Kinas nye sikkerhedskontor flytter ind i Hongkong og tre andre historier fra verden

Kommunistpartiets nye tilstedeværelse i Hongkong blev denne uge cementeret, da et firestjernet hotel i ly af natten blev omdannet til base for centralregeringens omstridte efterretnings- og sikkerhedsenhed i byen
Hongkongs leder Carrie Lam (tv.) indvier et nyt sikkerhedskontor i Hongkong.

Hongkongs leder Carrie Lam (tv.) indvier et nyt sikkerhedskontor i Hongkong.

Ahmed Gomaa Xinhua / eyevine

Udland
11. juli 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Kinas nye sikkerhedskontor flytter ind i Hongkong

Af Lasse Karner

Det firestjernede hotel Metropark i Hongkongs centrale Causeway Bay tager ikke imod gæster det næste halve års tid, erfarede lokale medier tidligere på ugen. I stedet huser hotellet nu de udsendte kinesiske ansatte ved det sikkerhedskontor, Kina har etableret som en del af en kontroversiel sikkerhedslov. Herfra vil kinesiske agenter for første gang kunne operere åbent i Hongkong. Natten mellem tirsdag og onsdag blev to flagstænger sat op foran hotellet, og Kinas nationale emblem hængt på bygningen. Onsdag morgen blev kontoret indviet. Det skete med deltagelse af byens regeringschef, Carrie Lam, der talte ved åbningen.

»Dagens åbningsceremoni er et historisk øjeblik, fordi vi bevidner etableringen af et fornuftigt, retligt system og en mekanisme, der kan håndhæve national sikkerhed i Hongkong,« udtalte hun ifølge Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua.

Loven, der blev vedtaget i Beijing på rekordtid uden om Hongkongs lovgivende forsamling, er rettet imod løsrivelse, statsundergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med udenlandske magter. Strafferammen er på op til livstid. Mange andre lande har lovgivning med lignende formål, men på en række områder adskiller Hongkongs nye lov sig.

Især koblingen til fastlandet vækker bekymring hos eksperter og rettighedsorganisationer, der ser den som et middel til at tæmme den omfattende demokratibevægelse i byen og som et alvorligt brud med Kinas løfter om ikke at blande sig i Hongkongs interne anliggender. Ifølge Donald Clarke, der er juraprofessor ved Georgetown University i USA med speciale i kinesisk lovgivning, er det i højere grad de nye institutioner, loven etablerer, end det er selve ordlyden, der er foruroligende. Og det gælder i særdeleshed for det kinesiske sikkerhedskontor og dets beføjelser. Han hæfter sig ved, at personer tilknyttet kontoret ikke falder under Hongkongs lovmæssige jurisdiktion.

»Med andre ord er de urørlige i forhold til Hongkongs love. Det er virkelig på Gestapo-niveau,« skriver han på sin blog, The China Collection.

Kontoret har til formål at supervisere lokalregeringens implementering af sikkerhedsloven og at samle efterretninger. Hvad der har vakt størst kritik, er dog stedets mulighed for at føre egne sager i de tilfælde, hvor centralregeringen i Beijing giver tilladelse til det. Dermed vil kinesiske efterretningsagenter i Hongkong potentielt kunne pågribe personer – både lokale og udlændinge – og sende dem ind til fastlandet til retsforfølgelse og afsoning i kinesiske fængsler. Hovedparten af kontorets ansatte forventes at blive kinesere med baggrund i Kinas Ministerium for Statssikkerhed og Ministeriet for Offentlig Sikkerhed. Det gælder blandt andet for de to vicedirektører, mens valget af leder noget overraskende ikke blev med afsæt i det kinesiske sikkerhedsapparat.

Han hedder Zheng Yanxiong og kommer fra naboprovinsen Guangdong, hvor han havde en toppost i kommunistpartiet. Han taler derfor kantonesisk, der er det foretrukne sprog i Hongkong. At valget faldt på ham, skyldes sandsynligvis hans karriere i det kinesiske propagandasystem. Han er kendt for at håndhæve kommunistpartiets linje på kontant vis og for ikke at have meget tilovers for den udenlandske presse. Han har eksempelvis udtalt, at den dag, hvor udenlandske medier er troværdige, er den dag, hvor grise kan klatre i træer.

Fra sin nye arbejdsplads i den sydkinesiske finansmetropol har Zheng Yanxiong udsigt til Victoria Park, der altid har været et centralt mødested for demokratibevægelsen. Det var senest tilfældet den 1. juli på årsdagen for overdragelsen fra britisk til kinesisk styre i 1997. Sikkerhedsloven trådte i kraft umiddelbart inden og blev allerede anvendt på dagen, hvor mange tusinde hongkongere trodsede politiets demonstrationsforbud.

