Læsetid: 8 min.

Der bliver pumpet milliarder i klimaskadelig kødproduktion

Trods advarsler fra klimaforskere om, at det globale forbrug af kød- og mejeriprodukter skal sænkes for at redde klimaet, investerer to af verdens største udviklingsbanker stadig massivt i at udbygge den klimafarlige fødevareproduktion
Ansatte på en kyllingefarm i udkanten af Blang Bintang i Indonesien.

Ansatte på en kyllingefarm i udkanten af Blang Bintang i Indonesien.

CHAIDEER MAHYUDDIN

13. juli 2020

To af verdens største udviklingsbanker fortsætter med at pumpe milliarder af dollar ind i den globale kvægsektor, selv om klimaforskere gentagne gange har advaret om, at verden må nedsætte sit forbrug af kød- og mejeriprodukter, hvis den skal gøre sig håb om at få bragt klimakrisen under kontrol.

Både Den Internationale Finansorganisation (IFC), der fungerer som Verdensbankens kommercielle långiver, og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) har over de seneste ti år skudt 2,6 milliarder dollar i udbygning af svinebrug, kyllingefarme og okseproduktion samt i mejeriproduktion og kødforarbejdning.

Storbritanniens regering hører til begge bankers største sponsorer og bidrager derudover også til sin egen udviklingsbank, CDC, med investeringer for snesevis af millioner pund i den globale kvægsektor, herunder til finansiering af højintensiv kvægbrugsindustri i Ethiopien og kyllingefarme i Niger og Uganda.

Udviklingsbanker tilbyder langfristede finansieringsaftaler for at skabe vækst i fattige lande. Derudover har IFC og EBRD begge forpligtet sig til at yde deres bidrag til indsatsen imod menneskeskabte klimaforandringer og har lovet at inkorporere dette forsæt i alle deres investeringsbeslutninger.

Men i en undersøgelse, som The Guardian har gennemført i samarbejde med vores Bureau of Investigative Journalism (BIJ), bliver det afsløret, at de finansielle midler fra IFC og EBRD i form af direkte investeringer, lån og anden finansiel støtte i stor stil er gået til at anlægge kæmpe industrifarme og slagtehaller. Derved er yderligere ekspansion for nogle af verdens multinationale kød- og mejerigiganter samtidig blevet muliggjort.

En højintensiv oksekødfabrik, som er etableret i Madagaskar, og ejes af et konglomerat på over 20 virksomheder, fik eksempelvis for nylig tildelt 3,5 millioner dollar for at udvikle sin produktion af oksekød til eksport til Mellemøsten og hjemmemarkedet. Af andre eksempler kan nævnes Smithfield Foods, verdens største svineproducent, der af IFC har fået tilført en betydelig indsprøjtning af likviditet til at udbygge sine aktiviteter i Rumænien.

Forskere har gentagne gange slået alarm over det meget store klimaaftryk fra verdens husdyr og kødproduktion, der frembringer næsten 15 procent af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger. Og de har understreget, at sænkes det globale kødforbrug ikke, vil vores bestræbelser på at få bugt med farlige klimaforandringer slå fejl.

Kostomlægning

»At udvide produktion og forbrug af kød og mejeriprodukter kan ikke forenes med målene i Parisaftalen,« fastslår professor Pete Smith. Han er leder på Instituttet for Plante- og Jordvidenskab ved Universitetet i Aberdeen og hovedforfatter til en skelsættende FN-rapport om det globale jordbrugs effekter på klimaforandringerne.

I samme rapport henviser han til forskning, der påviser, at skal klimamålene i Parisaftalen nås, skal halvdelen af den globale befolkning i 2050 være overgået til en rent vegetarisk eller vegansk kost, og samtidig skal der i fødevaresektoren og i det globale jordbrug (som omfatter landbrug, skovbrug, og gartnerivirksomhed under ét, red.) være gennemført omfattende grønne omstillinger.

»Selv om nogle investeringer fra udviklingsbanker i dyrelandbrug kan forbedre fødevaresikkerheden i verdens fattigste lande – og i dette perspektiv kan forsvares – er de massive investeringer i husdyrproduktion i lande, der i forvejen har et højt forbrugsniveau, eller i de multinationale kød- og mejeriselskaber, det helt klart ikke,« tilføjer han.

