Feature
Læsetid: 6 min.

Politistyrke uden politikendetegn beskyldes for magtmisbrug i Portland

Trumps indsættelse af militariseret forbundspoliti i Portland til nedkæmpelse af protester mod racisme har udløst chok og vrede i byen. Borgmesteren har klart frabedt sig denne assistance, og nu vil demokraterne have undersøgt, om der er tale om magtmisbrug
En »ekstremt voldelig« politistyrke er rykket ind i Portland, Oregon, for at håndtere lokale protester. Lokale beretninger om dens fremfærd får nu det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus til at kræve undersøgt, om der er tale om magtmisbrug fra centralregeringens side.

En »ekstremt voldelig« politistyrke er rykket ind i Portland, Oregon, for at håndtere lokale protester. Lokale beretninger om dens fremfærd får nu det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus til at kræve undersøgt, om der er tale om magtmisbrug fra centralregeringens side.

Alex Milan Tracy

Udland
21. juli 2020

PORTLAND – Sidste fredag var Juniper Simonis i færd med at trække en kridtstreg på fortovet foran en forbundsstatslig bygning i Portland, Oregon, for at markere grænsen for, hvor der lovligt kunne demonstreres. Det var i det område af byen, der i ugevis har været skueplads for protester imod racisme og politibrutalitet.

Simonis – der er 35 år og transaktivist, ønsker at blive omtalt med de ikkekønsspecifikke pronominer ’de/dem’ – mærkede pludselig en hånd på deres albue. De var blevet omringet af betjente fra USA’s forbundspoliti, og Simonis’ servicehund – nødvendig for deres PTSD – blev trukket væk. Simonis fik desuden peberspray i ansigtet, blev lagt i håndjern og taget med.

»Wallace (servicehunden, red.) er som min kørestol eller insulinpumpe,« siger Simonis, der som dataanalytiker arbejder med ’kvantitiv økologi’. »Jeg ved godt, at han bare er en stor hvalp. Men jeg kan ikke leve uden ham.«

Simonis fortæller, at der gik en time, før politiet læste dem deres rettigheder og forklarede, at de var blevet sigtet for at spraymale forbundsstatslig ejendom.

I de følgende ni timer, fortæller Simonis, blev de tilbageholdt i en celle i kælderen til en forbundsstatslig retsbygning uden adgang til drikkevand. Alle deres krav om at tage kontakt til en advokat blev i første omgang ignoreret. I stedet blev Simonis afhørt af flere forbundsstatslige betjente, deriblandt en specialagent fra Federal Protective Service, det vil sige fra den sikkerhedspolitiske afdeling af det amerikanske sikkerhedsministerium, Department of Homeland Security (DHS).

Da Simonis blev løsladt næste dag, fik de overrakt en udskrift fra en amerikansk distriktsdomstol med en oversigt over påståede lovovertrædelser, herunder »at nægte at efterkomme en retmæssig politiordre« og at »sætte sig imod, være til gene for og angribe personer i offentlig tjeneste«.

I over 50 nætter har protestaktioner bølget i Portland. I første omgang udløst af de amerikanske politifolks drab på George Floyd i Minneapolis i maj, men nu bliver Portlands demonstranter ikke bare mødt af betjente fra byens lokale politikorps, men også af forbundsstatslige betjente, som præsident Donald Trump har beordret indsat – som oftest i kampuniformer og med hjelme og visir, men uden klare kendetegn.

Grå minivans

Ro og orden er dog ikke genoprettet. Natten til søndag, oplyser politiet, brød en gruppe protesterende ind i Portland Police Assocation, det lokale politiforbunds bygning, som de satte i brand og påsatte en række yderligere brande i affaldscontainere. I et videoklip, som Portland Tribune-journalisten Zane Sparling har offentliggjort på Twitter, ses en forbundsstatslig kampklædt betjent gentagne gange tæske løs med sin knippel på en mand, der står stille.

Der har i de seneste uger været adskillige meldinger om, at forbundsstatslige politifolk kører rundt i Portland i grå minivans uden politikendetegn og tilbageholder tilfældige demonstranter på gaderne. I en af disse episoder berettes der om, at en person blev lagt i håndjern af to personer i camouflageuniformer med nødtørftigt påsatte ’politi’-lapper og derpå ført ind i en bil uden politikendetegn.

