Baggrund
Læsetid: 10 min.

Nu kommer regningen for 50 års dansk olie- og gasfest i Nordsøen

Det bliver en meget tung byrde at løfte, når der skal ryddes op efter olieeventyret i den danske del af Nordsøen. Selskaberne arbejder på afviklingsplanerne, men holder tæt om prisen
Nordsøen er langsomt, men uvægerligt er ved at ændre sig fra en kilde til indtægter for olieselskaberne til en kilde til meget store udgifter.

Nordsøen er langsomt, men uvægerligt er ved at ændre sig fra en kilde til indtægter for olieselskaberne til en kilde til meget store udgifter.

Total PR

Udland
26. august 2020

Man fristes til at kalde det en snuptagsløsning. Det tog bare 12 sekunder, da verdens største fartøj, Pioneering Spirit, en tidlig søndag morgen i august løftede Tyra-feltets hovedplatform fri af sine ben i Nordsøen for at sejle den til ophugning i Frederikshavn.

Men løftet af beboelses- og procesplatformen med en vægt på 14.000 ton – som to Eiffeltårne – var alt andet end et snuptag. Ifølge det franske olieselskab Total, der i 2018 overtog Mærsks olie- og gasaktiviteter i Nordsøen, herunder Tyrafeltet, har demonteringen været under forberedelse i fem år. Siden dykkere i september sidste år lukkede for strømmen af naturgas fra undergrunden, har mere end 750 offshorefolk arbejdet på at gøre i alt fem af feltets platforme klar til nedtagning.

Et af de sidste led i processen var indsættelsen af The Robotic Crawler, en lille fjernstyret robot udviklet af Esbjerg-firmaet SubC Partner, der som en fugleklo griber fat om platformens ben nede i bølgezonen og med en wiresav besat med diamantstøv skærer gennem stålet, så platformen efterfølgende kan løftes bort.

»Det er første gang i Danmark, at vi laver så tungt et løft, og det sker endda 225 kilometer ude på Nordsøen,« sagde Morten Hesselager Pedersen, en lettet projektdirektør hos Total, da hovedplatformen var sikkert placeret på Pioneering Spirits gigantiske dæk.

»Ved at løfte platformen af i ét samlet stykke flytter vi hele arbejdet med at nedbryde platformene ind på land, hvor det er nemmere og mere sikkert at arbejde.«

Nu står Tyrafeltets hovedplatform på kajen i Frederikshavn, hvor den amerikanske skrotningsgigant Modern American Recycling Services, M.A.R.S., har indrettet et stort ophugningsværft og fået opgaven med at pille de 14.000 ton fra hinanden og sikre, at næsten alt – angiveligt 95 procent – bliver genanvendt.

»Vi forventer, at det vil generere 150-200 arbejdspladser i direkte M.A.R.S.-regi,« siger Kim Thygesen, M.A.R.S.-direktør for Europa, til TV 2 Nord.

Statens hjælp til selskaberne

Nedtagningen af Tyrafeltets centrale infrastruktur er den første store, såkaldte dekommissioneringsopgave i den danske del af Nordsøen. Men nedtagningen og skrotningen er ikke i sig selv begyndelsen til enden på det danske olie- og gaseventyr. Nærmest tværtimod. For Tyra skal i gang igen.

Tyrafeltet har med sine seks Tyra Øst-platforme, sine fem Tyra Vest-platforme og flere satellitplatforme med tilsammen over 100 borede brønde suget store mængder olie og naturgas op af Nordsøens bund siden 1984. Så store mængder, at havbunden under platformene er sunket fem meter og fortsat synker.

Det nødvendiggjorde i 2017 en beslutning om enten at opgive Tyrafeltet eller at investere i genopbygning af feltet med udskiftning af platforme og forlængelse af de bærende ben med 13 meter, en gigantisk teknologisk og logistisk udfordring til en anslået pris af 21 mia. kroner, i givet fald den største investering nogensinde i den danske del af Nordsøen.

Feltets daværende ejer, Mærsk, satte regeringen under pres: Enten gik staten med til en ny Nordsøaftale med bedre skattevilkår for selskaberne, eller også lukkede Mærsk for Tyrafeltet og dermed for en potentiel gas- og olieproduktion svarende til over 200 mio. tønder olie fordelt over de efterfølgende 25 år.