Dyreprodukter tenderer mod at sætte langt højere miljøaftryk – i nogle tilfælde 10 til 100 gange højere – end plantebaserede fødevarer på grund af den mængde af jord, vand, drivhusgasudledende gødning og energi, der er nødvendig for at producere et givent kvantum protein. Husdyrsektoren bruger over 80 procent af verdens landbrugsjord, enten som græsningsarealer eller til produktion af dyrefoder, men leverer så lidt som 18 procent af de globale kalorier.

I en skelsættende klimarapport, der udkom for to uger siden, forpligtede Verdensbanken sig til at samarbejde med sine klienter om at skabe incitamenter for bæredygtige kost og »sætte ind imod de mekanismer, der skaber øget kødforbrug«. Samtidig erklærede Verdensbanken, at man nu overvejer at anbefale en kulstofafgift for husdyrsektoren. Rapporten fremhævede også, at der er store potentielle klimafordele ved at overgå til plantebaserede køderstatninger.

Men selv om den finansielle verden er begyndt at påtage sig en rolle i bestræbelserne på at nedbringe mængden af drivhusgasser, er »det latterligt inkonsistent og inkonsekvent, når IFC og EBRD så alligevel investerer offentlige midler i intensivt dyrehold, en af verdens højest udledende industrier«. Det siger Jeremy Coller, leder af investeringsselskabet Coller Capital og stifter af FAIRR (en koalition af firmaer, der sigter mod at beskytte den animalske industris investeringer i fremtiden, red.).

Inkonsistens

Guardians og BIJ’s analyse af offentlige registre og brancheoplysninger giver nye indblik i, hvordan udviklingsbankerne finansierer virksomheder, der opererer i Østeuropa, Asien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika. Nogle investeringer er sket i lande, hvor kødforsyningen i øjeblikket er lav såsom i Etiopien. Men andre er sket på steder, hvor kødforbruget pr. indbygger allerede er stort eller på gennemsnitsniveau, såsom i Ukraine, Kina og Rumænien.

Mejerisektoren var den største modtager af finansiering fra IFC og EBRD. Forarbejdningsvirksomheder og landbrugsbedrifter modtog over en milliard dollar, mens svine- og fjerkræsektorerne begge modtog cirka 500 millioner dollar hver.

Til de undersøgende journalister fra BIJ, udtaler IFC, at der ligger en velovervejet politik bag beslutningen om at udnytte den voksende globale efterspørgsel efter kød og mejeri, og at husdyrsektoren er et afgørende element i at højne fødevaresikkerheden og skærpe fattigdomsbekæmpelsen i mange lande. IFC erkender dog også, at netop denne sektor sætter et »stort miljø- og klimafodaftryk«.

Den Europæiske Bank siger, at fødevarer fra kød- og mejerisektorerne repræsenterer et vigtigt element i kosten for mange mennesker, og henviser til, at husdyrprojekter kun repræsenterer cirka en procent af dens samlede erhvervsinvesteringer. Begge banker insisterer på, at de arbejder på at reducere udledningerne fra de projekter, de finansierer.

Men virkningen af hvert enkelt projekt bør overvejes i forhold til globale og nationale emissionsbudgetter, pointerer professor Tim Benton, direktør for programmet Energi, Miljø og Ressourcer i Chatham House.

Benton advarer om, at det er meningsløst at prøve at reducere kulstofaftrykket på en halv liter mælk eller en enkelt kylling, i det øjeblik hvor efterspørgslen efter disse produkter vedbliver med at stige.

»Det nytter ikke, at drivhusgaseffektiviteten pr. enhed kød eller mejeriprodukt bliver bedre, for hvis alle spiser mere af disse produkter, kan de samlede emissioner fra kød- eller mejerisektoren meget vel stige,« siger Tim Benton.

Klimarisici

Begge udviklingsbanker oplyser til BIJ, at de altid vurderer individuelle projekter med henblik på at afklare deres CO2-udledninger. EBRD tilføjer, at man nu har indført vurdering af klimarisici som en fast praksis på hele sin portefølje.

