Baggrund
Læsetid: 6 min.

Giftofferet Aleksej Navalnyj er alt det, Putin ikke er

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj ligger fortsat i koma på et hospital i Berlin hvor lægerne har fundet spor af en forgiftning. Dermed er manden, som er blevet den samlende kraft for den vigtigste Putin-kritiske bevægelse, sat ud af spillet op til lokalvalgene i september
Som politiker er Navalnyj centrumsøgende, med udsving til højre. Hans tro på, at Rusland opnår mere ved at skabe tætte alliancer til EU og overholde internationale konventioner, har gjort ham til en populær figur i Vesten.

Som politiker er Navalnyj centrumsøgende, med udsving til højre. Hans tro på, at Rusland opnår mere ved at skabe tætte alliancer til EU og overholde internationale konventioner, har gjort ham til en populær figur i Vesten.

Maxim Shemetov

Udland
25. august 2020

Den tyske hospitalsklinik Charité i Berlin, hvor den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj har været indlagt siden lørdag, har fundet rester af giftstoffer i Navalnyjs krop, oplyser hospitalet i en pressemeddelelse mandag. Navalnyj bliver behandlet med lægemidlet Atropine, og hospitalet vil ikke udelukke, at forgiftningen kan få længevarende konsekvenser for Navalnyjs nervesystem.

Aleksej Navalnyj har ligget i koma siden torsdag, efter han indtog, hvad tilhængere mener var en forgiftet kop te i lufthavnen i byen Tomsk. Navalnyj var på vej til den sibiriske by Omsk, men om bord på flyet gav oppositionspolitikeren udtryk for stærke smerter og faldt efterfølgende bevidstløs om.

Læger fra Charité-hospitalet bekræfter mandag eftermiddag, at Navalnyj formentlig blev forgiftet.

»Et hold af læger har undersøgt patienten grundigt efter hans ankomst. De kliniske resultater indikerer forgiftning,« lyder det i en erklæring fra hospitalet.

Ifølge lægerne er det for tidligt at sige noget om, hvorvidt Navalnyj kommer sig fuldt ud efter den formodede forgiftning.

»Udfaldet af sygdommen forbliver usikker, og seneffekter, især på nervesystemet, kan ikke udelukkes,« hedder det videre i erklæringen.

Den russiske regering har ikke umiddelbart kommenteret de tyske meldinger.

Mistanken om et politisk attentat blev styrket på hospitalet i Omsk, hvor Navalnyj først blev indlagt. Det tyske ambulancefly, der skulle transportere Navalnyj til Berlin, hvor han kunne modtage den nødvendige behandling, landede nemlig allerede fredag i den sibiriske by. Men de russiske myndigheder nægtede at godkende transport for den komatøse patient, idet man mente, at hans tilstand var for dårlig. Navalnyjs nærmeste mener derimod, at hospitalet har forsøgt at trække tiden ud, således at det mulige giftstof ville nå at forsvinde fra blodet.

»Det er ulovligt og kriminelt at holde ham i behandling på et forfærdeligt hospital og nægte hans pårørende en normal behandling samt hans overførsel,« skrev Navalnyjs egen læge, Anastasija Vasiljeva, på Twitter.

I Navalnyj-lejren og i store dele af det russiske medielandskab ser man en klar mulighed for, at oppositionspolitikeren er sat ud af spil på grund af hans politiske aktivitet og mangeårige kritik af det russiske styre.

Et politisk alternativ

Således er det ikke kun manden Aleksej Navalnyj – advokat, 44 år, far til to og gift med økonomen Julia Navalnaja – der ligger i koma på hospitalet i Berlin. Det gør også den samlende kraft for en af de vigtigste politiske bevægelser i Rusland, som i de seneste ti år er kommet til at udgøre en reel trussel for styret i Kreml.