Et bredt folketingsflertal var ivrige efter at forlænge olie- og gaseventyret i Nordsøen, og derfor landede man den 22. marts 2017 en aftale, der med blandt andet følgende gestus til Mærsk sikrede den genopbygning af Tyrafeltet, som nu er sat i gang:

»Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF er enige om at lempe beskatningen af kulbrintevirksomhed for alle selskaber i Nordsøen i et vindue fra 2017-25 med henblik på at lempe investeringsvilkårene ved produktion af olie og gas i Nordsøen.«

Mærsk solgte i 2018 hele sin Nordsø-forretning til Total, som midt i en større, krisebetinget spareøvelse nu er gået i gang med at pille Tyra fra hinanden med henblik på genopførelsen.

Dermed bliver det for Total en bekostelig generalprøve på den enorme afviklings- og oprydningsopgave i den danske del af Nordsøen, som man også har overtaget efter Mærsk.

Ifølge den seneste oversigt fra OSPAR-konventionen har det franske olieselskab 54 installationer i den danske del af Nordsøen i form af produktions-, proces- og beboelsesplatforme med tilhørende fundamenter under havoverfladen og rørledninger hen over havbunden.

Total er i dag den altdominerende aktør i den danske sektor via sin hovedrolle i Dansk Undergrunds Consortium, DUC, der står for knap 90 procent af produktionen, men også den britiske olie- og kemikoncern INEOS er til stede med otte platforme, mens amerikanske Hess har fire, og tyske Wintershall Dea en enkelt, der drives i partnerskab med russiske Gazprom.

Altså i alt 67 platforme, der skal fjernes og ryddes op efter. Det vil ske løbende frem til udløbet af de eksisterende licenser i 2047. Skulle regeringen sige ja til at uddele ekstra licenser under den påtænkte 8. udbudsrunde, åbnes nye felter, og dermed kan flere platforme og faciliteter med en længere tidshorisont blive etableret. Omvendt kan klimakrisen, forpligtelserne efter Parisaftalen og den grønne omstilling måske forcere afviklingen af det fossile Nordsø-eventyr.

Hullerne i havbunden

Første led i en afvikling er forsegling af de olie- og gasbrønde i havbunden, hvor de fossile brændsler er blevet hentet, og hvorfra tilbageværende olie og gas kan sive op og forurene havmiljøet, hvis der ikke sættes en effektiv prop i. Gassen – metan – er en kraftig drivhusgas, som, hvis den får lov at sive helt op til atmosfæren, vil bidrage til global opvarmning og klimaændringer.

Der er ifølge Energistyrelsen foretaget 782 dybe boringer i den danske del af Nordsøen.

»Vi har p.t. ikke et samlet overblik over, hvilke af de dybe offshore boringer der er lukkede, og hvilke der stadig anvendes,« skriver styrelsen i en mail.

For hele Nordsøen er antallet af brønde og borehuller ifølge GEOMAR Helmholtz Zentrum für Ozeanforschung Kiel over 20.000.

Information har fået aktindsigt i Totals oversigtsplan for fremtidig afvikling, 2018 DUC Decommissioning Plan, og af den fremgår det, at alene DUC-konsortiet har 421 brønde, som med tiden skal forsegles. Olieselskabet Hess har 31 brønde, samt INEOS og Wintershall et ukendt antal.

Lukningen af brønde og borehuller handler om forsegling med en type cement, der kan modstå tidens tand – både hvor borehullet munder ud og ned langs borehullets sider i havbunden. En teknisk besværlig og økonomisk krævende undersøisk operation, der skønnes at udgøre omkring halvdelen af de samlede afviklingsomkostninger.

Denne komplicerede infrastruktur af olie- og gasplatforme, rørledninger og andre faciliteter i den danske del af Nordsøen forvaltes af det franske olieselskab Total og skal afvikles over de kommende årtier. Hertil kommer andre selskabers anlæg i den danske sektor.

Kilde: Total: 2018 DUC Decommissioning Plan

Denne komplicerede infrastruktur af olie- og gasplatforme, rørledninger og andre faciliteter i den danske del af Nordsøen forvaltes af det franske olieselskab Total og skal afvikles over de kommende årtier. Hertil kommer andre selskabers anlæg i den danske sektor.