Nogle af de virksomheder, der finansieres af udviklingsbankerne, er multinationale landbrugsvirksomheder, datterselskaber til disse eller tilknyttede virksomheder. I 2010 købte EBRD sig ind i en andel i de østeuropæiske og centrale asiatiske datterselskaber til den franske gigant Danone, et af verdens største mejeriselskaber, som i 2019 havde en omsætning på 25,3 milliarder euro. EBRD oplyser, at investeringerne, der nu er udfaset, var beregnet på at udvide mejerimarkederne og Danones aktiviteter i Rusland, Ukraine, Hviderusland og Kasakhstan.

Blandt de projekter, der for nylig er godkendt af IFC, er et lån på 54 millioner dollar til den indiske fjerkrægigant Suguna, landets førende kyllingeleverandør og en af verdens ti største fjerkræproducenter. Virksomheden sælger både til eksportmarkeder og til de indiske forbrugere.

IFC-lånet er delvis beregnet på at hjælpe virksomheden til at ekspandere i Kenya og Bangladesh med en finansiering, der er øremærket til opførelse af fodermøller og rugerier.

Der har tidligere været offentlig blæst om den indiske agroindustrielle koncern, der hævder at have et integreret samarbejde med 39.000 landbrug i 18 indiske delstater: Et antibiotikum, hvis anvendelse WHO havde sagt at skulle begrænses, blev angiveligt fundet hos et af virksomhedens leverandørlandbrug. Suguna har dog kategorisk afvist, at dette skulle være tilfældet.

Suguna skriver i en mail til The Guardian: »Som den vigtigste aktør inden for slagtekyllingeproduktion i Indien har vi i Suguna været dybt optaget af at reducere eller fjerne antibiotika fra produktionssystemet ved gå over til brug af forskellige andre ingredienser, der anbefales af forskningen. Suguna bruger kun registreret antibiotika i vores behandlinger og ikke til vækstfremmeformål.«

Suguna er ikke det eneste indiske fjerkræfirma, der har modtaget penge fra IFC. Det har også dets rival, Srinivasa, der i 2018 fik en kapitaltilførsel på over 20 millioner dollar.

Smithfield Foods – nu del af det kinesiske konglomerat WH Group – har også draget fordel af IFC-finansiering med et lån på 60 millioner dollar til sine aktiviteter i Rumænien.

Smithfield er verdens største producent og forarbejder af svinekød og skabte for nylig globale medieoverskrifter, da COVID-19-pandemien tvang selskabet til at lukke sit flagskibskødpakkeri i South Dakota, der angiveligt leverer 18 millioner måltider om dagen til de amerikanske forbrugere.

Undersøgelser foretaget af Coller FAIRR Index viste for nylig, at 77 procent af de førende kød-, fisk- og mejeriproducenter, inklusive de fleste af de største børsnoterede kødfirmaer i Ukraine og Kina, falder inden for den såkaldte ’høj risiko’-kategori, for så vidt angår deres indsats for at sætte ind mod klimaændringer. Det indebærer blandt andet, at de ikke måler alle drivhusgasudledninger tilstrækkeligt retvisende, og – ikke mindst – at de ikke har sat sig meningsfulde mål for at reducere disse.

Ny grøn strategi

Den britiske regering har givet tilsagn om at bruge sit formandskab for COP26, de årlige FN-klimaforhandlinger, til at igangsætte drøftelser om udvikling af »grønne lokale og internationale forsyningskæder til fødevarer og nøgleprodukter« og om, hvordan investeringsniveauet for den mest klimaskadelige del af landbrugssektoren kan fastfryses.

Den britiske udviklingsbank oplyser til BIJ, at den er på vej til at offentliggøre en ny strategi for klimaforandringer, der skal sikre, at de landbrugsselskaber, banken fremover investerer i, vil implementere »klimasmarte landbrugspraksisser, der reducerer udledninger og styrker modstandsdygtigheden over for et stadig varmere klima …«

En talsmand for Storbritanniens egen udviklingsbank, CDC, pointerer, at »det er også vigtigt at huske på, at et ud af fem mennesker i Afrika oplever sult. At mindske den kroniske underernæring og forbedre fødevaresikkerheden er fortsat vigtige udviklingsmål«.

