Biden og Trump vil fyre op under partiaktivister. Det bliver svært på virtuelle konventer

Ingen blå, hvide og røde balloner, der falder fra loftet ned over præsidentkandidaten.
Ingen begejstrede tilråb eller hujen fra et levende publikum.
Ingen pengestærke donorer og lobbyister inviteret til cocktail parties. Ingen interview med kendte tv-værter på gulvet i ’convention hall’.
De to amerikanske partiers konventer bliver en tam affære i pandemiens år. Normalt løber de over fire dage og ender den sidste aften med kåringen af præsidentkandidaten.
I 2020 vil konventerne bestå af tv-transmitterede taler fra hvert partis førende politikere plus videointerview og seancer med partidelegerede og vælgere samt nogle overraskelser. Tidsrammen er begrænset: to timer hver aften over fire dage. De store tv-kanaler – ABC, CBS og NBC – har endda skåret transmitteringen ned til en time.
Demokraternes lægger ud mandag aften klokken 21 på USA’s østkyst (klokken tre om natten i Danmark). Republikanerne begynder mandag i næste uge.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »