Fakta
Læsetid: 3 min.

Overblik: Hvad sker der i Portland og andre uroplagede amerikanske byer?

Protester imod politibrutalitet er blusset op igen i en række amerikanske byer. Her svarer Information på fire centrale spørgsmål om konfrontationerne mellem demonstranter og myndigheder
Protester imod politibrutalitet er blusset op igen i en række amerikanske byer. Her svarer Information på fire centrale spørgsmål om konfrontationerne mellem demonstranter og myndigheder

Spencer Platt

Udland
28. juli 2020

Protester imod politibrutalitet er blusset op igen i en række amerikanske byer.

Her svarer Information på fire centrale spørgsmål om konfrontationerne mellem demonstranter og myndigheder.

1. Hvad er status i konfrontationerne?

To måneder efter politidrabet på den ubevæbnede sorte George Floyd i Minnesota fortsætter demonstrationerne imod ’systemisk racisme’ og politibrutalitet. I nogle byer er de ved at ebbe ud, i andre blusser de op igen.

Hårdest går det for sig i Portland, Oregon, der har oplevet daglige protestaktioner siden 29. maj. Indsættelsen af paramilitære grupper fra forbundsstatslige politikorps uden identifikationstegn har siden den 4. juli ført til øgede konfrontationer og vold, hvilket har fået den største aktivistgruppe, Rose City Justice, til at afblæse tidligere planer om at nedtrappe aktionerne.

I sidste uge erklærede Trump, at han overvejer at indsætte helt op til 75.000 lignende sikkerhedspolitifolk, først i Chicago og Albuquerque siden i andre byer.

I weekenden kom det ifølge CNN til voldsepisoder i Aurora, Colorado, hvor en mand kørte sin bil ind i en gruppe demonstranter; i Austin, Texas, blev en demonstrant skudt af en bilist; i Oakland, Californien, stak aktivister ild på en retsbygning, og i Seattle brugte politistyrker bedøvelsesgranater og peberspray i forsøget på at rydde en ’protestzone’, der i ugevis har været besat af demonstranter.

2. Hvad kræver demonstranterne?

Protestbevægelsen kræver nu ikke blot politireformer og ’raceretfærdighed’, men har ifølge The New York Times udviklet sig til en mere »kompleks type mobilisering‹, der også kæmper imod social ulighed og kræver fratagelse af politibevillinger.

I Portland er det afgørende krav nu blevet, at Trump trækker sit forbundspoliti tilbage. Portlands bystyre har i nogen grad imødekommet et krav fra demonstranterne ved at skære 15 millioner dollar fra politibudgettet for næste år.

3. Er demonstranterne voldelige?

Portlands demonstranter er en broget flok og tæller blandt andet mødregruppen Wall of Moms. Demonstrationerne er overvejende fredelige, noterer medieiagttagere, deriblandt The Guardians udsendte medarbejder. Dog har demonstranter sprayet graffitislagord på bygninger, nægtet at efterkomme politiets anvisninger og har i nogle tilfælde også kastet med sten og flasker.

Ifølge Portlands politi blev der i protesternes tidlige fase plyndret, og kontorer på en politistation blev sat i brand. Demonstrationerne finder ifølge avisen The Portland Tribune især sted foran samme politistation og foran den forbundsstatslige domstol ved siden af.

Når de store demonstrationer slutter ud på aftenen, går de fleste demonstranter hjem, men små grupper har flere gange forsøgt at rive rækværket om retsbygningen ned, blokeret indgangen til bygningen og tændt bål i dens søjlegang.

Rækværket er nu erstattet af stål og betonbarrikader. Politiagenter fra Federal Protective Service hævdede i weekenden, at demonstranter havde forsøgt at blænde dem med laserlysstråler. Fredag blev seks politifolk meldt såret i Portland.

Over 60 demonstranter er stadig anholdt. Endnu voldsommere gik det til i Seattle, hvor 21 politifolk blev såret af kasteskyts i en mislykket rydningsaktion, hvor politiet en overgang måtte forskanse sig på en politistation.

4. Hvordan opererer forbundspolitiets enheder?

De ’føderale agenter’ er officielt indsat af Trump per dekret for at beskytte forbundsstatslig ejendom og bygninger imod, hvad præsidenten betegner som »anarkister, der hader vores land«. Det uidentificerede sikkerhedspoliti består af enheder fra sikkerhedsministeriet, herunder fra Federal Protective Service, og fra justitsministeriet, herunder fra US Marshals.

Hertil kommer enheder fra Customs and Border Protection (det amerikanske grænsepoliti), deriblandt en SWAT-aktionsstyrke af kamptrænede specialpolitifolk fra en gruppe, der kendes som BORTAC (Border Patrol Tactical Unit). De ’føderale agenter’ vil ifølge det amerikanske justitsministeriums seneste melding forblive udstationeret i Portland, »indtil protesterne igen er fredelige«.

I de seneste uger er føderale agenter blevet beskyldt for at tæve og anholde ikkevoldelige demonstranter, undertiden langt fra scenen fra protesterne, føre dem bort i minivans uden politikendetegn, uden at identificere sig selv, uden at give begrundelse for deres anholdelser og uden at oplyse arrestanter om rettigheder.

De føderale politienheder er koncentreret i og omkring den retsbygning, hvor der demonstreres, men fredag foretog paramilitære grupper et stormløb fra bygningen for at sprede en lovlig demonstration og jagtede demonstranter flere husblokke derfra. Projects Propublica, et uafhængigt medie for undersøgende journalistik, har i en ekspertgennemgang analyseret 400 videoklip med protestepisoder i flere byer fra de sidste to måneder.

Konklusionen er, at amerikansk politi i mindst 184 af disse selv har bidraget til eskalationer med en unødigt aggressiv fremfærd herunder ikkereglementeret brug af peberspray og tåregås og voldelige overfald blandt andet med knipler på passive demonstranter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

ingemaje lange

Tak for overblik.