Kinas muslimer tvinges til fødselskontrol og tre andre historier fra verden

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

• Kinas muslimer tvinges til fødselskontrol

Af Lasse Karner

Kinesiske myndigheder forsøger at mindske fødselsraten for landets muslimske minoriteter ved systematisk at gennemtvinge graviditetskontrol, brug af spiral, sterilisering og endda abort over for hundredtusindvis af kvinder. Det viser en gennemgang af regeringsdokumenter og data samt interviews med flere end 30 kilder, foretaget af nyhedsbureauet Associated Press (AP). Den beskriver samtidig, hvordan muslimer i Kinas vestlige Xinjiang-provins risikerer at blive sendt i regionens frygtede politiske genopdragelseslejre, hvis de har for mange børn.

Xinjiang er hjemsted for omkring 11 millioner hovedsageligt muslimske uighurer samt en række andre muslimske minoritetsgrupper. Den kinesiske regering har de seneste år sendt en stor del af provinsens muslimske befolkning i interneringslejrene, mens overvågningen og den fysiske kontrol uden for lejrene konstant bliver intensiveret. Det sker ifølge kommunistpartiet i Beijing for at slå ned på religiøs ekstremisme og separatisme.

Historisk har Kinas minoriteter ikke været underlagt lige så strenge regler for fødselskontrol som den hankinesiske majoritet, der udgør 90 procent af landets befolkning. Men på et tidspunkt, hvor etbarnspolitikken er blevet lempet, bliver voldsomme metoder taget i brug i Xinjiang. En omfattende kampagne for fødselskontrol har presset fødselsraten i Xinjiang, der før var en af de højeste blandt Kinas provinser, ned til under det nationale gennemsnit. I Kashgar og Hotan, hvor de fleste indbyggere er uighurer, faldt fødselsraten med over 60 procent fra 2015 til 2018.

Metoderne, myndighederne tager i brug, er mangeartede. Uighurer og kinesiske kasakher, AP har talt med, beretter om tvungen brug af prævention og medicinsk sterilisering i genopdragelseslejrene. Syv tidligere indsatte fortæller til nyhedsbureauet, at de blev tvangsfodret med piller – flere af dem fandt efterfølgende ud af, at de ikke længere var i stand til at få børn.

Brugen af sterilisering er i det hele taget steget markant i provinsen, viser data samlet i en rapport af den tyske forsker Adrian Zenz og ligesom AP’s artikel publiceret tidligere på ugen. Hans forskning afslører, at antallet af steriliseringer i Xinjiang er syvdoblet på to år fra 2016 til 2018, mens tendensen går i den modsatte retning i resten af landet.

Regeringsdokumenter viser, at myndighederne har brugt et trecifret millionbeløb på steriliseringsprogrammer. Pengene er blandt andet udbetalt til kvinder, der indvilger i en operation – men vidner beskriver, hvordan lokale embedsmænd truede med at sende dem i opdragelseslejrene, hvis de takkede nej.

Samtidig er bøden for at få for mange børn blevet tredoblet i Xinjiang. Muslimske minoriteter bosat på landet må i provinsen få op til tre børn. Af en lækket fangeliste fra en interneringslejr fremgår det, at den mest hyppige forbrydelse blandt de indsatte er at have for mange børn. Kinesiske forskere har tidligere sat lighedstegn imellem ekstremisme og fattigdom og advaret imod konsekvensen af for mange børn i den muslimske befolkning. Men brugen af tvang til fødselskontrol rettet imod en i forvejen udsat minoritet bliver mødt af kritik.

»Det er folkemord, punktum. Det er ikke folkedrab i form af et nu og her, chokerende massedrab, men et langsomt, smertefuldt, snigende folkedrab,« siger Joanne Smith Finley, antropolog med speciale i forholdet mellem uighurer og hankinesere ved Newcastle University i England.

»Dette er et direkte middel til en genetisk reduktion af den uighuriske befolkning,« udtaler hun til AP.

Det kinesiske udenrigsministerium har reageret på afsløringerne med benægtelse. Historierne er fabrikerede, lød det fra ministeriets talsperson, Zhao Lijian, da han blev præsenteret for indholdet. En stor del af det statistiske materiale anvendt af Adrian Zenz blev indsamlet via offentligt tilgængelige dokumenter og data fra Xinjiangs sundhedskommissions hjemmeside. I dag er hjemmesiden lukket ned.

