Interview
Læsetid: 6 min.

Kina og Tyskland burde i 2020 gøre som bilfabrikanten Ford i 1914 – give arbejderne mere i løn til forbrug

Det er ulighed internt i lande, der skaber handelskonflikter mellem lande. Det siger forfatterne til en ny bog. Vi må ikke misforstå den globale økonomi. Når arbejdere i Tyskland og Kina får lave lønninger, er det ikke kun et problem for dem – det ødelægger hele økonomien
»Kinesiske fabriksejere betaler arbejdere meget lave lønninger relativt til de værdier, arbejderne producerer. Det samme sker i Tyskland,« siger Matthew C. Klein.

»Kinesiske fabriksejere betaler arbejdere meget lave lønninger relativt til de værdier, arbejderne producerer. Det samme sker i Tyskland,« siger Matthew C. Klein.

Ritzau/Scanpix

Udland
27. august 2020

»Handelskrige bliver altid fremstillet som konflikter mellem lande: Kina mod USA. Men det er forkert,« siger Matthew C. Klein på en skypeforbindelse fra sin lejlighed i San Francisco, hvor røgen fra de californiske skovbrænde stadig hænger over bugten.

»Handelskrig er klassekamp.«

Det er ikke geopolitik og kulturkrig, der driver handelskonflikten mellem USA og Kina. Det er ulighed, mener Klein, der tidligere har arbejdet for Financial Times, Bloomberg og The Economist, og som i dag er analytiker på finansmagasinet Barron’s.

»Det er konflikter internt i de enkelte lande mellem på den ene side bankfolk og dem, der ejer aktier og obligationer. Og på den anden side arbejdere og almindelige husholdninger. Kort sagt de rigeste imod resten.«

Ulighed i lande skaber handelskonflikter mellem lande. I en verden med internationale produktionskæder, containertrafik og en global finansverden påvirker ulighed i Kina og Tyskland hele verdensøkonomien.

Det er hovedargumentet i bogen Trade Wars are Class Wars, som Matthew C. Klein netop har udgivet sammen med Michael Pettis, der er professor i finansiering på Peking Universitetet i Beijing. Bogen er allerede blevet rost af så forskellige personer som Financial Times’ prisvindende finanskommentator Martin Wolf og den græske venstrefløjsøkonom Yanis Varoufakis.

»Kinesiske fabriksejere betaler arbejdere meget lave lønninger relativt til de værdier, arbejderne producerer. Det samme sker i Tyskland,« siger Klein.

»Det gavner selvfølgelig de rigeste i Kina og Tyskland, men det gavner også de multinationale selskaber, som producerer i Kina, og det skader arbejdere over hele verden, fordi de skal konkurrere mod de kinesiske lønninger. Og det svækker hele den global økonomi, fordi der kommer mindre efterspørgsel.«

Over hele verden tager overklassen og virksomhederne en stadig større andel. Men de forbruger ikke deres indkomst – de investerer den. I aktier og obligationer og land, ofte i udlandet. Kinesere investerer i USA og Europa. Tyske banker køber græske obligationer og amerikanske boliglån. Det skaber ikke bare bobler og puster priserne op på aktier og boligerne, det skaber også mindre efterspørgsel i hele verdensøkonomien.

Hvis arbejderne fik en bedre løn, ville de bruge flere penge, og det ville sætte gang i økonomien.

Makroøkonomer taler lige nu om, at verden har et »porteføljeoverskud« og et »opsparingsoverskud«: at en stadig større del af verdens velstand ligger i puljer af penge hos overklassen, som sparer dem op og investerer dem i finansielle produkter.

Økonomen Brad W. Setser fra Council on Foreign Relations konkluderede i 2017, at Kina, Japan, Korean, Taiwan og de to bystater Hong Kong og Singapore tilsammen opsparede 40 procent af deres samlede BNP. Det højeste niveau i 35 år. Det betyder, at overskuddet fra Kinas eksportboom ikke bliver ledt tilbage ud i verden som import. Forbruget bliver undertrykt.

