Feature
Læsetid: 9 min.

Kinesisk patriotisme skal omskole Hongkongs unge

Efter studenteroprøret i Beijing i 1989 indførte kommunistpartiet en landsdækkende kampagne for patriotisk uddannelse, der omskrev den officielle udlægning af fædrelandskærlighed og nationalisme. Nu vender partiet blikket mod Hongkongs uddannelsessystem
Skolelever og studerende har spillet en fremtrædende rolle i protesterne i Hongkong, men den nye sikkerhedslov pålægger lokalregeringen, at alle skolebørn skal undervises i national sikkerhed. Byens uddannelsesinstitutioner er allerede blevet beordret at fjerne bøger og undervisningsmateriale, og faktisk bør skoleelever helt ophøre med alle former for politisk aktivisme, lyder det fra lokalregeringen.

Skolelever og studerende har spillet en fremtrædende rolle i protesterne i Hongkong, men den nye sikkerhedslov pålægger lokalregeringen, at alle skolebørn skal undervises i national sikkerhed. Byens uddannelsesinstitutioner er allerede blevet beordret at fjerne bøger og undervisningsmateriale, og faktisk bør skoleelever helt ophøre med alle former for politisk aktivisme, lyder det fra lokalregeringen.

Danish Siddiqui

Udland
20. juli 2020

Hvis det sidste års protester i Hongkong har gjort én ting klart, må det være, at Kinas kommunistparti helt og fuldstændigt har mistet opbakningen fra en generation af unge borgere i byen.

Ungdommen i Hongkong har vendt regimet på fastlandet ryggen. Den har fra starten udgjort en betydelig del af protestbevægelsen og fylder godt i statistikken over anholdte, hvor hver tredje er under 20 år.

Bare tænk på de kaotiske kampe mellem demonstranter og politi ved flere besatte universiteter sidste efterår eller de lange kæder med folkeskoleelever hånd i hånd i tavs protest. Eksemplerne er mange. Blandt de mere symbolske finder man en video fra en af byens skoler, filmet fra børnenes øjenhøjde, mens de overdøver en akavet skoleledelses forsøg på at spille den kinesiske nationalsang. Tonerne fra nationalsangen fortsætter, men det er ordene fra demokratibevægelsens uofficielle hymne »Glory to Hongkong«, der bliver råbt i kor. Siden er det blevet ulovligt at lave om på eller udvise mangel på respekt for den kinesiske nationalsang i Hongkong. Nu er det også blevet forbudt at synge »Glory to Hong Kong« i skolerne.

Det sker i forlængelse af Hongkongs nye sikkerhedslov, der med vage formuleringer og strenge straffe har gjort kritik af Kinas kommunistparti til en risikofyldt handling i den tidligere britiske koloni. Loven rækker ind i millionbyens klasselokaler, hvor kommunistpartiet længe har ønsket patriotisme på skoleskemaet. Den pålægger lokalregeringen, at alle skolebørn skal undervises i national sikkerhed. Byens uddannelsesinstitutioner er allerede blevet beordret at fjerne bøger og undervisningsmateriale, og faktisk bør skoleelever helt ophøre med alle former for politisk aktivisme, lyder det fra lokalregeringen. Senest talte Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, ved en uddannelsesmesse i weekenden, hvor hun begræd, at skoler og universiteter er blevet infiltreret af fjendtlige kræfter.

»I en situation, der er så alvorlig i forhold til vores unge, bliver vi nødt til at spørge: Hvad er der galt med vores uddannelsessystem i Hongkong,« udtalte hun ifølge en udskrift på regeringens hjemmeside.

Svaret var, mente hun, at et forkert syn på regeringen i Hongkong og i Beijing havde fundet vej til alt fra skolebøger til eksamensspørgsmål. I lærernes største fagforbund i Hongkong vækker den udlægning forundring og vrede.

»Vi er dybt bekymrede,« siger Ip Kin-yuen, der er forbundets direktør og også sidder i byens parlament.

»Skoleelever og studerende skal have lov til at udtrykke sig frit. Børn og unges tanker og stemmer er vigtige. Ikke kun for børnene selv, men også for samfundet. Regeringen burde se på, hvad der er kernen i det sidste års uroligheder. Man respekterede ikke befolkningens ønsker og tillod i stedet politiet at anvende unødvendigt hårde metoder. Det har alt sammen skabt en vrede i Hongkong, men i stedet for at se tingene fra det perspektiv, forsøger man at placere al skylden hos demonstranterne og de unge. De lytter ikke til de unge,« forklarer han.

