Læsetid: 6 min.

Klimaforandringerne er ved at løbe løbsk i arktisk Sibirien

I arktisk Sibirien oplever man en historisk hedebølge og store skovbrande. Permafrosten og havisen smelter i accelereret tempo. Feedbackprocesserne er i gang, og verden nærmer sig hastigt 1,5 graders opvarmning
I weekenden kæmpede brandfolk stadig med 136 brande i Sibirien over et areal på 430 kvadratkilometer. Sådanne naturbrande er normalt af begrænset omfang i de arktiske områder, fordi der er for køligt og vådt, men varmen og tørken i dette forår og denne sommer har givet optimale betingelser for brand.

I weekenden kæmpede brandfolk stadig med 136 brande i Sibirien over et areal på 430 kvadratkilometer. Sådanne naturbrande er normalt af begrænset omfang i de arktiske områder, fordi der er for køligt og vådt, men varmen og tørken i dette forår og denne sommer har givet optimale betingelser for brand.

Yevgeny Sofroneyev

15. juli 2020

Det er ikke det, en coronaplaget verden har brug for at høre, men planeten har feber. Nærmere bestemt 38 grader.

Det var temperaturen, som for nylig blev målt langt nord for polarcirklen i den lille sibiriske landsby Verkhojansk, hidtil mest omtalt som ’den koldeste landsby på Jorden’ med en rekordvintertemperatur på minus 67,7 grader.

Temperaturen på 38 grader den 20. juni er en ekstrem varmerekord for Arktis, noteret i en periode, hvor der 11 dage i træk blev målt mindst 30 grader, ti grader over normalen for Verkhojansk på den tid af året. Mandag i denne uge lød meldingen på 31 grader.

Hedebølgen i Sibirien er et udtryk for den globale opvarmning med ledsagende klimaændringer, som igen og igen overrasker forskerne ved at forløbe hastigere og mere dramatisk end forudsagt af klimamodellerne.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Jes Enevoldsen
  • John Scheibelein
  • Johnny Christiansen
  • Katrine Damm
  • Olaf Tehrani
  • Karsten Nielsen
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Pia Nielsen
  • Annegrethe Jørgensen
  • Per Christiansen
  • Thomas Tanghus
  • Henrik Leffers
  • Ete Forchhammer
  • Ejvind Larsen
  • Stig Bøg
  • erik pedersen
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Torsten Jacobsen
  • Kurt Nielsen
  • Eva Kjeldsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Petter A. Urkedal
John Hansen, Jes Enevoldsen, John Scheibelein, Johnny Christiansen, Katrine Damm, Olaf Tehrani, Karsten Nielsen, Lars Myrthu-Nielsen, Pia Nielsen, Annegrethe Jørgensen, Per Christiansen, Thomas Tanghus, Henrik Leffers, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Stig Bøg, erik pedersen, Tommy Clausen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Kurt Nielsen, Eva Kjeldsen, Niels-Simon Larsen, Torben K L Jensen og Petter A. Urkedal anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Solenergi idag på verdensplan: 2% af samlede elektricitetsproduktion
Vindenergi: 5%
Vand (dæmninger, f.eks) 17%
Atomenergi: 10%
.....
Sammenlignet med fra kul: 40%

Og det er altså uden at gå ind i nye produktionsformer, f.eks. at bevæge sig væk fra "planned obsolesence" (strategien bag bevidst at gøre produkter korttidsholdbare, for at få forbrugeren til at købe et nyt produkt hele tiden). Hvis man ikke finder et alternativ til at holde væksten kunstigt oppe, eller endnu mere vigtigt at finde en måde hvorpå alle arbejdere på kloden der ikke sidder så godt i det som Bezos eller Jack Ma stadig kan have et eksistensgrundlag når vækstøkonomien afmonteres, så vil ingen ønske at gøre noget mod klimaforandringerne.

Ingen ønsker "kortsigtet" at dø af sult, eller at se deres børn dø af sult eller smidt på gaden fordi de ikke længere har et arbejde, bare for at dem der har mere kan redde kloden på langt sigt.