• Elon Musk i unåde for rekordhøj milliardbonus

Af Rupert Neate

Aktionærer i Tesla Motors anbefales nu at fjerne Elon Musk, administrerende direktør for den amerikanske elbilproducent, fra virksomhedens bestyrelse. Det sker som reaktion på, at Musk går efter at sikre sig en lukrativ bonusaftale, som vil kunne indbringe ham den svimlende samlede sum af 55,8 milliarder dollar.

En forudsætning for, at Musk kan få udbetalt denne bonus, der vil blive den største i verdenshistorien, vil være, at han inden for ti år kan banke Teslas markedsværdi op til 650 milliarder dollar. Bonusaftalen er forhåndsgodkendt af en kreds af de største aktionærer, men skal sættes til afstemning på en aktionærgeneralforsamling senere i år.

Bag anbefalingen står Pirc, en af Europas største investeringskonsulent-virksomheder, der blandt andet rådgiver store britiske pensionskasser.

Pirc advarer om, at den påtænkte bonus er udtryk for en »unfair berigelse af topchefen på virksomhedens bekostning«.

Konsulentfirmaet tilråder også at stemme imod, at Musk genvælges som administrerende direktør, fordi han i givet fald vil kunne udgøre »en alvorlig fare for virksomhedens og dens aktionærers renommé« og henviser til, at Musks kontroversielle udbrud på Twitter allerede har kostet Tesla millioner af dollar i retsforlig.

Sidste år blev Musk sagsøgt for 190 millioner dollar i godtgørelse for at kalde den britiske huleekspert Vernon Unsworth, der bistod med at redde 13 personer ud af en thailandsk hule, for »en pædo-fyr«. Musk blev dog ikke fundet erstatningsansvarlig.

I 2018 idømte det amerikanske børstilsyn (SEC), Musk og Tesla en bøde på 20 millioner dollar, fordi Musk i en række tweets havde stillet i udsigt, at han ville opkøbe så mange aktier, at han kunne afnotere Tesla og omdanne det til et privatejet selskab, hvilket udløste store kursstigninger på Tesla-aktier. Som del af et forlig med SEC blev Musk tvunget til at opgive sin stilling som Teslas bestyrelsesformand.

Pirc kritiserer også, at Musk har markeret sig som en »højrøstet modstander af COVID-19-nedlukningen og siges at have beordret ansatte tilbage på jobbet uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger«. Adskillige Tesla-medarbejdere er siden testet positive for COVID-19.

Aktionærerne tilrådes at stemme imod genvalg af Robyn Denholm til posten som bestyrelsesformand. Denholm tog over i 2018, da Musk blev tvunget til at gå. Ifølge Pirc bør hendes godkendelse af bonuspakken til Musk føre til, at hun ikke opnår genvalg.

Tesla Motors aktionærgeneralforsamling finder sted i september.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

•  Magtkampen om Nilen spidser til

Af Waleed Safi, mellemøstkorrespondent

En følelse af desperation hersker i Egypten. I mandags bad egyptiske embedsmænd FN’s Sikkerhedsråd om at intervenere i striden om Nilen og den nybyggede etiopiske dæmning, som Kairo mener udgør en eksistentiel trussel for 100 millioner egyptere.

Det sker, efter at de etiopiske myndigheder har annonceret, at man er parat til at fylde dæmningsanlægget, nu hvor regnsæsonen i Etiopien er begyndt.

Men Etiopiens FN ambassadør mener dog ikke, at FN’s Sikkerhedsråd er det rette sted at diskutere striden om dæmningen.

»Lad mig understrege, at Etiopien ikke mener, at dette spørgsmål bør diskuteres i Sikkerhedsrådet. Det er dømt til at give en dårlig præcedens og åbner en Pandoras æske. Sikkerhedsrådet bør ikke være et sted, hvor lande udøver diplomatisk pres,«, sagde Taye Atske Selassie Amde.

Stridspunkter

Nilbassinlandene Egypten, Sudan og Etiopien har over længere tid ikke været i stand til at nå frem til en aftale om Nilen. Især to punkter har forhindret et gennembrud i forhandlingerne.

Det første handler om uenigheder om, hvordan landene skal håndtere en situation, hvor der opstår gentagne tørkeperioder. Egypten har bedt Etiopien frigøre mere vand, hvis der opstår længerevarende tørkesæsoner, men regeringen i Addis Ababa mener, at dette vil generere mindre elektricitet.

