Interview
Læsetid: 6 min.

Morten Helveg efter ja til nye gasledninger: »Du må gerne kalde mig en grøn realist«

For at sikre den grønne omstilling, er det nødvendigt at støtte nye gasledninger, mener De Radikales mand i EU, Morten Helveg. Det er prisen for at få polakkerne og tyskerne med. Fornyligt stemte han for, at EU kan subsidiere ny gasinfrastruktur
Hvis du trykker på knappen og stopper al fossilt i Europa, så har du millioner borgere, der går frysende i seng til vinter, siger Morten Helveg.

Hvis du trykker på knappen og stopper al fossilt i Europa, så har du millioner borgere, der går frysende i seng til vinter, siger Morten Helveg.

Jens Hartmann Schmidt

Udland
7. juli 2020

Fire dage efter at hans bror, Rasmus Helveg, uddelte en næse for klimanøl til klimaminister Dan Jørgensen (S), stemte De Radikales medlem af EU-Parlamentet, Morten Helveg, ja til et forslag om, at EU kan støtte opførelsen af nye gasledninger.

»Intet nyt i at gas vil være nødvendigt i en overgangsfase,« skrev han efterfølgende på Twitter.

Flere kritiserer beslutningen.

Helene Hagel, der er klimapolitisk leder hos Greenpeace, kalder det »uansvarligt og reaktionært«. Og den danske socialdemokrat i EU-Parlamentet, Niels Fuglsang, der stemte imod sin egen gruppe, kalder det »dybt ambitionsløst«.

Men Morten Helveg står ved sin stemme.

»På den korte bane vil der være en eller anden rolle for gas,« siger han til Information.

Gassen bør kun flyde »så kort tid som muligt«, og nye gasledninger skal laves, »inden for skiven i forhold til Parisaftalen«, understreger Morten Helveg, men gas er nødvendigt.

»Hvis du trykker på knappen og stopper al fossilt i Europa, så har du millioner borgere, der går frysende i seng til vinter. Det er den virkelighed, vi er nødt til at arbejde med politisk. Det er en grøn omstilling, ikke et grønt fingerknips,« siger han.

»Det er sindssygt vigtigt, at vi har befolkningerne med os i den grønne omstilling. Det er en risiko, at hvis familier oplever at skulle gå frysende i seng, så giver det en modvilje mod omstillingen.«

Klimarådet: Dårlig idé

Morten Helvegs ja til gas i en overgangsfase kommer som led i de forhandlinger i EU om det såkaldte Just Transition Fund. En stor pulje penge på godt 40 milliarder euro, som skal gå til projekter i de områder, hvor den grønne omstilling får økonomiske konsekvenser. Især i Polen.

Et centralt spørgsmål er, om EU skal bruge fonden til også at subsidiere opførelsen af en ny fossil infrastruktur – for eksempel gasledninger.

Mandag stemte energiudvalget i EU-Parlamentet om sagen. Den grønne gruppe havde fremlagt et forslag om at udelukke al fossil infrastruktur fra penge, men det blev stemt ned. Altså blandt andet med stemme fra Morten Helveg.

»Vi havde en forhandling med de andre partier og lavede et kompromis,« siger han og glæder sig over, at nye fossile projekter nu skal leve op til nogle kriterier.

»De skal være forenelige med EU’s energi- og klimamålsætninger. Der skal ske en evaluering af brugen af vedvarende energikilder forinden. Og det leverer virkelig markante reduktioner,« siger Morten Helveg.

Ifølge det danske klimaråd udleder naturgas cirka 57 gram CO2 pr. megajoul, mens det tilsvarende tal for kul er 95 gram pr. megajoul. Hvis gas erstatter kul, kan det altså give en CO2-besparelse.

Alligevel vurderer Klimarådet, at det er en dårlig idé at bygge ny gasinfrastruktur.

»Selv om gas kan opfattes som et grønt brændsel i dag, vil udviklingen i vedvarende energi hurtigt gøre det til et sort brændsel,« skriver de i en analyse af dansk gas og olie udvind i Nordsøen. Analysen udkom i sidste måned.