IFC indrømmer på sin side, at animalske proteiner har »et stort miljø- og klimaaftryk«. Men tilføjer: »Det er alligevel vigtigt at bemærke, at denne sektors vækst er efterspørgselsstyret og knyttet til befolkningers præferencer for mejeri- og kødforbrug.«

Banken retfærdiggør sine investeringer i husdyrsektoren ved at henvise til, at »det i de fleste udviklingslande er der en betydelig del af befolkningen, der kæmper for at få opfyldt sit daglige minimumkrav til ernæring, herunder protein«.

En talsmand for EBRD siger, at banken »primært investerer i øget effektivitet, forbedringer i energiforbrug på tværs af forsyningskæder, forbedret dyrevelfærd, affaldshåndtering og udnyttelse (herunder husdyrgødning) og produktion af grøn energi«.

Banken siger også, at den aktivt stræber efter reduktion af drivhusgasudledninger, »herunder ved at forbedre ressourceeffektiviteten på tværs af kødforsyningskæderne fra landbrug til distribution«.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • Trond Meiring
  • Kurt Nielsen
  • Ervin Lazar
Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

I langt de fleste forpakninger af 2 stk. bøffer, som du finder i supermarkedet, ligger svejsningen så tæt at du lige præcis ikke kan tage den ene bøf ud uden også at åbne til den anden - hvorefter holdbarheden selvfølgelig nedsættes væsentligt. Når man tænker på at halvdelen af danske voksne bor alene, forekommer det at være en direkte idiotisk strategi, hvis man da ikke lige har aktier i kød. Men hvad kan du gøre andet end at stege begge bøffer samtidigt og bruge den sidste til biksemad - eller blive vegetar.

Karsten Lundsby, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Holger Nielsen, Gitte Loeyche og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Spørg Dan Jørgensen om emnet, så vil han sige, at den enlige mor skal kunne servere spaghetti bolognese for sine børn. Underforstået: Rør ikke arbejderklassens bøffer.

Flemming Berger, Marianne Stockmarr, Holger Nielsen og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Vi har brug for klimastrategi for udviklingsbanker , -og for investeringer i det hele taget, Hvert år investeres med støtte fra udviklingsbanker, eksportkredit oa. milliarder i store veje, der øger biltrafikken på bekostning af mere miljøvenlige alternativer. Det giver også en voldsom klimabelastning. Dertil skal lægges investeringer kulkraftværker oa., som skader klimaet. Lad os arbejde for samlede klimastrategier, både for de udviklingsbanker, vi som land er med i, og i Danmark egen eksportkredit, EKF.

Poul Kristensen

Alle de dyr hvis kød vi spiser, lever af plante materiale. Alt det plantemateriale ville enten a) blive spist af andre dyr, b) brænde eller c) rådne op. I alle tilfælde går det kul plantematerialet indeholder tilbage til atmosfæren som CO2.
Forklar mig så hvordan mit forbrug af kød påvirker CO2 indholdet i atmosfæren. Så vidt jeg kan se, er der et Co2 kredsløb. Det kredsløb påvirker vi (læs: ødelægger) ved at tilføje CO2 til atmosfæren når vi brænder olie og gas af. Men selve kredsløbet kører videre, nu bare med mere Co2. Og vi fjerner ikke CO2 fra dette kredsløb ved at spise mindre kød. Højest ændrer vi hastighed en anelse. Forklar mig venligst hvor jeg tager fejl.
Jeg har spurgt om det før, og da fik jeg at vide at det var fordi der var mange flere dyr idag. Men antallet af dyr påvirker vel ikke kredsløbet. Så flytter vi bare plantematerialet fra at rådne op til at blive spist.
Jeg er forvirret.

Jørn Pedersen

Et er kødet, noget andet er indpakningen, der er brug og smid væk. Det meste er palstik, der ryger direkte ud i naturen, da det ikke er mærket og ikke kan genbruges.
Angående kødet, så er det selvfølgelig dyrt at producere både i planter og andet, men der er også dyrt at flyve kød fra New Zealand til Europa og det samme eller tilsvarendekød fra Europa til New Zealand. EU giver tilskud til frugtproduktion i Sydeuropa men ikke til Norden selv om frugterne især æbler er bedre og mere indholdsrige i Norden. Det drejer sig ikke om naturen eller frugterne, men det drejer sig om pengene. Det er således pengene der styrer Verden og politikerne.
Politikerne løber hurtigt for at tilgodese den økonomi, der er ødelæggende for mennesker og natur.