»Og det gør hele verden fattigere,« siger Matthew C. Klein.

Henry Ford og det tyske mirakel

Lad os tage et andet historisk eksempel, der understreger pointen:

Det skabte overskrifter over hele verden, da den amerikanske bilproducent Henry Ford den 5. januar 1914 fra den ene dag til den anden fordoblede dagslønnen for sine ansatte fra 2,5 dollar om dagen til fem dollar.

Økonomer har siden diskuteret Fords motiver. Ville han ikke bare reducere den store udskiftning blandt samlebåndsarbejderne? Men især én forklaring er blevet stående: Ford ville gøre arbejderne til forbrugere, så de kunne købe hans biler.

Han ville hæve lønniveauet i samfundet, så arbejderklassen kunne blive til en købedygtig middelklasse, som havde råd til Ford-biler. Det var fremtiden for hans virksomhed, forstod han. Det ville skabe mere efterspørgsel og sætte gang i hele økonomien. Virksomhedernes overskud ville vokse, der ville komme flere arbejdspladser, og staten ville få flere skatteindtægter.

Kina og Tyskland i 2020 burde gøre som Henry Ford i 1914, mener Matthew C. Klein. Det ville ikke kun gavne verdensøkonomien, men også landene selv.

»Den tyske model er ikke god for almindelige tyskere, den er ikke god for Europa, og den er ikke god for verden,« siger han.

Den tyske økonomi er ikke noget ’eksportmirakel’, mener han. Den er et problem. Den tyske model bygger på lave lønninger. Den tidligere socialdemokratiske kansler Gerhard Schröder lavede Hartz-reformerne i starten af 00’erne, som sænkede lønnen for de tyske arbejdere for at gøre landet mere konkurrencedygtigt. Samtidig betød EU’s udvidelse mod øst, at arbejdsgiverne kunne rekruttere billig arbejdskraft fra de tidligere sovjetlande.

Den tyske eksportstrategi er resultatet af en klassekamp, som arbejderne har tabt, siger Klein. De tyske virksomheder og rigmænd tjener gode penge, som de investerer i udlandet – i græske banker og amerikanske huse – eller låner dem ud på de finansielle markeder. Samtidig har den tyske stat været så forhippet på at sikre ’det sorte nul’– det vil sige balance på statens finanser – at der heller ikke har været offentlige investeringer.

»Konsekvensen har været, at andelen af tyskere, der lever i fattigdom, selv om de har et job, er vokset. Infrastrukturen smuldrer: Deres bredbånd er langsomt, deres broer, veje og jernbaner er i dårlig stand. De samlede statslige investeringer i infrastruktur – fraregnet vedligeholdelse – har været negative i tyve år. Tingene er blevet værre i Tyskland. Er det et vækstmirakel? Nej, det er et tegn på svaghed.«

Desuden fungerer den tyske eksportmodel kun, fordi tyskerne kan sende deres varer til Spanien og Italien. Uden EU’s indre marked ville Tysklands model bryde sammen. Man kunne sige det samme om Holland og om Danmark, der også har store overskud på handelsbalancen. De eksporterer egne interne problemer.

Mange har tidligere fremført lignende pointer: at EU i stedet for fælles regler om gæld og offentlige underskud burde have fælles regler for opsparing og investering. For det er via pengestrømme – investeringer, eksport, import – at landene påvirker hinanden mest.

Hvad med klima?

Den nye bog er skrevet før coronakrisen, men »potentielt kan pandemien gøre det hele værre«, siger Matthew C. Klein.