Pointen er, at vi bør tænke langsigtet. De gasledninger, der bygges i dag, har en levetid på flere årtier, derfor skal vi ikke kun sammenligne gas med kul i dag. Vi skal sammenligne gas med vedvarende energi i 2030’erne.

–Hvorfor ikke bare satse hele butikken på vedvarende energi allerede nu?

»Der er ikke noget, jeg hellere vil,« siger Morten Helveg. »Men når du besøger de her lande og taler med kolleger fra især Østeuropa, så har bevægelsen fra kul til vedvarende energi en omvej via gas.«

Stemt imod reduktion

Det er ikke kun, når det gælder gas, at Morten Helveg stemmer anderledes i EU end de andre danske partier, som står bag det ’forståelsespapir’, der har lagt grunden til den ambitiøse danske klimapolitik.

Information har undersøgt, hvad de danske europaparlamentarikere har stemt på klimaområdet.

Siden valget i maj sidste år har Morten Helveg fire gange stemt imod resolutioner om at hæve EU’s mål for reduktionen af drivhusgas i 2030.

I november sidste år og i januar i år stemte han nej til at hæve EU’s reduktionsmål til »mindst 65 procent« og også nej til at hæve det til »70 procent«.

De danske parlamentarikere fra SF, Socialdemokratiet og Enhedslisten stemte ja, og det samme gjorde Helvegs partifælle, Karen Melchior. Dansk Folkeparti stemte blankt.

– Hvorfor stemmer du imod at hæve EU‘s reduktionsmål?

»Når vi har forhandlet og lavet en politisk aftale med grupperne (de politiske partifamilier i parlamentet, red.), så har jeg den tilgang, at vi også skal holde den aftale og det kompromis. Og det kan også indbefatte, at man må stemme ting ned, som man ellers er sympatisk indstillet over for. Hvis man ikke stemmer for de aftaler, man indgår med de andre partier, så bliver det til sidst meget svært at arbejde i parlamentet,« siger Morten Helveg.

»I den bedste af alle verdner havde vi en højere målsætning, men det er bare ikke der polakkerne og tyskerne er.«

– Din partifælle Karen Melchior stemte for de højere reduktionsmål. Og socialdemokraten Niels Fuglsang stemte mandag i sidste uge imod sin egen gruppe på spørgsmålet om gas i Just Transition Fund. Du sagde under valgkampen i maj sidste år, at klima var det allervigtigste for dig som kandidat. Kan man ikke godt stemme mod sin gruppe, hvis det handler om noget, man lægger særligt meget vægt på?

»Jo, du kan gå imod din egen gruppe, men der er også en øvre grænse for det, hvis parlamentet skal fungere,« siger Morten Helveg.

»For mig fylder det meget at få folk med om bord. At få en bred forankring. Når jeg sidder og forhandler med polakker eller tyskere, skal jeg forstå, hvor de kommer fra. Deres udfordringer. Og hvordan vi så kan presse mest muligt på for at sætte skub på den grønne omstilling. Det kan indbefatte, at man laver et kompromis og er nødt til at respektere en aftale og stemme imod, hvad man synes ideelt set.«

– Du sagde til DR under valgkampen, at du ville arbejde for, at EU’s reduktionsmål for 2030 skulle hæves til »65 procent« i forhold til 1990-niveauet. Mener du stadig det?

»Jamen det gør jeg da. Og jo mere, jo bedre. Men derfor kan jeg stadig godt være bundet af nogle kompromistekster.«

– I Folketinget har dit parti, De Radikale, været meget offensive på klimadagsordenen på det seneste. Din partiformand, Morten Østergaard, har lovet at vælte regeringen, hvis den ikke skruede op for hastigheden af den grønne omstilling. Og i sidste uge var din bror, Rasmus Helveg, med til at uddele en næse til klimaminister Dan Jørgensen (S) for klimanøl. Har De Radikale i Bruxelles en anden klimapolitik end De Radikale i København?

