Baggrund
Læsetid: 5 min.

Kulturel kamp: Trump vil have en nationalpark med statuer af »amerikanske helte«

Donald Trump har udstedt et dekret om at grundlægge en ny park med statuer af »amerikanske helte«, heriblandt Martin Luther King Jr. og Ronald Reagan. Med dekretet indleder han en kamp mod nedrivningen af statuer og følger en strategi, der fik Nixon valgt i 1968
Den amerikanske præsident, Donald Trump, holdt en tale foran det historiske Mount Rushmore, hvor han erklærede, at han har udstedt et dekret om at grundlægge en ny park med statuer af »amerikanske helte«. Nationalparken skal være et forsvar mod de demonstranter, der river statuer ned i hele USA som følge af raceurolighederne, sagde Trump.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, holdt en tale foran det historiske Mount Rushmore, hvor han erklærede, at han har udstedt et dekret om at grundlægge en ny park med statuer af »amerikanske helte«. Nationalparken skal være et forsvar mod de demonstranter, der river statuer ned i hele USA som følge af raceurolighederne, sagde Trump.

Udland
6. juli 2020

I anledning af den amerikanske uafhængighedsdag den 4. juli holdt præsident Trump en tale, hvor han erklærede, at han har udstedt et dekret om at grundlægge en ny park med statuer af »amerikanske helte«.

Nationalparken skal være et forsvar mod de demonstranter, der river statuer ned i hele USA som følge af raceurolighederne, sagde Trump i talen.

»Tag ikke fejl: Denne kulturelle revolution fra venstrefløjen er skabt for at vælte Den Amerikanske Revolution,« sagde præsidenten.

»For at gøre det er de fast besluttede på at rive alle statuer, symboler og minder på vores nationale arv ned.«

Talen blev holdt foran det historiske Mount Rushmore, et monument over de fire tidligere præsidenter George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln.

Det var da også netop de historiske monumenter, som Trump ville tale om til nationen, efter den senere tids demonstrationer for sorte amerikaneres vilkår – demonstrationer, der blev udløst af politidrabet på amerikaneren George Floyd, og som har medført, at adskillige statuer er blevet revet ned i hele USA.

Donald Trump meldte klart ud til de 7.500 støtter, der var dukket op, at han ikke billiger kulturkampen.

»Vores nation er vidne til en nådesløs kampagne for at udslette vores historie, bagvaske vores helte, slette vores værdier og indoktrinere vores børn.«

Kaos eller Trump?

Få timer efter, natten til søndag dansk tid, væltede sortklædte og maskerede demonstranter en statue af den italienskfødte opdagelsesrejsende Christofer Columbus i Baltimore, den amerikanske by, der er kendt for et kvarter ved navn Lille Italien.

Statuen var det ældste monument for Columbus i USA, men er nu knust og dumpet i havnen. På flere videoer på de sociale medier kan man se, at demonstranter samler granitten op og holder stykkerne op som et trofæ til stor jubel fra horden af meddemonstranter.

Columbus-statuen er ikke just det eneste offer for demonstranternes vrede. Efter politidrabet på George Floyd har Black Lives Matter-bevægelsen demonstreret for lige rettigheder, og statuer af blandt andre tidligere præsidenter som George Washington og Thomas Jefferson er blevet revet ned.

Det vil Trump nu til livs på et tidspunkt, hvor han nok engang er presset af coronakrisen, en økonomisk recession og ikke mindst raceurolighederne, og hvor han risikerer selv at blive væltet til præsidentvalget den 3. november.

Kritikken af Trumps håndtering af både coronaudbruddet, recessionen og raceurolighederne vokser og er blevet synlig: I en anerkendt meningsmåling blev det for nyligt rapporteret, at præsidenten havde en rekordlav støtte på blot 36 procent af vælgerne.

Richard Nixon stod over for et lignende scenarie i 1968, da han blev præsident. Året forinden var præget af voldsomme demonstrationer og er bedre kendt som »den lange, varme sommer i 1967«. Sorte amerikanere gik på gaden i protest mod social ulighed og racediskrimination i adskillige byer, heriblandt Detroit, Boston, Chicago og New York.

Da borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King Jr. blev myrdet i 1968, blev demonstrationerne i de amerikanske gader kun voldsommere.

Men med en lov-og-orden-kurs vandt Nixon valget ved at føre en politisk valgkampagne, der bejlede til de »glemte amerikanere«, altså dem, der ikke demonstrerede, men blot passede deres arbejde som sædvanligt, og som lovede at slå hårdt ned på uromagere.

Flere politiske iagttagere sammenligner 1968 med Trumps USA i 2020. En af dem er James Fallows, journalist og forhenværende taleskriver for tidligere præsident Jimmy Carter.

»Protester og frygt for kaos – især frygt for vrede, urolige sorte folk – tiltrak folk til Nixon som lov-og-ordenkandidaten i 1968, og det vidste han tydeligvis,« skriver han i en sammenligning af tiderne i The Atlantic.