Som politiker er Navalnyj centrumsøgende med udsving til højre. Hans tro på, at Rusland opnår mere ved at skabe tætte alliancer til EU og overholde internationale konventioner, har gjort ham til en populær figur i Vesten. Indenrigspolitisk vil Navalnyj styrke Ruslands private iværksætteri og gøre op med den mangeårige statsdominans på det private marked. Derudover er han kritisk over for migration i Rusland og har især i den tidlige del af sin karriere allieret sig med nationalistiske grupperinger.

Navalnyjs styrke ligger dog ikke i hans politiske program eller magt, men i hans position som modmagt.

Ser man på Navalnyjs officielle politiske karriere, er CV’et således temmelig tomt. I 2013 stillede han op til borgmesterposten i Moskva, hvor han ikke blev valgt. Til gengæld fik han helt ekstraordinært 27 procent af stemmerne ved et valg, hvor nedsablinger på de statsstøttede medier, valgsvindel og razziaer på Navalnyjs kampagnekontor lagde ham store forhindringer i vejen.

I 2017 annoncerede oppositionspolitikeren, at han ville stille op til det kommende års præsidentvalg. Han blev dog forhindret på grund af en betinget dom for underslæb, der af mange af systemets kritikere blev betragtet som fabrikeret.

Navalnyj-holdet nåede dog at skrive politisk historie i Rusland: I løbet af efteråret 2017 fuldførte de en kampagnetur rundt i landet, som ingen havde set magen til under præsident Putins 17 år ved magten – med politiske åbne debatter, stævner i forskellige byer og en interaktion med folk, der var levende på en ny måde i forhold til de sædvanlige, indøvede ceremonier fra officielt hold.

En kontrast til Putin

Den åbne og engagerende strategi går igen i Navalnyjs bloggeraktivitet. Blandt andet gennem sin antikorruptionsfond har Navalnyj og andre medlemmer af hans stab i over ti år afsløret korruption hos den russiske elite. Anklagerne vedrører ofte højtprofilerede personer, som da den daværende premierminister Dmitrij Medvedev blev hængt ud for at være i besiddelse af et antal palæer, der ikke så ud til at matche hans årsløn.

Mindst lige så vigtigt er det, at Navalnyj-holdets videoer slet ikke er kedelige at kigge på. Med droneskud fra kæmpevillaerne, en let grafisk opsætning af korruptionens omfang og Navalnyjs energiske og medievante dagligsprog rammer videoerne lige ned imellem solid underholdning og oplysningskampagne.

Navalnyj og hans bevægelse er på den måde en kontrast til det russiske styre. Og til dets præsident, Vladimir Putin. Hvor Navalnyj poster videoer på Instagram fra sine biografture med familien, er det ikke meget, offentligheden ved om Putins døtre.

Hvor Navalnyj aktivt bruger internettet og ad den vej kanaliserer sine kampagner ud til en ung målgruppe, er Putin som tidligere KGB-mand mere offline og oldschool i sin tilgang til at være et moderne magtmenneske. Navalnyj-holdets praksis baserer sig ligeledes på at åbne det politiske system i Rusland op, imens et af Kremls varemærker er en nærmest teatralsk lukkethed omkring det politiske spil.

Navalnyjs metoder har virket over for en stor del af den russiske befolkning. Næst efter præsident Putin betragtes oppositionspolitikeren ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet Levada i juni som den mest inspirerende offentlige person.

På rundtur før lokalvalg

Formålet med Navalnyjs augusttur til Sibirien var at støtte op om uafhængige kandidater til lokalvalgene i september og udbrede Navalnyjs koncept ’Stem klogt’– en kampagne, der opfordrer vælgerne til at stemme taktisk på de kandidater, der har størst chance for at slå regeringspartiet Forenet Rusland. Derudover var Navalnyj-holdet i gang med at researche til en ny korruptionsefterforskning, fortæller en kilde fra holdet til det russiske medie Meduza.