René Arestrup

@Bjørn Pedersen
Jeg kunne ikke have formuleret det mere præcist. Og det er det, der vores fundamentale dilemma. Det er ekstremt nemt, fra en priviligeret position, at plædere for en afmontering af vækstøkonomien, hele det kapitalistiske system. Og uanset, at det forekommer, at være det umiddelbart logiske at gøre, vil det uvægerligt efterlade millioner af mennesker i en fuldstændig håbløs situation.

Den eneste farbare vej er massiv omfordeling. Men det er der næppe stemning for i den klub, vi er medlemmer af.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Tjaaeh, René Arestrup, hvis "klubben" var os to samt de fleste af vore andre gamle og knap så gamle debattører her på Informations kommentariat, ville der sikkert kunne findes en stemning for det.

Og enig. Personligt så jeg også at man begyndte at fokusere på fremtidig rumminedrift, så at vi ikke udpinte Jorden mere end højst nødvendigt. Men det bør dog være en andenprioritet i forhold til det med først at redde det vi har.

Jeppe Lindholm

Lidt om jet strømme på den nordlige halvkugle:

https://www.newscientist.com/article/dn26278-crazy-weather-traced-to-arc...

https://www.straitstimes.com/world/united-states/what-is-the-polar-vorte...

Helt uden betydning for udviklingen af klimaforandrig er de selvfølgelig ikke. Hele vejrsystemet inkl. atmosfæren og alt andet på jorden hænger sammen i en nøje balance. De seneste millioner af år har denne balance været rimelig stabil. Og istiden tæller med her som et mindre udsving. Og denne milioner af år stabile balance kan gennem menneskelig aktivitet være ved at gå ud af sin balance. Sker det, så er løbet kørt for livet som vi kender det. Tænker godt mennesket kan overleve i en lang periode. Men altså bare ikke som i dag. Og hvordan så? Ja det må omstændighederne vise.

Mogens Kjær

Hej Jesper Lindholm

Tak fordi du tager mine kommentarer om fastlåste jetstrømme og Rossby bølger seriøst. Jeg har kigget på dine links og mener, at det er fastlåsningen af bølgerne, der får varmen eller kulden til at bygge op over længerere tid, og hermed skabe de ekstreme temperaturer. Men det kan da godt være, at den globale opvarmning også gør bølgerne dybere, og at det kan være det, der låser dem fast i længere perioder. Men lige linjer har jetstrømmene, som det også fremgår af dine links. aldrig bevæget sig i. På denne måde får vi begge lidt ret. Har du i øvrigt læst Jesper Theilgaards store debatindlæg om samme emne i Politiken d, 12. juli? Det er afgjort værd at læse.

Tror i øvrigt at jeg vil kigge lidt mere på problematikken. Der må være sket en del med forskningen om fastlåste vejrsystemer, siden Jennifer Francis' indlæg i 2014.

Torsten Jacobsen

Mogens Kjær,

Du skal være så hjerteligt velkommen her i den forsvindende lille kreds af 'klimabekymrede' debattører (læs: Dommedagskulten!). Ikke mindst hvis du kan bibringe lidt tiltrængt optimisme, bundet op på lige dele faktuel viden og så en sans for tidens bevægelser.

Dine bekymringer for debattens niveau kan jeg selvsagt ikke fravriste dig. Blot - vil jeg tillade mig at påpege - er det måske ikke den mest elskværdige form for introduktion således indledningsvis at spytte på gulvet?

Ligeledes kan du vel ikke med rimelighed stille som et 'krav' for enhver videre opbyggelig samtale, at dine samtalepartnere med nødvendighed skal gøre sig bekendt med en bog, som du i idiosynkratisk begejstring har fundet aldeles uundværlig? Måske du i det mindste kan beskrive bogens vigtigste pointer, og således gøre et sådant potentielt 'arbejde' mere indbydende?

Lidt mindre ego, lidt mere ydmyghed. Er det for meget at forlange?

Jes Enevoldsen, René Arestrup, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Per Torbensen, Peter Knap, Niels-Simon Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Her så lidt morgen optimisme. FN har i en overraskende rapport fremlagt nye tal for verdensamfundets befolknings udvikling. Den viser, at befolkningen sandsynligvis kun vil toppe på omkring 8.800.000.000 mennesker for fremtiden frem for 11.000.000.000. Altså ca. 2.000.000.000 færre sjæle. En væsentlig forbedring af menneskelig skabt miljøbelastning på jorden.

