Baggrund
Læsetid: 6 min.

Afrika spejder forgæves efter andre veje end Silkevejen

Kina har integreret Afrika i sit gigantiske silkevejsprojekt og låner flere penge ud til kontinentet end Verdensbanken, IMF og de fleste vestlige lande tilsammen. Investeringerne er tiltrængte, men frustrationer over gæld, korruption og manglen på et alternativ tager til
Første del af en kinesisk finansieret jernbaneforbindelse mellem Mombasa og Nairobi blev indviet med pomp og pragt. Men nu har Kina lukket pengekassen i, og jernbanen slutter brat 120 km fra Nairobi.

Første del af en kinesisk finansieret jernbaneforbindelse mellem Mombasa og Nairobi blev indviet med pomp og pragt. Men nu har Kina lukket pengekassen i, og jernbanen slutter brat 120 km fra Nairobi.

Tony KARUMBA

Udland
25. august 2020

Da den tidligere liberianske minister William Gyude Moore forleden satte ord på, hvordan afrikanske nationer bør forholde sig til USA og Kinas eskalerende rivalisering, startede han i Monrovias slum med en anekdote fra sin tid i regeringen. På Twitter skrev han:

»Jeg tog engang mit team med ud til et af byens slumområder for at tale om regeringens programmer. Jeg fremhævede vores indsats for menneskerettigheder, antikorruption og vejbyggeri. Da jeg var færdig, løftede en af ​​lytterne sin hånd for at stille et spørgsmål. Han ville vide, om han kunne ’tilberede disse ting og give dem at spise til sine børn’. Han var ikke imponeret over mit svar.«

Fra 2014 og tre år frem var William Gyude Moore det vestafrikanske lands minister for offentlige anlægsarbejder med ansvar for opførelse og vedligeholdelse af infrastruktur. I den position var han vidne til, hvordan milliarderne strømmede til kontinentet i form af lån under Kinas gigantiske silkevejsprojekt. Finansieringen til togbaner, kraftværker, havnefaciliteter og meget mere overgik langt, hvad andre lande og institutioner ville tilbyde.

Med de kinesiske penge fulgte en række bekymringer, men hvilket valg har de afrikanske lande egentlig, spørger William Gyude Moore.

»Naturligvis bekymrer afrikanere sig for ytringsfrihed og mindretals rettigheder. Vi er interesseret i retsstatsprincipper og miljøbeskyttelse og menneskerettigheder. Men i sidste ende vender jeg stadig tilbage til spørgsmålet fra slumbeboeren: ’Kan vi lave mad ud af det og give det til vores børn?’ Hvor er det europæiske eller amerikanske alternativ til Kinas silkevej? Hvor er det?«

Skjulte kinesiske investeringer

Regeringer rundt om i Afrika stiller givetvis det samme spørgsmål.

Der findes ikke en vestlig pendant til det afrikanske byggeboom, som kinesiske udviklingsbanker og statsejede selskaber står bag i disse år. Hverken på samme koordinerede vis eller i samme størrelsesorden.

Hvor europæiske, amerikanske og japanske investeringer typisk er private, kan de kinesiske føres tilbage til staten. De er en integreret del af Silkevejen, der siden 2013 har været den kinesiske ledelses udenrigs- og handelspolitiske topprioritet designet til at åbne nye markeder, sikre energiforsyninger og opnå geopolitiske fordele.

Hvor store summer, der præcis er tale om, er ikke lige til at sætte tal på. Kina laver ikke opgørelser. Ifølge Kiel Institute for the World Economy i Tyskland er halvdelen af alle Kinas lån til udviklingslande »skjulte lån«, der ikke bliver registreret, fordi de hverken er private investeringer eller bilateral bistand.

Instituttets egne beregninger viser, at Kina har lånt flere penge ud til kontinentet end Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) og de fleste vestlige lande tilsammen. Som regel sker det til en rente tæt på markedsprisen.

I mange tilfælde må modtagerlandene stille aktiver som sikkerhed eller bruge indtægter fra naturressourcer som olie eller metaller som garanti for tilbagebetaling. Når de etablerede finansielle institutioner og udviklede lande ikke står i kø for at matche Kina, skyldes det også, at mange af projekterne er kommercielt risikable.