Anina Weber, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvis vi blot holdt os til at producere det, der rent faktisk kunne opsuges af markedet og ende som føde, ville meget være vundet.

Anina Weber, Maia Aarskov, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

@Poul Kristensen. Jeg tror der er flere aspekter i det. En ting er at køer i deres normale fordøjelse generer en masse metan som er en potent klimagas = den standser varmeudstrålingen fra jorden endnu mere effektivt end CO2.
Et andet aspekt er at de kalorier som er dyr spiser kunne være spist af mennesker sådan i det store og hele. Der er så et stort energitab i dyrene, så hvis et menneske kan leve af de kalorier som er i et dyr, kunne 5-10 mennesker leve af de kallorier som dyret har spist i dets levetid.
Så det er et spørgsmål om effektivitet.

Poul Kristensen

@Jens Mose Pedersen: Du mener at det skyldes af køer prutter metan (Hvad prutter vi egentlig?) som skader mere end Co2. Okay. Godt argument. Hvad rådner planterester til? Hvad prutter hjorte og gæs? Hvad prutter man hvis man spiser korn, som grise og kyllinger?
Forøvrigt mener jeg at vide at Co2 stort set aldrig forsvinder, mens metan forsvinder af sig selv på ca. 10 år.Det burde vel betyde at vi - hvis vi forbød alt kvæg - her og nu, med et slag kunne stoppe global varmning?
Det med kalorietabet har ikke noget med global varmning at gøre. Det er et helt andet spørgsmål.

Lise Lotte Rahbek

Poul Kristensen
https://da.wikipedia.org/wiki/Metan

Metans drivhuseffekt er 25 gange værre end CO2. Det er temmeligt alvorligt også selvom du har hørt, at metan forsvinder af sig selv over en 10 års tid. Opvarmningen af jorden - drivhuseffekten - er ikke at spøge med.
Der er intet, der forsvinder af sig selv. Hverken affald, metan, CO2 eller ting skrevet på internettet.

Pia Nielsen, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der synes at herske den misforståelse, at klimagasserne findes i forvejen; men de opstår jo altså som følge af kemiske forbindelser, som vi bl.a. er ansvarlige for, f.eks. ved at fastlægge koens føde. Det er kendt, at man kan nedsætte metanindholdet, hvis de græsser nogle bestemte urter i stedet for at blive proppet med hø og kraftfoder.

Lise Lotte Rahbek

Nej, vi skal undgå at kloden varmes så meget op, at der sker en kædereaktion, som ikke kan afvendes og som vi ikke kender resultatet af..
Der ligger matanlagre inden under permafrosyten i de arktiske egne - den skulle meget nødig sluppes fri når isen smelter som resultat af global opvarmning pga bl.a metan.

(Åh gud, nu sidder jeg guhjælpemig og forsøger på at tale fornuft til en person, som tror klimaforandringerne handler em ti danske køer, der prutter. Jeg må have frisk lut)

Pia Nielsen, Maia Aarskov, erik pedersen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

@Lise Lotte Rahbek: Jeg lavede for nogle år siden nogle udregninger og kom frem til at hvis vi beplantede et område på størrelse med Etiopien, svarende til vejtræer på alle vestlige landevej, ville det stoppe global varmning. Men interessen er lav. Nok fordi folk dybest set ikke er interesseret i faktisk at løse problemet. De er kun interesseret i at tale om det og agere bekymrede for verden. Jeg har gjort det til en vane at spørge folk om de har plantet træer, enten selv eller ved at betale nogen for det. Jeg har nok spurgt omkring 100+ der virkede bekymrede over global varmning.
Ingen. Ingen overhovedet havde plantet et træ. Jeg har selv plantet over 50.000 så jeg er dækket ind.
Hvor mange har du plantet?