Men særligt et continent forsætter befolkningen af skyde i vejret. Afrika. Alene i Nigeria vil befolkningen eksplodere fra de nuværende 200.000.000 indbyggere til 800.000.000. Så måske vi skulle gøre som kineserne. Investere i Afrika for at fremme udviklingen med uddannelse og arbejdspladser så traditioner med at få mange børn erstattes af en mere moderne kultur med økonomisk uafhængighed. Særligt for kvinder, som jo fødder børnene. For 100 år siden var det ikke ualmindeligt at danske familie fik 8 børn. Simpelthen for at sikre alderdommen og som en del af kulturen.

Niels-Simon Larsen

Kære Mogens Kjær. Tak fordi du ulejliger dig ned til dette debatforum, selvom debatniveauet ikke er imponerende for dig. Det offer sætter jeg pris på. Bliv her et stykke tid og hæv niveauet, for det er helt rigtigt, at det ikke vrimler med løsninger til at erstatte co2. Det er lige sådan en som dig, der mangles her. Nu kan man sige, at du er lidt handicappet, da du er ny. Jeg har skrevet her i ti år. Du er 75, og jeg er lidt ældre, så du har nok en masse at komme med. Kom frit frem!
Du anbefaler, at man følger to spor. 1, spar på energien-sporet. Bortset fra, at det næppe er en overraskelse for nogen, mangler det folketække, men hvis du selv sparer et sted, hvor det gør ondt, så kom frem med det. Jeg er lutter øren. Spor 2, blev mig ikke helt klart, men det var vist noget med at læse en bog. Det bliver man ikke populær på at sige, for ingen læser mere, men du er altså en af dem, der stadig gør. Når det forholder sig sådan, må netop sådan en som dig jo have nogle gode løsninger. Det er lidt for let at sætte andre i arbejde, så jeg synes bare, du skal komme med løsningerne. Det vil ikke være nogen sag i dit tilfælde. Velkommen i forummet!

Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeppe Lindholm: Jeg synes ikke, vi skal rejse ud hverken for at omvende nogen eller fortælle, hvad de har godt af. Danmark er nok verdens dårligste eksempel til efterfølgelse.
Vi er for mange. Skal der være natur og stilhed, skal vi ned på 2 mio indb. Når det job er klaret, kan vi overveje at fortælle andre om fremgangsmåden.
Vi er for dygtige. Hvis andre bliver lige så dygtige, vil alle råstoffer blive opbrugt. Vi skal altså finde frem til en bæredygtigt samfundsmådel, som vil se totalt anderledes ud end nu, klart nok. Nået så langt, kan vi overveje at fortælle andre om saligheden ved det nye samfund.
En mentalitetsændring kommer vi ikke udenom, at der er brug for. Det er nok noget at det sværeste. Vi kan bare sig på de sidste skriverier om konservative og alle os andre. Dialog er en stenet ager at opdyrke, men når vi en dag er blevet værd at høre på, kan det være, at nogen besøger os for at lytte.

Jeppe Lindholm

Niels-Simon Larsen. Et forsøg på Damage Control. Uanset hvad, er vi nødt til at tage udgangspunkt i, hvor vi nu en gang befinder os på godt og ondt og hvad vi nu en gang som samlet verdens befolkning magter at gøre ved det. Og spare os ud af situationen er ikke realistisk. Det kommer ikke til at ske. Vi kan kun udvikle os bort fra den vildfaren livsstil kapitalismen har på tvunget os. Om vi så kan nå det og om det så nytter noget? Thjaaa, det er så her der er brug for virkelig seriøs håb og optimisme.

Dette kan, om overhovedet rettidigt muligt, kun løses gennem nogenlunde fælles verdensomspændende politisk handling. Udfordringen er så, at blive bare nogenlunde enig om virkemidlerne. FN kunne være den åbenlyse platform, hvorfra udfordringen kan tages op. Og det skal gøres uanset at store spildere som f.eks. USA ikke vil være med, da deres politikere umiddelbart mener de har ret til at videre fører deres livsstil uden nedskæringer. Det er jo sådan set det hele verdensordenen siden WW2 er gået ud på. At sikre USA's livsstil. På et senere tidspunkt kan verdenssamfundet så indføre restrektioner over for de lande, som viger uden om.

Desvære plejer mennesker at begynde med at slå på hinanden, når der ingen andre løsninger kan findes. Og hvis der er én ting verden har mere end rigeligt af så er det krudt og køller i nærmest utømmelige mængder.

Jeppe Lindholm

"hvad vi nu en gang som samlet verdens befolkning magter at gøre ved det"

Her glemte jeg lige at tilføje, at det selvfølgelig er helt på toppen, at Danmark går foran som det første land i verden med en klimalov. Og jeg håber hele EU vil gå foran som et samlet godt eksempel. Dem som har evnen har også pligten. Og vi har begge dele i såvel Danmark som EU.

Mogens Kjær

Torsten Jacobsen og Niels Simon Larsen

Tak for jeres velkomst-kommentarer. Velskrevne og med et passende ironisk/sarkastisk præg. Det sætter jeg pris på. Her er så nogle forklaringer på min lidt usædvanlige indtræden i Informations debatforum.

Da jeg læste jeres kommentarer, var mit første indtryk, at her trænges til blive ”hvirvlet lidt støv op” Det kan man f.eks. gøre ved at provokere, sådan som jeg gjorde. Desuden tydeliggjorde jeg, at én person burde holde sine meninger for sig selv. En anden person fik fire linjer, der uden for al rimelig tvivl må bringe ham ud af den vildfarelse, at vi ikke kan ”kæmpe imod klimaet”.

Måske provokerede jeg for meget, men kommentarerne til de to ovennævnte personer står jeg ved. Ydmyghed mangler jeg egentlig ikke. Sjovt nok er jeg ofte blevet bebrejdet det modsatte. Hvad jeg mangler – og har manglet siden min studietid – er tålmodighed.

Der er, som i kan se hurtig afregning overfor personer, der er uden for argumentatorisk rækkevidde. Og jeg har det temmelig svært, hvis en diskussion bliver trukket i langdrag med temaer, som jeg synes er uddebatterede eller er af mindre relevans.

Nok om min noget ejendommelig indtræden i jeres debatforum. Men I mangler lidt mere faglige kommentarer.

Af grunde, som jeg kan forklare ved anden lejlighed, er det nødvendigt at læse fagbøger en gang imellem. Bogen, som jeg anbefalede, er ikke en bog, som jeg ifølge Torsten ”i idiosynkratisk [ejendommelig personlig] begejstring har fundet aldeles uundværlig? Det er, som undertitlen antyder, en ”Game Changers for Survival”, hvilket jo lige præcis er temaet for den artikel, vi debatterer. Og bogen har altså fået absolut topkarakter i de ”reviews”, jeg har set på nettet.

Torsten har så absolut ret i, at jeg burde beskrive bogens vigtigste pointer, og således gøre et sådant potentielt ’arbejde’ mere indbydende? Der var bare ikke plads til mere i et indlæg, der allerede var alt for langt. Og jeg skal lige repetere bogens del II. Den er fra 2018, og det er trods alt et år siden, jeg har læst den. I fik derfor kun appetitvækkeren: ” Game Changers for Survival”, men her er så lidt mere. ,

Bogen er delt i to dele. Den første del beskriver den forbrydelse uden fortilfælde (unprecedent), som bagmændene til klimabenægtelsen har begået. Det er mest af juridisk interesse, og har ikke rigtigt relevans for vores diskussion.

Det har anden del derimod, som netop hedder ”Game Changers for Survival”. ”Game Changerne” er opdelt i følgende Kapitler.
7. Energy subsidies and Tax Reform
8. Human Rights Based legal Challenges
9. Game Changers in Technology & Innovation
10. Market Leadership
11. Civil Resistance Strategies
12. Mission Impossible
Science Appendix: Evidence of Climate Emergency.

Efter min mening er kapitel 9 det vigtigste kapitel, og det er her, I finder spor 2. Uden teknologiske landvindinger er de øvrige kapitler irrelevante. Der er ganske enkelt intet at slås for, fordi verden ikke alene kan reddes med energibesparelser (Spor 1). Opgaven består derfor i at kende og kunne argumentere for at bruge de teknologiske muligheder, også selv om det i første omgang kræver en betydelig økonomisk indsats.