Oprøret var et chok

Sikkerhedsloven er kommunistpartiets mest omfattende indgreb i Hongkongs interne regeringsførelse siden overdragelsen til kinesisk styre i 1997. Den blev til efter en lynbehandling i Beijing uden om Hongkongs parlament. Forseelser som løsrivelse og statsundergravende virksomhed straffes med fængsel på op til livstid og kan føre til udlevering til fastlandet. Både Hongkongs politi og centralregeringens efterretningsvæsen har fået vidtgående beføjelser.

Det ligner et endeligt opgør med demokratibevægelsen og dens krav om frihedsrettigheder og politiske reformer. Bevægelsens modstandskraft har rystet såvel de etablerede prokinesiske Hongkong-partier som partiledelsen i hovedstaden. Det har gjort ondt på den nationale selvforståelse, kommunistpartiet prædiker. Partisekretær og præsident Xi Jinping har som erklæret mål at genrejse den kinesiske nation og føre Kina ind i en ny storhedsæra. Det er svært, når ungdommen i nationens mest veluddannede og velhavende storby buher af nationalsangen og drømmer om kommunistpartiets kollaps.

I begyndelsen forsøgte partiet at nedtone optøjerne i Hongkong. Siden blev tonen mere og mere hård. Først beskrev de kinesiske statsmedier demonstranterne som uromagere og bøller, derefter kriminelle og til sidst som landsforrædere og terrorister under indflydelse af ondsindede, fremmede magter.

Partiets narrativ har i dag stærke paralleller til den propaganda, der fulgte massakren på Den Himmelske Freds Plads i foråret 1989. Dengang satte Folkets Befrielseshær et blodigt punktum for en studenter- og demokratibevægelse, der spredte sig fra hovedstaden til mange andre kinesiske byer landet over. Natten til den 4. juni skød og dræbte kinesiske soldater hundredvis – hvis ikke flere tusind – af egne borgere på deres vej fra forstæderne og ind til Beijings centrum.

Studenteroprøret og dets folkelige opbakning kom som et chok for kommunistpartiet. Fremmede kræfter havde opildnet og støttet de studerende, lød den officielle forklaring. Men i partitoppen kom den daværende leder, Deng Xiaoping, frem til en anden konklusion. I en tale til kinesiske generaler holdt få dage efter massakren, reflekterede han over årsagen.

»I løbet af de sidste 10 år har vores største fejl været inden for uddannelsesområdet, primært inden for ideologisk og politisk uddannelse, ikke kun for studerende, men for folket generelt,« bedyrede han.

Patriotisk uddannelse

Resultatet blev udrulningen af en landsdækkende kampagne for patriotisk uddannelse. Partiet havde brug for at gentænke sin rolle i samfundet og for at etablere et nyt rationale og forsvar for sin position som enehersker, forklarer Yinan He, professor ved Leigh University i USA med speciale i kinesisk nationalisme.

»Forklaringen skal findes i kommunismens tilbagegang i den periode, hvor Kina lukkede op. Man havde brug for et alternativ, der kunne gøre borgerne stolte af nationen og aflede deres opmærksomhed fra en lang række sociale problemer og samtidig mindske deres utilfredshed med regeringen,« siger hun.

Hidtil havde den kinesiske historieskrivning og selvopfattelse kredset om en marxistisk tilgang med klassekamp som drivkraft. Centralt i den fortælling var sejren over feudale strukturer i samfundet og det korrumperede styre, der med Nationalistpartiet i spidsen blev væltet i 1949. Under ledelse af Mao Zedong havde kommunistpartiet sejret, og nu ville dets overlegne ideologi snart overvinde resten af verden.

Sådan gik det bare ikke. I stedet vandt kapitalismen indtog, folkekommunerne lukkede ned, og det socialistiske Kina blev en hybrid i ideologisk vildrede. Chokeffekten fra 1989 blev starten på en ny fortælling, der kort fortalt har to centrale elementer.

Kina som offer

»Et vigtigt element er fremhævelsen af en offerrolle i forhold til fremmede magter. Kina bliver fremstillet som det uskyldige offer, der i hundrede år var under angreb af imperialistiske kræfter. Dertil kommer en fortælling om storhed under tidligere tiders kinesiske civilisationer, der var hævet over alle andre. Så det er en kombination af glorificering af en antik kinesisk storhedstid og et fokus på en ydmygende mere nær fortid,« forklarer Yinan He og fortsætter:

»Partieliten sætter lighedstegn imellem partiet og nationen. Kun partiet ved, hvad der er bedst for nationen og er i stand til at forsvare nationens værdighed og ære mod fremmede tilnærmelser. Det narrativ kræver en hel del omskrivning af historien. Så hvis man kritiserer kommunistpartiet, bliver man beskyldt for at kritisere den kinesiske nation og det kinesiske folk. Og når det er nødvendigt, bliver den logik og propaganda brugt til at rette befolkningens vrede mod andre lande.«

Det patriotiske kurskifte er den dag i dag definerende for nationalisme med kinesiske karaktertræk. Offerrollen er tydelig i alt fra skolebøger til filmproduktioner og nationale mærkedage. Kritik bliver udskammet som ondsindede angreb på nationen, der sårer det kinesiske folks følelser.

