Analyse
Læsetid: 5 min.

Trump kan kun vinde ved at skræmme vælgerne. Indgrebet i Portland er blot begyndelsen

Præsidenten har ikke mange kugler tilbage i bøssen, hvis han skal vinde genvalg. Det er derfor ikke overraskende, at han tyr til en skræmmekampagne under mantraet ’lov og orden’. For Joe Biden er faren, at Trump står til at få politisk gevinst af sammenstød mellem politi og demonstranter
Trump valgte med omhu, da han besluttede sig for at fokusere på Portland, hvor agenter fra Sikkerhedsministeriet, der beskytter en retsbygning, anmodede om at få tilsendt forstærkninger.

Trump valgte med omhu, da han besluttede sig for at fokusere på Portland, hvor agenter fra Sikkerhedsministeriet, der beskytter en retsbygning, anmodede om at få tilsendt forstærkninger.

Ritzau Scanpix

Udland
28. juli 2020

Donald Trump har kun lidt mere end tre måneders valgkamp til at indhente Joe Bidens solide føring på omtrent ti procentpoint i et gennemsnit af nationale meningsmålinger.

Det er op ad bakke for den republikanske præsident – hele vejen.

Et overvældende flertal på 70 procent af vælgerne er stærkt utilfredse med hans håndtering af coronapandemien, der har kostet 150.000 amerikanere livet, og som nu har fået et sådant tag i befolkningen, at ingen længere tror på, at en tilbagevenden til normale tilstande er mulig uden en vaccine.

Det er i det lys, man skal se præsidentens visit mandag hos en vaccineudvikler i svingstaten North Carolina og hans understregning i sidste uge af, at epidemien i USA kan blive værre, inden den angiveligt aftager. Et åbenlyst kursskifte i forhold til præsidentens tidligere udmeldinger.

Trumps anden akilleshæl er økonomien, hvor et knebent flertal af vælgerne stadig opfatter ham som en sikrere garant for vækst og velstand end demokraten Joe Biden. Men hans håb om en økonomisk genopretning denne sommer og i efteråret er forduftet efter coronavirussens voldsomme genopblussen i Californien, Florida, Texas og sydstaterne.

På valgdagen 3. november vil forbundsstaten og centralbanken efter alt at dømme fortsat fungere som økonomisk garant for mange millioner ledige amerikanere og titusinder af små og store virksomheder.

Et værre udgangspunkt for at blive genvalgt findes næppe. Men det ville være at skyde over målet at tro, at Trump ikke har en levende chance. En amerikansk præsident besidder enorme magtbeføjelser. Fra den ene dag til den anden kan han omkalfatre USA’s politiske dagsorden med for eksempel forordninger.

Og med sine mest effektive politiske våben, tweets og politiske reklamer, kan Trump vende opmærksomheden mod sine foretrukne emner – kriminalitet, lov og orden og bevarelse af hvide amerikaneres overhøjhed.

Der er en lang tradition i Det Republikanske Parti for at ty til denne strategi, når magten i Det Hvide Hus står på spil.

Beskidte tricks

I præsidentvalgkampen i 1988 lå vicepræsident George H.W. Bush lige så langt bag efter sin rival, Massachusetts’ demokratiske guvernør Michael Dukakis, som Trump gør i forhold til Biden godt tre måneder før valgdagen.

Men i sommeren 1988 begik Dukakis flere politiske selvmål, der kunne have været undgået. Og samtidig blev han et let offer for Bushs valgrådgiver Lee Atwaters beskidte tricks. Atwater, der var fra sydstaten South Carolina, trak racismekortet mod Dukakis.

Massachusetts-guvernøren blev i en effektiv politisk reklame beskrevet som blødsøden i forhold til kriminelle. Dukakis havde bevilget en kort orlov til den sorte mand Willie Horton, der var idømt livsvarigt fængsel for et overlagt mord. Mens Horton var på hjemmebesøg, begik han væbnet røveri og voldtog en kvinde.

Horton-reklamen er blevet en fast bestanddel af moderne amerikansk politisk historie. Atwater fortrød reklamen på sit dødsleje. Det gjorde Bush aldrig.

Skru tiden frem til 2020, og det står lysende klart, at Trump er begyndt at bruge samme beskidte metoder mod Biden. Der er den nylige reklame med en hvid kvinde, som midt om natten bliver vækket af en indbrudstyv (man ser ikke tyven, men det forstås, han må være sort) og ringer til politiet, som ikke svarer.

