Baggrund
Læsetid: 6 min.

Hviderussiske analytikere: På disse tre måder kan Lukasjenko falde

Søndag eftermiddag var titusindvis af hviderussere endnu en gang på gaderne for at kræve præsident Lukasjenkos afgang. To hviderussiske analytikere skitserer her tre sandsynlige scenarier, der kan føre til præsidentens fald
Protesterne i Hviderusland fortsætter på fjerde uge efter et præsidentvalg, som oppositionen og mange hviderussere mener har været genstand for omfattende valgfusk.

Protesterne i Hviderusland fortsætter på fjerde uge efter et præsidentvalg, som oppositionen og mange hviderussere mener har været genstand for omfattende valgfusk.

Sergei Bobylev

Udland
31. august 2020

Søndag eftermiddag valgte titusindvis af hviderussiske demonstranter landet over at fejre den pressede præsident Aleksandr Lukasjenkos 66-års fødselsdag med endnu en fredelig protest imod ham. Myndighederne har endnu en gang lukket ned for internettet, og landets indenrigsministerium melder om 125 anholdte til demonstrationerne. 

Protesterne fortsætter på fjerde uge efter et præsidentvalg, som oppositionen og mange hviderussere mener har været genstand for omfattende valgfusk.

»Problemet for Lukasjenko er, at han ikke længere har den samme opbakning blandt sine traditionelle støtter i befolkningen, for eksempel i landsbyerne. Til gengæld støtter dele af hans eget bureaukrati og sikkerhedsapparatet stadig op om ham,« konstaterer Artyom Shraibman, der er grundlægger af det minskbaserede politiske konsulentbureau Sense Analytics og blandt andet skriver analyser om Hviderusland for den anerkendte amerikanske tænketank Carnegie. 

Den vurdering er Aleksandr Feduta enig i. Da Lukasjenko kom til magten i 1994, var Feduta først kampagneleder og siden talsmand for præsidenten. Men allerede i 1995 forlod han magtens centrum, og siden har han beskæftiget sig som politisk analytiker. 

Men selv om de to analytikere er enige om, at Lukasjenko er historisk presset, understreger Feduta, at situationen fortsat er uforudsigelig. 

»Det hele ændrer sig stort set time for time, så det er svært at sige, hvordan det ender,« siger Feduta. 

Alligevel tegner Aleksandr Feduta og Artyom Shraibman over for Information tre sandsynlige scenarier, der kan føre til Lukasjenkos fald. 

1. scenarie: Rusland skifter side

I torsdags fortalte Ruslands præsident Vladimir Putin i et interview på russisk stats-tv, at han har oprettet en reservepolitistyrke, der kan indsættes i Hviderusland, hvis situationen kommer ud af kontrol, og »ekstreme kræfter« skulle begynde at besætte offentlige bygninger.

Og selv om Putin mente, at situationen i Hviderusland er ved at blive normaliseret, og at han derfor ikke ville indsætte tropper på nuværende tidspunkt, peger meldingen på, at Lukasjenko nyder en vis støtte fra Kreml.

Men Ruslands støtte til Lukasjenko er langtfra så entydig, som man kan få indtryk af, lyder det fra Alexandr Feduta. Det er han overbevist om, at også Lukasjenko er blevet klar over i forbindelse med de to statslederes mange samtaler siden valget.

»At Putin giver udtryk for støtte til Lukasjenko i offentligheden kan bruges til at skræmme demonstranter og potentielle dissidenter. Men Putins efterretningsvæsener har enormt godt overblik over situationen i landet, herunder Lukasjenkos upopularitet, og derfor tror jeg, at Putin er tilbageholdende med at gøre sig upopulær hos det hviderussiske folk.«

Den vurdering er Artyom Shraibman enig i. Han peger på, at både russiske medier og politikere har givet udtryk for forskelligartede fortolkninger af situationen, som giver mulighed for at støtte begge sider:

»Rusland vil ikke risikere at miste Hviderusland, så hvis der kommer en situation, hvor valget står mellem Lukasjenko og Vesten, så kan Putin føle sig nødsaget til at blande sig. Men hvis alternativet til Lukasjenko er lige så ruslandsvenligt, så er der ingen grund til at gøre sig upopulær hos befolkningen,« siger han.

2. scenarie: Økonomien sejler

En anden trussel mod Lukasjenkos magt er landets økonomiske situation. Økonomien er så presset, at Lukasjenko ikke har råd til at fortsætte den nuværende situation ret længe, vurderer Artyom  Shraibman.

Økonomien var længe før valget presset i bund. Først på grund af et anstrengt forhold til Rusland, der har ført til, at russerne har skåret i støtten til Hviderusland, og senest på grund af coronakrisen, der har ramt økonomien hårdt.