»Kinas handelsoverskud stiger lige nu eksplosivt, fordi den kinesiske regering ikke har gjort særlig meget for at sikre borgernes indkomst (og så kan de som sagt ikke forbruge, red.). Samtidig er industriproduktionen i Kina stort set tilbage på samme niveau som før. I Europa er det omvendt: Borgerne er blevet hjulpet, og forbruget er stort set tilbage, mens produktionen er nede. Det forværrer den situation, vi beskriver.«

Forfatterne foreslår, at en række lande indfører en form for kapitalkontrol, så udlændinge skal betale en skat, hvis de vil købe land eller finansielle papirer. Så kan overskudskapitalen fra Kina og Tyskland ikke bare flyde frit til andre lande. Det kan muligvis tvinge landene til at bruge flere penge på deres egne befolkninger. Måske.

»Det er ikke nogen genial løsning,« medgiver Klein. »Men noget skal der ske.«

– I skriver meget lidt om klima i bogen. Du taler om, at tyskere og kinesere skal have bedre mulighed for at forbruge. Men skal vi ikke netop forbruge mindre og i stedet investere mere?

»Forbrug betyder ikke nødvendigvis, at man skal brænde en masse olie af. Det betyder en ting eller en service, som vi skal bruge her og nu, og som forbedrer vores levestandard. Vi skal både have højere forbrug og flere investeringer, og vi anbefaler i bogen, at regeringer i Europa og USA bruger flere penge på investeringer i grøn teknologi.«

– Men hvad er det så, den almindelig kineser skal købe for alle de penge?

»Jeg vil ikke bestemme, hvad de skal købe. Men meget af det, der sker i Kina i dag, er, at folk, som gerne vil have ren luft og bedre velfærd, får lave lønninger og lave renter på deres penge i banken, fordi staten skal understøtte investeringer i kulkraftværker.«

En ny imperialisme

I bogen citerer forfatterne økonomen John A. Hobson, som i begyndelsen af 1900-tallet så den europæiske imperialisme som et produkt af ulighed: Industrimagnaterne i England og Frankrig betalte deres arbejdere så dårligt, at der ikke var kunder nok til at købe deres produkter.

»Derfor måtte de rejse ud i verden og finde nogle mennesker, der vil købe deres vare et andet sted,« som Matthew C. Klein siger.

»Det er den samme situation, vi ser i dag. USA er ikke Kinas koloni, men dynamikken er den samme: I lande som Kina og Tyskland, hvor arbejderne ikke bliver betalt godt nok og ikke kan købe de ting, de selv producerer, skabes en masse problemer – både for de enkelte lande og for resten af verden.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Mere i løn for at producere noget skrot der ikke efterspørges for tiden ? Ha,ha hvor sindssygt dumt.

Kurt Nielsen, Ervin Lazar og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og det i en total robotiseret verden (mere ha,ha)

Torben K L Jensen

Den med Ford og lønningerne er taget lige ud af Marx´s tese : "Når arbejderne ikke har råd til at købe det de selv producerer kollapser kapitalismen." Forresten havde arbejderne i eksportindustrien i Tyskland de højeste lønninger i EU og med Hartz-reformerne skabte tyskerne en indre devaluering i euroen hele EU betalte - Tyskland eksporterede arbejdsløsheden sydpå - det der gjorde Tyskland til verdensmester i eksport.

Carsten Wienholtz, Klaus Kristensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Fokus på verdenssamfundets tåbelige ressourceadministration, hvor oligarkerne ikke forvalter mandatet frugtbart men gemmer talenterne i skattely og andre private skatkamre. Fy !

Bjørn Pedersen, Carsten Wienholtz, Henrik Günther, John Andersen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Peter Knap og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Malou Lauridsen

Tyskland var verdensmester i eksport inden EU eksisterede og ligeså inden EF eksisterede og mere end et halvt århundrede inden Euro’en blev skabt.

John Andersen, Michael Friis og Peter Fenger Lund anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Måske Malou - men det var også Tyskland der med deres sparepolitik der forsinkede opsvinget i Europa med fem år i forhold til USA.