Simonis siger, at deres egen erfaring og tilstedeværelsen af ikkeidentificerbare politifolk viser, at »det ikke vil være nok at tage bevillingerne fra politiet. Vi må også tage bevillingerne fra ICE (Immigration and Customs Enforcement, den amerikanske immigrationsmyndighed og dens grænsepoliti, red.) og afmilitarisere vores grænser. Alle disse ting hænger sammen.«

DHS er ikke vendt tilbage på The Guardians forespørgsler om en kommentar til meldingerne om det uidentificerbare politi, men søndag skrev Trump på Twitter: »Vi forsøger at hjælpe Portland, ikke skade det. Dets ledelse har i månedsvis tabt kontrollen til anarkister og agitatorer. De mangler i kampen. Vi må beskytte forbundsstatslig ejendom OG VORES BEFOLKNING.«

Portlands borgmester, Ted Wheeler, deler dog ikke præsidentens opfattelse og har frabedt sig det amerikanske forbundspolitis tilstedeværelse. Søndag udtalte han til CNN’s State of the Union-program:

»Præsidenten har galt fat på årsag og virkning. Vores by er blevet indtaget af dusinvis, hvis ikke af hundredvis af forbundsstatslige tropper. Det har resulteret i en kraftig eskalation af situationen. Deres tilstedeværelse medfører reelt, at der kommer mere vold og mere vandalisme. De er på ingen måde til hjælp. De er ikke ønskede her, og vi har ikke bedt dem komme. Faktisk vil vi gerne bede dem om at trække sig ud.«

Lindsey Smith, en 26-årig børnehavelærer og hyppig deltager i protestaktionerne, siger, at hun i begyndelsen af juli begyndte at se forbundsstatslige politifolk affyre tåregas og tilbageholde og anholde demonstranter. Ved tre lejligheder, siger hun, så hun folk banke løs på planketildækkede døre til den forbundsstatslige retsbygning i centrum af Portland. Forbundspolitifolk åbnede så pludselig døren, greb fat i personerne og trak dem ind med magt.

Konfrontationskurs

Hun advarer dog imod at lade disse handlinger overskygge det faktum, at også byens eget politi fra Portland Police Bureau (PPB) ifølge hende har været »ekstremt voldeligt« over for demonstranterne gennem længere tid.

Oregons guvernør, Kate Brown, sagde i sidste uge, at Trump har gjort sig skyld i »skamløst misbrug af forbundsstatslig magt«, og at han går efter direkte konfrontationer i et håb om at vinde politiske point i svingstater som Ohio og Iowa.

Og i fredags lagde Oregons statsadvokat Ellen Rosenblum sag an imod både Department of Homeland Security og de forbundstatstlige politikorps Marshalls Service, Customs and Border Protection og Federal Protection Service med påstande om, at deres interventioner både krænker borgernes rettigheder til at afholde fredelige demonstrationer og krænker deres retssikkerhed.

I en udtalelse fra PPB erklærer politiet at være »fast besluttet på at understøtte fredelige protester« og understreger, at det forbundsstatslige politi arbejder »under sit eget tilsyn og ledelse«.

På CNN sagde borgmester Wheeler videre: »Den taktik, som Trump-regeringen gør brug af i Portlands gader, er frastødende. Folks rettigheder overtrædes, og deres retssikkerhed kompromitteres. De ved ikke engang, hvem der trækker dem ind i de umarkerede køretøjer. De, som pågriber dem, identificerer ikke sig selv. Så vidt jeg kan se, er dette i fuldstændig modstrid med vores forfatning.«

28-årige Olivia Katbi Smith siger til The Guardian, at da hun fredag aften var ude for at protestere i Portland, var det åbenlyst, at byens politi og de forbundsstatslige betjente arbejdede sammen.