Sibirien er vigtig for oppositionen i dette års lokalvalg, fordi der her kan være en chance for at få valgt politikere ind i by- og regionsråd. I Tomsk har flere oppositionspolitikere således formået at stille op til byrådsvalget og udfordre Forenet Rusland. Også i Ruslands tredjestørste by, Novosibirsk, støtter Navalnyj flere kandidater.

Et mistænkeligt forløb

Ifølge Jaka Bizilj, der er formand for ngo’en Cinema for Peace og har arrangeret Navalnyjs transport til Tyskland, vil oppositionspolitikeren overleve det formodede giftangreb, men ikke kunne passe sit politiske arbejde i de kommende måneder.

Navalnyj er derfor sat ud af spillet til årets lokalvalg. Og det var netop hensigten ifølge hans tilhængere, der mener, at pilen peger, hvis ikke direkte på Putin, så på elementer fra landets ledelse.

De mener desuden, at myndighedernes adfærd under Navalnyjs ophold på hospitalet i Omsk var både mistænkelig og gik stik imod den normale protokol. Da oppositionspolitikerens kone, Julia Navalnyj, ankom, måtte hun således indledningsvis ikke komme ind og se sin mand. Dels fordi man ikke havde fået den komatøse patients tilladelse til det, dels fordi man via Julia Navalnyjs pas ikke mente at kunne identificere hende ordentligt.

Hospitalet vrimlede desuden med politi- og efterretningsfolk, og det til trods for, at lægerne ikke mente, at Navalnyjs tilstand tydede på en forbrydelse eller forgiftning. I stedet mente man, at der kunne være tale om metabolisk syndrom forårsaget af for lavt blodsukker.

»Vi reddede hans liv ved en stor indsats og meget arbejde,« udtalte hospitalets cheflæge, Alexander Murakhovskyj, under et pressemøde mandag.

Kritikere påpeger en tendens

Det er ikke første gang, at Rusland er scene for mistænkelige angreb mod systemets kritikere. I 2015 blev oppositionspolitikeren Boris Nemtsov skudt i Moskva, og i 2018 mener oppositionsaktivisten Pjotr Versilov at have været offer for en forgiftning, hvis symptomer ligner Navalnyjs.

Forløbet på hospitalet viser en bekymrende tendens i det russiske system, selv hvis angrebet på Navalnyj ikke er blevet ’bestilt’ direkte fra styret, mener iagttagere. Helt konkret er forløbet nemlig med til at forhindre en åben og effektiv efterforskning – og sanktionerer dermed indirekte det mulige angreb på oppositionspolitikeren.

Det mener for eksempel den politiske kommentator Oleg Kasjin, der selv blev forsøgt myrdet i 2010 på baggrund af et politisk motiv:

»I lang tid har det været sådan, at ved enhver forbrydelse, som staten kan mistænkes for, er statens første reaktion at dække alle spor. De ved endnu ikke selv, hvem der har gjort det eller hvorfor, men det begynder fra første minut,« skriver Oleg Kasjin på mediet Republic.

»En refleks, en baggrundsreaktion, der ikke engang kan fortolkes som, ’ja, det var os’, men mere usikkert som ’ja, det kunne have været os, og for en sikkerheds skyld lyver vi med det samme, og så kan vi løse det bagefter’.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man mindes Skripal og flere af de russiske læger, som "faldt" ud af vinduerne og blev alvorligt kvæstet her i foråret, efter at de havde vovet at kritisere Putins corona håndtering.

Thomas Bindesbøll, Dennis Tomsen, Jørgen Larsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ida Sparre-Ulrich

Ruslands morderiske kleptokrater stinker til High Heaven.

Mads Kjærgård

Putin har samlet Rusland og befriet det for det åg som USA og de vestlige lande, heriblandt England havde lagt på det. Havde det stået til kritikerne, så havde det stadigvæk været status quo! Men selvfølgelig man havde selv haft sit på det større. Det er jo et magtspil!