Til erhvervsmediet Bloomberg udtaler Christoph Trebesch fra Kiel Institute for the World Economy, at en bølge af misligholdte lån på et tidspunkt vil ramme kontinentet. Faldende oliepriser og coronapandemiens økonomiske ødelæggelser vil uvægerligt have negativ indvirkning på den udvikling.

»Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt det bliver en stor eller en lille bølge,« siger Christoph Trebesch.

Voksende afrikanske bekymringer

Ophobningen af kinesiske lån og den manglende gennemsigtighed i forhold til vilkårene vækker bekymring både i og uden for Afrika.

Chef for IMF Christine Lagarde har advaret mod at se lånene som gratis og peget på risikoen for, at andre områder end infrastruktur bliver overset.

I flere afrikanske lande er den voksende kinesiske tilstedeværelse blevet mødt af folkelig og politisk modstand. I Nigeria er parlamentarikere ved at gennemgå kinesiske lån, der bliver set som uretfærdige, og i Tanzania har præsidenten kaldt en investeringsaftale om et milliardbyggeri indgået af sin forgænger for en handel, som »kun en skør person ville skrive under på«.

I Kenya har et lån på 20 milliarder kroner fra den kinesiske udviklingsbank Exim Bank of China udviklet sig til en større skandale. Pengene er gået til en togforbindelse mellem havnen i Mombasa og hovedstaden Nairobi. Det skulle have gjort det billigere at fragte varer ind i landet og var første etape på en længere jernbane ind til Uganda.

Anden etape er også blevet konstrueret til en pris af ni millarder kroner, men den stopper brat 120 kilometer fra hovedstaden i et område mest anvendt af masaihyrder. Den sidste strækning til en anslået pris på 23 milliarder kroner er der ikke penge til. De kinesiske banker har lukket kassen i. Muligvis fordi projektet har vist sig at være urentabelt – det er stadig billigere at fragte gods med lastbil. Hele forløbet har været en farce, forklarer Khelef Khalifa, direktør for ngo’en Muslims for Human Rights i Mombasa.

»Den kenyanske regering har nægtet at offentliggøre kontrakten mellem parterne. Vi har skrevet til myndighederne, og ifølge kenyansk lov skal de svare inden for tre uger. Nu er der gået næsten et halvt år, og vi har ikke fået noget svar. I stedet vil vi nu gå rettens vej og tvinge regeringen til at frigive dokumenterne,« siger han.

Han er overbevist om, at hemmelighedskræmmeriet skyldes omfattende korruption.

»I Europa eller USA fører det til store retssager, hvis korruption bliver opdaget, også hvis det involverer europæiske eller amerikanske virksomheder i udlandet. Det gælder ikke kineserne. De bekæmper korruption hjemme i Kina, men ikke uden for Kina. Vesten må ændre sit syn på Afrika, ellers sætter Kina sig på kontinentet, og det er ikke godt for os, det er ikke godt for menneskerettighederne, det er ikke godt for demokratiet, det er ikke godt for noget,« siger han.

Tomme løfter fra Vesten

Samme holdning vinder i disse år frem blandt sikkerheds- og kinaeksperter i USA og Europa. Senest har professor i international politik ved Princeton University Aaron L. Friedberg i magasinet Foreign Affairs givet sit bud på, hvordan Vesten bør forholde sig til Kinas voksende globale ambitioner. For at forhindre udviklingslandene i at blive trukket endnu længere ind i Kinas kredsløb må klodens demokratier gå sammen og fremvise et alternativ, skriver han.

»Det kan omfatte bistand, medicinsk assistance, flere uddannelsesvisa og forbedret adgang til vores egne markeder. Vestlige regeringer bør også samarbejde med etablerede internationale institutioner og private investorer for at finansiere infrastrukturprojekter, der er bygget efter høje standarder ved hjælp af lokal arbejdskraft og på rimelige økonomiske vilkår. Her som på andre områder bør målet være at genvinde initiativet i stedet for blot at reagere på Kinas handlinger,« lyder det fra den amerikanske professor.