»De spredte menneskemængden på en koordineret måde,« siger hun. »Når man ser, hvordan de opererer i praksis på gaderne, er det helt umuligt at tro andet, end at de må tale sammen.«

Højremilitser

Da hun og hendes mand tog hjem fra aktionen ved midnat, bemærkede de en SUV, der holdt på en ellers tom parkeringsplads. De undrede sig og rettede lyset fra deres lommelygte imod køretøjet: Fire mænd sad i bilen, alle iklædt camouflagefarvede uniformer.

»Tænk, hvis de fire gutter i camouflagetøj pludselig var hoppet ud af bilen og var begyndt at jagte os,« siger hun. »Hvordan skulle vi så vide, om de var forbundspolitiets folk eller Proud Boys (højreradikal gruppering, red.) eller fascister, der havde taget camouflagetøj på. Det ville have været helt umuligt for os at afgøre.«

Søndag bad det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus de interne tilsyn i såvel justitsministeriet og sikkerhedsministeriet om at åbne en undersøgelse af mulige tilfælde af »misbrug af nødretsmyndigheden« under indgreb over for fredelige demonstranter i Portland.

I et fælles brev til de to ministeriers generalinspektører erklærer de demokratiske lovgivere, at de ser med stor bekymring på, at justitsminister William Barr og fungerende sikkerhedsminister Chad Wolf bruger forbundsstatslige agenter til at »undertrykke aktiviteter i Washington, D.C., Portland og andre bysamfund, som er beskyttet af forfatningens første tillæg«.

»Dette er en sag af yderst presserende vigtighed,« hedder det i brevet, som er forfattet af formand for Husets retsudvalg, Jerrold Nadler, og formanden for Husets sikkerhedsudvalg, Bennie Thomson.

»Borgerne er bekymrede for, at regeringen har indsat en hemmelig politistyrke – ikke for at efterforske forbrydelser, men for at intimidere personer, som den opfatter som sine politiske fjender.«

Generalinspektørerne i begge ministerier er forpligtede til at rapportere resultaterne af deres undersøgelse til både Kongressen og til de respektive ministre.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel
Sigstein Oecologicus, Thomas Tanghus, Ole Frank og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Frits Rasmussen

Jeg må tilstå, at det forvirrer og irriterer mig, at en enkelt person i starten af artiklen bliver omtalt med flertalsprominer. Det er og bliver en sproglig fejltagelse, som ikke bør forekomme i en seriøs artikel. Jeg kan godt se vanskeligheden i forhold til, hvad man så skal skrive, men vi bør finde på noget andet. Jeg tabte lysten til at læse resten af artiklen.

Jakob Silberbrandt, Flemming Berger, Rune Mariboe og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Chris Ru Brix

Trump burde læse en af hans egne tweets: LAW AND ORDER!

Rune Mariboe

Frits « Det er en sproglig fejltagelse; den danske oversættelse er “vedkommende” - det virker som om, at det går lidt stærkt med Informations artikler for tiden :)

Rune Mariboe

Hvor blev NRAs “velregulerede milits”, højrefløjen talte så meget om skulle beskytte befolkningen imod statens overgreb, mon af?

Sigstein Oecologicus

Frits Rasmussen: Vend dig til det :)
Det er måske lidt forvirrende i starten og ikke den mest optimale løsning (på problemet at vores sprog er så kønsfikseret), men det er en del af vores sprog som er kommet for at blive.

At det var "de/dem" brugt som entalspronominer - dvs. at Information sprogligt anerkender trans- og queerpersoner - der skulle få dig til at miste læselysten siger vidst mere om dig end om de pronominer;)

Nike Forsander Lorentsen

Hm, er det nu sådan at være transaktivist og af ubestemeligt køn og en de/dem så er ens handlinger det mest prestigegivende, på aktivistfronten?

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jeg vil nu ikke kalde hverken USMS SOG eller BORTAC for hemmeligt politi med eller uden anførselstegn. Det er velkendte enheder i USA med en lang historie bag sig og nøje specificerede opgaveområder. Og netop fordi de er dette, så fortæller deres anvendelse i Portland (såvel som andre steder) en hel del om Trumps syn på BLM-demonstranterne.

