Hvorfor er det egentlig Belgien, der har flest coronadøde pr. indbygger?

Coronasmitten spreder sig igen i Belgien, hvor min familie bor, så nu har vi alle sammen fået masker på. Selv tiggerne. Belgien er stadig det land i verden med flest døde pr. indbygger, men hvorfor egentlig?
Coronasmitten stiger i voldsomt i Belgien, især i Antwerpen, som har indført udgangsforbud mellem 23.30 og 06.00. En slags nedlukning light.

Coronasmitten stiger i voldsomt i Belgien, især i Antwerpen, som har indført udgangsforbud mellem 23.30 og 06.00. En slags nedlukning light.

Nick Hannes

Udland
5. august 2020

Jeg skulle egentlig bare købe noget insektspray og et gardin, men det føltes som at stå i kø til et diskotek. Byggemarkedet havde lavet en lang afspærring af reb ude på parkeringspladsen, og her stod vi i slange med ansigtsmasker og halvanden meters afstand. Butikken må kun have et bestemt antal kunder ad gangen, så byggemarkedet gør ligesom supermarkederne: Der står en slags dørmand ved indgangen med handsker og maske, som afspritter indkøbsvogne, og som med et alvorligt nik lukker den næste i køen ind, når der er kommet en anden kunde ud.

Lige nu spreder corona sig igen i Belgien. Der er over 500 nye smittede om dagen, det er særlig slemt i Antwerpen i nord. Så i sidste uge blev masker gjort obligatorisk, og der er kommet en masse tiltag, der skal mindske den sociale kontakt.

Alle har masker på nu. Selv tiggerne.

Når jeg køber kaffe om morgenen på cafeen nede på hjørnet, skal jeg notere mine kontaktoplysninger på en blok på disken, så de kan opspore potentielle smittekæder. Hvert andet bord er afmærket med et ’X’ af malertape, her må man ikke sidde, og man må kun tage sin maske af, når man sidder ved sit bord.

Belgien topper stadig de fleste opgørelser over coronadødsfald. 11,5 millioner borgere, næsten 10.000 døde.

Myndighederne siger selv, at det slet ikke er så slemt endda. Det skyldes, at Belgien »opgør dødstallene mere korrekt end andre lande«, som landets svar på Søren Brostrøm, Frédérique Jacobs, sagde til mig i telefonen forleden.

Belgien har hele tiden medregnet dødsfald på plejehjem som coronadøde, også selv om de afdøde ikke var blevet testet. Det er andre lande først begyndt på senere eller slet ikke.

Den forklaring har noget på sig. Ser man på den observerede overdødelighed i Belgien – altså hvor mange der er døde de seneste måneder sammenlignet med, hvor mange der i gennemsnit plejer at dø i samme periode – matcher overdødeligheden cirka med antallet af registrerede coronadødsfald. Sådan er det ikke i Holland og Storbritannien, her kan der observeres langt flere døde, end de officielle coronastatistikker siger.

Men som Jasper D’Hoore, der dækker coronasmitten for den belgiske avis De Tjid, siger til mig: »Opgørelsesmetoden forklarer ikke det hele. Belgien er bare hårdt ramt.«

Næsten 10.000 døde

For selv hvis man kun ser overdødeligheden, er Belgien stadig blandt verdens værste tilfælde – lige efter Italien og Spanien.

I februar tog en hel masse belgiere på skiferie i Alperne, og mange vendte hjem med corona i kroppen. Fordi Belgien er så lille – i det nordlige Belgien bor otte millioner mennesker på et område, der svarer til to gange Sjælland – besøger folk hele tiden deres familier.

»Hver søndag tager belgierne hjem til deres mor og spiser kage,« som Jasper D’Hoore siger. Og så kan man altså let sprede smitten. Også til plejehjemmene.

Ud af de knap 10.000 døde er næsten 6.000 over 75 år, og yderligere 2.660 afdøde kender man ikke alderen på, men de formodes at være fra plejehjem.

Epidemien toppede 10. april, hvor 674 mennesker døde. Men selv da var intensivafdelingerne kun 58 procent belagt. Belgien har nemlig mange intensivsenge, og mange af de gamle blev jo slet ikke indlagt (hvilket også har skabt debat).