Det subtile budskab er indlysende. Trump hævder, at Biden vil fratage bevillinger til politiet – en falsk påstand. Du, seeren og vælgeren, risikerer din personlige sikkerhed ved at stemme på ham.

Flere reklamer af denne type vil snart dukke op i tv og på sociale medier. Og Trump-venlige tv-kanaler som Fox News og konservative radioprogrammer tjener nu som ekkokamre for dette budskab i deres rapporter om de nyligt opblussede demonstrationer imod politivold og racisme i USA’s storbyer.

I den forstand er der ingen kløft mellem Trump og republikanske politikere. Partiet har i moderne tid ofte benyttet sig af skræmmekampagner for at vinde magten. I 2004 blev præsident George W. Bush for eksempel genvalgt efter en valgkamp, hvor han brugte truslen om nye terrorhandlinger på amerikansk jord til at indgyde frygt hos hvide kvinder og mødre i USA’s forstæder.

Trump og hans politiske rådgivere er ikke tabt bag en vogn. Vel vidende at han ikke kan vinde på sin fejlhåndtering af pandemien og en skrantende økonomi, er han i fuld gang med en skræmmekampagne vendt mod demokratiske borgmestre og guvernører. De beskyldes for at give antifascister, anarkister og andre uromagere frit spil til at vandalisere føderal ejendom og plyndre butikker i flere storbyer.

Det egentlige mål for denne sofistikerede kampagne er Joe Biden. Skylden for gadeoptøjerne skal i sidste instans lægges på hans skuldre.

Trumps valg af Portland

Indtil videre antyder meningsmålinger, at Trumps strategi ikke har givet pote. Men det betyder ikke, at den vil slå fejl. Det afhænger blandt andet af, om situationen i storbyerne igen udarter sig til optøjer.

Indtil sidste uge var næsten al opmærksomhed rettet mod Portland, den største by i den nordvestlige delstat Oregon.

Der er gode grunde til, at Black Lives Matter-bevægelsen har fået så godt fat her. Hvad angår racisme og diskrimination har Oregon en grim historie, og Portland har i årtier været hjemsted for anarkister og i de senere år for antifa-aktivister. Kun seks procent af Portlands indbyggere er sorte, hvilket er grunden til, at man næsten udelukkende ser hvide ansigter på tv og videoer fra demonstrationer med skiltene Black Lives Matter.

I slutningen af juni – fem uger efter mordet på George Floyd i Minneapolis – var demonstrationer og optøjer i storbyer og provinsbyer begyndt at ebbe ud. Det var på det tidspunkt, at præsidenten udstedte et dekret, hvori han bemyndiger Justitsministeriet at bistå storbyer med at nedkæmpe voksende kriminalitet.

Enheder fra FBI, Drug Enforcement Agency og Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives blev i første omgang sendt til Kansas City i delstaten Missouri, hvor mordraten er tredoblet mellem januar og juni i forhold til samme periode sidste år. Siden blev der sendt forstærkninger til storbyen Albuquerque i delstaten New Mexico, der ligeledes er plaget af voksende kriminalitet.

Disse tiltag vakte ikke megen opmærksomhed i slutningen af juni, hvor coronapandemien igen dominerede medierne. Black Lives Matter-demonstrationerne var stort set forsvundet. Kun i Portland fortsatte de.

Ifølge kilder i Det Hvide Hus, som The Washington Post har talt med, var Trump dybt skuffet over, at hans dekret om at sende føderale politiagenter til storbyer med voksende kriminelle aktiviteter var gået under mediernes radar. Derfor begyndte han at fokusere på Portland, hvor agenter fra Sikkerhedsministeriet, der beskytter en retsbygning, anmodede om at få tilsendt forstærkninger.

Anmodningen blev straks efterkommet af fungerende sikkerhedsminister Chad Wolf. Trump og hans rådgivere øjnede her en mulighed for at få politisk gevinst ved at trække opmærksomhed til voksende lovløshed i storbykvarterer. I denne weekend blev Trump bekræftet i sit valg af Portland, da demonstrationer og optøjer pludselig spredte sig til Seattle, Los Angeles, Richmond, Omaha og Austin.

Hvis denne trend fortsætter, kan Trump således præsentere sig som håndhæver af lov og orden og Biden som ensbetydende med kaos. Det kan i sidste instans betyde et tættere opløb end forventet mellem de to præsidentkandidater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men, måske kan han også tabe, ved at tilgodese sig selv.

Kilde: The Hill
https://thehill.com/homenews/senate/509296-pelosi-schumer-accuse-trump-o...

Eva Schwanenflügel, Ole Frank og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørn Pedersen

USA har et fundamentalt problem!