Begge enheder er de facto højt specialiserede SWAT-enheder og der er i deres normale og daglige opgaver helt saglige grunde til at deres medlemmer ikke må kunne identificeres offentligt. Den vigtigste af disse er beskyttelse af agenternes familier mod at blive anvendt som gidsler eller som mål for hævnaktioner, så føderale agenter fra USMS SOG og BORTAC optræder anonyme af helt rimelige grunde. Bortset fra dette, så er der ikke meget hemmeligt over disse enheder og i praksis kan de både optræde i umærkede uniformer og køretøjer og i uniformer og køretøjer som bærer navn og/eller insignia på det føderale bureau de aktuelt udfører en opgave for.

Hvorfor vi skal holde øje med hvor og hvordan Trump anvender disse enheder ligger som nævnt i deres definerede opgaveområder. USMS SOG har den mest specificerede opgaveliste, som jeg her citerer ordret:
" Enforcement Operations:
Service of High Threat Arrest and Search Warrants
Top Fifteen Arrests
High Threat Extradition

Court Security/Judicial Protection:
Court Facility Perimeter Security
Perimeter Security of Judicial Residences
On-site Tactical Operations Team
Counter Assault team for High Threat Vehicle Movement of Judges And Juries

Asset Seizures:
On-site Perimeter Security
Initial Security Search of Operational
Site Security for High Valued Seized Assets

Witness Security:
Safe Site Perimeter Security
Counter Assault Team for High Threat Vehicle Movement
Tactical Support for Crowd Control Situations

Prisoner Transportation
Counter Assault Team for High Threat Vehicle Movement
Perimeter Security at Aircraft/Vehicle Loading and/or unloading Facilities"

BORTAC er grænsepolitiets taktiske antiterrorenhed og deres mission er knapt så skarpt defineret. Der er USA's officielle beskrivelse af enheden her: https://www.cbp.gov/sites/default/files/documents/Border%20Patrol%20Tact...
En foregående arkiveret udgave af den officielle beskrivelse her: https://web.archive.org/web/20091228113905/http://www.cbp.gov/xp/cgov/bo...
Og en artikel om deres daglige arbejde her: https://www.tactical-life.com/lifestyle/military-and-police/bortac-us-bo...

Det som man efter min mening bør være opmærksom på, er hvilket enorm og kreativ mix'n'match af opgaveparametre og måldefinitioner, der har skullet laves politisk og juridisk for at muliggøre den aktuelle kombinerede brug af USMS SOG og BORTAC i Portland. For at denne skal være lovlig, så skal BLM-demonstranter på papiret kunne klassificeres som immigranter uden amerikansk statsborgerskab, som en terrortrussel og som en specifik trussel imod dommere, embedsmænd og retsbygninger i retsvæsenet. Dette udgør en meget smal og præcis definition af demonstranter, som ligger ganske godt i tråd med nogle af Trumps mere vanvittige tweets. Jeg anser det som endnu en uddybning af hvad vi allerede kender til Trumps perspektiv og en understregning af at selv hans mest absurde udtalelser og ikke mindst trusler bør tages alvorligt.

Der er også to dybere lag i hele Trumps respons på BLM-demonstrationerne som bekymrer mig. USA har over 30 føderale enheder som kan sættes ind overfor demonstrationer og optøjer.Disse er fordelt over hele USA, så der altid er en enhed i kort afstand, som kan rykke ud til akut opståede kriser. Der er et ubehageligt mønster i hvordan Trump prioriterer anvendelsen af disse enheder. Dels vælger han generelt en enhed med base i et republikansk domineret område og deployerer denne over enorm afstand mod demonstranter i et område hvor demokraterne har den politiske dominans, selv når andre enheder både er tættere på og mere egnede til den valgte opgave.

Overfor demonstranterne i New York forsøgte han at indsætte en militærenhed fra Fort Bragg NC, men fik dette blokeret af militæret selv. Enhederne der lige nu er aktive i Portland er hentet fra henholdsvis Louisiana og Texas. Lignende forhold tegner sig om andre indsatser og samlet set er det en del af mønsteret at det er personel fra syden som skal håndtere demonstrationer i nordlige stater og personel fra midtveststaterne som som skal håndtere demonstrationer i kyststaterne. Byerne som disse føderale teams indsættes ier alle ledet af demokratiske borgmestre og det er tydeligt at Trump prøver at sikre at de indsatte enheder har højest mulige andel af personer i mandskab og ledelse, som rent privat er overbeviste og loyale republikanere. Dette kan godt lugte lidt af at Trump gerne vil spille politisk spil på nogle af USA's interne og historiske konflikter og netop deployeringen af USMS SOG og BORTAC i Portland skærper denne lugt.

