for ting (som er et ret stort marked), hvorefter de kan levere lige den standard de har lyst til.
NB : Det er nu Indien og feks. Israel der er førende på det medicinske kopi-marked og så får de selvfølgelig de kemiske grundsubstanser fra Kina. Er der ingen der har opdaget globaliseringens "just in time"-cirkus.
Mit spisebord er lavet af massiv egetræ. Ingen lim, ingen skruer. De solide ben har et kraftigt gevind drejet som en del af benet. Det kan jeg så bare skrue på bordet. Det er ca. 150 år gammel og gået i arv igennem flere generationer i min familie. Det er et hverdagsbord fra et husmandshjem. Og det har ingen videre tegn på slid overhovedet efter 150 års brug. Det holder snildt 150 år mere.
I mellemtiden har jeg smidt flere Ikea møbler på lossepladsen efter bare få års brug. Det rene skrammel. Den er helt gal med den måde vi producere i dag.
Og så er det smukt :-)
@Jeppe og Søren
Kunne ikke være mere enig.
Derfor køber jeg selv ofte brugte møbler - fremfor nye - sætter dem i stand og shiner dem op.
Det er som regel billigere - de holder, som de allerede har gjort i årtier - og ikke mindst: Man får et stykke møbel man har en fornøjelse ved at se på og bruge.
Tilsvarende forsøger jeg altid at reparere gode ældre produkter, fremfor at smide ud og købe noget nyt juks.
Det gælder ikke alle typer produkter - jeg køber f.eks. aldrig brugt tøj (af andre grunde) - men især møbler har gennemgået et enormt fald i discount-økonomien. Ikea er vel selve symbolet på fænomenet.
Hvad angår det kinesiske lavprismarked - så er det, som andre har bemærket, i Kina at de fleste vestlige mærkevarer produceres alligevel - naturligvis med en vis kvalitetskontrol og typisk designet i hjemlandene - men kineserne har indhentet os i de seneste årtier - og er idag helt på højde med vestlige mærker, hvad angår design og præcision. Den tid, hvor Kina blot var et produktionsland er endegyldigt forbi. Selv lavprisproduktionener nu rykket videre til andre lande i fjernøsten, som f.eks. Vietnam, fordi kinesernes lønninger indenfor visse sektorer er blevet for høje.
/O
Jeg savner at kunne købe skønne Dolce&Gabbana kopier, der var betydeligt mere farvestrålende end originalerne.
Tilbage i 80'erne og 90'erne var der tonsvis af gode solide brugte kvalitets møbler i massivt træ at købe hos den lokale genbrugsbutik til nærmest ingen penge. Her kunne man så gå og råde rundt i bunkerne og finde den ene skat efter den anden. Der var også skræddersyet top kvalitetstøj i store mængder. Tingene kom ofte fra dødsbo. Og der var ikke mange, som var interesseret i at købe brugt den gang. Sådan noget gjorde kun de mindrebemidlede. Nærmest sådan en smule tabu belagt at købe brugt den gang.
Blandt studerende og de mange unge arbejdsløse, Jeppe Lindholm, var det et hit - og man vidste, at man altid kunne finde et kjolesæt til ingen penge hos Røde Kors, hvis der var en fest under opsejling. :-D
Møbler kan man også stadig finde i høj kvalitet til ingen penge i mange venneforeninger. Selv har jeg fået nogle ret skønne reolvægge i palisander til mindre end prisen for Ikeas populære Billy.