  • Minoriteter betaler prisen for optøjerne. Butiksejere i Minneapolis har mistet et livs arbejde

Af Martin Burchart, USA-korrespondent

I kølvandet på voldelige demonstrationer og raceoptøjer i amerikanske storbyghettoer har det som regel været minoriteter, der måtte betale den højeste pris i tabte værdier – ikke de hvide forretningsindehavere.

Sådan er det også gået i det kvarter i Minneapolis, hvor afroamerikaneren George Floyd blev kvalt i slowmotion af en hvid politibetjent i slutningen af maj. Drabet udløste flere nætter med optøjer, hvor unge hvide og sorte amerikanere nedbrændte bygninger og plyndrede butikker – de fleste af dem ejet af afroamerikanere, latinoer og indvandrere fra Sydøstasien.

Mere end en måned senere kan man ifølge den amerikanske freelancejournalist Michael Tracey stadig se desperate budskaber malet på minoritetsejede butikker, hvorpå indehaverne ofte forgæves har bønfaldet brandstiftere og bøller om at skåne deres dyrt optjente ejendom og ejendele. Og det ved siden af utallige Black Lives Matter-skilte i bylandskabet.

Det er uvist, hvem disse uromagere egentlig var. Præsident Trump har beskyldt antifa – et løst netværk af antifascistiske aktivister. Men den påstand er for længst blevet manet i jorden.

Lokale øjenvidner beretter om en blanding af hvide og sorte unge bøller i de første par nætter og senere om overvejende hvide mænd. Det er endnu ikke blevet opklaret, hvem de sidste var – anarkister eller højreorienterede provokatører?

I alle tilfælde er optøjerne gået mest ud over de mindst privilegerede i de berørte kvarterer i tvillingebyerne Minneapolis og St. Paul, skriver Michael Tracey i en kronik i The Wall Street Journal.

Kun få af dem tør tale med pressen. Tracey møder immigranten Mohamed Ali fra Somalia, der sympatiserer med demonstrationerne mod politivold. En nat tændte uromagerne bål lige uden for en bygning, hvor hans butik og børnerige familie hører til. Det til trods for, at Ali med sprøjtemaling på krydsfinerplader, placeret på butiksruderne, havde advaret om børn i ejendommen.

Afroamerikaneren Flora Westbrook har ejet en frisørsalon gennem 34 år. Den blev plyndret og brændt ned. De mange års arbejde havde båret frugt. Hun havde købt eget hus og bil og kunne betale for sin søns jurauddannelse. »Nu er jeg fallit,« fortæller hun Tracey.

Den skæbne deler Westbrook med andre farvede butiksindehavere i storbyen. Kun få af dem havde tegnet en forsikring, hvilket kan være ovenud dyrt i USA. Det tragiske er, at hverken myndigheder, politikere eller velstående hvide – der støtter Black Lives Matter – er kommet dem til undsætning.

Den sorte kvinde Flora Westbrook har bevidst valgt at undlade at stille et Black Lives Matter-skilt op foran sit hus. Det har hendes hvide nabo derimod.

  • Kasakhstan nedlukker påny som det første land i verden

Af Serge Savin

Søndag blev Kasakhstan det første land i verden til at genindføre en national nedlukning. Initiativet, der minder om de første nedlukninger i marts og maj, er en reaktion på den voldsomme stigning i antallet af smittede efter genåbningen af landet.

Den første nedlukning var relativt succesfuld, og antallet af smittede forblev lavt, indtil landet blev genåbnet. Her fik cafeer og fitnesscentre igen travlt, og politiet opløste, på trods af forbud mod store forsamlinger, regelmæssigt bryllupper med op mod 100 gæster.

Nu har landet med 18 millioner indbyggere over 53.000 bekræftede smittede og 264 døde, og hospitalerne er – modsat tidligere – blevet overfyldte. Derfor spreder der sig billeder på sociale medier af ambulancer, der holder i kø foran hospitalerne.

Den voldsomme spredning af sygdommen har skræmt kasakherne i sådan en grad, at lange køer er dannet ved apotekerne, fordi borgerne hamstrer medicin.

»Udenlandske observatører mener, at situationen i Kasakhstan er kritisk, på grænsen til at være helt ude af kontrol,« udtalte landets præsident Kassym-Jomart Tokayev, da han varslede en ny genlukning.

Han erkendte, at regeringen er mislykkedes med at overbevise befolkningen om at holde sig til retningslinjerne for at formindske smitte, og at befolkningen har opført sig »skødesløst«, uden at regeringen greb ind.

»De (embedsmændene) siger, at vores befolknings mentalitet er sådan, at de hellere vil feste end at overholde retningslinjerne. Men det er bare undskyldninger,« udtalte han blandt andet.