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Mon politikere herhjemme ville acceptere ildspåsættelser, butiksplyndringer, vold og kaos i gaderne ..?

Finn Thøgersen, Jan Kauffmann, Karsten Lundsby og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Skab først kaos og optræd bagefter som den store redningsmand.
Tilforladelig scenario.

Kim Houmøller, Elisabeth Andersen, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Karsten Lundsby og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

"I den forstand er der ingen kløft mellem Trump og republikanske politikere. Partiet har i moderne tid ofte benyttet sig af skræmmekampagner for at vinde magten."

Både Republikanerne og Demokraterne har historisk benyttet sig af hårrejsende falske narrativer, propaganda og skræmmekampagner, såvel rettet mod hin anden som mod alle mulige andre politiske modstandere, og ikke blot i moderne tid (for Demokraters vedkommende bl.a. v. Jackson i 1829, v. Van Buren i 1837, v. Polk i 1845, v. stiftelsen af KKK i 1865, fremdyrkelsen af yellow journalism i 1900 etc.).

Naturligvis er det væsentligt at erhverve sig indblik i den aktuelle informationskrig mellem Republikanerne og Demokraterne, men det må ikke afføde historieløse diskurser, som renvasker postmoderne tider i amerikansk politik og/eller Biden/Demokraterne, som på deres side - og i vor helt aktuelle samtid - har bragt enorme mængder propaganda og dubiøse anklager mod ikke blot Trump-administrationen/Republikanerne, men også Rusland, Kina, Iran, Venezuela, Syrien etc., på bordet. Republikanerne og Demokraterne har på de store linjer været enige om at føre repressive/udemokratiske og imperiale politikker, til skade for lighed, retssikkerhed og solidaritet i eget land ... og global fred/geopolitisk stabilitet. Mens der mere end nogensinde har været brug for at USA, klodens militært, økonomisk og politisk stærkeste statsmagt, gik i spidsen for en intensiv forebyggelse af klima-, miljø-, ressource-, krigs- og flygtningekatastrofer, har de politiske magter i landet i stedet brugt hovedparten af deres energi på tragikomiske, indbyrdes magtkampe og vælgerbedrag, mens realpolitikken har fastholdt en velkendt kynisk, forbrugeristisk, konfliktoptrappende, repressiv og åbenlyst katastrofal retning.

Selvfølgelig repræsenterer Trump's person, og i nogen grad hans administration, en særlig sociopatisk magtpolitisk udfoldelse, selv i amerikansk, historisk sammenhæng, men på de store linjer er forskellene marginale. Biden og en demokratisk administration vil fortsat dyrke amerikansk exceptionalisme, hegemoni/imperiale interesser - og den vil fastholde den tårnhøje ulighed, finansgiganterne og Corporate America, de militær- og fængselsindustrielle komplekser ... og således vil kursen mod katastroferne i såvel de amerikanske civilsamfund som globalt blive fastholdt. Der er brug for en helt anden politik i og fra USA, end Demokraterne og Republikanerne kan og vil generere - der er brug for udvikling af et reelt folkedemokrati, på de måder som almindelige amerikanere ønsker sig det.

I det hele taget er der brug for at USA for en række omfattende forbrydelser mod menneskeheden og nationer, herunder dets egen civilbefolkning, bringes for FN-domstole, således at der kan blive ryddet op. Det samme gælder Kina, Rusland, Israel, UK, Frankrig og en række andre lande, som med forsæt og i større skala har begået voldsomme forbrydelser mod civilbefolkninger og/eller suveræne stater. Der er i den vestlige presse og medieverden et meget stærkt fokus på Ruslands og Kinas nationale og internationale adfærd; lad os få suppleret med de øvrige storkriminelle staters totale disrespekt for FN-pagten, menneskerettighedserklæringer og demokratiudøvelse - foruden klima, øko- og ressourcebalancerne.

I henhold til det forestående, amerikanske valg, vil det nok bidrage til en smule mere forudsigelighed at Demokraterne vinder præsidentposten, og dermed reduceret risiko for at der besluttes noget abrupt vanvittigt, men det vil være en fejl at forvente humanisme, solidaritet og bæredygtighed; endsige en reel indsats for global forsoningskurs.

Anders Graae, Werner Gass, Lars Løfgren, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Chris Ru Brix, Kim Saxman og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Werner Gass - der var også omfattende uroligheder under Obama, ja faktisk altid. Det er ikke noget, Trump har fundet på.

