Israel og De Forenede Arabiske Emirater har brudt den arabiske afvisningsfront

Umiddelbart lød det i bilradioen som en sensation torsdag aften: De Forenede Arabiske Emirater (UAE) anerkender Israel med ’normalisering’ af diplomatiske og kommercielle forbindelser til gengæld for et israelsk løfte om alligevel ikke – som ellers bebudet – at annektere dele af den besatte Vestbred.

Vel, helt så opsigtsvækkende er fredsaftalen mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater ikke ved nærmere eftersyn. Helt konkret er UAE og Israel indtil videre enige om en hensigtserklæring, der taler om normalisering med gensidige ambassader, flyruter og handelsforbindelser, og som kaldes en ’fredsaftale’, uagtet at de to lande aldrig har været i krig med hinanden.

Derimod giver det mening, at aftalen bakkes op af præsident Donald Trump, der har været med til at forhandle den på plads og også offentliggjorde den ved en seance i Det Hvide Hus.

Det er velkendt, at Israel og UAE gennem en årrække har plejet hemmelige kontakter med udveksling af efterretninger, primært om Iran – naboland til UAE –  og denne nye aftale kan ses som en formalisering af dette samarbejde.

Ifølge Det Hvide Hus ventes Oman og Bahrain at blive de næste Golf-stater, der åbner op for normalisering med Israel – det var således i Bahrain, at Donald Trumps ’tilbud’ til palæstinenserne om økonomisk kompensation for opgivelsen af basale politiske rettigheder i forbindelse med det amerikanske fredsudspil blev lanceret på et såkaldt økonomisk topmøde – uden at palæstinensere var repræsenteret.

Det samme er tilfældet med den aktuelle aftale, der i hvert fald for en tid har afværget israelsk annektering af dele af Vestbredden. Palæstinenserne er ikke blevet spurgt ensige konsulteret om aftalen. Som dog ifølge de fleste israelske kommentatorer heller ikke under ingen omstændigheder – aftale eller ej – var blevet til noget.

Ud over Netanyahus gentagne løfter i de seneste tre valgkampe det seneste halvandet år, tydede meget lidt på, at han mente det alvorligt – der var ingen militær beredskabsplan for annekteringen, ingen landkort, ingen forberedte erklæringer i Knesset, det israelske parlament.

Likuds regeringspartner, lederen af partiet ’Blå-Hvid’, Benny Gantz, sagde i princippet ’ja’ til annektering, med i realiteten ’nej’ ved at kræve, at Egypten og Jordan, med hvilke Israel har sluttet fred, skulle høres.

Men ingen diplomatisk orientering er tilgået de to nabolande, som begge tilkendegav kategorisk modstand mod annekteringsplanerne. Jordans kong Abdullah II mere end antydede, at en ensidig israelsk operation ville medføre »en revision« af Jordans fredstraktat fra 1994.

Og nabolandene var ikke alene – bortset fra præsident Donald Trumps administration, der indarbejdede annekteringen i den amerikanske fredsplan, der blev offentliggjort i januar, var resten af verden stort set imod.

EU tog klar afstand og truede faktisk med sanktioner, om end uden at konkretisere truslerne. Internt mødte Trump modstand da den demokratiske præsidentkandidat, Joe Bidens udenrigspolitiske rådgiver, Nicholas Burns, sagde fra i skarpe vendinger, da han erklærede at forudsat Biden vandt præsidentvalget »ville en annektering skade Israels forhold til USA« og at Biden i givet fald »ville udstede en fuldstændig fordømmelse«.

Projektet var således i realiteten dødfødt, da nyheden om UAE’s aftale med Israel nåede medierne torsdag aften.

Et brud på arabisk enhed

Så ret beset er det politisk mest markante ved den nye aftale, at UAE har brudt med forudsætningen for Den Arabiske Ligas fredsplan i 2002, lanceret af Saudi-Arabien på et topmøde i Beirut med løfte om fuld diplomatisk, politisk og kommerciel anerkendelse på den udtrykkelige betingelse, at Israel trak sig tilbage til juni 1967-grænsen og altså ophørte med besættelsen.

Ariel Sharon, Israels daværende premierminister, besvarede fredsudspillet ved at omringe Yassir Arafats regeringskontorer i Ramallah og ’genbesætte’ de største palæstinensiske byer på Vestbredden, blandt andet Betlehem, i flere måneder.

Men lige siden har den arabiske fredsplan været ikke kun ligaens, men også GCC’s, sammenslutningen af rige Golf-staters officielle politik. Men i den aftale, der med amerikansk mellemkomst er indgået mellem UAE og Israel, er der intetsteds tale om israelske indrømmelser ud over punktet om ikkeannektering af Jordan-dalen og de dele af det såkaldte Område C, der er under det israelske militærs kontrol, og hvor flest ulovlige bosættelser er beliggende.

Og her synes der at være forskellig fortolkning af aftalen: UAE og Det Hvide Hus går ud fra, at annekteringsprojektet er afblæst med aftalen, hvorimod Netanyahu understreger, at projektet er »midlertidigt suspenderet«.

Fra enhver synsvinkel er aftalen en gave til Netanyahu, der står over for at blive kaldt i retten i en korruptionssag i januar og er under skarp kritik for håndteringen af anden fase af coronapandemien. Nu kan han i en fjerde valgkamp – hvad mere og mere tyder på kommer snart – henvise til, at han som statsmand har brudt ’den arabiske blokade’ uden at opgive besættelsen.

Mahmoud Abbas, PLO-formand og præsident for det palæstinensiske hjemmestyre, PA, har selvsagt fordømt aftalen, som i Ramallah kaldes »forræderi« og »en kniv i ryggen på den palæstinensiske sag«.

Også Tyrkiet er kritisk og betegner aftalen for »gennemført hyklerisk« og Iran – den egentlige årsagt til, at en enig arabisk front siden 2002 er på vej i opløsning – har ikke uventet fordømt aftalen med en erklæring om, at »den kun vil stimulerer den regionale modstand« mod Israel.

Frygten for Iran

I skrivende stund har Saudi-Arabien, ophavslandet til fredsudspillet fra 2002, ikke kommenteret aftalen. Men magthaverne i Riydh er næppe imod – såvel UAE’s kronprins og reelle hersker, Mohammed bin Zayed og den saudiske kronprins og de facto-leder, Mohammed bin Salman, anses for at være tætte allierede.

I fjendskabet med (og frygten for) Iran har Saudi-Arabien nærmet sig Israel, blandt andet ved siden 2018 at tillade israelsk overflyvning af sauditerritorium ligesom forlydender om efterretningssamarbejde med salg  af avanceret tekn0klogi mellem de to lande har verseret i medierne.