Per Torbensen, Karsten Nielsen og Michael Gudnæs anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Mads Kjærgård
Nu er det normalt langt forbi grænsen for civiliseret opførsel at lukke munden på oppositionelle stemmer ved at begå mord. Men det er du tydeligvis uenig i og på den baggrund burde du måske overveje hvilket åg, der er det tungeste...

Thomas Bindesbøll, Tommy Clausen, Bent Nørgaard, Jan Damskier, Ole Frank, Ib Gram-Jensen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mads Kjærgård 25. august, 2020 - 11:50

Selv om at alt det, du skriver, forudsættes at være sandt, så berettiger det jo slet ikke, at Putin helt åbenlyst driver et Murder Inc. over det ganske kontinent.

Thomas Bindesbøll, Tommy Clausen, Mogens Holme, Jan Damskier og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Nææ, men prøv at analysere Aleksej Navalnyjs konto, så vil man sikkert finde et flow af Greenbacks. Jeg ved ikke, kritikken af Rusland forekommer mig at være uberettiget, og de må jo værne sig mod amerikanske angreb. Desværre! Jeg kunne bedre lide om vi samarbejdede, kloden står overfor et hav af udfordringer.

Per Torbensen, Trond Meiring, Lars Løfgren, Karsten Nielsen og Michael Gudnæs anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Jeg har i mere end tyve år haft fokus på Rusland, og har mange kontakter der. Og jeg er helt enig med Mads Kjærgård i, at landet er langt bedre end sit rygte, og at Putin grundlæggende set har været god for landet, selvom han er en kynisk skiderik. Der er få eksempler på at man kan lede en stor stat uden at være kynisk, enten tydeligt eller i det skjulte. Tænk bare på, at det var i Obamas periode, at USA begyndte sin nye strategi med feje droneangreb i civile omgivelser - altså at myrde mistænkte uden rettergang, og samtidig en række af de tilfældige, som stod i nærheden. Jamen altså! Den pææne mand!

Det var også Obamas administration, som vedtog at genopfinde Rusland som fjendebillede, da Bush's forsøg med 'krigen mod terror' ikke længere syntes tilstrækkelig til at retfærdiggøre det vilde amerikanske krigsbudget og fylde militærindustriens ordrebøger. Så man iværksatte en tilsviningskampagne mod såvel Rusland som mod Putin selv og genskabte mønsteret fra Den Kolde Krig. To lejre, I kan være 'med os eller mod os' og alt det sædvanlige bla-bla-bla.

Nyt er så, at den amerikanske strategi i høj grad også går ud på at splitte Europa mellem de 'gamle' stater, som amerikanerne kun har hån tilovers for, og det 'nye' Europa, altså de gamle østlande, som USA groomer og lokker for og fodrer med retorik, blandt andet om Ruslands farlighed. I virkeligheden er Rusland ikke mere farlig end vi selv tvinger det til at blive, og vi europæere ville være langt bedre tjent med at indgå i et normaliseret forhold til landet, dyrke handelsmulighederne og i øvrigt nyde godt af de rige muligheder for kulturel udveksling, herunder turisme. Rusland er åben for det, men vi vesterlændinge er tilsyneladende så hjernevaskede af den massive negative omtale, at vi er skræmte af den skygge, der hviler over landet. Uden at opdage, at den skygge i virkeligheden stammer fra Vest!

Ole Svendsen, Michael Friis, Per Torbensen, Trond Meiring, Thomas Andersen, Mogens Holme, Flemming Berger, Lars Løfgren, Jan Bisp Zarghami, Hanne Utoft, Karsten Nielsen og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Michael Gudnæs

Hvad Navalnyj angår, er det meget sandt at han er Putins modsætning på mange måder. Hans kampagne mod korruption har benyttet sig af åbenhed og sociale medier og haft en stor tiltrækning på visse grupper af unge i Moskva. Men som politisk alternativ til Putin mangler han altså meget! Blandt andet et politisk program. Men også evnen til at manøvrere i det spændingsfelt af modsatrettede interesser, som sitrer i de styrende lag i Rusland. Jeg tvivler virkelig på at han besidder den brutalitet, som er nødvendig for at styre Rusland. Men måske tager jeg fejl.