»Næ. Vi arbejder for resultater i København og i Bruxelles. I mine seks år i parlamentet har jeg været involveret i en lang række aftaler, der skubber fremad: Om elektrificering, gasdirektiv, bygningsdirektiv. Alt muligt. Besværlig teknisk lovgivning, som alt sammen har drevet den grønne omstilling. For mig er det vigtigst at arbejde med kollegerne fra de andre lande, som kommer med helt andre forudsætninger end Danmark. Det går for langsomt, men det er dér, den politiske klimakamp foregår for mig.«

– Du er tidligere blevet kritiseret for at stemme ja til en liste med 151 energiprojekter, der også indeholdt gas- og olieprojekter, der nu kan få adgang til støtte fra EU. Kan du forstå, hvis dine afstemninger samlet set – gas som en del af Just Transition Fund, at du ikke stemmer for højere reduktionsmål, at du stemmer for de 151 energiprojekter – ikke fremstår som en politiker, der betragter klimakampen som det allervigtigste?

»Nej, det kan jeg ikke. På PCI’erne (listen med 151 energiprojekter, red.): Det er lykkedes at få Frans Timmermans og Kadri Simson (EU-Kommisionens næstformand og EUs energikommissær, red.) til at sige, at det skal ske inden for skiven af Parisaftalen. Det er et konkret politisk fremskridt, som vi ellers ikke havde haft,« siger Morten Helveg

»Det er et spørgsmål om, hvordan man når grønne resultater. Sat på spidsen: Hvad gavner klimaet mest: at man stiller sig uden for forhandlingslokalet og siger nogle høje procentsatser? Eller at man går ind og tager slagsmålene med tyskere og polakker? Jeg er til det sidste.«

– Hvem gør det andet?

»Det vil jeg ikke kommentere på.«

– Må man kalde dig ’grøn realist’?

»Det er da et stort plusord. Så ja, det må du gerne. Som Viggo Hørup sagde: Hvis du vil handle på torvet, så må du døje landevejens støv.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Hvor har man de radikale?

Holger Nielsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Brian Nocis Jensen

Det er nok det eneste parti, der overgår Dansk Folkeparti i hykleri. Og at de ligesom dem bruger ordet 'ansvarlig', hver gang de går på kompromis med deres ufravigelige krav, burde jo egentlig få øjnene op på deres vælgere ...

Jeppe Lindholm, Esben Lykke, Kenneth Hansen, Georg Kallehauge, Bent Gregersen, Holger Nielsen, Niels-Simon Larsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det må være gas.

Thomas Tanghus

Aner man lobbyister i Bruxelles korridorer?

Kirsten Nielsen

Hvad vil det sige, at etablering af de her gasledninger skal holde sig indenfor skiven af Parisaftalen??

Liselotte Paulsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Muligvis realist, men afgjort ikke grøn.

Carsten Svendsen

Den grønne omstilling er åbenbart ikke realistisk med de radikale ved roret.

Liselotte Paulsen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Jeg må Brian Jensen ret - måske ville jeg sige, at DF og Radikale er lige hykleriske.

Med fare for at gentage mig selv: Martin Lidegaard var direktør for Concito - den grønne tænketank.
Så blev han minister, og så gik "nødvendighedens politik" pludselig op for ham.
Som de fleste politikere (mennesker?) var han til salg for magt og indflydelse.

Man bør kun give magt til mennesker, der vægrer sig ved at have den.

Jan Fritsbøger, Brian Nocis Jensen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Lidt underligt, at man vil afskaffe alle gasinstallationer til opvarmning af beboelser herhjemme. Bare én gasfyret industriskorsten udleder sikkert mere CO2 ind hele det boligopvarmende gasforbrug.

Den sande tragedie er, at vi er 40 år for sent på den. Men det er en realitet, som intet kan ændre på. Ligesom det fremadrettet er en realitet, at det hele ikke bare sådan lige kan lukke og slukke.

Der vil være behov for såvel gas, olie og kul mange årtier frem endnu i en verden, som er dybt afhængig af energi. En energi, som ALLE (lad os sige 99,9%) vil have andel i. Uanset konsekvenser. Desvære er det realiteten.

Jeppe Lindholm

Men hva. Der er jo ikke noget som er så skidt, at det ikke er godt for noget. For i mellemtiden vil der jo være behov for en masse "moderne" miljø CEO'er og konsulenter, som kan hæve en million gage for deres gode råd og indsats. Og de har jo så alle sammen råd til en 600.000 kroners el bil. Ik.