Min kone er gravid, så vi har været en del på hospitalet til scanninger. Ved indgangen bliver man mødt af en lille labyrint af afspærringer – lidt som til en musikfestival. For enden står en sygeplejerske, der guider ens hænder ind i en maskine med håndsprit og udskifter ens maske med en af sygehusets egne masker. Så venter man først i foyeren på stole, der står i tre rækker med to meters afstand, og ti minutter før ens aftale med lægen kan man gå ned og vente i det rigtige venteværelse, hvor folk også sidder spredt. Livet er en lang kø.

Den sociale boble

Det, alle diskuterer lige nu, er »den sociale boble«, la bulle social. Det er en særlig belgisk måde at begrænse den sociale kontakt på: De næste fire uger må man maksimalt omgås fem personer ud over dem, man bor sammen med. Og det skal vel at mærke være de samme fem personer.

Altså, jeg må se min kone og min søn og så fem personer. Ikke flere. Medmindre jeg er et sted, hvor jeg kan holde en afstand på halvanden meter – hvis jeg går en tur – så må jeg være sammen med ti personer (de samme ti personer i alle fire uger). Altså medmindre det er sport, så er der andre regler. Og medmindre …

Boblen har tidligere været på ti personer og senere 15 personer, som godt måtte variere fra uge til uge.

Ingen forstår det helt. Selv regeringens talsmand, Frédérique Jacobs, erkendte over for mig, at »det har været for svært at forstå«. Og som Jasper D’Hoore lakonisk bemærkede: »Måske er det en grund til, at andre lande ikke har det system.«

Det korte af det lange er, at middagsselskaber og fødselsdage er aflyst, og at alle, der kan, skal arbejde hjemme. Så jeg sidder og skriver i min stue.

Smitten er som sagt »eksploderet« i Antwerpen, som Frédérique Jacobs formulerede det, så byen har indført udgangsforbud mellem 23.30 og 06.00. En slags nedlukning light.

Tirsdag kom det i øvrigt frem, at flere tusind belgiere hver eneste dag vender hjem fra ferie til såkaldt »røde zoner« som Catalonien. Min udlejer for eksempel. Han bor nede i stueetagen og har lige været i en lille by uden for Barcelona, og nu sidder han nede i haven under en parasol og drikker vin med fire venner, kan jeg se.

Så man bliver da lidt nervøs. Især i lyset af den evindelige farce, som er det politiske system. Belgien har ikke haft en fungerende regering siden december 2018. Der var valg i maj 2019, og partierne forhandler stadig om regeringsdannelse. Så er det svært at træffe hurtige og solide beslutninger.

Belgien har ni sundhedsministre fordelt mellem den føderale regering, de tre regioner og tre sprogfællesskaber, og de skal alle sammen være enige, hvis der skal ske noget.

Derfor var det overraskende, at Belgien evnede at lukke ned så hurtigt i marts – det skete kun en uge efter Danmark. Men det skyldtes simpelthen, »at smittetallene var så krystalklare, at der ikke var noget at diskutere,« mener Jasper D’Hoore. »Det, vi skal gøre nu – at lave små tiltag, at ’danse’ med smitten – er vanskeligere politisk.«

Det er ikke just betryggende. Som Frédérique Jacobs sagde, da jeg spurgte hende, om Belgiens strategi indtil videre havde været en succes: »On vera«. Vi får se.

Hverdag med corona – del 2

I begyndelsen af pandemien skrev Informations korrespondenter en klummeserie om deres hverdag med coronavirus, og om hvordan den påvirkede de lande, de hver især bor i. Nu er der genopblussen af COVID-19 mange steder, og hverdagen er ofte anderledes end i Danmark. Det skriver de om i de kommende dage.

Seneste artikler

  • Maske eller maske-ikke? I Berlin virker det efterhånden ikke så vigtigt

    10. august 2020
    I Berlins ’ny normalitet’ bærer børn og voksne masker både i og uden for skolen. Og trækker på skuldrene af det. Men man må også trække på skuldrene ad coronaparadokserne, for ellers bliver man småskør af inkonsistensen, skriver Informations Tysklandskorrespondent Mathias Sonne
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Tja, køb en atombunker og luk jer inde og kom frem om 100 år. Så slipper vi! Men måske fordi Belgien har en høj befolknings densitet!