Jan Kauffmann, Kim Saxman og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ole, uroligheder udspringer ofte af enkeltstående begivenheder som mobiliserer de utilfredse, dem som rammes af urimeligheder i samfundsstrukturen og derfor føler sig marginaliserede,
forskellen ligger i reaktionen på urolighederne, og Obama var altså lidt mindre ivrig efter at "slå hårdt ned" på uromagerne, og måske lidt mere fokuseret på at adressere årsagerne,
Trump har fremmet en uheldig udvikling hvor meninger har fået større vægt end fakta, en udvikling som også højrefløjen i DK har fremmet aktivt.

Werner Gass, Elisabeth Andersen, Ole Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"ndhente Joe Bidens solide føring på omtrent ti procentpoint i et gennemsnit af nationale meningsmålinger."

Ja folk er bange unde disse tinde. Så jeg tro ikke man kan stole på disse meningsmålinger.
Specielt med den form for undertrykkelser der komme fra dele af ventefløjen.

For hvorfor er der flere butikken med skilte "please don't hurt us we support BLM"

Vil man vide lidt hvad der sker når de "gode" har været forbi ens butik..
https://medium.com/@mtracey/two-months-since-the-riots-and-still-no-nati...

Folk er bang for at sige hvad de tro på. På grund af denne skyttegraves krig og cancel culture, Så hvem tør sige hvad man stemme på i meningsmålingen

Americans Say They Have Political Views They’re Afraid to Share
https://www.cato.org/publications/survey-reports/poll-62-americans-say-t...

Læg gerne øre til denne analyse af Greenwald, som understreger at almindelige amerikanere lever i et repressivt system, som den politiske elite i fin forbrødring fastholder og udvikler:
https://www.youtube.com/watch?v=ejqYrzEX14E

Nu skal man selvfølgelig ikke undervurdere hvad Trump kan udrette gennem dekreter og hvilken effekt en skræmmekampagne kan have, men succeskriteriet afhænger jo af, at få ansvaret tørret af på Joe Biden. I sig selv er urolighederne jo ikke noget der har videre legitimitet. Nu følger jeg ikke stort med i amerikansk politik. Men jeg har dog set CNN over de seneste par dage, og indsatsen af føderalt politi møder også kritik.

USA har jo et lidt ejendommeligt valgsystem hvor resultatet i svingstater og konservative marginalvælgere kan gøre en forskel.

Og med det forløb Corona epidemien har derovre, så er det til, at forudse, at dødstallene stadig vil være i progression, og økonomien ikke hurtigt bedres. Trumps attitude er jo langt hen ad vejen "Everything is under kontrol - we are doing fine - among the best in the world"

Spørgsmålet er jo om han kan blive ved med, at forsætte ad den vej hele vejen igennem. Og samtidig kan krisen jo også afstedkomme ny uro. Det er lidt op ad Bakke. Jeg ville også have forsvaret, at han ikke blev præsident, men det blev han jo.

Men selv trofaste konservative republikanere er nu blevet dissidenter.

Elisabeth Andersen, Ole Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hvis denne trend fortsætter, kan Trump således præsentere sig som håndhæver af lov og orden og Biden som ensbetydende med kaos. Det kan i sidste instans betyde et tættere opløb end forventet mellem de to præsidentkandidater".

Det afhænger selvfølgelig af at Trump med sine militære operationer virkelig får has på urolighederne, hvad intet tyder på, tværtimod.

Han er siddende præsident for et land i næsten total opløsning, og meget af opløsningen er forårsaget af ham selv, ved hans elendige håndtering af coronakrisen.

Ovenikøbet mener republikanerne nu, at det er på tide at sænke corona-ydelserne til de arbejdsløse, så det vil der også være udbredt utilfredshed med.

Dertil kommer at rigtig mange, især republikanere, er stærkt imod føderal indblanding i de enkelte staters affærer.

Strategien kan derfor vise sig at give bagslag.

Elisabeth Andersen, Jan Boisen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Hvor jeg dog ville ønske, at Bernie Sanders stadig var i spil som USA's næste præsident.
Hans politik ville have gjort meget godt for det jævne flertal af amerikanerne + have gjort op med noget af den ekstreme ulighed, der plager USA.

Det er meget påfaldende at Bernie røg ud, fordi de "moderate" Demokrater rottede sig sammen mod ham og Pete Buttigeg + Amy Khoclubar trak sig lige inden "Super Tuesday" hvor Demokraterne havde primærvalg i hele 14 stater. Det gjorde at Joe Bidens kampagne fik kunstigt åndedræt fordi de moderate stemmer nu koncentreredes hos ham. Inden denne manøvre fra Pete Buttigeg og Amy Khoclubar lå Bernie Sanders til at få et godt valg til Super-Tuesday.

