Læsetid: 4 min.

Ny rapport: Storbritannien styrer mod en farlig Brexit-COVID-19-dobbeltafgrund

London School of Economics advarer om alvorlige konsekvenser for den britiske økonomi som følge af kombinationen Brexit-COVID-19. Fortsat hårdknude i Brexit-forhandlingerne skaber ny frygt for no deal
Den britiske økonomi har lidt voldsomt som følge af lockdown og var alene i april udsat for et katastrofalt fald på hele 25 procent. Der er især oplevelsesøkonomien med hoteller, restauranter og rejsebranchen, der lider, men også resten af den britiske økonomi går, ifølge en rapport fra London School of Economics (LSE), en mørk tid i møde.

Den britiske økonomi har lidt voldsomt som følge af lockdown og var alene i april udsat for et katastrofalt fald på hele 25 procent. Der er især oplevelsesøkonomien med hoteller, restauranter og rejsebranchen, der lider, men også resten af den britiske økonomi går, ifølge en rapport fra London School of Economics (LSE), en mørk tid i møde.

Hannah McKay

30. juli 2020

August nærmer sig og dermed også den skæringsdag, som Boris Johnson tidligere på sommeren erklærede som tidspunktet, hvor den britiske regering vil forholde sig til, om det overhovedet er umagen værd at fortsætte de fastfrosne forhandlinger med EU om en handelsaftale.

Johnson-regeringen har ved flere lejligheder truet med at trække nogle af de kræfter, der nu arbejder på højtryk på at skabe et gennembrud i forhandlingerne hjem, og i stedet bruge dem på at forberede no deal-scenariet, som bliver virkelighed om fem måneder, medmindre en aftale indgås.

Frustrationen på begge sider er åbenlys og forståelig. På trods af måneders intens forhandling er man stadig på side ét i en meget lang forhandlingsbog. Fiskeriet og fiskerirettigheder, når briterne forlader transitionsperioden på vej ud af EU den 1. januar 2021, viser med al tydelighed, hvor langt der er til mål.

Fiskeriet indbringer kun 0,1 procent af britisk BNP, men fiskeriet spiller en stor rolle i det nationale følelsesregister. Og som det er nu, fanger EU-fiskere langt flere fisk i britiske farvande end vice versa. Det ønsker Storbritannien skal ophøre.

Paradokset er, at mere end 70 procent af al britisk fiskerieksport netop går til EU, men nye tariffer post Brexit vil gøre britisk fisk mindre konkurrencedygtig på det europæiske marked. Planen er i stedet at få etableret et globalt eksportnetværk, men her advarer en ny rapport fra London School of Economics (LSE) om følgerne af COVID-19 for det globale marked.

På vej mod dobbeltafgrunden

Rapporten taler om en markant afmatning af den internationale handel som følge af pandemien og påpeger, at Storbritannien er særligt udsat. Den britiske økonomi har lidt voldsomt som følge af lockdown og var alene i april udsat for et katastrofalt fald på hele 25 procent. Der er især oplevelsesøkonomien med hoteller, restauranter og rejsebranchen, der lider, men også resten af den britiske økonomi går, ifølge LSE, en mørk tid i møde.

»Vores analyse viser, at Brexit og COVID-19 rammer forskellige dele af den britiske økonomi, men peger også på, at en kombination af de to vil ramme økonomien hårdt og samtidigt til efteråret, når hjælpepakkerne, der holder hånden under mange arbejdspladser ophører,« siger økonomiprofessor ved LSE Swati Dhingra, der er medforfatter på rapporten.

Og udsigten til yderligere lukning af virksomheder samt tab af arbejdspladser kan måske påvirke forhandlingslysten på den britiske side. Officielt søger begge parter en handelsaftale, der vil forhindre et kaotisk og fordyrende brud på den for begge parter indbringende samhandel, men dele af den britiske regering vil hellere have no deal end at binde sig til europæiske regulativer i fremtiden.