Begge enheder har en historisk kontekst ift. demonstrationer som er bundet til Ronald Reagan. BORTAC blev skabt i 1984 med det specifikke formål at stoppe urolighederne i det daværende INS' (Immigration and Naturalization Service) faciliteter (lejre og fængsler). USMS SOG var enheden, der med assistance fra Special Forces blev sat ind mod de fængslede cubanske immigranter, som havde taget gidsler under de berømte Atlanta prison riots. Efter disse to kriser og op til i dag har begge enheder løst de opgaver som er beskrevet i det ovenstående. Kun en gang i de mellemliggende år har de været anvendt som en større samlet styrke overfor demonstranter. Det var præcis disse enheder som havde havde opgaven med at nedkæmpe de berømte LA riots i 1992, der opstod som følge af Rodney King sagen. Signalværdien i at Trump her 28 år senere igen har gensamlet denne styrke og sat den ind overfor BLM- demonstranterne er til at få øje på.

Isoleret set kunne det være uskyldigt nok at anvende enheder som er hjemmehørende flere tusind kilometer væk fra de indsatssteder de indsættes i. Dette giver en god sikring af agenter imod at havne i situationer hvor de risikerer at skulle anholde eller kæmpe imod pårørende og bekendte og det beskytter dem mod at blive genkendt af lokale borgere og evt. blive udsat for repressalier fra disse. Minussiden ved dette er at manglende lokalkendskab gør det vanskeligere at afmontere anspændte situationer med fredelige midler. Her kan det hverken kaldes isoleret eller uskyldigt. Dels på grund af det tydelige mønster i Trumps valg og anvendelse af enheder og dels fordi Trump konsekvent undgår at lade enhederne bruge det ene redskab de har til at kompensere for problemerne med manglende lokalkendskab. Grunden til at enheder som USMS SOG og BORTAC jævnligt optræder i uniformer og/eller insignia fra andre føderale bureauer er at de indsættes sammen med enheder fra disse bureauer, enheder som har et lokalkendskab og særligt opgavekendskab. Denne mulighed har Trump ikke anvendt, men har i stedet for indsat de føderale specialenheder som en selvstændig styrke i umærkede uniformer og køretøjer.

Jeg kan kun tolke det samlede billede på en måde: Trump ønsker ikke at stoppe volden. Han ønsker at koreografere volden, så han kan bruge den i valgkampen til dels at fremstå som en "Lov og Orden"-præsident og dels til at anlægge et spin ift. evt. kommende valgprotester, hvori han kan udpege alle demonstrerende som antidemokratiske, som terrorister eller blot som udlændinge, der ikke er rigtige amerikanere. Desværre for alle, så kræver koreografi af vold at der er nok vold at arbejde med, så vi har næppe set det sidste til beslutninger fra Trumps side, som øger polariseringen og volden i USA's byer.

"Make America Great Again" har hele tiden været Trumps slogan og jeg ville ønske at flere spurgte ind til hvad "Great" betyder i Trumps optik og hvornår USA før var "Great". Han har faktisk besvaret det flere gange. USA var Great i industrialiseringsperiden 1870'erne til 1920'erne, USA var Great(est) i 1950'erne og sidste gang at USA var Great var under Ronald Reagan i 1980'erne. Siden da har USA ikke været Great indtil Trump indtrådte som præsident og begyndte at gøre America Great Again. Trumps "Great" rummer ikke megen præcedens for at Black Lives Matters og man skal aldrig undervurdere hvor snu han i praksis er til at få gennemført sine dagsordener.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Mange tak for al denne info.
Du ved en hel del mere end man kan læse i aviserne.

Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Jeg har mange nære relationer i USA og flere af dem arbejder i jobs, der gør dem til gode videnskilder. Det er nogenlunde det samme privilegie som jeg også har her i Danmark og da jeg altid er nysgerrig og altid prøver at lære nye ting, så er det et privilegie jeg bruger. Det er yderst praktisk bare at kunne gribe telefonen og spørge en relevant fagperson. Ved siden af dette har jeg også "det store kørekort" til den digitale verden, så hvis nogle gemmer deres snavsede vasketøj online, har jeg bedre chancer end de fleste for at finde det. Det er et af et par områder, hvor jeg selv er den relevante fagperson og da de fleste mennesker i mit netværk er lige så nysgerrige som jeg, så er det en gang imellem min telefon, der kimer løs med videbegærlige spørgsmål. Det kan af og til være lidt stressende, men også denne del er et privilegie, fordi de kommer nogle gange med spørgsmål som jeg ikke havde tænkt på, men som jeg burde have stillet.

Alt i alt kan man lære utroligt meget igennem dialog og mængden vokser når man træder ud af sin nære/lokale komfortzone og får venner og bekendte som ikke ligner en selv. Jeg tror også at måden man kommunikerer på betyder en del, fordi jeg får ofte at vide fra andre at jeg og mit netværk er lidt mærkelige. Og det er vi nok også i den aktuelle nutid, fordi vi klarer det meste igennem personlige møder og telefonsamtaler og bruger kun e-mail, SMS/MMS og SoMe minimalt. I går havde jeg faktisk besøg af en af mine venner fra New York og det var både superhyggeligt og praktisk. Han er en af 5 journalister som også hører til i vores "lille" private kreds, så der var lige lejlighed til at få et par faglige vinkler på mediebilledet over en god kop kaffe.

De muligheder som jeg har i mit netværk, gør mig lidt mindre afhængig af pressen og passiv nyhedslæsning end de fleste ift. til at få information og viden. Hvis jeg virkeligt vil vide noget om et bestemt emne/forhold eller lave faktatjek og kildetjek, så kan jeg faktisk omgå hele pressen og lave min egen selvstændige journalistiske research, takket være de privilegier jeg har fået. Dette gør jeg af og til, nogle gange for min egen skyld og nogle gange som en opgave for en ven/bekendt (f.eks. er min gæst i går også en forfatter hvis navn jeg ikke vil nævne her og jeg har bidraget med research til en af hans bøger). De jeg lærer på disse måder deler jeg gerne med andre og da det samtidigt også er rigtigt svært at aflære noget man først har lært, så kommer noget af det rent naturligt også med når jeg deltager i debatten.

Ulempen er at jeg ofte får skrevet mig selv ind i et hjørne, så jeg har et helt bjerg af ufærdige og ikke bragte kommentarer liggende, fordi jeg undervejs i skrivningen har opdaget at de indeholder fortrolige oplysninger jeg ikke må offentliggøre eller fordi konteksten for forståelse er afhængig af oplysninger som ikke er frit og alment tilgængelige. Dette koster mig en del tidsspild og begrænser min deltagelsesmuligheder, men jeg gemmer dem som regel i håb om at nogle vilkår ændrer sig så deres indhold kan anvendes i andre sammenhænge.

Nu ved du lidt mere om hvordan jeg får nogle af de informationer jeg bruger i debatterne. Jeg vil tro at de fleste kunne gøre det samme, men det tager lang tid og kræver stor mobilitet at opbygge den goodwill der skal til for at få et så stort og bredt personligt netværk. Det tager tid at lære folk at kende og at opbygge tillid og forståelse og det tager ekstra tid at gøre det på tværs af socialklasse, nationalitet, fagområde og alle de andre ting som skaber barrierer i form af antagelser og fordomme. For mit eget vedkommende har det taget over tre årtier og jeg bliver aldrig helt færdig.

Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Selv er jeg meget taknemmelig for at du vælger at dele din store viden med os på Information, og jeg ved, der er flere andre som har det på samme måde.

Ihvertfald springer mine øjne på stilke, hver gang jeg ser et indlæg fra din hånd, så du må meget gerne fortsætte med det, selvom fortrolighed begrænser indimellem :-)