Lise Lotte Rahbek

Poul Kristensen
Jeg ejer ikke hverken jord til træbeplantning i Dk eller areal på størrelse med Etiopien til at redde verden med. Og hvorfor i alverden skulle jeg dog sidde og bruge strøm og energi på at skrive ting uden overbevisning.
Nu gider jeg ikke lege mere i dag.

Poul Kristensen

@Lise Lotte Rahbek: Nu behøver du vel ikke at tage hele Ethiopien. Du kunne jo også melde sig som frivillig til en gruppe der planter træer. Det er nemt at finde dem på internettet. Det ville sikkert også hjælpe på dit humør.

erik pedersen

Poul Kristensen. Fedt du har plantet træer; jeg er veganer og har indtil nu plantet en anseelig mængde træer og buske på min lille grund. Planter flere til efteråret. Jeg tænker at man ved ikke at spise kød springer et led over. Planterne dyrkes og jeg æder dem selv.?? Er det naivt eller er der noget du mener jeg ikke har tager højde for? Forøvrigt , jeg spiser eller bruger ikke produkter produceret af soja eller palmeolie. Køber såvidt muligt lokalt og efter årstiden

Mvh Hanne Pedersen

" Koen æder cirka 60 kilo foder om dagen. Helt op til 80 kilo, hvis koen er på græs og derfor kun æder græs. Den drikker cirka 100 liter vand på en dag."

https://aabentlandbrug.dk/koen/hvad-spiser-en-ko#

Der skal altså rigtig meget fodder til at lave sådan en bøf. Det kræver et meget stort areal til dyrkningen - der kan du så ikke plante dine træer - men problemet er nok også at der til dyrkningen bliver brugt gødning og måske også pesticider (konventionelt landbrug) og fodderet er transporteret og kraftfoderet og vitaminerne der tilsættes er forarbejdet. bortskaffelsen af pis og lort - også en pæn stor mængde, der skal håndteres og transporteres. Du skal tænke på alle ledene og alt den energi det har krævet før din bøf ligger på talerkenen.

Ja og det er oveni den methan koen prutter i sin levetid.

Torsten Jacobsen

Poul Kristensen, du skriver:

Alle de dyr hvis kød vi spiser, lever af plante materiale. Alt det plantemateriale ville enten a) blive spist af andre dyr, b) brænde eller c) rådne op. I alle tilfælde går det kul plantematerialet indeholder tilbage til atmosfæren som CO2..

Du forudsætter i dette argument, at mængden og typen af plantemateriale er konstant. Det er en forkert præmis, og dermed falder argumentet. Du er glad for træer, forstår jeg? Du kan så måske tænke lidt over, hvilken indflydelse husdyrhold har for arealet af skovdækket jord, her i verden?

erik pedersen, Lise Lotte Rahbek og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Poul Kristensen:

> Forklar mig så hvordan mit forbrug af kød påvirker CO2 indholdet i atmosfæren.

Der er mange delårsager. I landbrugets, og dermed vores, kamp for at få mere og billigere kød på bordet, bliver landbrugsjorden udpint, så humus og planterester, der potentielt kunne binde CO2 og kvælstof, forsvinder. Så importerer vi i stedet sojabønner fra bl.a. Sydamerika, hvor mere CO2-bindende plantemateriale "forsvinder" ud i atmosfæren som CO2 - og der udledes metan fra de dyr, der så "produceres".
Der er aldrig bare én årsag; det hele hænger sammen. Måske du skulle overveje, at læse mere op på det, *før* du laver skrivebordsberegninger. Der er faktisk forsket seriøst i det område i rigtig mange år.

Måske vi forestiller os køerne ude på marken men realiteten er en anden. Jeg kender en som bor i nærheden af en gård med en besætning med 800 køer. Når jeg er derude kører der som regel et par tankvogne forbi med gylle. Bonden dyrker selv meget af foderet og alle arealer så langt øjet rækker og løngere endnu er forbeholdt fodderet til disse køer. Det er kæmpearealer.