Særligt Boris Johnsons magtfulde rådgiver Dominic Cummings er forbeholden over for mange bånd til EU. Hans holdning er, at det er meningsløst at fortsætte med at spise efter fælles regler, efter at man har forladt bordet.

Briterne vil have eget indre marked

Storbritannien offentliggjorde tidligere på sommeren planer om at oprette en slags britisk indre marked, hvor der kan ydes statsstøtte til handel på tværs af grænserne mellem England, Skotland, Wales og Nordirland. Præcis hvordan det skal fungere vides ikke, men noget af det EU-forhandlerne frygter mest er, at Storbritannien vil underbyde EU på områder som miljø og arbejdsvilkår.

Den såkaldte level playing field er afgørende for forhandlingerne, set fra et EU-perspektiv. Problemet er, at den indordning efter europæiske standarder, som EU søger, præcis er den Storbritannien på en række områder forsøger at undslippe.

Det er med andre ord svært at se et gennembrud for sig lige med det første. EU’s forhandlere siger, at en aftale skal være på plads inden oktober for, at det overhovedet skal være muligt at få den gennem systemet før nytår.

Det efterlader ikke megen tid, og derfor er det mest realistiske nu også en principiel aftale uden særlig mange detaljer. Men djævlen ligger som bekendt gemt i detaljen, og man risikerer på denne måde bare at skubbe uløselige problemer foran sig.

Forhandlingerne er stadig i deres, hvem blinker først-fase. Spørgsmålet er også om parterne i virkeligheden ønsker en aftale nu, eller satser på, at omstændighederne vil tvinge modparten til at give sig. Briterne forsøger stadig at etablere en bilateral handelsaftale med USA, som kan give dem ny styrke ved forhandlingsbordet.

Det forlyder, at en handelsaftale med Japan er på trapperne. Det vil være en fjer i hatten for briterne. Omvendt så er det jo langtfra givet, at den Brexit-venlige Donald Trump vinder præsidentvalget.

En Joe Biden-administration vil givet se anderledes både på samhandel og EU, og det kunne måske friste de europæiske forhandlere til at have is i maven, i hvert fald indtil november. Under alle omstændigheder så tikker uret fortsat mod 2021 og det endelige brud på næsten 50 års ægteskab. Skal man tro LSE-rapporten, så bliver det slemt for EU, men endnu værre for Storbritannien.

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, trækker sin cykel ved Canal Side Heritage Centre, efter at regeringen annoncerede en ny plan, der skal få briter til at cykle.
Læs også
»Boris Johnson vil gerne være Churchill, men indtil nu har han mest været en feel-good-premierminister, der lover medvind på cykelstien. Hvordan mon han vil klare sig i den stive modvind, der venter?« spørger Jakob Illeborg.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Frank
  • Marianne Stockmarr
  • Christian Mondrup
  • Mads Greve Haaning
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Thomas Tanghus
  • Torben K L Jensen
Ole Frank, Marianne Stockmarr, Christian Mondrup, Mads Greve Haaning, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

"man ligger som man har redt" - sommansir værre bliver hvis man ikke vil indrømme at man har pisset i sin egen seng. Hvad et det BoJo har fået ? En pyrrus-sejr og en sindssyg dyr en.

Michael Friis

Umuligt at afskille betydningen af hhv Brexit og Covid. Sikkert belejligt for flere.
Naturligvis må parterne afgøre, hvad er bedst for hver især. Det må Danmark også.
Fakta er, at Europas betydning i verden er blevet mindre i alt for mange år.
Og fakta er, at EU går fra krise til krise. Det er normalen. Typisk med løsningen mere EU.

Jørgen Mathiasen

Et af de vanskeligste spørgsmål til britisk politik er at svare på, hvorfor i alverden befolkningen igen og igen vælger en konservativ regering. Ved valget i 2019 lykkedes det endog partiet at slå hul i den røde mur, og det siger naturligvis, at Corbyn var en ualmindeligt uantagelige regeringsleder.