"Nu er det normalt langt forbi grænsen for civiliseret opførsel at lukke munden på oppositionelle stemmer ved at begå mord. Men det er du tydeligvis uenig i og på den baggrund burde du måske overveje hvilket åg, der er det tungeste..."

Hvis påstandene om de mange mord begået af Putin/Rusland er korrekte, så kan man vel sige at USA's overgreb og mord på politisk opposition bestemt også er 'forbi grænsen for civiliseret opførsel', specielt når vi ser på de lande, som USA har destabiliseret og regulært smadret ved hjælp af økonomisk og militær krig m.m. Det er stærkt besynderligt - og kræver en hel del mental gymnastik (ballet er det ihvertfald ikke), at fastholde billedet af Rusland som 'vor fjende' og USA som 'vor ven'; man kunne ønske sig denne energi anvendt bedre på selvkritik og en gennemgang af vor nyere verdenshistorie, så der kommer lys på hvad vi som land er rundet af.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger, Lars Løfgren, Michael Gudnæs, Jan Bisp Zarghami og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Hanne Utoft
Det er dybt besynderligt, at enhver kritik af regimet i Rusland, stort set altid og næsten pr refleks, afføder alen lange tirader om USA's gøren og laden i verden. Nu er afsættet for denne debat ikke et spørgsmål om USA's mulige forbrydelser, men om hvilke metoder Putin-regimet benytter sig af for at fastholde egen magt. Alligevel betjener du og dine ligesindede sig af en mystisk form for argumentation - en perspektivforskydning, der tilsyneladende tjener som apologi for uciviliseret opførsel i vores naboland mod øst.

Som om én type forbrydelser undskylder en anden.

Meget mystisk.

Thomas Bindesbøll, Ib Gram-Jensen, Michael Friis, Tommy Clausen, Jørgen Mathiasen, Bent Nørgaard, Mogens Holme og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

René Arestrup, jeg vil tro at dette bl.a. sker, fordi der generelt er en voldsom bias i bl.a. de danske mainstreammedier (Information medregnet) som negligerer/bagatelliserer amerikanske forbrydelser, herunder særligt eventuelle retslige konsekvenser, mens der skrives endog rigtigt mange mainstreamartikler som fokuserer dramatisk på russiske forbrydelser ... og hvor kommentarsporet ofte flyder med rigide dæmoniseringer af særligt Putin. Dette kan afføde ikke blot irritation og indignation hos læsere, som er enten meget anti-amerikansk indstillede eller blot optagede af ligevægt i mediernes dækning af verdens begivenheder, men også vrede og en tilsvarende rigid (skriftlig) fremstilling af deres synspunkter. Og indimellem kan disse naturligvis forekomme malplacerede, enig.

Henrik Leffers

Jeg har før skrevet om, at dengang Sovjet Unionen blev opløst, var medierne i USA domineret af, at den største trussel mod USAs verdensdominans ville være et tæt samarbejde mellem Rusland og EU. Det forhindrede Hilary Clinton, da hun blev udenrigsminister under Obama, ved at financiere kuppet i Ukraine. Formålet med kuppet var, at oprørspræsidenten skulle opsige den 30 årlige aftale om Sevastopol, Ruslands vigtigste flådebase, fordi Rusland så var nødt til besætte Krim. Vi ser nu, at det desværre lykkedes ret godt for hende...

Michael Gudnæs, Michael Friis, Per Torbensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Prøv at se disse dokumentarer om systematisk "Disinformation" fra Sovjettiden og siden Rusland.
Det er virkelig blændende god graver journalistik, der ligger til grund og det er virkelig godt fortalt.

https://www.nytimes.com/2018/11/12/opinion/russia-meddling-disinformatio...