Jan Fritsbøger

verden har overhovedet ikke brug for økonomisk opsving, (vækst) faktisk har vi i adskillige årtier haft for meget økonomisk fremgang,
vel at mærke en femgang som stort set udelukkende er tilfaldet dem som i forvejen havde et overforbrug, i bunden har fremgangen været meget lille og er faktisk vendt til tilbagegang iblandt de fattigste,
at statistikkerne modsiger dette skyldes den ensidige fokus på pengeindkomst, som lukker øjnene for alle andre livsbetingelser,
når en fattig kineser er migreret til en storby og har fået et job er hans ( M/K ) indkomst da steget, men da udgifterne er steget lige så meget eller ligefrem mere (adgang til en sovemåtte koster mere i byen end at have et helt hus til rådighed koster på landet, og mad er tilsvarende dyrt i byen ) er det ikke et udtryk for et bedre liv, og når man så ved at de arbejder under forhold som forkorter deres liv på grund af nedslidning , og at de har mistet stort set al deres frihed ( inden de flyttede til byen arbejdede de ikke 14 timer 7 dage om ugen ) så er fakta at deres liv er forringet,
men i den rige del af verden kan man nu købe de produkter de fremstiller til latterligt lave priser,
og derfor er vi blevet rigere fordi værdien ( købekraften ) af vores indtægt er steget selv når beløbet ikke er steget,
og da de vellønnedes indkomster jo er steget meget har de fået råd til et meget større overforbrug, til stor skade for miljø og klima,
væksten skal stoppe for alle som lever i overflod og kun i bunden bør vækst forekomme, altså er der IKKE brug for generel vækst men kun mere jævn ( retfærdig ) fordeling , definitionen på overflod er når man har væsentligt mere end nødvendigt for at få alle basale behov dækket, en bil er absolut IKKE et basalt behov for at nævne et eksempel.

Kent Bajer, Hans Iver Schelde Hjort, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Thomas Tanghus og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Kunne være vi snart skulle få spurgt politikerne efter, hvor de ser de gode eksempler på deres roste "trickle down" effekt.

Den lader hvis vente på sig.

Men de har nok ikke lyst til at komme med eksempler på det blot er et andet udtryk for korruption. Eller være.
Epstein fik meget ud af "rådgivning".

Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, verden har ikke brug for vækst på alle mulige leder og kanter.
Verden har brug for balance. For at der bliver sat en prop i forbruget og vi sætter kurs efter gode liv for så mange mennesker som muligt.
Et godt liv er ikke et liv med overforbrug. af ting Det er i bedste fald skadeligt. De gode liv er mulighed for at udfolde kreativitet, for at tænke, for at bruge vores kroppe og for at vise mådemold mod hinanden og kloden. Ordentlighed er ikke at rage til sig. Tværtimod.

Kent Bajer, Hans Iver Schelde Hjort, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Per Kortegaard, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Kristine Skøtt-Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kina bør ikke sælge til Danmark hvis det ikke er bæredygtigt!
Der bør lovgives så der sikres garanti for kvalitet målt på levetid, af de nye solgte el-biler kun til delebil ordninger i offentligt regi non-profit.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere, det har ingen råd til fortsætter og medløbere bør stoppes.

Der burde naturligvis være focus på kortest mulig afstand til producenten af de ‘alle‘ vare vi forbruger, reparation og vedligehold frem for køb og smid væk kultur.

Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Naturligvis slut med to biler, hvad er det, der er så svært at forstå?

Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Et træ vokser kun til det ikke betaler sig for træet, at vokse mere.
Danskernes samlede forbrug burde indrettes på ligende vis.

Lad os nu kalde en spade!

Grønne biler?
Tror nogen på, at hvis en milliard kinesere skal have en hver, at de er grønne?