Liberianske William Gyude Moore er ikke i tvivl om, at verdens udviklede og demokratiske nationer sagtens kunne matche Kinas fremfærd i Afrika, hvis viljen var der. Han hæfter sig ved, at samme nationer i løbet af det seneste halve år har brugt og øremærket tusindvis af milliarder på at støtte deres økonomier og betale folk for at blive hjemme.

»Så vi ved, at Vesten kan matche og overgå Kinas silkevej, hvis man ville. Men vil Vesten det? Jeg er ikke overbevist. Jeg tror, ​​at man er tilfreds med at sende nogle signaler, når det kommer til Afrikas velstand. Så det bør ikke komme som en overraskelse, når afrikanske regeringer omhyggeligt undgår at blive trukket ind i en rivalisering og opretholder en bred koalition af partnere. Hvis Kina har bygget mere infrastruktur i Afrika på to årtier, end Vesten har gjort i århundreder, er Kina også vores ven,« skriver han på Twitter.

Serie

Hvad vil Kina i verden?

Kinas globale og økonomiske ambitioner kan bedst beskrives gennem klodens største udenrigs- og handelspolitiske tiltag: Silkevejen. Det storstilede projekt er centralt placeret under præsident Xi Jinping og er Kinas forsøg på at skabe en ny verdensorden i sit eget billede. I denne serie undersøger Information Silkevejsprojektet, hvordan Silkevejen påvirker Europas forhold til Kina og hvordan det opleves i de lande, hvor projektet allerede er en realitet.

Seneste artikler

  • Pakistan er Kinas største satsning langs Silkevejen

    14. august 2020
    En økonomisk korridor mellem Kina og Pakistan tager form i disse år. Intet andet land langs Silkevejen modtager flere kinesiske lån og investeringer, men militante separatister, ufremkommelige bjerge og en tårnhøj pakistansk gæld truer med at afspore mange af projekterne
  • Kina vil bruge den nye silkevej som en økonomisk klemme på Europa

    5. august 2020
    Kinas silkevejsprojekt handler ikke kun om at bygge infrastruktur. Det handler også om at accelerere en udvikling, hvor EU’s sammenhængskraft svækkes. Og flere medlemslande er allerede villige til at se stort på demokratiske værdier for at opnå kinesiske investeringer
  • Fremtiden for klimaet kan blive afgjort på Kinas silkevej

    31. juli 2020
    Selv om Kina fører globalt inden for grøn miljøteknologi, er det alligevel den gamle, forurenende udviklingsmodel, som landet eksporterer til lande på Silkevejen. Kina anklages for at fastlåse lande i klimaskadelig energiproduktion – og det i så alvorlig en grad, at det truer internationale klimamål
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

De skide kinesere tillader sig at gennemføre en Marshall-plan globalt på en måde IMF ikke kan pga. af deres vedtægter om offentlige besparelser og privatisering - noget man ikke kan med en infrastruktur der end ikke er bygget. Vesten har skudt sig et hul i hovedet.

Ervin Lazar, Henrik Leffers, Alvin Jensen, Trond Meiring og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen 24. august, 2020 - 22:13

https://www.ulandssekretariatet.dk/artikler/zimbabwe-kinesiske-arbejdsgi...

Læs lige denne 9 år gamle udgivelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ulandssekretatiatet, inden du synger lovsang over kinesernes indsats i Afrika.

Der er klister på limpinden.

Torben K L Jensen

Torben - For tiden er 9 år endog meget lang tid og i 2011 var Den Nye Silkevej ikke engang sat på skinner så put din artikel skråt op som forældet historie-skrivning.

Torben K L Jensen

Pudsigt nok var det også kinesiske arbejdere der byggede jernbanen tværs over USA i 18-hundredetallet.

Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen 25. august, 2020 - 12:23

Der er desværre stadig intet, der tyder på, at kinesiske entreprenører respekterer arbejdstagerrettigheder for arbejderne i de involverede lande.