På republikanernes konvent sagde Nixon dengang, at USA stod i flammer, og at amerikanerne var begyndt at »hade hinanden, slås med hinanden, slå hinanden ihjel«, inden han fortsatte: »Og mens vi ser og hører dette, skriger millioner af amerikanere i bekymring.«

Trump selv sagde også sin tale på uafhængighedsdagen, at han iagttager et uroligt USA.

»Vrede horder prøver på at rive statuer af vores grundlæggere ned, skamferer vores mest hellige mindesmærker og udløser en bølge af voldelige ulovligheder i vores byer.«

Derfor, sagde præsidenten, agtede han at bruge lov-og-orden til at »beskytte vores monumenter, arrestere uromagerne og retsforfølge lovovertrædere i hele lovens udstrækning«, blandt andet ved at give ti års fængsel til dem, der skader statuerne.

En væsentlig forskel på 1968 og 2020 er dog, at Nixon ikke var presset af at være den siddende præsident, der skulle forsvare håndteringen af diverse kriser. Han kunne iscenesætte sig selv som forandringens og som handlingens mand. Det kan Trump derimod ikke.

’Founding Fathers’

Men Trumps nok største opgør mod de statuevæltende demonstranter er ikke den hårde straf til demonstranterne, men derimod dekretet om en fremtidig nationalpark fyldt med flere statuer. Dekretet udpeger 31 personer, der skal foreviges i sten og stå til skue i nationalparken. Listen inkluderer tidligere præsidenter, pionerer, opdagelsesrejsende og borgerrettighedsforkæmpere.

Blandt de kommende statuer vil være amerikanernes Founding Fathers, der har spillet en vigtig rolle i grundlæggelsen af det moderne USA, som George Washington, Benjamin Franklin og Thomas Jefferson, nyere tids amerikanere som Ronald Reagan og vækkelsesprædikant Billy Graham, men også Martin Luther King Jr. og den første sorte amerikaner i professionel baseball, Jackie Robinson.

Foruden personerne på den færdige liste står der i dekretet, at den fremtidige nationalpark skal inkludere en lang række andre historiske personer såsom militære helte, astronauter, videnskabsfolk, politibetjente, forfattere og intellektuelle.

Også »modstandere af national socialisme eller international socialisme« skal opstilles.

»Ingen har levet perfekte liv, men alle vil blive værd at ære, huske og studere,« står der i dekretet.

Nationalparken skal ifølge dekretet åbne inden den 250. uafhængighedsdag den 4. juli 2026. Parken skal desuden ligge et sted »med naturlig skønhed, der gør det muligt for besøgende at nyde naturen, gå blandt statuerne og blive inspireret til at lære om den amerikanske histories store figurer«. Det er ikke yderligere bekræftet, hvor parken præcist skal opføres.

Statuerne skal ifølge dekretet bygges livagtige og realistiske og ikke abstrakte eller modernistiske. The New York Times skriver, at dette ligger i tråd med Trump-administrationens tidligere forsøg på at afvise modernistiske designs i statslige projekter.

Trumps dekret bliver også mødt af kritik. I The New York Times stiller professor i social retfærdighed og borgerrettigheder på University of Virginia, Kevin Gaines, spørgsmålstegn ved, om Trump i virkeligheden ønsker at bevare historien.

»Præsidenter spiller ganske vist en rolle i at forme nationale fortællinger om betydningen af vores historie. Men det her minder om et desperat politisk spil for galleriet over for hans bagland,« siger professoren.

Også professor i politisk historie på Princeton University, Julian E. Zelizer, mener, at beslutningen »virker højst politisk«.

»Jeg kan ikke forestille mig, at det her vil blive brugt til at ære amerikansk historie, men derimod til at udlægge en bestemt version af den amerikanske historie.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Folke Knudsen

Det er tankevækkende, at Donald Trump bruger hans valgkamp og taler på at tale om statuer som ikke står længere. Sydstatsgeneraler og slavehandlere og lignende monumenter er faldet for den nye bevægelse mod racisme i USA: BLACK LIVES MATTER.

Den samme Præsident Donald Trump har ikke skænket de næsten 130.000 døde amerikanere, som er faldet for COVID19 megen opmærksomhed. De afdøde og de mange amerikanere som kæmper for livet i en respirator har ikke Donald Trumps interesse.

Som han syrligt bemærkede til et af hans COVID19 vælgermøder, hvor der blev blæst på alle afstandsregler, så udtalte Donald Trump. Der står en 10 årig knægt: han snøfter og har hostet. Det tager 10 minutter, så er han frisk igen.

Næh for Donald Trump er en hel kirkegård med makabre rustne og gamle døde statuer vigtigere end den katastrofe, som overgår hans USA og hans befolkning med snart 3 mio. smittede og snart 130.000 døde som følge af COVID19.