»Det er meningen, at dæmningen skal producere elektricitet til 65 millioner etiopiere, der lever i totalt mørke,« siger Etiopiens FN ambssadør Taye Atske Selassie Amde.

Det andet og mest afgørende punkt er, hvordan man løser potentielle uoverensstemmelser om Nilen i fremtiden. Egypten – som nu er et såkaldt downstream country ligesom Sudan og derfor i en svagere position – ønsker at løse problemet gennem en bindende international aftale, mens Etiopien fortrækker at Nillandene Etiopien, Sudan og Egypten løser problemerne ved en indbyrdes aftale.

Egypten håber på Den Arabiske Liga

Om parterne finder frem til en løsning inden for de kommende uger, er der ingen, der ved.

Observatører frygter, at en manglende løsning vil føre til en væbnet konflikt mellem Egypten og Etiopien. I sidste uge udførte egypterne et cyberangreb, og tidligere har egyptiske embedsmænd luftet ideen om en militær løsning.

Den egyptiske præsident Abdel Fatah al-Sisi håber nu på støtte fra Den Arabiske Liga, men spørgsmålet er, om de arabiske stater er villige til at hjælpe Egypten.

De eneste arabiske lande, som har nok pondus til at presse Etiopien, er Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, mener Tarek Fahmy, professor i statskundskab ved Kairos Univeristet.

»Der er arabiske investeringer, inklusive investeringer fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i Addis Ababa. Det er et kort, der kunne bruges mod Etiopien. Man kunne true med at stoppe eller indefryse investeringer. Men om det sker, er der ingen der ved,« siger Tarek Fahmy til nyhedskanalen al-Arabiya.

• Tyske specialtropper undersøges for højreradikale tendenser

Af Mathias Sonne, Europakorrespondent

Allerede i 2017 var den angiveligt gal. Ved fester i eliteenheden Kommando Spezialkräfte (KSK) i den tyske forbundshær var der obskure ritualer med afskårne grisehoveder og nazihilsner, og der begyndte at gå rygter om højreradikale strukturer i netop denne enhed, hvis medlemmer efter en af verdens hårdeste militæruddannelser er trænet til at udføre hemmelige missioner som antiterrorindsatser, gidselbefrielser og beskyttelse af vip’er i farlige områder. Men i eliteenheden, hvor ikke engang soldaternes familier må kende til deres indsatser, var der ingen der sagde noget højt.

I maj i år blev problemerne mere akutte, da en elitesoldat i Sachsen blev taget i at have samlet våben, tusindvis af patroner, to kilo plastiksprængstof og forfatningsfjendtlige skrifter i sit private hjem. Han sidder nu varetægtsfængslet og nægter at udtale sig. Men han er formentlig ikke alene.

For det første har den tyske forsvarsminister Annegret Kramp-Karrenbauer i denne uge oplyst, at der i KSK’s lagre mangler 62 kilo plastiksprængstof og omkring 48.000 patroner. For det andet ser de højreradikale tendenser ifølge forsvarsministeren ud til at være et omfattende problem.

Det bekræftede et 12 sider langt brev fra en KSK-officer, som senere i maj blev sendt til forsvarsministeriet i Berlin. Brevet foranledigede Kramp-Karrenbauer til at foranstalte en nærmere undersøgelse af KSK, og hun kom onsdag i denne uge til den konklusion, at det er nødvendigt at undersøge hele eliteenheden og opløse et ud af fire kompagnier i KSK helt for at bryde enhedens »tavshedskultur«. I en reformplan med 60 punkter gennemgår de øvrige tre kompagnier frem oktober til en »gennemgribende genstrukturering« fra top til bund. Til formålet trækkes alle KSK-soldater hjem fra deres udlandsindsatser i blandt andet Afghanistan.

I tysk politik og tyske medier modtages Kramp-Karrenbauers beslutning om at opløse og restrukturere KSK overvejende positivt – især ud fra argumentet, at alene mistanken om højreradikale strukturer skader både Tysklands og KSK’s internationale ry.

»At bore lidt her og fyre lidt der – det rækker ikke til at få bugt med dette truende problem« for en »eliteenhed i et demokratisk Tyskland«, mener Süddeutsche Zeitung, der samtidig kræver mere offentlig anerkendelse af Forbundshæren både i befolkningen og Forbundsdagen.

»Hvis højreekstreme tendenser breder sig i KSK, er det ikke bare et uheld. For Forbundshærens anseelse og troværdighed er det en katastrofe, der ikke kan blive meget større.«