Kilde: Total: 2018 DUC Decommissioning Plan

Jesse Jacob

Beton på havbunden

Næste trin er demontering af anlægsdelene over vand: Platforme, broer mellem platforme, overbygninger over brønde m.m. Det er det, Total netop nu er ved at fjerne i Tyrafeltet som led i dette felts renovering, men samlet har selskabet i den danske del af Nordsøen ifølge afviklingsplanen op mod 80 sådanne installationer, som efter endt brug skal skæres fri, løftes bort, bugseres til land, ophugges og genanvendes – sammenlagt over 130.000 ton stål, jern og andre materialer.

Så følger platformenes bærende fundamenter – typisk tre-fire stålben pr. platform kaldet jacket.

»Jackets vil blive fjernet og transporteret til land, enten i store stykker eller ved enkeltløft. Ingen dele af jackets vil blive efterladt på havbunden,« skriver Total, der for sin del vil skulle håndtere omkring 107.000 ton stålben og fundament.

Hess har i feltet Syd Arne en platform med et meget stort fundament på havbunden i form af en betontank med en vægt på 100.000 ton og et volumen på 87.500 kubikmeter, der bruges som olielager i venten på tankskibe. Det er en såkaldt GBS-struktur af samme grundtype som den, der optræder på tre Shell-platforme i det britiske Brent-felt, p.t. under afvikling. Shell ønsker at efterlade disse meget store GBS-tanke på havbunden til evig tid, men har mødt protester fra blandt andet Tyskland og Danmark samt fra Greenpeace.

I sin dekommissioneringsplan for Syd Arne-feltet, dateret den 7. januar 2020, skriver Hess, at det i »det nuværende basisscenario antages, at Syd Arnes beton-GBS fjernes fuldstændig, om end dette vil blive gjort til genstand for yderligere undersøgelser i overensstemmelse med relevant dansk lovgivning«.

Planen oplyser således, at selskabet har lavet forstudier af andre tænkelige strategier, herunder blandt andet at efterlade GBS-tanken på havbunden.

Energistyrelsen har den 18. marts i år godkendt Hess’ afviklingsplan, idet man om betonstrukturen blot konstaterer:

»I basisscenariet for afviklingsplanen antages det, at betonstrukturen fjernes fuldstændigt.«

Hess oplyser, at man regner med, at afviklingen vil strække sig over seks år, men først blive indledt ved forventet produktionsstop på Syd Arne-platformen i 2047, det vil sige, når selskabets licens udløber.

Den sidst post på afviklingsprojekterne i Nordsøen er olie- og gasrørledningerne mellem de forskellige platforme og fra platformene ind mod land. For Totals vedkommende drejer det sig om over 740 kilometer rør, men i selskabets dekommissioneringsplan er oplysningerne om, hvad der skal ske med rørledningerne, overstreget, det vil sige undtaget fra Informations aktindsigt. I planen fra Hess hedder det blot om afviklingsstrategien for selskabets olierørledning: To be confirmed.

Regningen

Det ældste felt i den danske del af Nordsøen, Dan-feltet, har leveret olie i næsten et halvt århundrede, lige siden den 1. august 1972, da en ung Prins Henrik flankeret af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller drejede på håndtaget, der fik olien fra undergrunden under Dan-platformene til at strømme til det danske samfund.

Efter årtiers drift er mange af platformene og anden infrastruktur i den danske sektor slidt, og dertil nærmer felterne sig i varierende grad tidspunktet, hvor de tilbageværende reserver er enten for fattige eller vanskeligt tilgængelige til at sikre rentabilitet af fortsat produktion.

»Produktionen fra den danske del af Nordsøen har været faldende over en årrække, hvilket igen skyldes, at dansk område er modent med mange aldrende felter,« hedder det i en statusrapport fra Udvalget vedrørende udarbejdelse af en olie- og gasstrategi, udsendt af Energistyrelsen.

»Samtidig knytter der sig store udfordringer til aldrende infrastruktur og felter, der fører til stærkt stigende omkostninger til blandt andet drift og vedligehold.«

Så afviklingsprojekterne rykker tættere på. Og nogle mener, at de i lyset af klimatruslen og Danmarks klimaforpligtelser burde fremskyndes.

Det er imidlertid ikke let at få oplyst, hvornår selskaberne planlægger at tage de enkelte anlæg ud af drift og begynde oprydningen. På spørgsmål til Energistyrelsen om tidsperspektivet for afvikling svares der, at oplysninger herom ikke er omfattet af retten til aktindsigt, før selskaberne er blevet hørt.