Kent Bajer, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Leif Andersen

Godt vi producerer/eksporterer underleverancer og ikke forbrugsvarer til fattige forbrugere på vores vigtige eksportmarkeder.
Lavtlønslandene bremser også lønudviklingen i højtlønslandene, og det vil teknologiudvekslingen med bl.a. Kina forstærke.
Vesten ligger som vi har redt i forhold til Kina. Udflytningen startede med lavteknologisk produktion, og er i dag på flere områder højteknologisk produktion.

Michael Friis

Vækst er et must for at skabe jobs til vores unge og verdens fattige. Klodens befolkning vokser og vokser: Plus 53 mill siden 1 januar - til sammenligning er kun 0.8 mill døde med coronasmitte.
Hvis du vil stoppe behovet for vækst, så stop med at få børn og hvis du er fanatisk kan du nægte enhver behandling mod sygdomme!
Alternativet, lad det store væksteksperiment fortsætte.... og acceptere at ballonen springer af og til.
At sige at vækst ikke en nødvendig at omtremt det samme som at sige at mennesker ikke er nødvendige. Trist menneskesyn.

Lise Lotte Rahbek

"Skabe jobs"
Det er nogenlunde lige så håbløst som at tro, at man kan sprænge ballonen og puste den op igen bagefter.
Vi har nationalstaterne til at sørge for, at de ting som skal gøres, for at vi kan få mad, ly, varme og andre fornødenheder, bliver gjort. Det drejer sig om at fordele de opgaver, der skal udføres, og holde op med at skabe jobs

Carsten Wienholtz og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Michael Friis & Leif Andersen
Det er sort snak.
Opgaver er CO2 reduktion og at suge CO2 ud af atmosfæren svarende til hele udledningen i nittenhundredetallet.

Her er hvad ‘Global Sustainable Development Report 2019‘ skriver om udviklingen, som folketinget fik første række til at overvære, da alle var klar over folketinget har svært ved, at forstå budskabet.

“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Philip B. Johnsen

Sorry link der fungere.

Her er hvad ‘Global Sustainable Development Report 2019‘ skriver om udviklingen, som folketinget fik første række til at overvære, da alle var klar over folketinget har svært ved, at forstå budskabet.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Kevin Vilhelmsen

Flertallet af jordens befolkning lever i ussel armod, sålænge det er tilfældet er det vel vores største problem? Hvis ikke vi evner at løse det, hvorfor så bruge krudt på andet herunder klima, ligemeget hvad vi tror så bliver ikke en klimadagsorden der styrer den økonomiske politik, heller ikke en dagsorden om mere lighed internt i enkeltnationer, det bliver Nord-syd dagsordenen der kommer til at styre, bare meget voldsommere end vi hidtil har set.

Philip B. Johnsen

@ Kevin Vilhelmsen
Der er 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

CO2 udlednings reduktion er CO2 udlednings reduktion, CO2 udlednings stigning er CO2 udlednings stigning, du kan ikke tilsidesætte årsagen til stigende sult.

At vores folkevalgte folketingspolitikere tjener de rige med plantage-kapitalisme og ved brug af hjemlig racisme og fremmed hetz for at dække over ikke bæredygtige kortsigtede økonomiske gevinster, er ved alle inderst inde godt.

Malou Lauridsen

Torben K. Og det var Frankrig der krævede Tyskland med i en fælles valuta de ikke selv kunne konkurrerer i. Det er ikke tyskernes skyld at de er markant mere produktive og markant bedre til udvikling end stort set alle deres naboer og de andre EU-lande i øvrigt.

Tyskland havde været mere rigere og hvis de havde bibeholdt deres D-Mark og kunne styrederes pengepolitik selv. De har ofret langt mere end de andre lande for europæisk enhed og til trods for det skal de stadig skydes kyniske motiver i skoene omkring udnyttelse af underudviklede sydeuropæiske økonomier. Hvis de lande i syd der ikke kan klare konkurrencen med Tyskland vil have en chance i fremtiden må de få styr på deres korruption én gang for alle.

Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Bent Nørgaard og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Det gode ved de gigantiske formuer som er blevet pumpet ud til kapitalisterne af centralbankerne under finanskrisen og coronakrisen er at de er totalt kunstige. Det er ikke jord, hvede, cement, mad. Det er kun tal i en computer.
Lad os slette alle computere!!! Fjerne alle de kunstige formuer.

Kent Bajer, Peter Beck-Lauritzen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Al den elendighed, som er politisk indført i Danmark de seneste 20 år kan du hovedsagelig takke Dansk Folkeparti for. Uden DF ville efterlønnen stadig være fuldt etableret, uden DF ville dagpenge forringelsen ikke være blevet gennemført, det samme gælder ødelæggelsen af førtidspensionen og synes du det er lidt i overkantan, at du som slagteriarbejder skal arbejde til du bliver 70 eller endog 75 år, ja så kan du ligeledes rette takken til Dansk Folkeparti.

Det ordentlige parti for folket med den nuttede fornuftige Pia Kjærsgård som garent. Ik. Ha ha ha

Der er vist nogen blandt de dumme og flittige, som de seneste 20 år har forregnet sig og dummet sig noget så gevaldigt.

Michael Friis

Lise Lotte Rahbek, du skrive bl.a. Fordele, de opgave der skal udføres.
Glimrende og vi er helt enige. Danmark mangler pædagoger, sygeplejersker, læger samt håndværkere til at erstalle Arne.
Hvem vil tage de jobs?
Desuden skal der tjenes penge til at betale offentlige lønninger. Det kræver vækst.

Peter Beck-Lauritzen

Henry Fords ide var da rigtig: udvid markedet/øg forbruget og virksomhedsejerne ville tjene mere! Bare logik og herefter kommer staten så ind; omfordeling af rigdommene via beskatning. Men det forudsætter stærke politikere, til gavn for samfundet!

Torben K L Jensen

Phillip - Kina satser på selvkørende el-biler som alle kinesere kan tilkalde gennem deres 5G-netværk - altså dele-biler fordi netop kineserne er for mange til at eje én hver. Tænk hvad man sparer af liv og lemmer i den form for transport.

Philip B. Johnsen

@Michael Friis & Peter Beck-Lauritzen
Der er som tidligere skrevet 815 millioner sultende i dag, tre milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Kun psykopater forstår det ikke og hvis i to tilsyneladende ‘one-liner kapitalister‘ plædere for fortsat dansk plantage-kapitalisme på biomasse og Amazon regnskov afbrænding, for fortsat dansk kortsigtet ikke bæredygtig økonomisk vækst, så ønsker i to at de omtalte tre milliarder sultende mennesker i verden i 2050, bliver endnu flere.

Det er med andre ord fortsat dansk racistisk hvid overherredømme plantage-kapitalisme, med fortsat dansk lokal fremmed hetz til fortsat forråelse af danskere, så de ikke brækker sig af væmmelse, når antallet af døde druknede børn på strandene ved Middelhavet bliver tidoblet før 2050.
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/chefredaktoer-derfor-bringer-vi...

Philip B. Johnsen

@Torben K L Jensen
Nu bliver man nemt beskyldt for kommunistisk propaganda og forsøg på hjernevask, af plantage-kapitalisterne, når man anbefaler en glimrende kommentar som din 21:04, som jeg helt bestemt anbefaler.

Dsclaimer.

Jeg vil for en orden skyld tilføje, at jeg ikke personlig er medlem af et politisk parti eller f.eks. tilhænger af kommunisme eller nogen religiøs politisk ovebevisning, jeg er ikke politisk arrangeret og ikke betalt for at skrive her eller noget andet sted, jeg er ikke tilhænger af vores klimakatestrofe skabende nuværende kapitalisme, jeg har snart tredive år som selvstændig bag mig, så jeg er selv bruger af det nuværende elendige kapitalistiske system.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Philip B J., jeg synes, at det er enorm dårlig stil at antyde, at andre herinde er psykopater.
Er du cand.psych?