Baggrund
Læsetid: 7 min.

Eksperter efter stor techhøring: Hvis techmonopolers magt skal stækkes, må data tilbage til brugerne

Ved en høring for to uger siden kom det frem, at Kongressens underudvalg for konkurrencelovgivning er dybt bekymret over Amazon, Google, Facebook og Apples magt. Eksperter ser høringen som et tegn på, at techgiganterne i fremtiden kan blive splittet op, og at magten over data i højere grad vil komme tilbage til brugerne
Mark Zuckerberg sagde under en høring i den amerikanske kongres, at Instagram ikke var blevet til, hvad det er i dag, hvis ikke det var blevet opkøbt af Facebook, men Zuckerberg har også skrevet i en e-mail, at han købte Instagram, fordi han så det som en konkurrencetrussel, og det er ulovligt.

Mark Zuckerberg sagde under en høring i den amerikanske kongres, at Instagram ikke var blevet til, hvad det er i dag, hvis ikke det var blevet opkøbt af Facebook, men Zuckerberg har også skrevet i en e-mail, at han købte Instagram, fordi han så det som en konkurrencetrussel, og det er ulovligt.

Graeme Jennings

Udland
15. august 2020

Teknologigiganterne har fået så meget magt inden for deres domæner, at de kvæler al konkurrence, mener den amerikanske kongres’ underudvalg for konkurrencelovgivning. Det kom frem i løbet af den fem en halv timer lange høring af topbosserne for techgiganterne Amazon, Google, Facebook og Apple, der fandt sted onsdag den 29. juli.

Høringen var kulminationen på en 13 måneder lang undersøgelse af, hvordan teknologigiganterne har fået monopollignende status på deres markeder. Fælles for dem alle er, at de har udkonkurreret og opkøbt enhver potentiel konkurrence inden for deres områder.

Undersøgelsen, der er baseret på over 1,3 millioner dokumenter og hundredvis af timers interview, åbner ifølge eksperter mulighed for reguleringer af techgiganterne.

Virksomhedernes monopollignende dominans vakte harme hos både republikanere og demokrater. Og som underudvalgsformanden, David Cicilline, sagde under høringen: »Virksomhederne, som de eksisterer i dag, har monopolmagt. Nogle skal splittes op, alle skal reguleres og holdes ansvarlige.«

Men hvordan kan denne opsplitning og regulering foregå?

Mens vi venter på underudvalgets endelige rapport, som ventes offentliggjort i slutningen af august eller begyndelsen af september, har Information talt med tre eksperter om deres bud på, hvad lovgiverne kan stille op for at bryde techgiganters monopollignende status.

Momentum for en udvikling

»Høringen har slået fast, at der er behov for politisk bevågenhed på området,« siger Mikkel Flyverbom, professor MSO på Copenhagen Business School, hvor han også leder forskningsplatformen Digital Transformations.

Han pointerer, at vejen frem er, at USA og Europa både håndhæver den eksisterende lovgivning, og at man får skabt noget ny lovgivning.

Det første drejer sig om at give den eksisterende lovgivning flere muskler.

»Vi har for eksempel lovgivningen om GDPR (persondataforordningen, red.), der er på plads, men som ikke bliver håndhævet,« siger Flyverbom.

GDPR er et europæisk tiltag. Men i det omfang, forordningen bliver håndhævet i Europa, vil det også blive en form for standard i USA, som de må forholde sig til dér, pointerer han. På den måde præger europæisk og amerikansk lovgivning hinanden, da det er svært for de pågældende platforme at have individualiserede tilgange i forskellige dele af verden, siger han.

Men den eksisterende konkurrencelovgivning er ikke gearet til at håndtere techgiganternes monopollignende magt, mener Flyverbom. Den nuværende konkurrencelovgivning sigter nemlig kun på, at produkterne ikke stiger i pris, og skal desuden forhindre mindre diversitet på markedet som følge af et monopol.

»Det passer ikke på de her virksomheder, for det meste af det, teknologivirksomhederne laver, er gratis, og det er kun blevet billigere af, at de er blevet de her monopoler,« pointerer han.

Men når det kommer til politiske tiltag, kom det også frem under høringen i Kongressen, at der tydeligvis ikke var enighed mellem republikanerne og demokraterne.

»De demokratiske kongresmedlemmer interesserer sig for de her spørgsmål om monopoler og konkurrenceforvridning. Og republikanerne interesserer sig for spørgsmålene om bias, og at der bliver fjernet særlige typer indhold, som de ser på som udtryk for, at der er nogle venstreorienterede ideologier, der styrer platformene. Så det er afgørende for, hvad der sker på det her område, hvad det er for nogle politiske alliancer, der bliver skabt,« siger Flyverbom.

Opsplitning af virksomhederne

Underudvalgsformanden David Cicilline fremhævede som nævnt muligheden for at splitte virksomhederne op. Det er tidligere blevet gjort, senest i 1980’erne da teleselskabet AT&T havde fået monopol på det amerikanske telemarked.

Opsplitningen af virksomhederne kan ske på utrolig mange måder, siger Martin von Haller Grønbæk, der er it-advokat og partner hos Bird & Bird.

»Det kan ske ved, at det opsplittede selskab børsnoteres separat, det kan også ske ved, at man finder en anden køber til det. Udgangspunktet er, at man ønsker at forbedre konkurrencen, men at man ikke vil tage noget værdi fra virksomhederne,« siger Grønbæk og fortsætter: »Man kan også lægge det ud i et nyt selskab, det behøver ikke nødvendigvis være med en ny ejer, der skal bare være nogle klare aftaler for, at selskaberne ikke må samarbejde.«

FCC er den instans, der regulerer opkøb af kommunikationsvirksomheder i USA, og FCC sagde ja til Facebooks opkøb af Instagram i 2012. Men Astrid Haug, der er selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier, tror ikke, FCC med den viden, instansen har i dag, ville have godkendt købet.

Mark Zuckerberg sagde under høringen, at da Facebook opkøbte Instagram, havde det sociale medie 13 ansatte og end ikke en app på Android. Han mente, at Instagram ikke var blevet til, hvad det er i dag, hvis ikke det var blevet opkøbt af Facebook.

Men Timothy Wu, der er professor i jura, videnskab og teknologi ved Columbia University og har skrevet en bog om den amerikanske antitrust-lovgivning, køber ikke Zuckerbergs argument.

»Da Mark Zuckerberg erhvervede Instagram, skrev han en e-mail, der er afsløret i New York Post, som antyder, at han købte Instagram, fordi han så det som en konkurrencetrussel. Det er ulovligt under amerikansk lovgivning at opkøbe virksomheder, man ser som en konkurrencetrussel,« udtaler han til det amerikanske magasin Wired.

Wu pointerer, at Zuckerbergs postulat om, at Instagram ikke var blevet til noget uden Facebooks kapital, ikke er sandt.

»De rullede i penge fra andre risikovillige fonde, og Twitter prøvede også at opkøbe Instagram for at gøre dem til en Facebook-dræber,« siger han.

Data skal tilbage på de individuelle brugeres hænder

De tre eksperter er imidlertid alle enige om, at det mest afgørende i forsøget på at gøre op med techgiganternes monopollignende dominans handler om at skabe mere kontrol over de store mængder data, de høster. Hvis man giver brugeren ejerskab over sine data, skaber man også langt bedre grundlag for konkurrence på markedet, fremhæver de.

»Det gælder om at fremelske, at der kommer tonsvis af nye alternative sociale medier, som kan konkurrere med de eksisterende platforme – og at de ikke kun kan konkurrere på reklamer, men også på alternative forretningsmodeller,« siger Martin von Haller Grønbæk.

Man skal frem til at se data som en slags kapital, som ejeren – den individuelle bruger – kan anvende til at købe ydelser hos andre sociale netværk. Det kan skabe grobund for, at der kan opstå mange sociale netværk, som brugerne kan skifte mellem.

Man kan eksempelvis gøre det ved, at alle brugere får en datakonto, der minder om en bankkonto. »Her skal du kunne se, hvem der har adgang til din data, hvem du kan dele det med, og hvor du investerer data. Der vil du også kunne bestemme, hvad du ikke har lyst til at blive en del af,« siger Mikkel Flyverbom.

Faktisk er GDPR-registret det spæde skridt på vejen mod en sådan »databank«.

»I GDPR-lovgivningen er der en paragraf, der giver dig ret til at overføre data fra det ene sted til det andet. Det er bare helt uudviklet i dag. I dag er det sådan, at du kan bede Google om at udlevere din data, og så får du en 500 sider lang pdf-fil, du ikke kan bruge til noget. Informationerne om dine sociale relationer kan du ikke få overdraget, og det er afgørende for, at du kan skifte over til en anden platform,« siger Grønbæk.

Man skal altså kunne tage alle de data, som er relevante for egne sociale relationer med sig fra et socialt medie til et andet. På den måde kan man kommunikere og interagere med sine venner på tværs af konkurrerende sociale netværk.

Princippet kan sammenlignes med den måde, man driver banker og teleselskaber på i dag, hvor man frit kan rykke fra selskab til selskab. Forskellen er blot, at det er et langt mere omfattende datasæt, du rykker rundt, og du selv må bestemme, hvor meget data du vil tage med dig, siger Grønbæk.

Hvis man på den måde skaber et grundlag for konkurrence blandt en masse sociale medier, ser han mange forskellige forretningsmodeller, de sociale medier kan arbejde ud fra. 

»Én forretningsmodel kunne være, at man som bruger betaler for den service, man bruger, men at den pågældende service til gengæld ikke må høste dine data,« siger Grønbæk. En anden model kunne være, at man får penge for de data, man giver til den pågældende virksomhed:

»Man kan på den måde skabe mere konkurrence, ved at man giver forbrugeren mulighed for at flytte sin data over til et andet sted, hvor platformen ville betale mere for den.«

Den fremgangsmåde vil være specielt anvendelig i forhold til Google og Facebook.

I forhold til Apple og Amazon gik kritikken fra Kongressens underudvalg i højere grad på, at de både er producenter af varer og videresælgere af andres varer. Det giver selskaberne mulighed for at fremhæve deres egne varer og underbyde de andres på prisen.

Amazon blev også beskyldt for at kopiere andre virksomheders varer. Her peger Astrid Haug på, at man kunne se på lovgivning, som forhindrer dem i både at være salgsplatform og selv have et konkurrerende produkt.

Men Astrid Haug forklarer, at der har været en berøringsangst over for at lovgive mod teknologivirksomhederne.

»Et argument har lydt, at det digitale marked ændrer sig så hurtigt, at man ikke kan regulere det,« siger hun. For hvis vi først går i gang med noget ny lovgivning, så går der i hver fald to til tre år, før det bliver implementeret, og så er verden et helt andet sted.

Samtidig hæfter hun sig også ved kritikken af opsplitningen af virksomhederne:

»Hvis man splitter Facebook op i tre, så er Facebook stadig store og har ekstremt meget magt,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her