MAKE AMERICA GREAT AGAIN WITHOUT DONALD TRUMP.

Torben Arendal, Niels Borre, Chris Ru Brix, Holger Nielsen, Gitte Loeyche, Marianne Egebjerg Jensen, Issa Chaaban, Anker Heegaard og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
niels astrup

Kim: Plejer man ikke at sige, at folk har de politikere, de fortjener? Det gælder vist også for USA.

Thomas Tanghus

Det gælder for omkring halvdelen af USA befolkning, niels. Den anden halvdel lider under det.

Torben Arendal, Holger Nielsen, Lars Løfgren, Gitte Loeyche, Katrine Damm, Anker Heegaard, Elisabeth Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

En statue af Joseph McCarthy, skal opstilles, ved indgangen til nationalparken.

Torben Arendal, Holger Nielsen, Claus Nielsen, Marianne Egebjerg Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Richard Nixon stod over for et lignende scenarie i 1968, da han var præsident."

Men Richard Nixon var netop IKKE siddende præsident:

"Nixon tabte præsidentvalget i 1960 til demokraten John F. Kennedy, og efter nederlag ved guvernørvalget i Californien i 1962 trådte han ud af politik og nedsatte sig som praktiserende advokat i New York. I 1968 gjorde han dog comeback og besejrede Hubert Humphrey i kampen om præsidentposten. Nixon genvalgtes i 1972, da han slog George McGovern med en af de største valgsejre i USA's historie."

https://denstoredanske.lex.dk/Richard_M._Nixon

Derfor var det også alt andet lige nemmere for Nixon, at slå sig op på at være 'law and order'-kandidat til præsidentposten.

Trump er derimod siddende præsident, og skal overbevise amerikanerne om, at det som han hidtil ikke er lykkedes med, nemlig at stabilisere landet og håndtere kriserne (økonomien, coronavirus og demonstrationer mod racisme), vil han kunne overkomme efter valget.

Det er der efterhånden ikke mange der tror på, selv ikke i det republikanske parti.

Holger Nielsen, Claus Nielsen, Katrine Damm og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis ikke Trump selv står til at blive foreviget med den største og mest 'beautiful' statue, vil jeg blive endog meget overrasket ;-)

Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Borre, Søren Dahl, Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Gitte Loeyche, Ole Frank, Katrine Damm, Jan Jensen, Anker Heegaard og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Mount Rushmore er kitch, og amerikanerne elsker det, fordi det er udtryk for nationalisme eller som de hellere kalder det, patriotisme. Og det gælder republikanere som demokrater.

Med CIA som igangsætter, er alle sportsbegivenheder i USA blevet smurt ind i nationalisme. Idet alle publikummerne må rejse sig op og synge nationalsangen for dermed at vise deres støtte til tropperne i udlandet. Die Fahne Hoch. Og det er så her at Kaepernick og BLM valgte at knæle pga. den racistiske The Star-Spangled Banner. Til stor fortrydelse for selv Obama.

I øvrigt var det netop den amerikanske nationalisme, som ikke kom nok til udtryk i Bernies kampagne, hvis han skulle have en chance. Den blev for aktivistisk. De arbejdervælgere som Bernie ville omvende fra at være Trumpstøtter, ville gerne universelt sygeforsikring, men ikke Nina Turners BLM, eller Cornel Wests brotherhood. Bernie skulle lade nationalismen komme til udtryk ved f.eks. vi gør USA stærkt ved offentligt byggeri som veje, broer og byer. Støtte til veteranerne osv.

Så en hel park med kitch...amerikanerne elsker det allerede - selv demokraterne, der jo har lært at elske Reagan. Givet til dem af den første kitch-præsident.....istedet for et af de evindelige biblioteker.

Lene Krathmann Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Nixon var ikke president i 1968. Det var LBJ.

Christian de Thurah

Den park bliver sikkert aldrig til noget, men det er nok heller ikke pointen. Trump skal bare genvælges til november - så er alt andet ligegyldigt. Og her får han uvurderlig hjælp fra de fjolser, som render og river statuer ned. Hjælpen kommer som sendt fra himlen, netop som præsidenten var helt i knæ i meningsmålingerne.
Det skulle ikke undre mig, om den amerikanske venstrefløj endnu en gang får “held” til at bringe Trump til magten.

niels astrup

Christian:

"Trump skal bare genvælges til november - så er alt andet ligegyldigt. "

For nylig sagde John Bolton i et TV-interview, at USA ville ryge ind i en ustoppelig dødsspiral, hvis Trump blev genvalgt. Og det tror jeg, han har ret i.

Det kan så være en grund til at håbe på en Trump-sejr.

Christian de Thurah

Niels Astrup:
Når jeg skriver, at det eneste, der betyder noget, er Trumps genvalg, er det min tolkning af hans motiver. Det er bestemt ikke udtryk for noget håb fra min side.
Mvh