Nyhed
Læsetid: 10 min.

Grækenland anklages igen for ulovligt at tvinge asylansøgere ud af Europa og tre andre historier fra verden

I et brud på internationale konventioner og EU-lov sender de græske myndigheder angiveligt asylansøgere retur til Tyrkiet i gummibåde
Flere gange i år er Grækenland blevet anklaget for brutalt at holde migranter og flygtninge fra at krydse EU’s ydre grænse.

Flere gange i år er Grækenland blevet anklaget for brutalt at holde migranter og flygtninge fra at krydse EU’s ydre grænse.

Bulent Kilic

Udland
22. august 2020

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Grækenland anklages igen for ulovligt at tvinge asylansøgere ud af Europa

Grækenland anklages for i al hemmelighed og illegalt at tvinge asylansøgere tilbage i overfyldte gummibåde og sende dem retur mod Tyrkiet. Inden for de seneste måneder skulle mindst 1.072 migranter på denne måde i strid med både internationale konventioner og EU-love være blevet smidt ud af Europa uden at få deres ansøgning om asyl behandlet.

Det rapporterer The New York Times, som har analyseret beviser og oplysninger fra en lang række kilder, deriblandt menneskerettighedsorganisationer, akademikere og den tyrkiske kystvagt, som har reddet en række flygtninge og migranter, der er blevet presset tilbage over Det Ægæiske Hav.

Najma al-Khatib, en 50-årig syrisk flygtning og tidligere lærer, fortæller til The New York Times, at hun sammen med 22 andre – deriblandt også små børn – en nat i slutningen af juli blev hentet i deres flygtningecenter på den græske ø Rhodos af maskerede græske myndighedspersoner, som smed dem om bord på en »redningsflåde uden ror og motor«. De blev ført ud til søgrænsen og efterladt, hvorefter de blev reddet af den tyrkiske kystvagt.

»Jeg forlod Syrien af frygt for bomberne. Men da dette skete, ønskede jeg, at jeg var blevet dræbt af en bombe,« siger Najma al-Khatib.

Den græske regering afviser at have gjort noget ulovligt. Men flere gange i år er Grækenland blevet anklaget for brutalt at holde migranter og flygtninge fra at krydse EU’s ydre grænse og for illegalt at skubbe asylansøgere retur.

Resten af EU har ikke udtrykt kritik af den græske taktik, men har i stedet rost grækernes indsats. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, takkede tidligere i år Grækenland »for at være Europas skjold« mod flygtninge.

Det gjorde hun, efter Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, i slutningen af februar erklærede, at han havde »åbnet porten« og ville lade nogle af de 3,6 millioner syriske flygtninge, der opholder sig i landet, uhindret søge mod Europa.

De græske grænsevagter reagerede med at affyre tåregas og gummikugler for at holde de potentielle asylansøgere på afstand. Samtidig viste tv-billeder, offentliggjort af de tyrkiske myndigheder, hvordan et græsk kystvagtskib tilsyneladende forsøgte at få en gummibåd fyldt med flygtninge og migranter til at kæntre, hvorefter den græske besætning affyrede varselsskud og skubbede flygtningebåden væk.

Juridiske eksperter har flere gange fastslået, at det ifølge både internationale konventioner og EU-lov er ulovligt, når grækerne blokerer for flygtninge og migranter, da personer har ret til at få adgang til at søge om asyl og få behandlet deres asylkrav individuelt.

I maj blev Grækenland også anklaget for illegalt at deportere asylansøgere. Og i en rapport i juli dokumenterede menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch, at græske myndigheder ofte konfiskerede og ødelagde migranters ejendele, inden de – nogle gange voldeligt – blev sendt tilbage til Tyrkiet.

Både FN’s migrantorganisation IOM og FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har opfordret til, at anklagerne om de illegale græske aktioner bliver undersøgt.

Anklagerne mod Grækenland er vokset, samtidig med den tyrkiske præsident Erdogan flere gange har truet med at lade »millioner« af syriske flygtninge tage mod Europa via Grækenland, tilsyneladende i et forsøg på at presse EU til at yde større finansiel støtte og større geopolitisk støtte til Tyrkiet.

Grækerne siger, at de forventer, at antallet af flygtninge og migranter, som søger ind i Europa, vil vokse, i takt med at relationerne til Tyrkiet bliver stadigt koldere. Ministeriet for migration i Athen sagde i juli, at man er »nervøs for, at Tyrkiet kan bruge migranterne som et instrument til at udøve pres« på EU, og Erdogans trussel om at sende en flygtningebølge af sted mod Grækenland og Europa er et geopolitisk kort, der kan blive spillet på ny, i takt med at spændingerne vokser på andre områder, eksempelvis i forbindelse med den intensiverede jagt på ressourcer i det østlige Middelhav.

Den græske regering kræver, at et samlet EU nu reagerer på det, som Athen beskriver som Tyrkiets voksende »aggression« i det østlige Middelhav, hvor der øjensynligt er en høj forekomst af store mængder naturgas. Tyrkiske forskningsfartøjer på jagt efter naturressourcer har ledsaget af tyrkiske krigsskibe nærmet sig græske farvande, hvilket angiveligt har sendt den græske flåde i højeste alarmberedskab.