»Når vi taler om identitetsskabelse i nationer, er den afgørende neksus forbindelsen mellem os og dem. Hvordan man definerer sin egen identitet afhænger af synet på de andre og på verden uden for. I kommunistpartiets version af nationalisme holdes den kinesiske patriotisme op imod en meget negativ forestilling om de andre. Det gælder især nationer, der har gjort skade på eller ydmyget Kina på et tidspunkt i historien, hvilket bliver brugt til at beskylde samme nationer for at ville gentage fortidens synder ved at udnytte kinesiske svagheder, påtvinge Kina liberale værdier og udelukke landet fra at indtage en mere prominent plads i verden. Så partiets syn på nationalisme hjælper det både med at retfærdiggøre dets ambitioner og med at afvise vestlige værdier, som det ser som en trussel,« siger Yinan He.

Liberale studier er farlige

I Hongkong er det de samme liberale værdier, protestbevægelsen kæmper for at beskytte og udbygge. Myndighedernes tidligere forsøg på at indføre kinesisk patriotisme i klasseværelserne har ikke bare fejlet, men ført til en modreaktion, der er vokset sammen med den bredere demokratibevægelse.

Sidst lokalregeringen prøvede var i 2012. Dengang skulle et nyt fag i folkeskolen fremme elevernes moral og nationalforståelse. Fagets undervisningsmateriale var én lang ros og forherligelse af Kina under kommunistpartiet. Planen blev droppet, efter at både lærere og elever gik på gaden i protest. Blandt de mest aktive elever var en dengang blot 14-årig Joshua Wong, der i dag er en af demokratibevægelsens mest kendte navne.

Prokinesiske partier og medier i Hongkong har især set sig sure på faget liberale studier, der er obligatorisk i byens skoler. Det kan sammenlignes med en slags samfundsfag i danske gymnasier og har til formål at fremme kritisk tænkning og en bedre forståelse af sociale og politiske forhold. Carrie Lam har varslet, at regeringen inden årets udgang vil fremlægge en plan for uddannelsesområdet, hvilket meget vel kan blive enden på de liberale studier.

Men spørger man Ip Kin-yuen fra lærernes fagforbund, er opgøret med byens uddannelsessystem allerede i fuld gang. Forbundets medlemsundersøgelser viser, at lærerne føler sig overvåget både i klasselokalet og i det private, hvor forkerte holdninger kan føre til en officiel reprimande eller en fyreseddel.

»Der sker rigtig mange ting på uddannelsesområdet for tiden, og lærerne er under et enormt pres. Alt hvad de siger i klasseværelset eller skriver på deres egne sociale medier, kan bruges imod dem. De risikerer at få klager imod sig, og Uddannelsesministeriet tager den slags klager meget alvorligt. Det øger også risikoen for selvcensur. Før følte vi os frie til at sige, hvad vi mente,« forklarer han.

Hjernevask og tankereform

Debatten om kommunistpartiets indflydelse på undervisningen i Hongkong har raset siden før overdragelsen til kinesisk styre i 1997, fortæller Thomas Kwan-choi Tse, der forsker i moral og uddannelse ved Chinese University of Hong Kong. Han forudser, at ikke kun lærere og elever, men også størstedelen af forældrene vil sætte sig imod indførelsen af patriotisk uddannelse.

»Det her handler mere om politik end om uddannelse. Det vil skabe splittelse også blandt forældrene. Nogle forældre støtter den prokinesiske politiske fløj og vil gerne have deres børn til at lære mere om Kina, patriotisme og national sikkerhed, men for hovedparten af forældrene vil den slags blive set som en form for hjernevask og politisk indoktrinering,« siger han.

Det er med andre ord ikke nogen nem opgave for kommunistpartiet og dets politiske allierede i Hongkong at gennemtvinge et nyt syn på nationen og partiet. Hongkong er et moderne samfund med forholdsvis frie informationsstrømme og en ung generation, der afskyer kommunistpartiet, men man må aldrig undervurdere partiets evne til at påtvinge andre dets vilje, siger Yinan He fra Leigh University.