Oven i det har de nuværende protester også en økonomisk dimension. Landet over strejker medarbejdere eller protesterer ved at arbejde demonstrativt langsomt, ligesom oppositionen er begyndt at koordinere indsatser for at hæve kontanter i bankerne og veksle til udenlandske valutaer for at destabilisere den hviderussiske økonomi.

Samtidig afskrækker udsigten til sanktioner kommende investorer, og store dele af den ellers profitable it-sektor er begyndt at planlægge en udflytning, mens Lukasjenko fortsat ikke er villig til lave reformer, der kan sætte gang i det ineffektive økonomiske system, forklarer Artyom Shraibman.

»Økonomien er presset fra alle sider, men på grund af omverdenens anstrengte forhold til Lukasjenko, har han ingen udsigter til at låne penge nogle steder. Måske nogle få politisk motiverede lån fra Rusland, men der skal mange penge til, og det bliver næppe populært blandt russerne.«

Hvis den nuværende situation med øget statsunderskud, økonomisk stagnation og formindskede guldreserver således fortsætter, har Lukasjenko ikke længere råd til at holde hånden under økonomien, der i vid udstrækning er statsunderstøttet, vurderer Shraibman.

»Politiet og militæret vil formentlig bevare deres gode vilkår til det sidste, men resten af befolkningen vil føle pengemanglen. Og så kan vi pludselig komme til at se, at arbejderne ikke bare vil protestere af politiske grunde, men også af økonomiske. Det er ren benzin på bålet for den nuværende, enorme opstand.«

Den vurdering deler Feduta. I dag er strejkerne begrænsede på grund af trusler om tilbageholdt løn, fyringer og anholdelser. Men hvis arbejderne slår sig sammen imod præsidenten, vil han ikke have andre muligheder end at lytte.

»Oppositionens koordinationsråd er svagt lige nu, fordi det mangler en stor tilslutning fra arbejderne. Men hvis de kommer med om bord, så er problemerne enorme for Lukasjenko,« lyder hans vurdering.

3. scenarie: Lukasjenkos folk forlader ham

Den nuværende sammensætning af koordinationsrådet bliver næppe løsningen på konflikten, mener Aleksandr Feduta. Rådet blev stiftet af præsidentkandidaten Svetlana Tikhanovskaja – oppositionslederen som mange mener reelt vandt valget – og har til formål at facilitere et magtskifte.

Blandt medlemmerne er kulturpersonligheder, aktivister og jurister, men rådet er ikke lykkedes med at få en dialog i gang med regeringen – tværtimod er flere medlemmer blevet sigtet for at ville skade national sikkerhed. Ifølge Feduta er det grundlæggende problem for rådet, at det mangler erfarne embedsmænd.

»Ud af rådets sammensætning kan man måske lave en intellektuel klub eller en ngo, men de har ikke forstand på, hvordan man laver et magtskifte,« lyder det fra Feduta.

Ifølge Artyom Shraibman bunder problemet i, at mange fra regeringens rækker har afslået invitationen om at blive en del af koordinationsrådet. Men det kan hurtigt ændre sig, for ifølge hans oplysninger overvejer mange i regeringen at skifte side.

»Der er kun fire-fem personer i Lukasjenkos inderkreds, der vil kæmpe til det sidste. Resten kan pludselig skifte af pragmatiske eller idealistiske hensyn,« vurderer han.

Hvis forholdet til Kreml eller økonomien forværres den kommende tid, vil et farvel til Lukasjenko være det pragmatiske valg, mener Shraibman. På et tidspunkt bliver risikoen for at støtte præsidenten simpelthen større end at skifte til oppositionen.

»Så kan ministre og embedsmænd vælge, om de vil blive straffet af den kommende regering, eller om de vil skifte side. Gør de det, vil de formentlig blive tilgivet – først og fremmest af pragmatiske hensyn, fordi man har brug for deres ekspertise til at lede landet.«

Men også idealismen kan blive en faktor. Shraibman fortæller, at han kender til flere højtstående embedsmænd, der under den første bølge af politivold var ved at forlade regeringen, men blev i håbet om, at præsidenten ville slå over i en mere dialogsøgende tilgang til demonstranterne.

»Men den forestilling vil jo endegyldigt bryde sammen, hvis der kommer en ny bølge af vold. Noget, der formentlig ville formentlig presse mange over på oppositionens side.«

Og bliver oppositionens koordinationsråd styrket med flere embedsmænd, så har Lukasjenko ikke andet valg end at samarbejde, vurderer Feduta.

»Lige nu prøver de at få nogen i regeringskontorerne til at tage telefonen. Men bliver koordinationsrådet stærkt, bliver det Lukasjenko, der ringer først.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her