  •  Stor skuffelse i Libanon efter længe ventet, men fesen afslutning på højprofileret mordsag

Der var lagt op til drama i Libanon efter den enorme eksplosion, der forvandlede Beirut til ruiner i begyndelsen af august. Hele befolkningen har ventet på en endelig afgørelse fra den FN-støttede særdomstol i Haag, der siden 2005 har efterforsket mordet på landets tidligere premierminister Rafik Hariri.

Tirsdag kom den.

»Vi mener, at Syrien og Hizbollah kan have haft en interesse i den tidligere premierminister Hariris død, men der er ingen beviser for deres direkte involvering,« lød det fra særdomstolen.

I Libanon udtrykker mange skuffelse over dommen. Særligt modstandere af Hizbollah er vrede. I årevis har mange libanesere mistænkt shiabevægelsen og det syriske regimes efterretningstjeneste for mordet, men dommerne kunne ikke bevise, at nogen af dem var involveret i bombeattentatet.

Kritikere af efterforskningen har i årevis anklaget særdomstolen for aldrig for alvor at have været interesseret i at komme til bunds i mordet. Nogle har spekuleret i, om frygten for en borgerkrig i Libanon – især hvis det kom frem, at Hizbollah stod bag attentatet – har fået FN til at lægge en dæmper på efterforskningen.

»Alt ved domstolens adfærd siden 2005 bekræfter, at dens intentioner hele tiden har været at undgå retfærdighed,« lyder det fra Libanon-ekspert Michael Young i sin analyse for Carnegie Middle East Center.

Hizbollah, Assad og Iran kan juble

Hizbollah eller ej, i over femten år har shiabevægelsens generalsekretær, Hassan Nasrallah, hævdet, at særdomstolen er en international sammensværgelse, hvis mål går ud på at knuse Hizbollahs omdømme.

Nu kan han ånde lettet op.

Faktisk ser det ud til, at Hizbollah kommer styrket ud efter dommen. Den shiamilitante bevægelse – der støttes af Iran og det syriske regime – kan fremstå som den forulempede part, der på uretfærdig vis har lidt under urimelige anklager i mere end en halv generation.

Dommen er desuden en sejr for Bashar al-Assad, hvis efterretningstjeneste også var en af de hovedmistænkte i mordet. Assad får nu lidt nemmere ved at genopbygge sit forhold til arabiske stater efter ni års borgerkrig.

Sidst men ikke mindst slipper Iran for at blive udpeget som Mellemøstens destabiliserende magt. Frikendelsen kommer på et belejligt tidspunkt for Teheran. I november vælges en ny amerikansk præsident, og iranerne håber på en demokrat, der kan genetablere atomaftalen fra 2015. Et mord på straffeattesten ville måske komplicere nye forhandlinger.

Den helt store taber efter dommen er det libanesiske folk. De vil aldrig finde ud af, hvem der slog deres premierminister ihjel. Ligesom de nok heller aldrig finder ud af, hvem der placerede 2.700 ton ammonium nitrat i Beiruts havn.

»Dette vil yderligere demoralisere de libanesere, der har sat deres lid til internationale efterforskninger og processer, især i forbindelse med Beirut-eksplosionen,« skriver Libanon-analytikeren Emile Hokayem på Twitter.

  • Amerikanske sanktioner kan være dødsdom for Huawei

Den teknologiske konfrontation mellem USA og Kina har længe kredset om kinesiske Huawei.

Tidligere på ugen indførte det amerikanske handelsministerium nye sanktioner, der har potentiale til at sætte en stopper for selskabets globale ambitioner. Det amerikanske tiltag forbyder alt salg af komponenter og software udviklet med amerikansk teknologi til den kinesiske techgigant. En sådan handel vil fremover kræve en amerikansk tilladelse.

Dermed får Huawei, der er verdens største leverandør af mobiludstyr og næststørste smartphoneproducent, mere end svært ved at fremstille egne produkter og leve op til sine forpligtelser som leverandør over for sine kunder. Det gælder både i forhold til selskabets mobiltelefoner og for udviklingen og installeringen af den næste generation af lynhurtigt 5G-internet.

Stridens kerne er adgang til avanceret semiconductorteknologi. En semiconductor – på dansk kaldet halvleder – er den chip, der populært sagt er hjernen i elektronik som smartphones og computere. Den fylder ikke meget, men er teknologisk krævende at fremstille og ofte den dyreste komponent i slutproduktet.

Huawei kan fremstille dele af den mikroskopiske chip selv, men er dybt afhængig af udenlandsk teknologi til de mest avancerede dele. Ser man på hele produktionskæden, er amerikansk teknologi så godt som umuligt at komme uden om – hvad enten det gælder software eller den fysiske fremstilling. Og fordi den amerikanske teknologi er patenteret, er landets dominans ikke noget, der bliver lavet om på i den nærmeste fremtid.