Høj og lavt valgte Johnson, ligesom et flertal af de stemmeafgivende gjorde ved Brexit-afstemningen i 2016. I mellemtiden kan briterne ikke længere overse, at premierministeren har alvorlige problemer med at løse sin opgave. UK er et af de lande i hele verdeni, som har håndteret pandemien dårligst.

Der er grund til at henlede opmærksomheden på, at Danmark hører til i gruppen af hardlinerne i fiskeriforhandlingerne. Det er ikke kun i UK, at fiskeriet er et symbol, det er det også for Danmark, og fiskerierhvervet og dansk politik satset på, at danske interesser i havet bliver varetaget af EU.

Nordirerne blev solgt 5 minutter i 12, da Johnson indførte en toldgrænse i det irske hav, som han derefter længe benægtede eksisterede. Det er blot en af hans mange svindelnumre, og hvordan han kan fortsætte med at være PM, er et andet vanskeligt spørgsmål. Britisk fiskeri har næppe overset noget af det, og naturligvis er Johnson parat til at gøre det igen, - det er småpenge i hans nationaløkonomi, men briterne kommer til at lave nogle meget mærkelige øvelser for at komme omkring den omstændighed, at de står tilbage som torsk, der bed på Johnsons take back control-krog .

René Arestrup, Malcolm McGugan, Dennis Tomsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Brexit ved vi var rigged. Måske nogen husker Cambridge Analytic skandalen (nej det var ikke russerne) Cummings var kampangeleder for nej-siden.

Hvorfor befolkningen stemmer som de gør - der går i øjeblikket to dokumentar serier på BBC. Den ene omhandler Murdock imperiet, den anden er en dokumentar om Cummings.

https://www.bbc.co.uk/iplayer/episodes/m000kxw1/the-rise-of-the-murdoch-...

https://www.bbc.co.uk/iplayer/episode/m000ggnm/taking-control-the-domini...

Cummings er ultra- højre og det er ham der bliver lyttet til.

René Arestrup

'..noget af det EU-forhandlerne frygter mest er, at Storbritannien vil underbyde EU på områder som miljø og arbejdsvilkår.'

Det er en særdeles velbegundet frygt - og et vidnesbyrd om det britiske paradoks, hvor arbejder-vælgere, som i stor stil var med til at sikre Brexit, er med til ikke blot at opretholde, men også konsolidere det britiske klassesamfund.

Jørgen Mathiasen

EU kan ikke forbyde UK at tilrettelægge standarder på miljø og arbejdsvilkår, som ligger væsentligt under EUs, men UK må regne med et svar på parameteren markedsadgang, og dermed tror jeg, at det problem er overkommeligt.

Det egentlige emne ved forhandlingerne mellem UK og EU er geopolitikken. Man kan tænke sig flere forskellige scenarier for det fremtidige forhold, også at UK vender tilbage til EU. Da det foreløbigt er udelukket, vil EU i stedet for søge et så nært forhold til UK som muligt. Det drejer sig ikke alene om handel men også om sikkerhed altså geopolitik i forskellige sammensætninger. Man behøver blot at tænke på, at man skal til at bryde et samarbejde om flyproduktion op, at UK bliver udelukket fra satellitsystemet Galileo, og at landet får begrænset adgang til databaser for politisamarbejde.

I forhandlingerne har Johnson endvidere det problem, at det amerikanske præsidentvalg og dets betydning for en ny handelsaftale mellem USA-UK kronologisk set ligger meget dårligt for ham. Han ved ikke, om han er købt eller solgt, og han kan ende med at stå med den dårligste løsning hele vejen rundt.
Bliver det resultatet, skal det blive interessant at se, om arbejderklassen stadigvæk synes, at de konservative er attraktive.