Fødevarer kg CO2-ækv./kg

Oksekød, kg slagtekrop (ammekvæg) 25,6
Oksekød, kg slagtekrop (tyrekalve) 12,6
Kylling (hel frossen) 3,7
Gul ost 11,3
Æg (20 stk.) 2,0
Letmælk 1,2
Rejer (pillede og frosne) 10,5
Vild torsk (hel, fersk) 1,2
Drivhusagurker 4,37
Vegetabilsk olie 3,63
Drivhustomater 3,45
Hvedemel 1,13
Rugbrød (frisk) 0,79
Havregryn 0,79
Kartofler 0,21
Gulerødder 0,122

Sammenhængen mellem kødspisning, klimaforandringer og fødevarekrise
https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervi...

Næsten 690 millioner mennesker i verden - svarende til omkring ét menneske ud af 11 - havde ikke nok at spise sidste år.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-et-menneske-ud-af-11-far-ikke-nok-spise

Poul Kristensen

Det lyder altsammen ret ævlet. A) Vi udpiner jorden i Danmark så den ikke kan binde mere CO2. B) Jorden i Sydamerika kan ikke binde så meget CO2 som andre steder. Og husdyrhold medfører færre træer? Og hvor er det lige at jeg forudsættef at plante mængden ef konstant? (Men selvfølgelig er den det, køer spiser den samme mængde hele tiden. Det er vist dine præmisser der ikke holder) Og det går en væsentlig forskel om køerne står på marken eller
inde i en stald? Hvorfor? Spiser de ikke stadigvæk planter og bliver det ikke fordøjet som sædvanligt?

Alt i alt cykler i rundt i dårlige argumenter. I leder efter ting der understøtter påstanden. Det er ikke en videnskabelig metode. I ved hvor I vil hen og så forsøger I at finde et afgument. Jeg har kun hørt et argument der lød overbevisende, nemlig at drøvtyggere producerer methan. Det argument kunne forklare en stor del af den globale varmning. Men så er problemet jo til at overser, eftersom vi alene ved at forbyde kvæg kunne stoppe opvarmningen. Men det sker aldrig. Ikke engang tilsætningsstoffer til køernes foder der vil standse methan prutterne kommer på tale. Og det er mit argument: Ingen er virkelig interesseret. Folk vil hellere gå af H til end skære ned på oksekød og mejerivarer. Så plant træer siger jeg. Men det er er ingen der gider. Så vi er fucked.

Der er ingen der kræver et cølibat, men det er venligt og hensynsfuldt at skrue ned, og med tiden opdager man så at der faktisk er mange gode smagsoplevelser at hente i det vegetariske/veganske køkken. Det er slet ikke så kedeligt. Men vanens magt er stor og hverdagen er for en dels vedkommende presset. Det tager også tid at omstille sig. Personligt har jeg svært ved at afstå fra ost, æg og de marinerede sild.

Poul Kristensen

@Pia Nielsen: CO2 KREDSLØBET er et KREDSLØB. Der kommer ikke mere CO2 ind i verden fordi du kigger på de enkelte elementer og siger se hvor meget CO2 der kommer af okse kød. Dyr spiser græs og producerer CO2. Græsset spiser CO2. Hvorfor er det så indviklet? Det har fungeret i millioner af år. Hvorfor virker det så ikke længere? Fossile brændstoffer! De tilfører angiveligt mere CO2 end kredsløbet kan absorbere. Prøv nu at forstå det. Det er faktisk ret enkelt. Det nytter ikke noget at skrue på kredsløbet, vi må fjerne den ekstra CO2. Altså plante træer. Forøge mængden af levende træer. Så fat det dog.

Poul Kristensen

@Hanne Pedersen: Nej, det betyder ikke en skid. Intet. Beklager, men det gør det altså ikke.
Fordi det du gør ikke påvirker KREDSLØBET. Skruer måske kredsløbets hastighed en lillebitte smule ned. Men det betyder intet i forhold til den CO2 der tilføres fra fossile brændstoffer ved at du skriver dette på internettet.

Hvis vi planter Danmark til i skov, vil træernes CO2-optag erstatte de nuværende markafgrøders optag, indtil balancen mellem optag og udledning fra den store danske skov går i nul. Med en sådan arealanvendelse vil vi have skabt et land uden nettooptag og en levende kulstofreserve af en konstant størrelse, men hvis vore efterkommere bliver sultne, vil det koste stor udledning til atmosfæren for hver hektar, de ønsker at lægge under plov igen.