I 2016 fravalgte Demokraterne Bernie Sanders til fordel for Hillary og resultatet blev katastrofen Trump.

Hvorfor er de "moderate" Demokrater fra "The Establishment" mon så bange for Sanders?
Er det fordi de selv tilhører, eller er finansieret af, den elite, som ville miste privillegier, hvis Sanders var blevet præsident?

Ole Svendsen, tag tiden til at lytte til Greenwald's gennemgang af en række lovforhandlinger gennem den seneste tid (jeg henviste til det kl. 14.42); han går godt i dybden omkring det reaktionære samarbejde mellem Demokrater og Republikanere.

Mht. Sanders er det i øvrigt påfaldende, hvordan han både under og efter nomineringskampen støttede Biden og i vid udstrækning også amerikansk imperialisme. Men selvfølgelig havde en omsætning af Sanders' mærkesager betydet en markant forbedring for almindelige amerikaner og stabiliteten i USA.

Ole Schwander

Jan Weber - stort set enig, men at klandre Trump for (race)uroligheder, som er foregået under stort set samtlige præsidenter, herunder særdeles voldsomt under Obama, er nok at give Trump for megen credit imo. Man kan diskutere indsatsen, men Portlands egen demokratiske borgmester kan åbenbart ikke styre optøjerne selv. Hvis København stod i brand, og politiet ikke kunne standse det, mon så ikke, vi satte en del af hæren ind herhjemme? Den grundliggende udfordring er jo ulighed of fattigdom blandt sorte i USA samt den ‘strukturelle racisme’, som findes overalt på kloden.

Hanne Utoft:: Nu ved jeg ikke helt hvad Sanders begrundelse kunne være for, at støtte Sanders, men et bud kunne være, at det kan samle de demokratiske vælgere, og dermed bedre chancerne få væltet Trump.

Uanset hvordan man ser på Biden, så kan valget jo blive et valg for eller imod Trump, i den forstand, at han er et onde man gerne vil slippe af med. Så er jeg lige ved, at sige, at så kan alt andet næsten være lige meget.

Jan Boisen, det problematiske er jo at alt andet overhovedet ikke er ligemeget - men du har ret i at der opstår et (ikke ukendt) dilemma, når en uholdbar og ringe løsning (på især uligheds- og demokratiproblemerne i USA) er eneste alternativ til en utilregnelig og dysfunktionel ditto. Og den amerikanske befolkning gidsles i denne tingenes tilstand (som efter det meste at dømme skyldes at finans- og forretningsinteresser regerer langt hovedparten af de amerikanske politikeres handlinger), og dét endda i en tid, hvor den amerikanske realpolitik direkte afslører at den gale Trump et al. langt overvejende er in sync med sine såkaldte realpolitiske modstandere; at den amerikanske befolknings udfordring reelt er den politiske elite, the Establishment. Kampen mellem Trump og Biden udgør i dét perspektiv en pseudodebat, som afleder en kritisk, offentlig opmærksomhed på realpolitikkerne.

Ligheden til de senere årtiers udvikling dansk parlamentarisme (og realpolitik) er slående; som bl.a. Pelle Dragsted fornyligt beskrev, har en kapitalistisk og neoliberal tilgang til politik, magtforvaltning, samfund og menneske monopoliseret de offentlige, politiske debatter - fuldstændigt som vi har set det i UK og mange andre steder. Heller ikke i Danmark er der strukturelt og kulturelt specielt gode konditioner for at blot en klassisk socialdemokratisk politik kan præge sigtelinjerne; de politisk-parlamentariske debatter og beslutningsspektra udgøres hovedsageligt af slagsmål og studehandler mellem neoliberale og neokonservative perspektiver.

Sanders har begrundet støtten til Biden før han trak sig med at han siger tingene som han ser dem - men det må vel iagttages som en fejl at han, mens han på papiret står til at kunne vinde nomineringskampen, udtaler at hans direkte modstander kan besejre Trump, når han nu vidste at mange svingvælgere hos Demokraterne anser fjernelsen af Trump som alfa og omega.

Jan Fritsbøger

alternativet til "at acceptere vold ildspåsættelser plyndringer og kaos" er altså ikke nødvendigvis at nedkæmpe alle demonstrationer med vold, man kan også efterforske de alvorligste hændelser og kun straffe de skyldige man har beviser imod, og dermed vise der ikke er frit spil når man demonstrerer.

Kim Saxman, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne kommentar