Jeg ville gerne skrive noget mere, man det kræver langt mere plads , end der er til rådighed her. Hvis nogle af jer en idé om, hvordan det kan foregå, så lover jeg at vænne mig til, at ca. halvdelen af jer er dummere end gennemsnittet. HE – HE.

David Adam, Niels-Simon Larsen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Pia Nielsen
Mange tak for linket om atomkraft. Det er velskrevet og relevant. Hvor gammelt er det egentligt? Jeg synes, at jeg har set det før, men det er så absolut værd at repetere.

Som så mange andre er jeg lidt usikker på, om vi behøver atomkraft i Danmark. Vi ligger i lidt af et smørhul med masser af muligheder for vindkraft. Desuden kan vi trække på vandkraft fra Norge, og atomkraft fra Sverige. Beklageligvis er hovedledningen nordfra til Malmø ved at være overbelastet, og det kniber med at få bygget en ny. Så måske alligevel.

Et af de store problemer ved atomkraft er, at de er dyre. I hvert fald er de nye værker i Storbritannien og Finland dyrere end vedvarende energi. De er nødt til at blive billigere, ellers risikerer verden at stå med en energiform, der ikke er konkurrencedygtig. Det er grunden til at forfatterne i den bog, jeg har anbefalet ikke går ind for atomkraft. Jeg har diskuteret det en del med nogle ingeniører, og de mener, at vi med erfaringerne fra England og Finland og øvrige lande kan bygge atomkraftværker langt billigere end nu.

De taler også en del om Thorium reaktorer, som producerer energi fra et grundstof, der er langt mere af end af de relevante uran-isotoper. Indien har så vidt jeg husker store Thorium forekomster, og de har i mange år arbejdet med at få thorium værker til at køre. Det er vist så småt ved at komme i gang, men det vil tage mange år før teknologien er gennemprøvet.

Din lille tilføjelse under linket er virkelig morsom. Jeg vil ved lejlighed citere den for min søster i Gylling, hvor man påtænkte at bygge Danmarks første atomkraftværk.

René Arestrup

@Niels-Simon Larsen
'...ska vi ned på 2 mio indb. Når det job er klaret, kan vi overveje at fortælle andre om fremgangsmåden.

Det lyder godt nok ildevarslende...

Jan Weber Fritsbøger

jamen Rene Arestrup dog, hvor har jeg sagt at overbefolkning ikke er ( kan blive ) et problem ? det jeg anskueliggjorde var jo at overbefolkning ikke er årsag til klimakrisen, da langt den største del af jordens befolkning ikke har noget overforbrug, at vi alle udånder co2 opvejes jo for alle uden overforbrug af at de spiser dyrkede planter som optager mere co2 end de udånder, man giver jo heller ikke naturens dyreliv skylden selv om de jo også producerer co2, og det handler jo om at de er en del af naturens balance, det kunne mennesket også være hvis vi levede bæredygtigt.

Jan Weber Fritsbøger

vækstøkonomien gavner kun de privilegerede og velstillede, det er faktisk den som gør at der findes fattige, så en anden vej ville klart forbedre kårene for dem som idag lider økonomisk nød, vækstøkonomien indebærer omfordeling den forkerte vej og det er derfor den kan gøre nogen rige
det er dybt naivt at tro på "trickle down" teorien den er ikke andet end de grådiges legitimering af deres grådighed, den findes ikke som reelt fænomen og har aldrig gjort det.

René Arestrup

@Jan Weber Fritsbøger
Det bliver lidt en diskussion om hønen og ægget. Det forekommer mig, at du, ret tydeligt, har afvist at overbefolkning er et problem og at det derfor ikke kan indgå som et validt argument i ressource- og klimadiskussionen. Her mener jeg, at du tager fejl.

Jeg går ud fra at vi godt kan lægge til grund, at alle mennesker er ressourceforbrugende og at menneskeheden som sådan efterlader sig spor på denne klode. Ergo er antallet af mennesker en uomgængelig del af ligningen.

Spørgsmålet er så om det er antallet af mennesker eller vores eksorbitante forbrug - samlet set - der er kernen af problemet.