Torben K L Jensen

Torben - Det er jo ikke sådan det foregår når man feks. skal bygge en 1000 km lang nøglefærdig jernbane med tilhørende infrastruktur - Kina sender en hel hær af specialister som dem der udbyggede højhastigheds tognettet i Kina plus alle de instruktører der skal lære de lokale at drive, betjene og reparere den infrastruktur kineserne har bygget. Forresten tvivler jeg på at de lande har love om arbejdstagerrettigheder - Dubai har i hvert fald ikke når man tænker på hvor mange indere der er døde under bygningen af stadion til verdenmesterskabet i 2022.

Trond Meiring, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Claus Nielsen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen 25. august, 2020 - 14:50

De fleste af FN's medlemslande er samtidig medlem af ILO og har ratificeret de 8 kernekonventioner om grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Så problemet er dels manglende overholdelse af konventionerne og dels manglende sanktioner over for konventionsbryderne.

https://www.ilo.org/global/about-the-ilo/lang--en/index.htm

Henrik Leffers

Afrika har altid været mål for udbytning, men det Kina gør, er helt anderledes det "vi" gjorde, da vi koloniserede (= erobrede) hele Afrika! I forhold til arbejdernes rettigheder er de langt bedre i Kina, end de er i mange "vestlige lande". For Afrika er det her måske det bedste der er sket, siden de blev koloniseret af europæerne! Jeg tror de (få...) der kritiserer det, måske er dem "vestens firmaer" plejede at bestikke...

Trond Meiring, Viggo Okholm, Hanne Utoft, David Zennaro, Jan Nielsen, Arne Thomsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Man kan godt, synes jeg, få en fornemmelse af, at vi her i Vesten måske tegner et billede af Kina, der er mere negativt end, hvad sandheden er.
Det ville være godt, tror jeg, om vi fik en grundigere - upartisk - orientering om nutidens Kina.

Kurt Bay, Viggo Okholm, Trond Meiring, Hanne Utoft, Henrik Leffers, David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Man kan jo i hvert fald spørge sig selv om, hvor pengene kommer fra, og mon ikke det er deres store handelsoverskud med Europa og USA?

Trond Meiring, Hanne Utoft og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Torben K L Jensen 25. august, 2020 - 14:50

Fik du åbnet linket vedhæftet mit læserbrev kl. 15:15 ??

Du vil se, at stort set alle klodens lande er medlem af ILO -
herunder alle afrikanske lande plus De forenede Arabiske Emirater,
hvor Dubai er beliggende og Kina.

Så problemet er ikke manglende love om arbejdstagerrettigheder, der er problemet.

Problemet er den manglende respekt for de love, som landene selv har vedtaget og de konventioner, som landene selv har ratificeret.

"Problemet er den manglende respekt for de love, som landene selv har vedtaget og de konventioner, som landene selv har ratificeret."

Altså i væsentlige træk de besiddende klassers udbytning og sjofling af de ikke-besiddende. Marx snorker jævnligt af grin i døden.

Torben K L Jensen, Viggo Okholm, Trond Meiring og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad fanden er det for noget? Har i glemt klimaet og det Kina gør er det helt rigtige - uanset de økonomiske omkostninger. - Come on friends.

Torben K L Jensen

Er der nogen her der har tænk på hvad der sker når forsikringssystemet i vesten bryder sammen pga. af klimakatastrofer hvor ingen andre end fællesskabet (staten) har råd til at kompensere for tab og finansere en genopbygning ? Et godt eksempel er USA med deres private sundhedsforsikringer i en corona-krise og det skal ganges med ti i en klimakatastrofe.

For dem, der synes kina gør godt her burde måske sætte sig ind i hvilken konsekvenser det har for de lande, der skal betale med landarealer for at betale gælden tilbage.
Kina er og bliver kyniske, og intet Kina gør er gjort for at gavne andre end dem selv.
Selvom der i nogle områder har sket udbytning af Afrika tidligere, giver det ikke grundlag for accept af det Kina foretager sig dernede pt. Tværtom, historien gør resultatet af Kinas kynisme endnu værre, for det er ikke fordi de ikke ved.