Og i den udleverede dekommissioneringsplan fra Total – som i dag blandt andet ejer de gamle platforme i Danfeltet – er oplysninger om tidsplan overstreget. Direkte adspurgt om blandt andet dette svarer Total i en mail til Information:

»Dekommissionering er en integreret del af vores strategi og planlægning af vores felters livscyklus, og planlægningen starter allerede før, der installeres nye platforme på et felt.«

»Dekommissionering udføres i overensstemmelse med internationale konventioner og Energistyrelsens retningslinjer. Vi bruger de nyeste teknologier og metoder til at understøtte en sikker nedtagning, og samtidig optimerer vi genanvendelsen af det fjernede materiale,« oplyser Total.

Når det gælder regningen for oprydning, har olieselskaberne i den danske del af Nordsøen det økonomiske ansvar. I Energistyrelsens vejledning fra 2018 om, hvad afviklingsplanerne skal indeholde, defineres en såkaldt ’trigger-mekanisme’: tidspunktet, hvor selskaberne skal begynde at lægge penge til side for at have råd til afviklingen, i lyset af hvad der måtte være tilbage af olie og gas at hente indtjening fra i det pågældende felt.

I de via aktindsigt opnåede dekommissioneringsplaner fra Total og Hess er oplysninger om afviklingsomkostninger, triggertidspunkt samt måden, dette tidspunkt fastsættes, imidlertid undtaget fra aktindsigten.

Så eneste tilgængelige viden om prisen for afvikling af det danske nordsøeventyr er et samlet skøn fra Energistyrelsen, der lyder på 41 mia. kroner. Skønnet er fem år gammelt, baseret på oplysninger fra selskaberne og behæftet med »betydelig« usikkerhed. Styrelsen vurderer dog i dag, at »omkostningerne fortsat ligger i denne størrelsesorden«, altså 41 milliarder kroner.

Dilemmaet

Derudover vides, at regningen for Totals aktuelle dekommissionering af faciliteterne i Tyrafeltet ifølge selskabet anslås til cirka fire mia. kroner. Den efterfølgende genopbygning er prissat til 17 mia.

Olieselskabernes dilemma er, hvor længe de skal investere i at tjene lidt mere ved at søge ny produktion i forhold til, at afviklingsregningen dermed også vil vokse. Total er et af de fire olieselskaber, der har lagt billet ind på muligheden for produktion i nye felter, inden Nordsøeventyret lukker, via sin ansøgning under den 8. udbudsrunde, som regeringen fortsat overvejer, om den skal gennemføre eller aflyse.

Totals administrerende direktør i Danmark frem til februar i år, Patrick Gilly, siger herom:

»Den danske del af Nordsøen er et meget modent bassin, så jeg forventer ikke, at der er store uopdagede felter derude.«

»Total har så meget på tallerkenen med de felter, man allerede har i produktion eller i forberedelse til produktion, at jeg ikke tror, adgangen til en ny blok med mulighed for at gøre mindre fund ændrer det store billede hos Total.«

Det store billede er, at Nordsøen langsomt, men uvægerligt er ved at ændre sig fra en kilde til indtægter for olieselskaberne til en kilde til meget store udgifter. Herunder også for det statslige olie- og gasselskab Nordsøfonden, der har en ejerandel på 20 procent i det fossile eventyr.

Serie

Efter oliefesten

I et halvt århundrede har landene omkring Nordsøen hevet fossil energi op af havbunden. Nu begynder afviklingen af hele infrastrukturen med platforme, borehuller og rørledninger.

En enorm udfordring med en gigantisk regning for selskaberne bag Nordsøeventyret. Information beskriver den store afvikling, der forestår.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

Der er ingen kommentarer endnu

steen ingvard nielsen

"En tomat så rød som blod og et par strømper uden fod og en gammel gulerod, kan man få, for en krone".
Det er ikke helt rigtigt, faktisk kan man få hele Nordsøen stillet til sin rådighed og når man ikke har rådigheden længere, så kan man jo sende regningen tilbage til staten eller forbrugerne eller begge dele.

Thomas Tanghus, jens christian jacobsen, John Andersen og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er jo som med alt andet mennesket har foretaget sig. Ingen tanker på konsekvenser. De seneste 70 år teknologisk fremskridt har set i det lys således faktisk kun været tilbageskridt.

Det er jo bare om at bruge penge fra togfonden som er finansieret af norsøbeskatning. Så man har allerede lagt penge til side til oprydning.