Jeg mener ikke, at man kan skille de to ting ad. Vores historie er én lang vækst-historie og som sådan er det meget svært at forestille sig et helt nyt paradigme med nul-vækst eller minus-vækst, uanset hvor nødvendigt det kan forekomme. Og det er især svært at forestille sig, at den fattigste halvdel af klodens befolkning vil acceptere et sådant paradigme. Selvfølgelig vil de ikke det.

Og hvis du kan acceptere den præmis, må du nødvendigvis også acceptere at antallet af mennesker har en direkte indflydelse på vores fælles livsgrundlag.

Og nej, det her er ikke et forsøg på at bagatellisere vores (de riges) ødelæggende livsstil. For vi kan sagtens blive enige om at vi bærer det tungeste ansvar.

Torsten Jacobsen

Mogens Kjær,

Jeg har i gennem årene skrevet særdeles lange indlæg i dette forum, og er endnu ikke stødt mod en øvre grænse for mine udgydelser. Har du noget væsentligt at bidrage med, skal du efter min mening ikke bekymre dig om længden af dine skrifter. Personligt foretrækker jeg uddybede kommentarer, frem for 'Twitter-inspirerede', ikke videre argumenterede meningstilkendegivelser.

Min syrlige - men dog helhjertede - velkomst, kan du med fordel fortolke i følgende lys:

Når du drillende provokatorisk betegner nærværende debatniveau som lidet tilfredsstillende, og begrunder denne vurdering med en - oplevet - mangel på 'faglig indsigt', så gør du mere end blot at påpege en - indrømmet - mangel på diskussion af de meget konkrete forhold, der under ét vel kan betegnes som 'igangværende mitigations-strategier. For mig at se tager du samtidig entydigt stilling til fordel for det synspunkt, at den globale opvarmning kun lader sig begrænse ved hjælp af de markedsdrevne værktøjer innovation og rentabilitet.

Nuvel, jeg er på ingen måde overbevist om, at du tager fejl. Ligesom jeg på ingen måde er overbevist om, at du har ret.

Derfor - og dette er mit egentlige ærinde her - synes jeg, at du springer en mere primær diskussion over. Ved du, at Bjørn Lomborg netop har udgivet endnu en bog i sin serie af 'hvad-nu-hvis'-apologier for status quo? Den hedder - og det her er ikke noget jeg finder på - 'False Alarm: How Climate Change Panic Costs Us Trillions, Hurts the Poor, and Fails to Fix the Planet'. Jeg har ikke læst den bog, men jeg kan alligevel med nogen sikkerhed fortælle dig, hvad der står i den:

Der står, at mens global opvarmning nok er et problem, så er det slet ikke det største problem vi står over for. Der står også, at verden aldrig har været bedre et bedre sted for mennesker (Takket være kapitalismen). Tillige står der, at hvis vi blot investerer tilstrækkeligt i udvikling af ny teknologi, så vil vi slet ikke behøve at bekymre os om konsekvenserne af den igangværende globale opvarmning. Hvis vi nu bare sætter os lidt ind i sagerne, så vil vi forstå, at vi skam allerede lever 'i den bedste af alle verdener', og at det såmænd kun bliver bedre i al forudsigelig fremtid.

Nuvel. Det kan være, at manden har ret. Hvis vi nu bare laver et par små tilretninger af den allerede fastsatte kurs, så lurer en gylden fremtid lige om hjørnet. Vi har det allerede fantastisk, og det bliver såmænd kun bedre lige om lidt.

Det kan også være, at manden tager fejl, naturligvis. At der finder en form for pervers transformation af virkelighedsforståelse sted, når man som en Bjørn Lomborg ensidigt aflæser verden som talsæt, statistiske variabler. Hvad sker der for eksempel med en fremskrivning af virkeligheden, hvis man opererer med et ikke-komplet sæt af data? Og, måske en mere væsentlig anke: Hvad - om noget - går tabt, hvis man så ensidigt har fokus på det kvantitative? Det mest væsentlige, måske? Det er nok en tanke værd.