Uanset hvordan vi udnytter jordoverfladens arealer, vil kulstofkredsløbet være i balance.

Hvis vi spiser planter, vil kulstofkredsløbet være i balance set over plantefødens tid frå såning til høst og omsætning i os.

Hvis vi spiser bøffer, vil kulstofkredsløbet balancere over koens levetid.

Hvis vi planter skov, vil kulstofkredsløbet komme i balance efter hundrede år, og vi har skabt et kulstoflager med samme problematik som nukleart affald. Hvis ikke vore efterkommere graver træerne langt nok ned i jorden, kan de ikke genopfinde agerdrift uden at betale regningen i form af CO2 udledning til atmosfæren. Her kan man da tale om generationsforurening.

Det er en pinlig misforståelse at bringe det bæredygtige, naturlige kulstofkredsløb ind i klimadiskussionen.

Om vi spiser kyllinger eller vi spiser bøffer er fuldkommen ligegyldigt i forhold til atmosfærens indhold af klimagasser. Det sørger livets grundliggende kredsløb mellem atmosfæren, havet og biosfæren for. Det er ikke så svært at forstå og genialt.

Forskellen ligger i vores forbrænding af millioner af år gammelt fossilt brændstof, som ikke har været en del af kulstofkredsløbet i disse millioner af år.

Det sker over ganske få hundrede år og vil i en periode øge atmosfærens indhold af klimagasser indtil stigningen i vores udledning flader ud. Herefter vil havet og biosfæren genskabe balancen med et lidt større flow i kulstofkredsløbet.

Torsten Jacobsen

Hvad er det for et 'bæredygtigt, naturligt kulstofkredsløb' du taler om, Peder Bahne?

Der findes kun et kulstofkredsløb. Det er i sig selv hverken 'bæredygtigt' eller 'naturligt'. Det ér bare.

Du skriver, at "Hvis vi spiser bøffer, vil kulstofkredsløbet balancere over koens levetid". Hvad i alverden betyder det? Der er ingen logisk sammenhæng i dit udsagn.

Jeg forstår vitterligt ikke, hvad det er du mener. Det samme gælder for Poul Kristensens indspark i debatten, i og for sig. I synes drevet af en 'indsigt', som jeg indtil videre ikke kan finde hverken hoved eller hale i. Du anbefaler Poul Kristensens udsagn, og dog er det alene ham - og dig selv - som insisterer på at tale om kulstofkredsløb, og det selv om du nu erklærer, at "Det er en pinlig misforståelse at bringe det bæredygtige, naturlige kulstofkredsløb ind i klimadiskussionen."??!

Er du/i med på, at produktionen af kød er energitung, og dermed fordrer et ikke ubetydeligt forbrug af fossile brændstoffer? Hertil kommer så køers Methan-produktion, afskovning til fordel for græsningsarealer og foderstofproduktion, etc?

Poul Kristensen

@Pia Nielsen: Hvis du dermed mener at jeg er unødvendig hård i mit ordvalg, så beklager jeg. Men hvordan skal vi effektivt bekæmpe global varming hvis man ikke engang sætter sig så meget ind i sagerne at man kan gøre det
nødvendige. Trods alt er det jo ikke noget vi gør for hyggens skyld.
@Pedet Bahne: Kulstof opsamles i træets ved. Så længe vedet er intakt, et co2'en ude af kredsløbet. Altså plant træer, fæld træerne, brug stammerne i træhuse el lign. hvor vedet bevares og plant flere træer. Vi behøver ikke at erstatte landbrugsjord med skov, vi kan fx plante træer langs alle landeveje.
Det er kke korrekt at det er ligegyldigt hvilke dyr vi spiser. Drøvtyggere skaber metan der er en 25 gange værre varmende gas en CO2.
@Torsten Jacobsen: Kødproduktion er ikke energitungt. Hvis vi fragter foder fra USA er der et vist energiforbrug, men kun lidt større en fx at hente foder fra Rusland. Og vi kunne også bare benytte grønt brændstof, så er der slet ikke nogen CO2 udledning.