Overlæge i infektionssygdomme i hovedstaden Nur-Sultan, Saule Atygajeva, måtte holde tårerne tilbage, mens hun fortalte den kasakhiske tv-kanal Khabar, at hun trods 28 års erfaring aldrig har oplevet noget lignende.

»Mange mennesker dør, bare fordi folk er ligeglade med det hele. De er ude på gaderne, går til fester og smitter hinanden,« lød det fra overlægen.

Foreløbig er planen, at nedlukningen skal vare i to uger, men regeringen har ikke afvist muligheden for en forlængelse. Restriktioner for forsamlinger genindføres, så maksimalt tre personer må være samlet. Samtidig nedlukker en række ikkeessentielle foretagender, herunder børnehaver, frisører, fitnesscentre, museer, moskeer og kirker. Desuden vil mindst 80 procent af de statsansatte og ansatte i statsejede virksomheder arbejde hjemmefra.

Overordnet er den anden nedlukning dog mindre indgribende end den første. Bus- og biltrafik mellem byerne suspenderes, mens luftfart og togrejser mellem regioner kan fortsætte.

De økonomiske konsekvenser af nedlukningen skaber øget bekymring i landet. Den første nedlukning førte til over fire millioner arbejdsløse, og til at en fjerdedel af befolkningen måtte leve af en understøttelse fra staten på 650 kroner om måneden.

  • Præsidents forsøg på endnu en coronanedlukning fører til optøjer

Af Martin Gøttske, Sydeuropakorrespondent

Det kom til voldelige sammenstød, og demonstranter stormede tirsdag det serbiske parlament, da landets præsident annoncerede planer om atter at nedlukke hovedstaden Beograd efter en foruroligende ny stigning i antallet af coronasmittede.

Protesterne udviklede sig hurtigt til politiske vredesudbrud mod præsident Aleksandar Vucic, som anklages for at have ført en forfejlet coronapolitik, der nu har fået smitten til at blusse op på ny. Samtidig er der udbredt utilfredshed med, at Vucic har ført Serbien ned ad et autokratisk spor, og oppositionen anklager præsidenten for at have tilranet sig yderligere magt under dække af coronakrisen.

Det udviklede sig hurtigt voldeligt, da politi affyrede tåregas og slog protesterne hårdt tilbage, mens demonstranter kastede med sten og brændte politibiler af.

Demonstrationerne, som fortsatte onsdag, er det første eksempel i Europa på større folkelige optøjer relateret til coronakrisen.

Vucic meddelte på tv tirsdag, at han ville genindføre en drastisk lockdown fra fredag, som blandt andet ville betyde udgangsforbud hen over weekenden og et forbud mod forsamlinger med flere end fem personer. Protesterne fik dog tilsyneladende Vucic til onsdag at trække lidt i land og lempe nedlukningen.

Tilbage i marts indførte Vucic en af de hårdeste nedlukninger i Europa for at bremse COVID-19, men tidligt i maj genåbnede han næsten fuldstændig samfundet med påstanden om, at virussen var besejret.

Kritikere siger, at det var et politisk træk, da Vucic frem mod et afgørende parlamentsvalg den 21. juni ville signalere, at hans regering havde alt under kontrol.

Hurtigt samlede folk sig til fodboldkampe og i natklubber. Og i løbet af valgkampen organiserede præsidentens regeringsparti, Serbiens progressive parti, SNS, vælgermøder, hvor folk dukkede op uden masker.

Selv om smitten igen begyndte at sprede sig, og på trods af advarsler og rapporter om, at det reelle smittetal var langt højere, end myndighederne erkendte, så nægtede Vucic at lukke ned igen og gennemførte valget, hvor hans parti vandt stort – efter oppositionspartier havde boykottet valget.

Allerede dagen efter valget meddelte myndighederne, at coronasituationen igen var alvorlig i Beograd.

Tirsdag blev der i Serbien rapporteret 357 nye COVID-19-tilfælde og 11 døde inden for et enkelt døgn. I landet med syv millioner indbyggere har der officielt været over 17.000 smittede, og 341 er døde med coronavirussen.

Vucic har beskrevet protesterne i Beograd som »politiske« og har antydet, at de er et led i et udenlandsk forsøg på at »destabilisere Serbien«. Hans forsvarsminister anklager »fascister og bøller for at ville overtage magten uden valg«.

Med Vucic ved magten har Serbien bevæget sig i en mere illiberal retning, og ifølge den årlige rapport, som amerikanske ngo Freedom House udgiver om demokratiets tilstand på verdensplan, er landet ikke længere klassificeret som »frit«, men kun »delvist frit«.

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her