Nej, den primære diskussion er ikke uden værdi, og for mit eget vedkommende afviser jeg indtil videre enhver påstand om, at al egentlig indsigtsfuld diskussion af emnet må være forankret i en anerkendelse af, at den globale kapitalisme i sin nuværende form er evig. At den i en endelig analyse gør mere 'godt' end 'ondt'. Og endelig påstanden om, at den rummer blot tilnærmelsen til en løsning på de mange problemer, som plager menneskeheden i det 21.århundrede.

Min afvisning er foreløbig, naturligvis, som al virkelig indsigt er det. Men den er ikke ubegrundet, den er ikke resultatet af mangel på interesse i eller forståelse for de mekanismer, som former både mennesker og samfund. Tværtimod, fristes jeg til - selvgratulerende, bevares - at sige..

Mogens Kjær

Torsten
Dejligt, at du har lyst til kommentere mit indlæg. Og så med et let læseligt bidrag, der giver et hurtigt overblik over dine synspunkter. Respekt for det.

Men nu til sagen. Først mener du, at jeg ”entydigt går ind for, at den globale opvarmning kun lader sig begrænse ved hjælp af de markedsdrevne værktøjer innovation og rentabilitet”. Det mener jeg nu ikke. Jeg tager såmænd gerne alle midler i brug, hvis de virker – herunder selvfølgelig statsstøtte, som har været og fortsat vil være fundamentet forfor innovation inden for energisektoren. Og selvfølgelig implementeringen af, hvad det kaster af sig af nyttige værktøjer. Og rentabiliteten er i sidste ende et spørgsmål om lovgivning og befolkningens valg.

Du savner en primær diskussion, som - hvis jeg forstår dig ret - drejer sig om, hvorvidt ”al egentlig indsigtsfuld diskussion af emnet må være forankret i en diskussion af, om den globale kapitalisme i sin nuværende form er evig. At den i en endelig analyse gør mere ’godt’ end ’ondt’. Og endelig påstanden om, at den rummer blot tilnærmelsen til en løsning på de mange problemer, som plager menneskeheden i det 21.århundrede.

Det er skam en fin diskussion, og den har jeg deltaget i, siden jeg påbegyndte min uddannelse som sociolog i 1967. Lidt humoristisk vil jeg konkludere, at ingenting varer evigt, dog med en undtagelse – nemlig denne, primære diskussion.

Lad endelig folk fortsætte diskussionen, og ikke mindst kæmpe for et økonomisk system, der rummer en løsning på de mange problemer, som plager menneskeheden i det 21.århundrede - herunder den globale opvarmning.

Jeg håber at det er et tilfredsstillen svar på den ”primære diskussion”. Ellers må jeg vel forberede mig på at give en gennemgang af nogle de resultatløse drømmerier, jeg er stødt på undervejs.

Mens vi så ”venter på Godot”, vil jeg foreslå, at vi beskæftiger os med de teknologise muligheder for at reducere atmosfærens indhold af CO2. Alt andet er jo sekundært, hvis mulighederne ikke er til stede. Intet tyder foreløbigt på, at forbruget af energi for alvor vil aftage på globalt plan.

Lad mig tydeliggøre det med den danske udvikling. Det er en illusion at tro, at den danske befolkning med alle vores bestræbelser har sparet 40 pct. af udledningen af drivhusgasser siden 1990. I bedste fald er udledningen uændret.

Det skyldes, at vi har eksporteret ca. en tredjedel af vores udledningen gennem industriproduktion til udlandet, med Kina som den største modtager. Samtidig er el-og varme produktionen mere og mere afhængig af træpiller og flis. Nul-emission for denne energiform er et rent bogholderi-fif. Hertil kommer den stærkt stigende internationale transport. Som slet ikke indgår i ovennævnte beregninger.

Det betyder, at vi med vores energibesparelse sammen med ny teknologi som fx vindmøller og solceller i bedste fald har opretholdt et uændret niveau. Det er så, hvad ”verdensmestrene” i energibesparelser har kunnet præstere, da vi ”plukkede de lavthængende frugter”. VI kan håbe på at vi parallelt kan udvikle et bedre økonomisk/samfundsmæssigt system, men indtil da er det altså kun ibrugtagning af den eksisterende teknologi og særligt teknologiudvikling, der kan mindske atmosfærens indhold af CO2

Sider