Baggrund
Læsetid: 3 min.

Jimmy Lai: Jeg har altid vidst, at jeg ville havne i fængsel

Efter at demokratiforkæmper og avisudgiver Jimmy Lai mandag morgen blev arresteret af Hongkongs politi, lagde The New York Times hans seneste kommentar fra maj måned op på deres hjemmeside. Her forudser han sin egen anholdelse
Beijing har definitivt opgivet at få det til at se ud, »som om man ikke blander sig« i Hongkongs anliggender, skrev Jimmy Lai i maj. Mandag blev han ført bort fra sit hjem af sikkerhedsstyrker.

Beijing har definitivt opgivet at få det til at se ud, »som om man ikke blander sig« i Hongkongs anliggender, skrev Jimmy Lai i maj. Mandag blev han ført bort fra sit hjem af sikkerhedsstyrker.

Paul Yeung

Udland
11. august 2020

Det var historien om en bebudet anholdelse, da demokratiforkæmperen og avisudgiveren Jimmy Lai mandag morgen blev arresteret af Hongkongs politi. I en kommentar i The New York Times fra sidst i maj forudså han, at det kunne ske når som helst. Lai skrev indlægget som en reaktion på, at Kinas Nationale Folkekongres netop havde erklæret sin hensigt om at indføre en ny national sikkerhedslov i Hongkong.

30. juni blev loven vedtaget enstemmigt og trådte omgående i kraft. Herefter var det ifølge ham selve alene et spørgsmål om tid, hvornår han ville blive fængslet.

Med den nye sikkerhedslov ville en ganske anden retstilstand blive indført i Hongkong, forudser Lai i kommentaren: Loven markerer, at det er forbi med »ytringsfriheden og mange af de personlige friheder, som er så værdsat i byen«, skriver han.

Retsstatsprincipper ville blive erstattet af princippet om, at den, der har magten, også sætter retten: »Det kinesiske kommunistparti ville fremover være ene om at diktere spillereglerne«.

Undergravende virksomhed

Sikkerhedslovens mål er at forandre Hongkong, så »det bliver ligesom resten af Kina«, skriver Lai videre i kommentaren, som The New York Times mandag lagde op igen på forsiden af nytimes.com.

Lai fremhæver det, han ser som lovens præcise sigte: at stække Hongkongs prodemokratiske kræfter. At han selv ville stå i forreste skudlinje, indså han, da det kinesiske kommunistpartis internationale talerør, Global Times, umiddelbart før lovens vedtagelse fordømte en serie af tweets fra hans hånd for at indeholde »klare tegn på subversion (undergravende virksomhed, red.)«. I tweetene kritiserer han kommunistpartiets lovinitiativ som menneskeretsstridigt.

»Jeg har altid regnet med, at jeg en skønne dag ville havne i fængsel for mine udgivelser eller krav om demokrati i Hongkong. Men at nogle få twitterbeskeder ville være nok og kunne true det mægtige Kinas nationale sikkerhed, var nyt – selv for mig.«

Den Nationale Sikkerhedslov, skriver Lai, er som »et maskingevær« ved siden af »en riffel« i forhold til med den kontroversielle udleveringslov, som Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, i juni sidste år blev presset til at ’udskyde’ efter månedlange og omfattende folkelige demonstrationer.

Sidstnævnte lov ville have betydet, at Hongkongs omkring syv millioner borgere i straffesager kunne udleveres til retsforfølgelse på det kinesiske fastland. Udleveringsloven blev i den forstand Kinas sidste forsøg på at »kontrollere tingene fra kulissen«, pointerer Lai. Men Hongkongs borgere »gennemskuede«, hvad der lå bag og gik på gaden i masseprotestmarcher.

Nu har Beijing definitivt opgivet at få det til at se ud, »som om man ikke blander sig«.

Sikkerhedsloven overflødiggør udleveringsloven. Lai forudsiger i sin kommentar, at den vil åbne op for, at »kinesiske sikkerhedstjenester og politikontorer kan etablere sig i og operere fra Hongkong, hvorfra de vil slå ned på alt fra påstået subversion til illegale demokratiske aktiviteter og tvungen patriotisk opdragelse i skolerne.«

At Kinas kommunistparti før eller siden »ville tæmme« Hongkong, var forudbestemt, efter at Storbritannien gav afkald på sin daværende kronkoloni i 1997, mener Lai. At det sker nu, ser han to grunde til. Dels er det opportunt: Kinas leder Xi Jinping »udnytter utvivlsomt den særlige situation, hvor den frie verden, især USA, er fuldstændig opslugt af coronaviruspandemien«. Mere afgørende er skridtet en forlængelse af en mere aggressiv linje om at udvide Kinas tilstedeværelse på verdensscenen, hævder Lai.

Farligt for verdensfreden

Men Xi har også skabt historiske farlige spændinger med USA, ligesom hans regerings tøvende reaktion på pandemien har skabt det ringeste økonomiske resultat i Kina, siden landet åbnede sine markeder for fire år siden. »I hele verden ulmer modviljen mod Kina over de liv, job og velstand, som pandemien har ødelagt,« skriver Jimmy Lai i The New York Times.

»Stillet over for disse fiaskoer vil Xi i det mindste være i stand til at hævde, at han har sikret kommunistpartiet fuld kontrol over Hongkong efter så mange år, hvor højtstående medlemmer i partiet påtalte, hvad de så som en for eftergivende linje over for byen.«

Afslutningsvis appellerer Lai til, at Vesten står fast på egne frihedsværdier.

»At kæmpe for Hongkong handler ikke kun om at redde et frit Hongkong eller om at sende Kina et budskab. Jo længere Vesten støtter Hongkong, og vi hongkongborgere fortsætter vores kamp for retsstaten, for individuelle rettigheder, for vores friheder – for frihed, punktum – desto mere vil resten af verden få øjnene op for, hvor upålidelig Kina er, og hvor farligt det er for verdensfreden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her