»Da partiet kom til magten i 1949 havde ingen forudset, hvor hurtigt den eksisterende republik ville blive forandret ved hjælp af politiske kampagner og meget, meget effektiv indoktrinering og propaganda. En af de ting, man gjorde, var at genopdrage alle skolelærere som del af en såkaldt tankereform baseret på socialistiske værdier og partiideologi,« forklarer hun.

Med sikkerhedsloven har ledelsen i Beijing taget et afgørende skridt i samme retning.

»Så længe Xi Jinping er ved magten, tror jeg ikke, at regimet vil ændre adfærd i forhold til Hongkong. Hongkong lader til at være en topprioritet for ham. Xi bliver ofte sammenlignet med Mao Zedong, men Mao kunne også være pragmatisk og kunne iværksætte en taktisk retræte, når han så en fordel i det. Det ser jeg ikke i Xi Jinping – der er intet kompromis. Det betyder ikke, at der ikke er noget håb. Folk i Hongkong kan gøre modstand og gøre det sværere at gennemføre, men ser man på kommunistpartiets historik, så er de specialister i at gennemtvinge den her slags forandringer,« siger Yinan He.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Kinesiske idioter. Aftalen med UK er gældende. Respekter den! Men, I er ligeglade med aftaler, derfor gider vi jer ikke. Boykot Kina! -jeg er begyndt.
Ydmyghed er klædeligt og respekt for individdets ytringsfrihed er vejen frem, XI!
Bare mit "bovskud" til Kina.

Poul Kristensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Vi må nok erkende at Hong Kong er tabt. Istedet bør Vesten samle kræfterne for at undgå at Taiwan bliver indlemmet i Kina, medmindre at de selv vil frivilligt. Det vil sige, at vi må forberede os på en meget voldsom krig i det Sydkinesiske Hav. Vil vi ikke ofre os i en “alt eller intet krig”, så falder Taiwan også. Og for Kineserne er det altafgørende at få Taiwan indenfor de næste ca. 10-15 år, altså ca. en generation før end 100 års fejringen af Maos dynasti. Gryden er sat på kog i det Sydkinesiske Hav.

Jesper Lykke Jacobsen

@ Jacob Nielsen:
Hvis du vil stå last og brast med Taiwan må du nok hellere begynde med at overtale flere lande til at oprette diplomatiske forbindelser med Taipei og anerkende landets selvstændighed. Der er for tiden kun 14 lande i verden, som har diplomatiske forbindelser med Taipei, hvoraf mange er ganske små stater (i Europa er der kun Vatikanet).

Kilder:
https://www.mofa.gov.tw/en/AlliesIndex.aspx?n=DF6F8F246049F8D6&sms=A76B7...
https://en.wikipedia.org/wiki/Foreign_relations_of_Taiwan

En passende sanktion for de facto annekteringen af Hong Kong kunne jo passende være at Danmark (eller bedre endnu: EU) oprettede den nævnte diplomatiske forbindelse. Tør Danmark det?

Carl Chr Søndergård, Poul Kristensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nååå, det er ligesom Venstre's forsøg på at omskole de danske værdier. Der er alligevel en del lighedspunkter på Kina og Danmark. Hva.

Nils Bøjden

"Kinesiske idioter. Aftalen med UK er gældende. Respekter den! "

Det kommer ikke til at ske. HongKong er nu en forstad til Shenzhen med kinesisk undertrykkelse fra væg til væg.

Torben K L Jensen

Når jeg tænker på Kina (og Japan) så tænker jeg med det samme jesuitternes skoler med en voldsom indoktrinering der i østen ikke havde den samme virkning som i Syd-amerika nok pga. at Kina også dengang var en kulturel sværvægter. Dobbeltmoralen har gode tider for tiden.

Poul Kristensen

@Torben K L Jensen: Kulturel sværvægter, næppe. Hvis det var tilfældet burde der vel være andre eksempler på kinesisk kultur herhjemme end det kinesiske køkken. Og karatefilm.

Jacob Nielsen

Jens, jeg ville ønske at vi turde, men så blev vi nok også nødt til at sende pandaerne retur.

kjeld hougaard

Skal danske Jens’er nu i krig igen? Træningen i Afghanistan gik vist ikke så godt, Ej heller i Irak. Det kan dog blive en god start at Danmark nu – som leder af NATO – skal skabe en hær af Sunni/Shia/+ diverse etniske grupper, som loyalt vil kæmpe for Vestens interesser. Et godt svendestykke for den danske forsvarsmagt!