Læsetid: 8 min.

Algoritmer påvirker vores verdensbillede. EU vil konkurrere på etisk kunstig intelligens

Mens USA og Kina kæmper om at blive førende på kunstig intelligens, vil EU være områdets etiske vogter. Det kan få store konsekvenser for de sociale medier. Men implementeringen bliver svær: for meget kontrol kan skade ytringsfriheden, for lidt kan bidrage til spredning af løgne
Sociale medier har som udgangspunkt ét mål med deres algoritmer: at fastholde folks opmærksomhed så længe som muligt.

Sociale medier har som udgangspunkt ét mål med deres algoritmer: at fastholde folks opmærksomhed så længe som muligt.

Sofie Mathiassen

28. august 2020

Mens Kina og USA ligger i overhalingsbanen inden for udviklingen af kunstig intelligens, befinder EU sig i krybesporet. Men det skal være slut. EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, nedsatte sidste år en ekspertgruppe, der har udarbejdet en række etiske retningslinjer for kunstig intelligens. Det skal bringe EU ind i kampen om at definere udviklingen, der ellers primært er drevet af techgiganternes kommercielle interesser.

Ekspertgruppen har opstillet syv trin, der skal skabe etisk og pålidelig kunstig intelligens, hvor menneskerettigheder og ytringsfrihed er pejlemærker. De blev offentliggjort i april sidste år. En af ekspertgruppens væsentlige anbefalinger er, at algoritmer skal være mere gennemsigtige. Det betyder for eksempel, at vi skal have større indblik i, hvordan sociale medier som YouTube og Facebooks kunstigt intelligente algoritmer udvælger indhold til sine individuelle brugere.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er meget fint med ytringsfrihed, men jeg har også et meget stort behov for forureningsfri informationsret.

Henrik Peter Bentzen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Christian Lyngbye

Ytringsfrihed på kommercielle platforme er en illusion, fordi indholdet skal først og fremmest tiltrække andre (uden at bryde copyright og amerikansk blufærdighed). Jeg gætter dog på, at folk der påberåber sig absolut ytringsfrihed også forkaster Geneve konventionen som en besværlig jungle af regler. IT-firmaer har selv ansvar for den data, som de fodrer deres selv-trænede "filtre", og der er det en ledelsesbeslutning, om man prioriterer kvantitet af indhold over firmaets renome. Youtube sætter desuden automatisk flag ved melodier som har copyright, så det skulle ikke undre mig om deres ordgenkendelse ikke er god nok til at fange skældsord og newspeak.
Dele af mediestøtten burde tildeles digital infrastruktur til (modererede) offentlige høringer og debat for at styrke demokratiet, så der ikke kræves et login hos Facebook, Twitter eller Information for den sags skyld for at deltage.
https://www.votewatch.eu og http://www.hvemstemmerhvad.dk er gode eksempler på digitale værktøjer til bedre gennemsigtighed, men den sidste bliver desværre ikke længere opdateret, da det var privat initiativ.

Thomas Tanghus, Peter Knap og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Vi mangler at bygge Asimov robotlove ind i den kunstige intelligens.
Og regel 0 : Du må ikke skade menneskeheden!

Digital etik er mere kunstig end intelligent. Moral er hverken objektiv eller absolut. Alene problematikken i at løfte sig selv op på piedestalen er et stærkt problematisk udgangspunkt.