Huawei løber tør for komponenter

USA har i årevis advaret imod Huaweis tilknytning til den kinesiske stat og lagt pres på allierede nationer for at afvise selskabets løsninger inden for 5G. Det nyeste indgreb bygger oven på andre sanktioner og har til formål at lukke huller i tidligere lovgivning. Tidligere kunne Huawei omgå reglerne ved at gå via tredjeparter og benytte teknologi, der ikke var designet specifikt til brug i selskabets udstyr. Det bør ikke længere være muligt, vurderer den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross.

»Huawei og dets udenlandske datterselskaber har udvidet deres bestræbelser på at få avancerede halvledere udviklet eller produceret af amerikansk software og teknologi for at opfylde de politiske mål for Kinas Kommunistparti,« udtaler han i en erklæring.

For Huawei er situationen så alvorlig, at analysefirmaet Gavekal Research betegner det som en dødsdom for selskabet.

»Huawei er sandsynligvis færdig som producent af 5G-udstyr og smartphones, så snart selskabets lagerbeholdning slipper op tidligt til næste år,« fremgår det af en rapport fra firmaet ifølge avisen Financial Times.

Kinesisk vrede over sanktioner

Sanktionerne er blot de seneste af adskillige amerikanske tiltag, der de seneste uger og måneder har eskaleret rivaliseringen om fremtidens teknologier. Trump-administrationen har derudover truet med forbud mod de populære apps TikTok og WeChat og signaleret mulige restriktioner mod internethandelsplatformen Alibabas operationer i USA.

Det kinesiske udenrigsministerium tager kraftigt afstand fra de nye sanktioner. Ifølge talsperson Zhao Lijian er de del af en smædekampagne, der både er hysterisk og hyklerisk.

»Det skal understreges, at det, USA har gjort, fuldstændigt underminerer ideen om markedsøkonomi og fair konkurrenceprincipper, som USA hævder at stå for. Det overtræder internationale handelsregler og undergraver den globale industrielle forsynings- og værdikæde, hvilket helt sikkert vil skade USA’s nationale interesser og selvopfattelse,« udtalte han tidligere på ugen på et pressemøde i ministeriet.

  • Konflikt mellem den thailandske regering og kritiske aktivister optrappes

Thailandsk politi arresterede onsdag og tidligt torsdag fire aktivister, der deltog i en studenterledet demonstration den 18. juli. Blandt de arresterede er menneskerettighedsadvokat Anon Nampa, der også tidligere er blevet arresteret. Demonstranterne, der primært er studerende, kræver et opgør med kong Maha Vajiralongkorn og militæret, der tog magten fra den demokratisk valgte regering ved et kup i 2014.

Myndighederne har oplyst, at aktivisterne blandt andet er blevet anholdt for at have brudt forsamlingsforbuddet under coronaen og for at overtræde landets sikkerhedslovgivning. Foruden de fire arresterede er der udstedt arrestordre på yderligere 15 personer, der deltog i den samme demonstration i juli.

Demonstrationen er bare én af flere, der slår til lyd for en ny forfatning og nyt valg i Thailand. Senest var der søndag mindst 10.000 demonstranter på gaden i Bangkok under parolerne: »Ned med diktaturet, længe leve demokrati« og »stop chikaneringen af befolkningen«. Ud over at demonstranterne ønsker at opløse parlamentet, kræver de også, at undertrykkelsen af aktivister skal stoppe. Dertil at forfatningen, der er skrevet af militæret, skal skrives om.

I indledningen til forfatningen står der eksempelvis, at »ingen person skal udsætte kongen for nogen form for beskyldning eller bevægelse«.

Militærregeringen er kendt for at tolke loven om majestætsfornærmelse bredt og bruge den til at indføre censur og fængsle kritikere. Ifølge lovgivningen kan det udløse op til 15 års fængsel at demonstrere mod kongen.

Kritikere mener, at forfatningen på uretfærdigvis lod Thailands premierminister, Prayuth Chan-o-cha, vinde sidste års valg. Prayuth har for nylig udtalt, at kongen har anmodet om, at lovgivningen ikke skal bruges i øjeblikket. Alligevel er flere personer blevet anholdt, og menneskerettighedsorganisationer beskylder militærregeringen for at chikanere sine kritikere.

Det er ikke kun de studerende, der demonstrerer. Deres forældres og bedsteforældres generation mødte også op ved demonstrationen søndag, og det ses som et tegn på stigende uro.

En demonstrant har udtalt til The Guardian, at flere thailændere nu stiller sig kritiske over for kongen og militærregeringen end tidligere. Det sker, fordi militærregeringen efter kuppet i 2014 lovede at skabe stabilitet og velstand. Disse løfter er ikke blevet indfriet, og det har motiveret flere til at gå på gaden.

Det har også vakt vrede, at kongen for to år siden tog kontrol over de royale værdier, der vurderes til over 190 milliarder kroner. Værdierne var før administreret af en halvstatslig myndighed.

Kongen er blevet kritiseret for, at han bruger det meste af sin tid i de sydtyske alper, hvor han bandt andet har lejet alle etagerne på et luksushotel. Dog er det kongens støtte til landets militærregering, der vækker størst harme hos demonstranterne.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Støt grækerne, og tag de flygtninge til DK